Bestilt ar­bej­de

Fup el­ler fakta. Løk­keFon­dens ’for­sker’ er ik­ke for­sker. Sa­el­ges stats­mi­ni­ste­rens fonds re­sul­ta­ter som vi­den­skab uden at va­e­re det?

Weekendavisen - - Samfund - Af LENY MALACINSKI

Løk­keFon­den ska­ber ka­em­pe frem­gang for dren­ge på kan­ten. Så­dan stod der i en pres­se­med­del­el­se fra 2017, ef­ter at 100 dren­ge hav­de va­e­ret på fon­dens som­mer­lejr, Dren­geAka­de­mi­et. En »helt ny forsk­nings­rap­port« vi­ste, at dren­ge­ne ryk­ke­de sig sva­ren­de til mel­lem 1,9 og 3,6 la­e­ring­s­år på blot to uger, og va­li­di­te­ten var ik­ke til at rok­ke ved. »Forsk­nings­rap­por­ten er la­vet af me­to­de­for­sker Ale­xan­der For­bes McClel­lan,« stod der i pres­se­med­del­el­sen.

Den na­evn­te ik­ke, hvil­ket uni­ver­si­tet el­ler in­sti­tu­tion me­to­de­for­ske­ren an­gi­ve­ligt var til­knyt­tet, og det vi­ser sig nu at va­e­re med god grund. We­e­ken­da­vi­sen har va­e­ret i kon­takt med Ale­xan­der For­bes McClel­lan, der op­ly­ser, at han ik­ke var klar over, at Løk­keFon­den pra­e­sen­te­rer ham som for­sker.

»Det over­ra­sker mig me­get, for jeg er ik­ke for­sker. Når man si­ger for­sker, la­eg­ger man en tro­va­er­dig­hed ned over det, som gi­ver as­so­ci­a­tion til et uni­ver­si­tet,« si­ger McClel­lan.

Han forta­el­ler, at han er ud­dan­net som kan­di­dat i sam­funds­vi­den­skab fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og til dag­lig ar­bej­der som sous­chef i en so­ci­al or­ga­ni­sa­tion. Han øn­sker ik­ke, at hans nu­va­e­ren­de ar­bejds­plads bli­ver blan­det ind i de ek­ster­ne op­ga­ver, han ud­fø­rer ved si­den af for Løk­keFon­den. »Hvis jeg var ble­vet spurgt, vil­le jeg nok kal­de mig uaf­ha­en­gig eva­lu­a­tor, og rap­por­ten en eva­lu­e­rings­rap­port,« si­ger McClel­lan, der to år i tra­ek blev ud­råbt til »me­to­de­for­sker«. Den vi­den­ska­be­li­ge ga­ran­ti bag Løk­keFon­dens re­sul­ta­ter er der­med knap så so­lid, som den frem­stil­les: McClel­lan er så­le­des den an­den per­son, der har ud­ført ar­bej­de for fon­den, som la­eg­ger af­stand til fon­dens brug af fag­li­ge ter­mer. We­e­ken­da­vi­sen har tid­li­ge­re be­skre­vet, at DPU-lek­tor Frans Ør­sted, som har skre­vet fle­re rap­por­ter om fon­dens ar­bej­de, ik­ke la­en­ge­re vil bru­ge or­det »la­e­ring­s­år«, som Løk­keFon­den el­lers har brugt som spy­d­spid­sen i sin suc­ces. Det be­ty­der ik­ke sko­le­år, som of­fent­lig­he­den har få­et ind­tryk af, men er ude­luk­ken­de en sta­ti­stisk be­reg­ning af dren­ge­nes re­la­ti­ve frem­skridt i lø­bet af som­mer­lej­ren ud fra de­res i for­vej­en la­ve ud­gangs­punkt. Der­for kri­ti­se­re­de fle­re fag­folk Løk­keFon­den for blandt an­det falsk va­re­be­teg­nel­se. Løk­keFon­dens over­va­el­den­de re­sul­ta­ter har vakt op­sigt, si­den stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen op­ret­te­de fon­den i 2012. Net­op la­e­ring­s­år­e­ne har va­e­ret et af­gø­ren­de red­skab til at ska­be op­ma­er­k­som­hed om fon­den, og Lars Løk­ke gjor­de ik­ke selv no­get for at opkla­re mis­for­stå­el­sen, da han lag­de en DR-ar­ti­kel på sin Face­book-si­de med over­skrif­ten »Mas­siv ind­sats ryk­ke­de pro­blem­dren­ge fle­re år« i 2014. Fon­den hen­vi­ser of­te til, at ar­bej­det er blåstemp­let af dan­ske for­ske­re, og i pres­se­med­del­el­sen fra 2017 ud­tal­te Tri­ne Bek Gold, Dren­geAka­de­miets fag­li­ge le­der, at »det er vig­tigt for Løk­keFon­den at få uvil­di­ge for­ske­res vur­de­ring«. Pro­ces­sen om­kring den så­kald­te forsk­nings­rap­ports til­bli­vel­se vi­ser dog, at Løk­keFon­den selv dik­te­re­de ram­mer­ne, og at rap­por­ten på fle­re punk­ter var en bun­den op­ga­ve. McClel­lan hav­de ik­ke frie ha­en­der til at skri­ve den fra bun­den og stod ik­ke selv for at ind­sam­le el­ler be­reg­ne dren­ge­nes re­sul­ta­ter fra som­mer­lej­ren. De blev sendt til ham fra Løk­keFon­den, ef­ter at de al­le­re­de var ble­vet om­reg­net til pro­cent­sat­ser. Des­u­den er rap­por­ten en fast ska­be­lon, der går igen fra år til år, og hvor de om­strid­te la­e­ring­s­år ind­går på for­hånd. Det var der­med ik­ke McClel­lans fag­li­ge vur­de­ring, at la­e­ring­s­år­e­ne skul­le ind­gå. Han kend­te nem­lig ik­ke be­gre­bet, da han blev hy­ret.

