Genop­byg­ning som pres­sions­mid­del

Ana­ly­se. Bom­ber­ne fal­der sta­dig i Afrin, Id­lib og det øst­li­ge Ghou­ta. Men Ve­sten, Rusland og Iran har al­le­re­de ta­get hul på et nyt ka­pi­tel i den sy­ri­ske krig: kam­pen om Sy­ri­ens genop­byg­ning.

Weekendavisen - - Udland - Af HEL­LE MALMVIG

AS­SAD-REGIMET, Rusland og Iran er bid for bid ved at ero­bre sto­re de­le af det sy­ri­ske ter­ri­to­ri­um til­ba­ge. Rusland har sat sig i spid­sen for freds­for­hand­lin­ger, som i den rus­si­ske Sor­te­havs­by So­tji mun­de­de ud i et for­fat­nings­ud­valg, en­dog flan­ke­ret af FNs freds­for­hand­ler St­ef­fan de Mis­tu­ra.

Og i det nord­li­ge Sy­ri­en har Tyr­ki­et sat ind mod kur­der­ne i Afrin, som Ve­sten el­lers reg­ner som sin ho­ve­d­al­li­e­re­de. Eu­ro­pa og USA sy­nes at mi­ste de sid­ste smu­ler af ind­fly­del­se på slag­mar­ken så­vel som ved for­hand­lings­bor­det. I diplo­ma­ti­et og re­ge­rings­kor­ri­do­rer­ne hvi­skes der imid­ler­tid sta­dig me­re højlydt om Ve­stens nye trum­f­kort: Genop­byg­nings­mid­ler. Bå­de USA og EU har meldt ud, at de ik­ke vil ka­ste pen­ge i sta­bi­li­se­rings- og genop­byg­nings­pro­gram­mer i As­sad-kon­trol­le­re­de om­rå­der, så la­en­ge en »egent­lig po­li­tisk tran­si­tions­pro­ces ik­ke er ind­ledt«. Det vil på godt dansk si­ge, så la­en­ge As­sad sid­der ved mag­ten.

I Rex Til­ler­sons Sy­ri­en-stra­te­gi, der blev lan­ce­ret i ja­nu­ar, un­der­stre­ge­de den ame­ri­kan­ske uden­rigs­mi­ni­ster, at USA vil straf­fe en­hver in­ter­na­tio­nal ak­tør, der ind­le­der øko­no­mi­ske for­bin­del­ser med As­sad-regimet og del­ta­ger i genop­byg­nin­gen før tid.

Hja­el­pen til genop­byg­ning skal med an­dre ord bru­ges som løf­te­stang til igen at få ve­st­lig ind­fly­del­se på den po­li­ti­ske for­hand­lings­pro­ces og i sid­ste in­stans fremtvin­ge As­sads af­gang.

ER det nu så re­a­li­stisk? As­sad-regimet på­står, at det kan kla­re sig fint med in­ve­ste­rin­ger fra si­ne tro­fa­ste al­li­e­re­de Rusland, Iran og Ki­na. Men det er na­tur­lig­vis bluff. Sy­ri­en er skudt i sa­enk, sto­re de­le af Homs, Alep­po og Raqqa lig­ger i ru­i­ner, ho­spi­ta­ler, sko­ler og fa­brik­ker er øde­lag­te, og øko­no­mi­en, må­lt i BNP, er min­dre end en fjer­de­del af, hvad den var før kri­gen. Genop­byg­ning af Sy­ri­en vil ko­ste mel­lem 200350 mil­li­ar­der dol­lars og ta­ge mel­lem 10-30 år. Den­ne sto­re byr­de hver­ken kan el­ler vil Rusland, Ki­na og Iran på­ta­ge sig ale­ne. Bå­de den rus­si­ske og iran­ske øko­no­mi skran­ter, og beg­ge lan­de er ud­sat for in­ter­na­tio­na­le sank­tio­ner.

Ind­til nu har de to mag­ter pri­ma­ert »in­ve­ste­ret« i Sy­ri­en som en form for til­ba­ge­be­ta­ling for de­res krigs­støt­te til As­sad. Ek­sem­pel­vis har den iran­ske Re­vo­lu­tions­gar­de få­et fle­re for­ret­nings­kon­trak­ter med lu­kra­ti­ve pro­fi­tra­ter på 20-30 pro­cent, og Rusland har blandt an­det få­et ad­gang til fos­fat­mi­ner i Deir Ezzour.

