Det ny At­lan­tis

Al­li­an­cer. Dansk Fol­ke­par­ti er­kla­e­rer sig hur­ra-glad ef­ter det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­la­en­din­geud­spil. Er Thu­le­sen Da­hl og­så en svoren til­ha­en­ger af kon­ven­tio­ner?

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af AR­NE HARDIS og HANS MOR­TEN­SEN

Myter­nes At­lan­tis var et pra­eg­tigt ri­ge, en ma­eg­tig ø uden for Herak­les’ søj­ler ved ind­gan­gen til Mid­del­ha­vet, som ef­ter uhel­digt før­te kri­ge plud­se­lig gik til; i lø­bet af én nat og én dag for­svandt At­lan­tis i bøl­ger­ne ef­ter jord­s­ka­elv og over­svøm­mel­se for al­drig si­den at duk­ke op som an­det end am­mestu­esnak og sla­ger­mu­sik.

Det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske At­lan­tis er na­er­mest om­vendt, det skal hur­tigst mu­ligt duk­ke ud af in­gen­ting et sted der­ne­de ad Nord­afri­ka til, men er ind­til vi­de­re end­nu min­dre hånd­gri­be­ligt end en myte. Det er en drøm om at lø­se cirk­lens kva­dra­tur in­den for ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken, bog­sta­ver i et do­ku­ment, hå­bet om at se et lan­d­om­rå­de ma­te­ri­a­li­se­re sig, hvor de flygt­nin­ge og asylan­sø­ge­re kan va­e­re, som der ik­ke er plads til i Dan­mark og Eu­ro­pa.

De so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske tan­ker blev pra­e­sen­te­ret som et val­go­p­la­eg i en hek­tisk uge med en hel ha­er af ud­la­en­din­gepo­li­ti­ske mar­ke­rin­ger, som gan­ske rig­tigt ef­ter­lod ind­tryk­ket af en me­get tid­ligt ind­ledt valg­kamps­spurt.

Først var det Ven­stres na­est­for­mand Kri­sti­an Jen­sen, som i et stort po­rtra­e­tin­ter­view i Ber­ling­s­ke ka­rak­te­ri­se­re­de sig som til­ha­en­ger af en stram ud­la­en­din­gepo­li­tik – for­ment­lig som kon­se­kvens af lø­ben­de, ube­kvem­me ka­er­lig­hed­ser­kla­e­rin­ger fra De Ra­di­ka­le og se­ne­st det bil­le­de, uven­li­ge men­ne­sker i Dansk Fol­ke­par­ti har teg­net af ham i de vold­som­me uger op til jul. Der­na­est stod den ra­di­ka­le le­der, Mor­ten Øster­gaard, frem. Han var til­sva­ren­de tra­et af at bli­ve op­fat­tet som ha­lal­hip­pie, og i sto­re an­non­cer be­kendt­gjor­de han, at nu flyt­ter han i ghet­to for en stund, va­ek fra det chri­sti­ans­borg­ske duk­ke­te­a­ter, som han for­mu­le­re­de det i uvant po­puli­stisk jar­gon. Han er tra­et af sym­bol­po­li­tik, for­sik­re­de han.

Stort set sam­ti­dig be­slut­te­de Li­be­ral Al­li­an­ce, at fol­ke­tings­med­lem­mer uden mi­ni­ster-åg ger­ne må stem­me imod re­ge­rin­gens lov­for­slag om at for­by­de bur­ka, niqab og an­dre ma­ske­rin­ger uden så­kaldt an­er­ken­del­ses­va­er­digt for­mål, og det gør de så al­le sam­men, stem­mer imod, bort­set fra Hen­rik Da­hl. Man fin­der sig alt­så ik­ke i hvad som helst, er vist­nok bud­ska­bet i den ak­tion. Men det, der vir­ke­lig til­trak sig ugens op­ma­er­k­som­hed på ud­la­en­din­ge­fron­ten, var det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­spil Ret­fa­er­dig og re­a­li­stisk – en ud­la­en­din­gepo­li­tik, der sam­ler Dan­mark, som det er be­na­evnt. Det ny At­lan­tis.

An­støds­ste­nen

Mod­ta­gel­sen i de lands­da­ek­ken­de avi­sers le­de­re har va­e­ret på­fal­den­de imø­de­kom­men­de, Bør­sen dog no­get tø­ven­de; man skul­le må­ske ha­ve sat den nye che­fre­dak­tør, Bjar­ne Cory­don, til at skri­ve le­de­ren, han har en vis er­fa­ring med at ud­ar­bej­de fair og re­a­li­sti­ske pla­ner.