»Det lå im­pli­cit i op­ga­ven, at jeg skul­le la­ve et pro­dukt til­sva­ren­de de tid­li­ge­re rap­por­ter. Det var den de­sign­ska­be­lon, jeg ar­ve­de, så det var den, jeg skrev ind i. Jeg kend­te Co­hens d (be­reg­nings­mo­del, red.), og så har jeg så sat mig ind i, at man kan om­reg­ne det tal til no­get, der hed­der la­e­ring­s­år,« si­ger han.

– Bli­ver du bedt om at skri­ve en rap­port, hvor la­e­ring­s­år ind­går? »In­di­rek­te gør jeg vel. Po­in­ten var, at re­sul­ta­ter­ne skul­le kun­ne for­mid­les til en bre­de­re of­fent­lig­hed og ta­le ind i en dis­kurs, hvor be­gre­bet blev brugt. De bad mig sam­ti­dig om at gø­re op­ma­er­k­som på de for­skel­li­ge pro­ble­mer ved at bru­ge be­gre­bet. Det skrev jeg og­så i rap­por­ten,« si­ger McClel­lan.

Rap­por­ten er ko­pi­e­ret

Og­så an­dre af Løk­keFon­dens på­stan­de er sva­e­re at fin­de do­ku­men­ta­tion for. Iføl­ge fon­den selv var der ta­le om en ny rap­port, men sto­re de­le la­der til at va­e­re ko­pi­e­ret fra tid­li­ge­re år. Her­un­der fle­re af kon­klu­sio­ner­ne.

»Der er mar­kant frem­gang på al­le tre fag­li­ge mål, størst in­den for la­es­ning og ma­te­ma­tik,« står der med en iden­tisk for­mu­le­ring i rap­por­ter­ne fra 2014, 2015, 2016 og 2017. Slå­fejl­e­ne er og­så de sam­me. »Alt i alt kan det kon­klu­de­res, at Dren­geAka­de­mi­et har haft en stor ef­fekt på del­ta­ge­nes (del­ta­ger­nes, red.) fag­li­ge re­sul­ta­ter,« står der i 2015, 2016 og 2017. Det får Pe­ter Al­lerup, sta­ti­sti­ker og pro­fes­sor eme­ri­tus til at kri­ti­se­re Løk­keFon­den. »Hvis ska­be­lo­nen er skre­vet på for­hånd, og der ba­re skal fyl­des nog­le tal i, så pas­ser det me­get dår­ligt med, at der skul­le va­e­re ta­le om uvil­digt ar­bej­de. Løk­keFon­den sa­el­ger no­get som vi­den­skab, som ik­ke er gen­nem­ført på vi­den­ska­be­li­ge vil­kår,« si­ger Pe­ter Al­lerup. We­e­ken­da­vi­sen har for­ga­e­ves bedt om et in­ter­view med Løk­keFon­dens nu­va­e­ren­de for­mand, Sol­run Løk­ke Ras­mus­sen. Hun over­tog po­sten, da Lars Løk­ke blev stats­mi­ni­ster i 2015 og der­med ik­ke måt­te ha­ve an­dre hverv. I ste­det har di­rek­tør Fre­de­rik Mey­er sendt en ud­ta­lel­se. »Jeg til­t­rå­d­te som di­rek­tør for Løk­keFon­den den 1. april 2017. Jeg har si­den kon­sta­te­ret, at der i fle­re til­fa­el­de har va­e­ret be­grebs­for­vir­ring om­kring nog­le af de ord, der har va­e­ret an­vendt af Løk­keFon­den. Jeg vil nu sik­re, at Løk­keFon­dens brug af dis­se ord i frem­ti­den bli­ver me­re pra­e­cis, så den­ne tvivl ik­ke op­står i frem­ti­den. Det er vig­tigt, at der er en høj tro­va­er­dig­hed om­kring de re­sul­ta­ter og me­to­der, som Løk­keFon­den of­fent­lig­gør,« ly­der det fra di­rek­tør Fre­de­rik Mey­er. Løk­keFon­den fort­sa­et­ter dog med at pra­e­sen­te­re Ale­xan­der For­bes McClel­lan som »me­to­de­for­sker« på hjem­mesi­den.

