Gif­tig.

Ved Sta­tens Na­tur­hi­sto­ri­ske Mu­se­um

Weekendavisen - - Faktisk - Un­drer du dig over no­get? Skriv til os på pro­fes­sor@snm.ku.dk

Kant­ba­e­ger ser ind­by­den­de ud, men spis den ik­ke!

Hej

Vi er i gang med at renove­re et gam­melt hus, og plud­se­lig er den­ne plan­te kom­met frem i haven. Den er cir­ka to me­ter høj, sta­eng­len er syv-ti cen­ti­me­ter tyk, bla­de og »lyg­ter« er grøn­ne og lil­la, og så har den lil­la blom­ster. Jeg har al­drig set den­ne plan­te tid­li­ge­re og er i tvivl, om det er ukr­udt el­ler en ha­ve­plan­te. Sen­der fi­re bil­le­der og hå­ber vir­ke­lig, at I kan hja­el­pe mig.

Mvh. Ann-Ma­rie Kri­sten­sen

Det er en plan­te, der hed­der kant­ba­e­ger, og dens vi­den­ska­be­li­ge navn er Ni­can­dra physa­lo­des. Selv om det er en stor plan­te, er det en enårig urt, der spi­rer frem, blom­strer og vis­ner ned igen på et en­kelt år. Man kan dis­ku­te­re, om man vil kal­de den for ukr­udt el­ler ha­ve­plan­te, for den er beg­ge de­le. Den stam­mer fra Peru, men er si­den ble­vet ind­ført til man­ge an­dre lan­de, bå­de med vil­je og som blind pas­sa­ger i for ek­sem­pel frøblan­din­ger. Nog­le ste­der er den et be­sva­er­ligt ukr­udt i mar­ker­ne, og i Eng­land har den spredt sig til na­tu­r­om­rå­der. Den dyr­kes of­te i ha­ver, hvor den let kan spre­de sig, og hvis man ik­ke vil have fle­re af dem na­e­ste år, bør man fjer­ne plan­ter el­ler frug­ter, før de tal­ri­ge frø spre­des. Din plan­te er helt sik­kert spi­ret af et frø, som en­ten er kom­met til haven med et la­es jord el­ler stam­mer fra en plan­te, der en­gang har gro­et i haven. Den er til­sy­ne­la­den­de ble­vet me­get mere al­min­de­lig i dan­ske ha­ver de se­ne­re år og er sik­kert ved at få fod­fa­e­ste her­hjem­me. Kant­ba­e­ger til­hø­rer nat­skyg­ge­fa­mi­li­en. Det er en plan­te­fa­mi­lie, som om­fat­ter man­ge gif­ti­ge ar­ter som for ek­sem­pel pi­ga­e­b­le, bul­m­eurt og bit­ter­sød nat­skyg­ge, men og­så to­bak samt ar­ter, hvor man spi­ser frug­ter el­ler rod­k­nol­de, for ek­sem­pel to­mat, au­ber­gi­ne og kar­tof­fel. Kant­ba­e­gers frug­ter er run­de ba­er og kan min­de om frug­ter­ne hos den be­sla­eg­te­de ana­na­skir­se­ba­er (som i det he­le ta­get lig­ner den me­get), men de er gif­ti­ge. I det he­le ta­get me­nes he­le plan­ten at in­de­hol­de gift­stof­fer, som den må­ske bru­ger til at hol­de ska­de­li­ge in­sek­ter i skak med. Det vi­des ik­ke med sik­ker­hed, hvor far­lig den i vir­ke­lig­he­den er, men der går hi­sto­ri­er om, at den har slå­et hus­dyr ihjel. Nog­le ste­der kan man og­så la­e­se, at den kan va­e­re til fa­re for børn, der tror, dens fi­ne frug­ter kan spi­ses.

Hejsa

Skri­ver til jer, da vo­res søn har fun­det det­te på vo­res fe­rie til Born­holm. Han er nys­ger­rig i for­hold til, hvad det er. Vi har skre­vet med Na­tio­nal­mu­se­et, og de hen­vi­ste til jer. Ved I, hvad det er? Har en ven, der ga­et­ter på en tand. Men hvil­ken?

Man­ge hils­ner Ras­mus og Eva

Det er en tand fra et dyr, der hø­rer til i den grup­pe, man kal­der de ske­de­hor­ne­de el­ler bovi­der, på lat­in Bovi­dae. Der er cir­ka 140 nu­le­ven­de ar­ter samt en hel mas­se ud­dø­de. Blandt de nu­le­ven­de fin­der vi ge­der, får, mos­ku­so­k­ser, an­ti­l­o­per, ga­zel­ler og ok­ser. Sidst­na­evn­te un­der­grup­pe om­fat­ter bi­son, yakok­se, vand­bøf­fel og tam­kva­eg, og det er nok en tand fra en­ten en tam­ko el­ler -tyr, der er ta­le om. Man kan ik­ke va­e­re helt sik­ker, med­min­dre man har tan­den i hån­den, da ok­ser­nes ta­en­der lig­ner hin­an­den me­get. Der er nog­le tra­ek ved tan­den, for ek­sem­pel at den er ret but­tet og mang­ler en kra­ve ved ro­den, der ta­ler for, at den må stam­me fra tam­kva­eg. Den kun­ne og­så va­e­re fra en urok­se, en eu­ro­pa­ei­sk bi­son el­ler en step­pe­bi­son. Det er ar­ter, der al­le har le­vet i Dan­mark før i ti­den, men det er nok ret us­and­syn­ligt, at tan­den stam­mer fra en af dem. Det er i det he­le ta­get sva­ert at af­gø­re, hvor gam­mel en tand er. Nog­le ta­en­der, der er man­ge tu­sind år gam­le, kan se ud, som om de er fal­det ud af ka­ef­ten i går, og om­vendt kan na­e­sten fri­ske ta­en­der hur­tigt kom­me til at se gam­le ud, hvis de har lig­get i sur jern­hol­dig jord. Selv om tan­den skul­le stam­me fra en tam­ko, kan den sag­tens va­e­re op til 6000 år gam­mel. Så la­en­ge har vi nem­lig holdt kva­eg i Dan­mark. Men for at sva­re mere pra­e­cist vil­le det kra­e­ve en dyr un­der­sø­gel­se. Til gen­ga­eld kan vi si­ge, at den stam­mer fra en ko el­ler tyr, der er mindst tre år gam­mel. Det er nem­lig fjer­de for­kind­tand (og­så kal­det pra­e­mo­lar) fra den ene si­de af over­mun­den, og den bry­der først frem om­kring tre­år­sal­de­ren. Den ser des­u­den en anel­se slidt ud, så den har va­e­ret frem­me et styk­ke tid, hvor den er ble­vet slidt un­der tyg­nin­gen, så den stam­mer der­for nok fra et dyr på om­kring de fi­re år.

FO­TOS: INDSENDT OG WIKIMEDIA

Al­le de­le af kant­ba­e­ger-plan­ten er gif­tig.

FO­TO: INDSENDT

Tand fra en ko el­ler tyr på om­kring fi­re år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.