Re­sul­ta­tet af May­flower

Weekendavisen - - Bøger - Af OLE OLE­SEN

Se­rious bu­si­ness. Dy­na­mi­k­ken i ame­ri­kansk ka­pi­ta­lis­me gen­nem 400 år be­skri­ves i ny bog. Det er storytel­ling på hø­je­ste ni­veau.

Bhu Sri­ni­va­san: Ame­ri­ca­na – A 400 Year Hi­story of Ame­ri­can Ca­pi­ta­lism. 560 si­der. 279,95 kr. på saxo.com. Pengu­in Press.

ay­flowers an­komst til Ame­ri­ka i 1620 med de før­ste bri­ti­ske ko­lo­ni­ster var re­sul­ta­tet af et iva­er­ksa­et­ter­pro­jekt med del­ta­gel­se af kong Ja­mes 1. af Eng­land, et pri­vat ak­tie­sel­skab og The Pil­grims, en grup­pe af puri­tan­ske cal­vi­ni­ster. Kon­gen hav­de gi­vet the Vir­gi­nia Com­pa­ny of Lon­don ene­ret på at etab­le­re ko­lo­ni­er på den ame­ri­kan­ske øst­kyst, og mens kom­pag­ni­et var in­ter­es­se­ret i at re­k­rut­te­re bosa­et­te­re, øn­ske­de Pil­grim­me­ne at få et styk­ke land, hvor de ik­ke var un­der­lagt Church of Eng­land. Det­te jo­int ven­tu­re – for nu at bru­ge et re­le­vant ame­ri­kansk ud­tryk – blev en før­ste mile­pa­el i den eu­ro­pa­ei­ske bosa­et­tel­se i New Eng­land, og forta­el­lin­gen om Pil­grim­me­ne på May­flower ud­gør før­ste af­snit i Ame­ri­ca­na – A 400 Year Hi­story of Ame­ri­can Ca­pi­ta­lism af Bhu Sri­ni­va­san, hvis in­di­ske fora­el­dre ind­van­dre­de til USA, da han var seks år. Bo­gen ta­ger os med på en lang rej­se gen­nem den ame­ri­kan­ske hi­sto­rie. El­ler, som Sri­ni­va­san skri­ver, gen­nem en serie af ne­xt big thin­gs – de pro­duk­ter, tek­nik­ker, be­gi­ven­he­der og er­hverv, som har dre­vet Ame­ri­kas øko­no­mi­ske og po­li­ti­ske ud­vik­ling: to­bak, bo­muld, sla­ve­ri­et, bor­ger­kri­gen, damp­kraft, olie; alt er ord­net i en kro­no­lo­gi, der går helt frem til high tech i dag. Re­sul­ta­tet er en vel­kom­po­ne­ret frem­stil­ling i 35 ka­pit­ler, som og­så gi­ver ri­me­lig plads til sta­tens rol­le: told­be­skyt­tel­se, de sto­re tek­ni­ske frem­skridt i kraft af mi­li­ta­e­rets be­hov, so­ci­al­po­li­tik (New De­al) etc. To­bak og bo­muld blev de før­ste sto­re pro­duk­ter i de en­gel­ske ko­lo­ni­er. To­bak var la­en­ge det mest va­er­di­ful­de, og de før­ste kun­der røg de­res pi­ber i bor­ger­ska­bets sa­lo­ner i Lon­don. Eks­por­ten vok­se­de med ra­ket­fart, og hø­sten steg fra en halv mil­li­on po­unds i 1630 til 15 mil­li­o­ner i 1670. Bo­muldspro­duk­tio­nen gen­nem­løb en tilsva­ren­de ud­vik­ling ef­ter ind­fø­rel­sen af spin­de­ma­ski­ner. Det med­føl­gen­de be­hov for ar­bejds­kraft blev da­ek­ket ved im­port af sla­ver fra Afri­ka til Ame­ri­kas syd­sta­ter og ved an­sa­et­tel­se af kon­trakt­ar­bej­de­re fra Eng­land, som af Vir­gi­nia Com­pa­ny fik be­talt rej­se og un­der­hold de før­ste syv år, hvor­ef­ter de fik ejen­doms­ret til et styk­ke jord. Sy­ste­met skab­te va­ekst og vel­stand, og i Syd­sta­ter­ne op­stod en klas­se af plan­ta­ge­e­je­re, hvis sto­re rig­dom­me for stør­ste­delen var an­bragt i de­res sla­ver, og som

