Kir­ke­råd og samtyk­ke

Weekendavisen - - Ideer - Af JØR­GEN MØL­LER

Klum­men. Det re­pra­e­sen­ta­ti­ve de­mo­kra­ti har dy­be hi­sto­ri­ske rød­der in­den for kir­ken, og det går helt til­ba­ge til den ka­tol­ske kri­sten­hed.

Pro­fes­sor In­sti­tut for Statskund­skab Aar­hus Uni­ver­si­tet Justi­ni­ans sto­re lovsam­ling fra 500-tal­let. I 1000- og 1100-tal­let ar­bej­de­de te­o­lo­ger og juri­ster i re­li­gi­øse cen­tre (først ka­ted­ralsko­ler, se­ne­re uni­ver­si­te­ter) i Bo­log­na, Ox­ford og Pa­ris på at ud­la­eg­ge dis­se tekst­sam­lin­ger. Det ske­te med den flek­si­bi­li­tet, der på man­ge må­der er den eu­ro­pa­ei­ske mid­delal­ders vig­tig­ste ken­de­tegn. Det bed­ste ek­sem­pel er ro­mer­ret­ten, som blev om­for­tol­ket, så den pas­se­de ind i sam­ti­dens be­hov. Hvad var det for be­hov? Helt spe­ci­fikt var der brug for, at gejst­li­ge in­sti­tu­tio­ner så­som klo­stre, ka­ted­ralsko­ler og sog­ne kun­ne kom­me til or­de, når hø­je­re myn­dig­he­der in­den for kir­ken skul­le af­gø­re de­res ret­tig­he­der. Mere ge­ne­relt var det nød­ven­digt at fin­de en må­de, hvor­på man kun­ne sty­re det po­li­ti­ske fa­el­les­skab, kir­ken ud­gjor­de ef­ter »uaf­ha­en­gig­hed­ser­kla­e­rin­gen« fra kej­se­re og kon­ger i an­den halv­del af 1000-tal­let. Her er det, at po­li­tisk re­pra­e­sen­ta­tion og po­li­tisk samtyk­ke kom­mer ind i hi­sto­ri­en. Høj­mid­delal­de­rens juri­ster fandt dis­se fo­re­stil­lin­ger i ro­mersk pri­va­tret. Mere pra­e­cist blev fo­re­stil­lin­gen om re­pra­e­sen­ta­tion hen­tet i ro­mer­ret­tens be­skri­vel­se af, hvor­dan en for­e­ning (kor­pora­tion, på lat­in uni­ver­si­tas) kun­ne ud­pe­ge en re­pra­e­sen­tant med fuld­magt (ple­na po­test­as). Po­li­tisk samtyk­ke blev fun­det i et helt pe­ri­fert hjør­ne af ro­mer­ret­ten, nem­lig i en be­stem­mel­se om ret­tig­he­der­ne ved delt for­myn­der­skab. Det vig­ti­ge var her ven­din­gen quod om­nes tan­git ab om­ni­bus ap­pro­be­tur (det, der be­rø­rer al­le, skal god­ken­des af al­le, red.). Dis­se be­stem­mel­ser var som sagt en del af ro­mersk pri­va­tret, ik­ke ro­mersk of­fent­lig ret. Men 1100-tal­lets sto­re juri­di­ske for­ny­el­se var, at den ka­tol­ske kir­ke blev de­fi­ne­ret som en for­e­ning. Fo­re­stil­lin­ger­ne om re­pra­e­sen­ta­tion og samtyk­ke kun­ne der­for fin­de an­ven­del­se på det ge­ne­rel­le gejst­li­ge po­li­ti­ske fa­el­les­skab. Den­ne ud­vik­ling før­te i år 1200 til, at pa­ve In­no­cens III – der selv hav­de stu­de­ret ro­mer­ret i Bo­log­na – ind­kald­te re­pra­e­sen­tan­ter med fuld­magt fra seks by­er i pa­ve­sta­ter­ne til Rom. I 1215 brug­te In­no­cens sam­me mo­del til at ind­kal­de re­pra­e­sen­tan­ter fra he­le kir­ken til et af høj­mid­delal­de­rens vig­tig­ste kir­ke­råd, det fjer­de La­te­ran­kon­cil i Rom. Kir­ke­råd el­ler kon­ci­ler var i den­ne for­stand Eu­ro­pas før­ste re­pra­e­sen­ta­ti­ve in­sti­tu­tio­ner. Og ide­en om re­pra­e­sen­ta­tion smel­te­de snart ef­ter sam­men med ide­en om po­li­tisk samtyk­ke. Her un­der­støt­te­de ae­l­dre ele­men­ter af kir­ke­lov de nye ro­mer­ret­li­ge fo­re­stil­lin­ger. Dels hav­de kir­ken fra gam­mel tid en tra­di­tion for at bli­ve re­ge­ret ved kir­ke­råd. De be­røm­te­ste er de to i Ni­ka­ea og Kon­stan­ti­nopel i 300-tal­let, hvor vo­res tros­be­ken­del­se stam­mer fra. Dels in­de­holdt Gra­ti­ans kir­ke­lov en be­stem­mel­se om, at en ka­et­tersk pa­ve kun­ne af­sa­et­tes. Det lå li­ge for, at en så­dan af­sa­et­tel­se skul­le ske ved et kir­ke­kon­cil med re­pra­e­sen­tan­ter for al­le gre­ne af gejst­lig­he­den, alt­så ba­se­ret på po­li­tisk samtyk­ke. I 1400-tal­let før­te det­te til en stor­stilet »kon­ci­li­a­ri­stisk« kampag­ne for at fra­ta­ge pa­ver­ne mag­ten over kir­ken og i ste­det la­eg­ge den i ha­en­der­ne på det, vi bedst kan for­stå som kir­ke­li­ge par­la­men­ter. På det sto­re kir­ke­kon­cil i Kon­stanz (1414-18) blev der ved­ta­get de­kre­ter om, at kir­ke­råd hav­de en hø­je­re myn­dig­hed end pa­ven, og at frem­ti­di­ge kir­ke­råd skul­le sam­men­kal­des med be­stem­te mel­lem­rum.