Løk­keFon­den dik­te­rer selv ram­mer­ne

Di­rek­tø­rens ud­ta­lel­se hen­vi­ser blandt an­det til la­e­ring­s­år­e­ne. Lek­tor Frans Ør­sted har ik­ke selv brugt be­gre­bet si­den 2014, og der­med kun­ne man tro, at Løk­keFon­den, der hen­vi­ser til vi­den­ska­ben som fag­lig ga­rant, og­så vil­le op­hø­re med at bru­ge or­det. La­e­ring­s­år­e­ne har dog over­le­vet i de år­li­ge rap­por­ter, som Løk­keFon­den alt­så selv dik­te­rer ram­mer­ne for, og som hvert år har skabt avisover­skrif­ter. Ons­dag op­ly­ste Løk­keFon­den så i sit nyheds­brev, at man drop­per or­det.

»I en ar­ti­kel i We­e­ken­da­vi­sen tid­li­ge­re på året dis­ku­te­res fag­ud­tryk­ket la­e­ring­s­år,« står der i nyheds­bre­vet, som for­sva­rer bru­gen. »Be­gre­bet har igen­nem la­en­ge­re tid va­e­ret be­nyt­tet af di­ver­se ak­tø­rer inkl. Eg­montFon­dens ’La­er for li­vet’ og af Løk­keFon­den si­den 2013. Bå­de be­gre­bet og al­go­rit­men, der lig­ger til grund, me­ner vi sta­dig er fuldt ud hold­bar, hvil­ket og­så er grun­den til at bå­de Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et samt for­ske­re på DPU har be­nyt­tet sig af den­ne må­le­en­hed. Når det er sagt, så er vi eni­ge i, at der kan fo­re­kom­me mis­for­stå­el­ser, når det­te fag­ud­tryk bli­ver brugt i of­fent­lig­he­den. Der­for har vi i sam­ar­bej­de med DPU valgt, at vi fremad­ret­tet vil aen­dre kom­mu­ni­ka­tio­nen, der ved­rø­rer ele­ver­nes pro­g­res­sion.« Det op­ly­ses ik­ke, hvad aen­drin­gen be­står i.

Et af Løk­keFon­dens er­kla­e­re­de mål er at ud­bre­de sit kon­cept til lan­dets kom­mu­ner og fol­ke­sko­ler. Es­b­jerg Kom­mu­ne af­holdt så­le­des et dren­ge­a­ka­de­mi i sam­ar­bej­de med Løk­keFon­den i 2017, og og­så i Es­b­jerg op­nå­e­de dren­ge­ne en »mar­kant frem­gang«. Det frem­går af eva­lu­e­rings­rap­por­ten, der er skre­vet af selv sam­me Ale­xan­der For­bes McClel­lan, der blev hy­ret til det af Løk­keFon­den. Her ti­tu­le­res han »chef­kon­su­lent, m. sc.« – ma­ster of sci­en­ce. Det slås her fast med den sam­me slå­fejl, at »Alt i alt kan det kon­klu­de­res, at Dren­geAka­de­mi­et i Es­b­jerg har haft en ef­fekt på del­ta­ge­nes fag­li­ge re­sul­ta­ter.« Det sto­re spørgs­mål om, hvor­vidt Dren­geAka­de­mi­et vir­ker, og ik­ke mindst om re­sul­ta­ter­ne i så fald står mål med ud­gif­ter­ne pr. elev, er der in­gen do­ku­men­ta­tion for end­nu. Iføl­ge øko­no­mi­pro­fes­sor Mi­cha­el Ros­holm er der først da­ta nok i 2019 til at si­ge, om tur­bo­kur­set på­vir­ker dren­ge­nes ka­rak­te­rer ved fol­ke­sko­lens af­gangs­prø­ve.

FO­TO: SCAN­PIX

I spot­ly­set. Løk­keFon­dens så­kald­te forsk­nings­rap­por­ter er over sto­re stra­ek ko­pi­e­ret fra tid­li­ge­re års rap­por­ter. Selv slå­fejl­e­ne er kom­met med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.