Mder­for vil­le li­de vold­som­me for­mu­et­ab, hvis sla­ve­ri­et blev op­ha­e­vet. He­ri lå ki­men til Den Ame­ri­kan­ske Bor­ger­krig (1861-65). Jern og jer­n­ba­ner var nød­ven­di­ge for­ud­sa­et­nin­ger for den eks­pan­si­ve bosa­et­tel­se i Ame­ri­ka, men den tun­ge trans­port sled så hårdt på ba­ne­le­ge­met, at der ef­ter­hån­den måt­te stålskin­ner til. Ame­ri­ka­ner­ne im­por­te­re­de me­to­der­ne til at pro­du­ce­re stål fra Eu­ro­pa, og stå­lin­du­stri­en blev end­nu en big thing. Blandt an­det tak­ket va­e­re Art­hur Carnegie, der var ind­van­dret med sin skot­ske fa­mi­lie som 13-årig og blev møn­ster­ek­sem­pel på den fat­ti­ge dreng, der ar­bej­der sig helt til tops i in­du­stri­en og en­der som ver­dens ri­ge­ste mand. Møn­ster­ek­sem­pel, ja, men og­så en hård hund, som med bi­stand fra fle­re tu­sind sol­da­ter slog en strej­ke ned på sit stå­lva­erk i Chi­ca­go. En ar­bejds­kamp med ad­skil­li­ge dø­de ar­bej­de­re, der sat­te et sort af­tryk på Car­ne­gies ef­ter­ma­e­le. Car­ne­gies navn er ik­ke de­sto min­dre ble­vet sy­no­nymt med ame­ri­kansk mil­li­o­na­er­filan­tro­pi. For ham kun­ne ide­a­let for den suc­ces­ri­ge ka­pi­ta­list ik­ke va­e­re at be­hol­de sin rig­dom, men at gi­ve den vi­de­re til al­men­nyt­ti­ge for­mål. At la­de den gå i arv vil­le va­e­re ska­de­ligt, for det vil­le un­der­mi­ne­re for­mu­e­e­jer­nes ar­gu­ment for, at de hav­de fortjent de­res rig­dom på grund af de­res ev­ner, de­res flid og de­res sto­re re­sul­ta­ter. Car­ne­gies eg­ne pen­ge blev da og­så hen­lagt i fon­de og gi­vet til kul­tu­rel­le for­mål som Carnegie Hall, til mere end 1.600 bi­bli­o­te­ker over he­le USA og til sko­ler og uni­ver­si­te­ter, her­un­der Carnegie Mel­lon i Pitts­burgh, et tek­nisk forsk­nings­u­ni­ver­si­tet i ver­dens­klas­se. Man­ge af USAs fi­ne­ste – og dy­re­ste – uni­ver­si­te­ter er skabt ved tilsva­ren­de do­na­tio­ner. Bhu Sri­ni­va­sans sans for kom­po­si­tion og hans jour­na­li­sti­ske ev­ne til at ska­be over­ra­sken­de vinklin­ger gi­ver en dy­na­mik, som gen­nem he­le bo­gen su­ger én ind i forta­el­lin­gen. For ek­sem­pel i et ka­pi­tel om sko, som ele­gant ser Mi­cha­el Jor­dans stjer­ne­kar­ri­e­re som ba­sket­ball­spil­ler som en ud­lø­ber af bor­ger­rets­lo­v­giv­nin­gen fra be­gyn­del­sen af 1960er­ne, der før­te til, at sor­te i Sy­den kun­ne op­ta­ges på uni­ver­si­te­ter og på uni­ver­si­te­ter­nes sports­hold, i Jor­dans til­fa­el­de Uni­ver­si­ty of North Ca­ro­li­na. Han fik se­ne­re, som stjer­ne i Chi­ca­go Bulls, den stør­ste re­k­la­me­kon­trakt, der no­gen­sin­de var ind­gå­et med en ba­sket­ball­spil­ler, og hans spe­ci­al­de­sig­ne­de sko blev et me­ga­brand for Ni­ke. At Jor­dan i star­ten måt­te be­ta­le en bø­de på 5.000 dol­lars per kamp, for­di sko­e­ne ik­ke mat­che­de klub­trøj­en, spil­le­de in­gen rol­le, da Ni­ke be­tal­te bø­de­r­ne og des­u­den gav ham et år­ligt ho­norar på 500.000 dol­lars – oven i løn­nen. Jor­dan er nu den tred­je­ri­ge­ste sor­te i USA. Num­mer ét er Oprah Win­frey, pro­du­cer, tal­ks­how-va­er­tin­de og filan­trop med en for­mue sva­ren­de til 25 mil­li­ar­der kro­ner. Bhu Sri­ni­va­sans bog er et frem­ra­gen­de ek­sem­pel på nar­ra­ti­ve non-fi­ction: hi­sto­ri­e­forta­el­ling med et strengt krav om fak­tu­el tro­va­er­dig­hed. Det de­mon­stre­re­de just Oprah Win­frey ben­hårdt for en halv snes år si­den, hvor en for­fat­ter hav­de solgt si­ne erin­drin­ger i mil­li­o­no­p­lag ef­ter at have va­e­ret pra­e­sen­te­ret i Win­freys bog­klub – men vi­ste sig at have fu­sket med stof­fet. Win­frey drog ham til an­svar for åben ska­erm og send­te ham der­med ud af det fi­ne­re lit­te­ra­e­re sel­skab li­ge så ef­fek­tivt, som hun hav­de luk­ket ham ind. Man skal ik­ke ta­ge fejl: Non-fi­ction er se­rious bu­si­ness!

ILLUSTRATION: SCAN­PIX

Bhu Sri­ni­va­san fø­rer den ame­ri­kan­ske ka­pi­ta­lis­mes hi­sto­rie til­ba­ge til May­flowers an­komst til Mas­sa­chu­setts i 1620.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.