Men selv før kri­gen var Sy­ri­en ik­ke et op­lagt in­ve­ste­rings­even­tyr. Sy­ri­en har ik­ke in­du­stri el­ler olie og na­turre­s­sour­cer i stør­re stil, som an­dre lan­de i Gol­fen el­ler de­le af Afri­ka, og der­for står Ki­na hel­ler ik­ke på spring, trods Bei­jings langt stør­re øko­no­mi­ske mus­k­ler.

Bit­re rus­si­ske kom­men­ta­rer vendt mod EU, af­slø­rer da og­så, at Rusland – og As­sad – har des­pe­rat brug for hja­elp. I sid­ste må­ned tru­e­de den rus­si­ske EU-re­pra­e­sen­tant Vla­di­mir Tjizjov med, at Uni­o­nen selv kom­mer til at »ba­e­re kon­se­kven­ser­ne«, hvis Eu­ro­pa ik­ke løf­ter den mil­li­ards­to­re genop­byg­nings­reg­ning in­den for få må­ne­der. En slet skjult hen­vis­ning til Eu­ro­pas ud­for­drin­ger på flygt­nin­ge­om­rå­det og frygt for, at me­re usta­bi­li­tet og krig av­ler nye is­la­mi­sti­ske ter­r­or­grup­per.

DE eu­ro­pa­ei­ske re­ge­rin­ger står uden tvivl i nog­le van­ske­li­ge di­lem­ma­er. Pri­sen for at bru­ge genop­byg­nings­bi­stand som et nyt pres­sions­mid­del mod As­sad-sty­ret og dets al­li­e­re­de er for­ment­lig, at det vil ta­ge end­nu la­en­ge­re tid, før der ska­bes tå­le­li­ge vil­kår, og sy­ri­ske flygt­nin­ge kan ven­de hjem. Den an­den si­de af di­lem­ma­et er imid­ler­tid li­ge så van­ske­lig. Hvis USA – og nok sa­er­lig EU – al­li­ge­vel va­el­ger at bi­dra­ge til egent­lig genop­byg­ning i de As­sad-kon­trol­le­re­de om­rå­der, vil Ve­sten i gi­vet fald hja­el­pe en af de mest bruta­le dik­ta­to­rer i det 21. år­hund­re­de med at bli­ve sid­den­de ved mag­ten. En dik­ta­tor, som har sat sit eget land i brand, gas­set og tøn­de­bom­bet ci­vi­le og dra­ebt op imod en halv mil­li­on sy­re­re.

Og med As­sad ved ro­ret er der in­gen ga­ran­ti for, at de sy­ri­ske flygt­nin­ge tør ven­de hjem. Man­ge sy­re­re fryg­ter be­ret­ti­get, at de vil bli­ve sendt di­rek­te i fa­engsel el­ler til tor­tur­kam­me­ret, hvis de rej­ser til­ba­ge, idet fler­tal­let af de sy­ri­ske flygt­nin­ge er as­so­ci­e­ret med op­po­si­tio­nen og op­rø­ret. Fle­re rap­por­ter vid­ner og­så om, at As­sadre­gi­met dyg­tigt bru­ger den in­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­ta­e­re hja­elp – som EU og FN al­le­re­de gi­ver – til at sik­re sin fort­sat­te over­le­vel­se.

