Det for­søm­te for­år

Tid­ligt ude. De små børns til­va­e­rel­se i vug­ge­stu­er­ne og bør­ne­ha­ver­ne er cen­trum for en ide­o­lo­gisk strid. Skil­le­linj­en går mel­lem, om bør­ne­ne skal le­ge el­ler få un­der­vis­ning, der for­be­re­der dem til sko­len.

Weekendavisen - - Samfund - Af HEN­RIK DØRGE

Lan­dets dag­in­sti­tu­tio­ner er ble­vet are­na­er for en ide­o­lo­gisk kamp om, hvad det go­de bør­ne­liv egent­lig er. Groft sagt kan stri­den destil­le­res til et en­kelt spørgs­mål. Skal de små børn le­ge el­ler la­e­re? Den ene flan­ke i kon­flik­ten kan man for­enk­let be­teg­ne som djøf-seg­men­tet. For ek­sem­pel har em­beds­ma­end i bør­ne- og un­ge­for­valt­nin­ger­ne sat sig for, at bør­ne­ne skal ha­ve un­der­vis­nings­pra­e­get la­e­ring, så de får et stør­re kend­skab til ord og tal og der­med er bed­re ru­stet til sko­len. Der­for har en stor del af kom­mu­ner­ne i de se­ne­re år ind­ført di­ver­se kon­cep­ter med sko­le­lig­nen­de ak­ti­vi­te­ter i bør­ne­ha­ven, hvor de små le­ger med tal og bog­sta­ver, og hvor det en­kel­te barns ud­byt­te af la­e­rin­gen sam­ti­dig kan må­les. Ini­ti­a­ti­ver­ne for at gi­ve de små tid­lig la­e­ring og bed­re sprog­for­stå­el­se byg­ger på en vok­sen­de er­ken­del­se af, at vug­ge­stu­er og bør­ne­ha­ver i re­a­li­te­ten spil­ler en stør­re rol­le for bør­ne­nes frem­tids­mu­lig­he­der end sko­len. For­an sig skub­ber den­ne fløj en lig­heds­dags­or­den; det hand­ler om at bru­ge vug­ge­stu­er og bør­ne­ha­ver til at be­ka­em­pe ne­ga­tiv so­ci­al arv.

I dag er un­der­klas­sens børn al­le­re­de ha­eg­tet af i for­hold til kam­me­ra­ter­ne, når de star­ter i sko­len, og man­ge får al­drig ind­hen­tet det fag­li­ge ef­ter­sla­eb. Min­dre end halv­de­len af bør­ne­ne med kortud­dan­ne­de fora­el­dre gen­nem­fø­rer en ung­doms­ud­dan­nel­se, hvad der pla­ce­rer dem i høj­ri­si­ko­grup­pen for at en­de på pas­siv for­sør­gel­se. Det er selv­føl­ge­lig trist for dem, men til­fø­jel­sen er, at det og­så be­la­ster de of­fent­li­ge bud­get­ter. På den an­den si­de står pa­e­da­go­ger­nes fag­for­e­ning BUPL og en stor del af eks­per­ter­ne fra det pa­e­da­go­gi­ske forsk­nings­mil­jø. Her ser man med be­kym­ring på, at de 0-6-åri­ge un­der­ka­stes stan­dar­di­se­re­de la­e­rings­pro­gram­mer, som ik­ke flug­ter med fo­re­stil­lin­gen om det go­de bør­ne­liv og den dan­ske tra­di­tion for at dri­ve dag­til­bud med va­eg­ten lagt på leg. Det er at un­der­ken­de pa­e­da­go­ger­nes pro­fes­sio­na­lis­me, det ta­ger me­to­de­fri­he­den fra dag­in­sti­tu­tio­ner­nes per­so­na­le, og man­ge af de små børn pro­fi­te­rer slet ik­ke af de un­der­vis­nings­pra­e­ge­de til­tag. Fron­ter­ne er med an­dre ord truk­ket skar­pt op, og det er ik­ke al­tid li­ge ven­li­ge mo­ti­ver, de stri­den­de po­si­tio­ner til­la­eg­ger hin­an­den.

Max tur­bo på la­e­ring

Djøf-seg­men­tet mista­en­ker for ek­sem­pel pa­e­da­go­ger­nes fag­for­e­ning for at va­e­re imod må­lin­ger af bør­ne­nes ud­byt­te af den sko­le­lig­nen­de un­der­vis­ning, for­di det sam­ti­dig ud­stil­ler de dår­lig­ste pa­e­da­go­ger og de rin­ge­ste dag­in­sti­tu­tio­ner.