Po­li­tisk har den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske plan og­så va­e­ret en pa­en suc­ces, no­get stort bag­lands­rø­re har der ik­ke va­e­ret de før­ste da­ge. Pla­nen for­e­ner klas­sisk Dan­mark for fol­ket-ta­enk­ning med om­fat­ten­de bi­stand til fol­kesla­ge­ne i de flygt­nin­ge- og mi­grant­ge­ne­re­ren­de re­gio­ner. »Hja­el­pe fle­re og pas­se på Dan­mark«, som det hed­der i Met­te Fre­de­rik­sens sam­men­fat­ten­de Mor Dan­mark-re­to­rik.

Til gen­ga­eld har re­ge­rings­par­ti­et Ven­stre haft sva­ert ved at fin­de si­ne ben: Er pla­nen to­talt ure­a­li­stisk, el­ler slår Met­te Fre­de­rik­sen be­kla­ge­ligt sent ind på sti­er, som den blå re­ge­ring for la­engst har van­dret ad og ivrigt af­søgt? Det er ik­ke så hyp­pigt, at ud­la­en­din­ge­ord­fø­rer Marcus Knuth og in­te­gra­tions­mi­ni­ster In­ger Støj­berg ta­ler i hver sin ret­ning.

Det er det med vir­ke­lig­he­den, som er den helt sto­re an­støds­sten for den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske plan, for hvor fin­der man det land, den ø, det fan­ta­sti­ske lan­d­om­rå­de, hvis eje­re ger­ne vil lø­se Dan­marks pro­ble­mer med flygt­nin­ge og mi­gran­ter for go­de ord og ri­ge­lig be­ta­ling?

Det lig­ner una­eg­te­lig små­sta­tens stor­heds­v­an­vid, når So­ci­al­de­mo­kra­ti­et gi­ver ind­tryk af, at Dan­mark »helst sam­men med øv­ri­ge EU-lan­de«, men el­lers på egen hånd kan fin­de det sted uden for Eu­ro­pa, hvor et mod­ta­ge­cen­ter til be­hand­ling af al­le asyl­sø­ge­re kan pla­ce­res. Til­sva­ren­de fo­re­stil­ler man sig selv­be­vidst, at Dan­mark egen­ha­en­digt kan ind­gå en af­ta­le med FN, så de per­so­ner, der til­ken­des asyl, »in­te­gre­res lo­kalt i det land, hvor mod­ta­ge­cen­tret lig­ger«, el­ler over­fø­res til en FN-dre­ven flygt­nin­ge­lejr.

Hvor­dan? Pen­ge ta­en­kes gi­vet­vis at spil­le en stor rol­le. Tan­ken er, at Dan­mark »me­re end da­ek­ker« de ud­gif­ter, FN får ved den nye rol­le­for­de­ling. FN vil og­så få den for­del ud af han­de­len med os, at Dan­mark igen vil mod­ta­ge »et an­tal« kvo­te­flygt­nin­ge. Til­sva­ren­de skal mod­ta­ge­cen­tret i det ukend­te, så­kaldt sik­re tred­jeland etab­le­res ef­ter af­ta­le med lan­dets re­ge­ring, idet lan­det kom­pen­se­res med di­rek­te til­skud og in­ve­ste­rin­ger i va­ekst og job.

Alt i alt: No­get for no­get-ta­enk­ning til­sat det Olof Pal­me’ske diktum, at politik er at vil­le – og så el­lers hen­vis­nin­ger til, at man må­ske kan slå sig sam­men med an­dre lan­de med til­sva­ren­de tan­ker. Yder­li­ge­re er det jo, på­pe­ger So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, lyk­ke­des EU at ind­gå en af­ta­le om be­gra­ens­ning af flygt­nin­ge­strøm­me­ne med Tyr­ki­ets Er­do­gan.

Ret­tes­noren

Den over­ord­ne­de hen­sigt er at nå frem til en si­tu­a­tion, hvor Dan­mark selv su­ve­ra­ent be­stem­mer, hvor man­ge, det vil si­ge hvor få, flygt­nin­ge man vil ta­ge imod. I den for­stand knyt­ter man for­bin­del­se til de tan­ker, par­ti­et hav­de i 1987, in­den Svend Auken over­tog for­mand­spo­sten fra An­ker Jør­gen­sen. Og­så på an­den vis er der trå­de til klas­sisk so­ci­al­de­mo­kra­tisk ta­enk­ning: Man be­skyt­ter vel­fa­erds­sam­fun­det ved kun at ac­cep­te­re så man­ge flygt­nin­ge og fa­mi­lie­sam­men­før­te, som Dan­mark vel­lyk­ket kan in­te­gre­re.