Loy­a­le krigs­her­rer og gul­las­h­ba­ro­ner bli­ver kom­pen­se­ret for de­res fort­sat­te po­li­ti­ske støt­te ved at få ad­gang til genop­byg­nings­mid­ler og bi­stand­s­kon­trak­ter. For­ret­nings­ma­end ta­et på regimet nedsa­et­ter sig som så­kald­te NGOer, kom­mer på de ret­te mi­ni­ste­ri­ers god­kend­te »NGO-li­ster« og får på den vis en bid af den lu­kra­ti­ve in­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­ta­e­re bi­stand. Så­dan­ne pro­jek­ter kan for ek­sem­pel­vis va­e­re møb­ler til sko­ler, re­pa­ra­tion af lo­ka­le bor­ger­cen­tre el­ler ud­styr til ho­spi­ta­ler. For gra­en­sen mel­lem hu­ma­ni­ta­er bi­stand og genop­byg­ning er hår­fin. As­sad-regimet er li­ge­le­des fermt til at di­ri­ge­re bi­stan­den der­hen, hvor den gav­ner tro­fa­ste støt­ter og va­ek fra om­rå­der, hvor op­po­si­tio­nen har stå­et sta­er­kt. Iføl­ge in­ter­ne FN-do­ku­men­ter er mid­ler, der skul­le gå til pro­jek­ter i det søn­der­bom­be­de øst­li­ge Alep­po, ek­sem­pel­vis di­ri­ge­ret hen til den ve­st­li­ge del af Alep­po, der he­le ti­den har va­e­ret på As­sad-sty­rets ha­en­der.

Regimet har gen­nem he­le kri­gen for­må­et at sty­re sto­re de­le af den in­ter­na­tio­na­le nød­hja­elp til sin egen for­del og udsu­l­tet og ned­pri­o­ri­te­ret op­po­si­tio­nens om­rå­der. Sam­me møn­ster vil ef­ter al sand­syn­lig­hed gen­ta­ge sig, hvis Ve­sten be­gyn­der at ka­na­li­se­re egent­li­ge genop­byg­nings­mid­ler gen­nem sty­ret i Da­ma­s­kus. Der er der­for go­de grun­de til ik­ke at ka­ste nye mil­li­ar­der af dol­lars i As­sad-re­gi­mets lom­mer.

MEN sam­ti­dig er det ve­st­li­ge krav om As­sads af­gang til gen­ga­eld for genop­byg­nings­mid­ler ik­ke i trit med vir­ke­lig­he­den.

USAs og EUs be­tin­ge­de hja­elp hvi­ler på en ana­ly­se fra for­ti­den. Til­ba­ge i 2012 så re­a­li­te­ter­ne på slag­mar­ken som be­kendt helt an­der­le­des ud end i dag. Rusland og Iran har ud­vist vil­je og ev­ne til at in­ve­ste­re i As­sad-sty­ret i et helt an­der­le­des om­fang, end Ve­sten har en­ga­ge­ret sig i op­rø­rer­ne.

Den så­kald­te Genève-pro­ces er sten­død, og det bed­ste, Eu­ro­pa, USA og den sy­ri­ske op­po­si­tion for­ment­lig kan hå­be på, er en form for magt­de­ling, sna­re­re end et egent­ligt re­gi­meskif­te. En så­dan magt­de­ling vil skul­le ud­mønt­es på in­ter­na­tio­nalt plan i af­ta­ler mel­lem USA, Rusland, Iran og Tyr­ki­et, som li­ge nu ka­em­per om ind­fly­del­ses­sfa­e­rer i det nord­li­ge Sy­ri­en, og på na­tio­nalt plan mel­lem regimet og op­po­si­tions­grup­per­ne i form af ek­sem­pel­vis de­cen­tra­li­se­ring og en ud­van­ding af pra­esi­den­tem­be­dets magt­be­fø­jel­ser.

Er As­sad-regimet og de øv­ri­ge in­ter­na­tio­na­le spil­le­re klar til at de­le mag­ten på den vis? For­ment­lig ik­ke. Sy­ri­ens man­ge ind­lej­re­de kri­ge er li­ge nu langt fra de­res af­slut­ning, og genop­byg­nings­ind­sat­sen er ble­vet end­nu en slag­mark. Med en par­af­ra­se­ring af Clau­sewitz’ be­røm­te diktum, så er genop­byg­ning ble­vet en for­la­en­gel­se af kri­gen, blot med an­dre mid­ler.

Hel­le Malmvig er se­ni­o­r­for­sker på Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS).

FO­TO: AFP PHOTO/ABD DOUMANY

Rester­ne af det op­rørs­hold­te kvar­ter Dou­ma i det øst­li­ge Da­ma­s­kus, ef­ter at re­ge­rings­styr­ker­ne hav­de ge­nind­ta­get det.Genop­byg­ning af Sy­ri­en ven­tes at ko­ste 200-350 mil­li­ar­der dol­lars.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.