Til gen­ga­eld an­kla­ger den pa­e­da­go­gi­ske fløj mod­par­ten for at fø­re kon­kur­ren­ce­stat­sta­enk­nin­gen helt ned til sam­fun­dets al­le­ryng­ste bor­ge­re. Det er ik­ke hen­sy­net til bør­ne­nes ve og vel, der står bag be­stra­e­bel­ser­ne på at gi­ve dag­in­sti­tu­tio­ner­ne et pra­eg af førsko­le, men deri­mod sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske kal­ku­ler. De små børn an­sku­es slet og ret som in­ve­ste­rings­ob­jek­ter, og det er ik­ke til­fa­el­digt, at blandt for­ta­ler­ne for tid­lig sko­la­stisk la­e­ring fin­der man øko­no­mer.

For ek­sem­pel an­be­fa­le­de Pro­duk­ti­vi­tetskom­mis­sio­nen i sin slut­rap­port for fi­re år si­den at in­ten­si­ve­re ind­sat­sen i dag­til­bud­de­ne for at sti­mu­le­re bør­ne­nes la­e­ring, og kom­mis­sio­nen pla­e­de­re­de for, at dag­in­sti­tu­tio­ner­ne bur­de må­les på, hvor me­get bør­ne­ne kun­ne. Der­til kom­mer, at in­spira­tio­nen til den tid­li­ge la­e­ring i høj grad kom­mer fra den ame­ri­kan­ske øko­nom og no­bel­pris­ta­ger Ja­mes Heck­man, som har be­reg­net, at in­ve­ste­rin­ger i børn, mens de er helt små, gi­ver en stør­re sam­funds­ma­es­sig ge­vinst.

»Det er sjovt, at øko­no­mer i vir­ke­lig­he­den kom­mer til at de­fi­ne­re pa­e­da­go­gik­ken. Det skal de jo ik­ke,« som BUPLs for­mand, Elisa Berg­mann, be­ma­er­ker. »Man stir­rer sig blind på kon­kur­ren­ce­sta­ten, og der her­sker et beco­m­ing-syn. Det hand­ler om, hvad bør­ne­ne skal bli­ve til; hvor­dan vi gør dem klar til sko­len, hvor­dan sko­len gør dem klar til en ung­doms­ud­dan­nel­se, og hvor­dan vi gør dem klar til den na­e­ste ud­dan­nel­se. Per­spek­ti­vet er: ’Vi skal ind­hen­te ki­ne­ser­ne-ag­tigt, vi skal ha­ve max tur­bo på la­e­rin­gen, og jo tid­li­ge­re jo bed­re.’ Bør­ne­ne skal bli­ve til no­get. Men man glem­mer, at bør­ne­ne og­så skal bli­ve til no­gen. Selv­føl­ge­lig skal vi gi­ve børn det bedst mu­li­ge grund­lag for re­sten af de­res liv. Men hvis ik­ke vi har fo­kus på det go­de bør­ne­liv, og hvor vig­tigt det er, at bør­ne­ne tri­ves her og nu, kom­mer vi al­drig der­hen,« til­fø­jer Elisa Berg­mann. Iføl­ge Jan Kamp­mann, pro­fes­sor i pa­e­da­go­gik på Roskil­de Uni­ver­si­tet, er »kon­kur­ren­ce­o­ri­en­te­re­de« fo­re­te­el­ser som PISA-un­der­sø­gel­ser og na­tio­na­le test i fol­ke­sko­len si­vet ned i dag­in­sti­tu­tio­ner­ne. »Der sker en op­ti­me­ring af barn­dom­men. Men man ri­si­ke­rer at ram­me ved si­den af, for­di nog­le børn slet ik­ke er klar til de in­stru­men­tel­le og un­der­vis­nings­pra­e­ge­de må­der at ar­bej­de med bør­ne­ne på. De op­le­ver, at ak­ti­vi­te­ter­ne, de skal del­ta­ge i, ik­ke gi­ver me­ning. Så det va­er­ste er, at vi i ste­det for at styr­ke bør­ne­ne i at for­føl­ge de­res egen nys­ger­rig­hed, ri­si­ke­rer at un­der­gra­ve de­res lyst til at la­e­re,« si­ger han.