Og så på­pe­ger man, at man jo kan hja­el­pe fle­re ved at hja­el­pe lo­kalt. Til­sva­ren­de kan tragi­ske druk­neu­lyk­ker på Mid­del­ha­vet und­gås, når flygt­nin­ge og mi­gran­ter ind­ser, at de kan spa­re sig tu­ren til Kruså, for­di Fol­ke­tin­get for­plig­ter sig til at gen­nem­fø­re til­tag, der kan be­gra­en­se til­strøm­nin­gen til Dan­mark.

Ja? Kun­ne man så ik­ke gå i gang med dis­se til­tag straks? Udsag­net er pla­ce­ret et sted mel­lem det sorg­lø­se og det be­kvemt ud­sky­den­de; det kan va­e­re, at Met­te Fre­de­rik­sen, skul­le hun lyk­kes med at bli­ve stats­mi­ni­ster, kom­mer til at for­try­de den­ne no­get hånd­fa­ste for­sik­ring om Ret­fa­er­dig og re­a­li­stisk som hel­hed: »So­ci­al­de­mo­kra­tiets plan kan re­a­li­se­res af Dan­mark ale­ne.«

Nu er det ik­ke i sig selv et af­gø­ren­de ar­gu­ment mod so­ci­al­de­mo­kra­ter­nes sto­re plan, at den ser umu­lig ud. Dels gø­res der vit­ter­lig til­sva­ren­de tan­ker ude i Eu­ro­pa, dels kan par­ti­et med ret­te på­pe­ge, at man jo al­le­re­de har set man­ge pla­ner, som hel­ler ik­ke strå­ler af re­a­lis­me og suc­ces, mens den dan­ske be­folk­nings sam­men­sa­et­ning lang­somt aen­dres.

Et par hur­ti­ge kik i den kas­sab­le va­er­k­tøjskas­se de­mon­stre­rer det til over­flod: Wir schaf­fen das. Den EU-split­ten­de idé om at kvo­te­re flygt­nin­ge­byr­den ud over vrang­vil­li­ge med­lem­s­sta­ter. Den for­mod­ning, at »selv­føl­ge­lig kan ver­dens bed­ste vel­fa­erds­sam­fund få in­te­gra­tio­nen til at vir­ke«, som an­non­cens Mor­ten Øster­gaard si­ger der­u­de fra ghet­to­en. El­ler for den sags skyld den fle­re gan­ge af­prø­ve­de me­to­de, at man med mi­li­ta­er hja­elp og vil­je kan be­fri Mel­le­mø­sten og om­egn til en lyk­ke­lig til­va­e­rel­se, in­gen la­en­ges ef­ter at slip­pe va­ek fra.

Flø­je­ne

Ven­te­ti­den, ind­til det vel­drev­ne mod­ta­ge­cen­ter i det sik­re tred­jeland plud­se­lig duk­ker ud af mor­gen­di­sen, kan pas­sen­de bru­ges til at stu­de­re de langt me­re jord­na­e­re bud­ska­ber, som og­så gem­mer sig i den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske plan.

Dansk Fol­ke­par­ti har na­tur­lig­vis straks budt sig til som hur­ra-rå­ben­de part­ner. Man »vil ger­ne kvit­te­re for So­ci­al­de­mo­kra­tiets of­fen­siv og mel­der os klar til at bak­ke op om et glim­ren­de for­slag. Vi kun­ne ik­ke ha­ve gjort det me­get bed­re selv«, som grup­pe­for­mand Pe­ter Skaarup be­ske­dent for­mu­le­re­de det ons­dag i et ind­la­eg i Ek­stra Bla­det.

Til­sva­ren­de sang par­ti­le­der Kri­sti­an Thu­le­sen Da­hl ka­e­lent/gif­tigt i sit uge­brev: »Hvis vi langt om la­en­ge er eni­ge om, at ik­ke-ve­st­lig ind­van­dring er Dan­marks stør­ste ud­for­dring. Hvor­for så i al­ver­den ven­te til ef­ter et fol­ke­tings­valg med at gø­re no­get ved det? (...) Dan­sker­ne er tra­et­te af snak. Dan­sker­ne vil se hand­ling.« Thu­le­sen sy­nes, han og Fre­de­rik­sen skul­le sa­et­te sig sam­men og gø­re ord til hand­ling.