PA­VER­NE end­te med at sej­re over kon­ci­li­a­ri­ster­ne, men la­en­ge in­den da var fo­re­stil­lin­ger­ne om po­li­tisk re­pra­e­sen­ta­tion og po­li­tisk samtyk­ke mi­gre­ret til se­ku­la­e­re po­li­ti­ske sy­ste­mer. Det­te var bag­grun­den for Mid­delal­de­rens par­la­men­ter, der på ta­er­s­k­len til de sto­re op­da­gel­ses­rej­ser (om­kring 1500) fand­tes i stort set he­le den ka­tol­ske kri­sten­hed. Det re­pra­e­sen­ta­ti­ve de­mo­kra­ti har i den for­stand dy­be hi­sto­ri­ske rød­der in­den for kir­ken. Dis­se rød­der er ble­vet skjult af den ka­tol­ske kir­kes se­ne­re po­li­ti­ske kon­ser­va­tis­me i al­min­de­lig­hed og mod­stand imod de­mo­kra­ti i sa­er­de­les­hed. Men fak­tisk tri­ve­des de kon­ci­li­a­ri­sti­ske fo­re­stil­lin­ger om, at kir­ken skul­le sty­res via re­pra­e­sen­ta­tion og samtyk­ke i de­le af den ka­tol­ske ver­den helt frem til Den fran­ske Re­vo­lu­tion, og de var med til at un­der­byg­ge par­la­men­ter­nes sta­dig stør­re be­tyd­ning i sen­mid­delal­de­ren samt sti­mu­le­re 1500- og 1600-tal­lets dok­tri­ner om ret­ten til at gø­re op­rør imod uret­fa­er­di­ge magt­ha­ve­re. Først ved 1. Va­ti­ka­n­er­kon­cil i 1870 – hvor dog­met om pa­vens ufejl­bar­lig­hed blev ved­ta­get – blev kon­ci­li­a­ris­men en­de­gyl­digt lagt i gra­ven. Pe­ri­o­den ef­ter 1870 fal­der sam­men med det mo­der­ne de­mo­kra­tis gen­nem­brud. Det er det­te hi­sto­ri­ske sam­men­fald, der har gjort, at vi i dag ser den ka­tol­ske kir­ke som an­ti­de­mo­kra­tisk. Det kan va­e­re rig­tigt nok, når vi kig­ger på pe­ri­o­den fra 1789 og frem til 1960er­ne. Men det bør ik­ke skyg­ge for, at nog­le af det re­pra­e­sen­ta­ti­ve de­mo­kra­tis ker­nei­de­er og -in­sti­tu­tio­ner i før­ste om­gang blev ud­vik­let in­den for kir­ken.

FO­TO: BRIDGEMAN ART LI­BRARY/SCAN­PIX

Pa­ve In­no­cens III hav­de selv stu­de­ret ro­mer­ret og ind­kald­te re­pra­e­sen­tan­ter fra he­le kir­ken til kir­ke­råd i Rom. Ukendt ma­ler, 1219.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.