La­e­rer­kon­flik­ten skra­em­mer

Me­get ty­der på, at lob­by­ar­bej­det fra BUPL, med med­vind fra sto­re de­le af det pa­e­da­go­gi­ske forsk­nings­mil­jø, har bå­ret frugt. Se­ne­re på må­ne­den frem­sa­et­ter bør­ne- og so­ci­al­mi­ni­ster Mai Merca­do et lov­for­slag om aen­dring af dag­til­bud­s­lo­ven, der fastsa­et­ter ram­mer­ne for en ny pa­e­da­go­gisk la­e­re­plan. Her gør man op med tan­ker­ne om det sna­ev­re la­e­rings­be­greb og sko­la­sti­ske ak­ti­vi­te­ter. I for­måls­be­stem­mel­sen frem­ha­e­ves, at »le­gen er grund­la­eg­gen­de«. Børn skal kort og godt ha­ve lov til at va­e­re børn, og hvis no­get skal må­les, skal det va­e­re dag­in­sti­tu­tio­ner­nes la­e­rings­mil­jø sna­re­re end det en­kel­te barns fa­er­dig­he­der. Den nye pa­e­da­go­gi­ske la­e­re­plan ud­sprin­ger af an­be­fa­lin­ger fra en så­kaldt ma­ster­grup­pe, hvor forsk­nings­chef An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen fra pro­fes­sions­højsko­len VIA var for­mand. Han er selvsagt til­freds med, at po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg og de mi­ni­ste­ri­el­le em­beds­ma­end har lyt­tet til ud­val­get. Men han me­ner og­så, at der er an­dre grun­de til, at re­ge­rin­gen, DF, S og De Ra­di­ka­le ju­ni sid­ste år ind­gik en af­ta­le om at frem­me de bre­de pa­e­da­go­gi­ske la­e­rings­mål. »Man har la­ert af, hvad der ske­te på sko­le­om­rå­det med for ek­sem­pel lo­ck­ou­ten af la­e­rer­ne. Det har skabt en fø­lel­se af, at man po­li­tisk gik for langt i for­hold til at vil­le styr­ke sko­len ude­fra, mens la­e­rer­for­e­nin­gen blev kap­pet af, og la­e­rer­ne blev su­re. På dag­til­bud­s­om­rå­det ser man nu en mu­lig­hed for at sam­le og få BUPL og an­dre cen­tra­le ak­tø­rer med, for­di man ik­ke vil gen­ta­ge er­fa­rin­ger­ne fra sko­le­om­rå­det,« si­ger An­dreas Ra­sch-Chri­sten­sen.

På kom­mu­ner­nes veg­ne har KL i et hø­rings­var til mi­ni­ste­ri­et til gen­ga­eld luf­tet be­kym­ring over, at det kom­men­de lov­for­slag ri­si­ke­rer at fra­ta­ge lo­kal­po­li­ti­ker­ne mu­lig­he­den for at de­fi­ne­re, hvad bør­ne­ne egent­lig skal ha­ve ud af at gå i dag­in­sti­tu­tion. Iføl­ge ud­vik­lings­di­rek­tør Ar­ne Eg­gert fra KL er det af­gø­ren­de, at dag­til­bud­de­ne kan gi­ve al­le børn, og­så dem fra hjem uden bog­re­ol, mu­lig­he­der for at kla­re sig godt i sko­len: »Kom­mu­ner­ne er i sti­gen­de grad op­ta­get af, at det i prin­cip­pet er at la­de bor­ger­ne i stik­ken, hvis ik­ke der fo­re­går en sy­ste­ma­tisk ind­sats al­le­re­de på 0-6-års-om­rå­det,« si­ger han.

I for­søg på at på­vir­ke pro­ces­sen og få de små børns la­e­ring og ud­vik­ling pla­ce­ret cen­tralt i de po­li­ti­ske drøf­tel­ser af lov­for­sla­get har Eg­mont Fon­den og Ta­en­ket­an­ken DEA ta­get ini­ti­a­tiv til »Småbørnsal­li­an­cen«, som blandt an­det ta­el­ler kom­mu­na­le che­fer og borg­me­stre. Di­rek­tør Sti­na Vrang Eli­as fra DEA me­ner, at et stør­re fo­kus på tid­lig la­e­ring i dag­in­sti­tu­tio­ner­ne er uom­ga­en­ge­ligt, hvis børn fra res­sour­cesva­ge hjem skal ha­ve bed­re livs­chan­cer. Som hun si­ger:

»Vi har et akut be­hov for at gø­re no­get for de ud­sat­te børn, så de er pa­ra­te til sko­lestart.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.