Det kan na­ep­pe ude­luk­kes, at en lang­sig­tet ud­la­en­din­gepo­li­tisk løs­ning med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ven­stre som ba­e­ren­de kra­ef­ter ser da­gens lys, før det nye At­lan­tis bry­der havspej­let.

Et cen­tralt bud­skab i det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­spil er, at flø­je­ne sa­et­tes uden for ind­fly­del­se, så løs­nin­ger­ne bli­ver bre­de og hold­ba­re. Fol­ke­tin­get skal løf­te sig over det dag­li­ge nid og nag og ta­en­ke me­re på, »hvad der er ret­fa­er­digt og re­a­li­stisk, end hvad der er i par­ti­er­nes kort­sig­te­de in­ter­es­se«, for »Dan­mark har ik­ke brug for den blokpo­li­tik og split­tel­se, som hi­sto­risk har ken­de­teg­net ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken«, som det hed­der hos Met­te Fre­de­rik­sen. De for­mu­le­rin­ger kun­ne jo godt ty­de på, at det i so­ci­al­de­mo­kra­tisk op­tik er en ud­ma­er­ket idé af Ghet­to-Mor­ten at flyt­te sig selv ud af Fol­ke­tin­get. Men må­ske er den ra­di­ka­le ma­nøv­re i vir­ke­lig­he­den et for­søg på at brin­ge sig i en par­la­men­ta­risk po­si­tion, hvor hans stem­me fort­sat er re­le­vant. I hvert fald ef­ter­ly­ser Øster­gaard i an­non­cen ae­r­lig­hed om pro­ble­mer­nes om­fang og fast­slår, at »gu’ skal vi ik­ke luk­ke al­le ind i Dan­mark«. Sidst en par­ti­le­der ban­de­de ud­la­en­din­gepo­li­tisk, var vist på Vil­ly Søvn­dals tid, og det blev sig­na­let om, at SF stram­me­de de ud­la­en­din­gepo­li­ti­ske bar­du­ner.

Kon­ven­tio­ner­ne

Men det egent­lig in­ter­es­san­te på det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­la­en­din­geud­spils re­al­po­li­ti­ske hyl­der er den ut­ve­ty­di­ge be­ken­del­se til nød­ven­dig­he­den af at over­hol­de in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et har va­e­ret i vold­som ud­la­en­din­gepo­li­tisk drift de se­ne­re år, isa­er an­ført af grup­pe­for­mand Hen­rik Sass Lar­sen, så det er nok va­erd at no­te­re, at par­ti­et er stop­pet op så at si­ge på den etab­le­re­de si­de af kon­ven­tio­ner­ne.

Snart sagt al­le be­ken­der sig i dag til nød­ven­dig­he­den af at ud­for­dre kon­ven­tio­ner, så­dan som stats­mi­ni­ste­ren for­sø­ger det i re­gi af Eu­ro­pa­rå­det, og in­te­gra­tions­mi­ni­ste­ren gør det på lø­ben­de lov­giv­nings­bånd. Men ud­for­dre er no­get fun­da­men­talt an­det end at bry­de, og Ret­fa­er­dig og re­a­li­stisk er en lø­ben­de be­ken­del­se til, at »alt skal ske in­den for ram­mer­ne af in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner«. Så­dan skri­ver et par­ti, der reg­ner med, at man snart skal i re­ge­ring. Lars Løk­ke flir­te­de til­sva­ren­de kun med at vil­le trod­se kon­ven­tio­ner­ne, mens han var i op­po­si­tion.

Den­ne kon­ven­tions­bund­ne byr­de på re­ge­rings­ba­e­ren­de par­ti­er skal man na­tur­lig­vis ik­ke la­eg­ge for me­get i. Men det kan na­ep­pe ude­luk­kes, at en lang­sig­tet ud­la­en­din­gepo­li­tisk løs­ning for Dan­mark med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ven­stre som ba­e­ren­de kra­ef­ter ser da­gens lys, før det nye At­lan­tis bry­der havspej­let.

Mon et nyt At­lan­tis vil duk­ke op af ha­vet om­kring Nord­afri­ka, hvor­til vi kan sen­de de af­vi­ste asylan­sø­ge­re?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.