Dum­me ame­ri­ka­ne­re

Weekendavisen - - Opinion -

DE­BAT

Emilie Jä­ger

17 år, gym­na­sie­e­lev

»Ta­ber­lan­det USA«, »Ame­ri­cans worst off«, »USAs ud­for­drin­ger« og »USA på bun­den«. Det ly­der som pro­pa­gan­da fra en an­ti­a­me­ri­kansk grup­pe. Men det er det ik­ke. Desva­er­re.

Det er blot no­get af det ud­le­ve­re­de elev­ma­te­ri­a­le til det­te års stør­re op­ga­ve i 2.g på et af Dan­marks 50 bed­ste gym­na­si­er. En op­ga­ve som har til for­mål at for­be­re­de ele­ver­ne på na­e­ste års af­gø­ren­de SRP-af­le­ve­ring, men som i re­a­li­te­ten er ble­vet en kon­kur­ren­ce i, hvem af ele­ver­ne der bedst kan svi­ne USA til ud fra det ud­le­ve­re­de ma­te­ri­a­le. Jeg fik et chok for­le­den. Vi fik ud­le­ve­ret en ar­ti­kel i klas­sen, der ik­ke frem­stil­le­de al­le ame­ri­ka­ne­re som ig­nor­an­ter og usym­pa­ti­ske men­ne­sker. Så­dan var jeg el­lers sik­ker på, at de måt­te va­e­re, for så­dan hav­de alt an­det ma­te­ri­a­le be­skre­vet dem. Hvor­dan kun­ne så man­ge af dem el­lers ha­ve stemt på re­pu­bli­ka­ne­re i al­min­de­lig­hed og på Do­nald Trump i sa­er­de­les­hed?

Til­lad mig at un­der­stre­ge: Jeg er ik­ke eks­pert. Hver­ken i USA, re­pu­bli­ka­ner­ne el­ler Trump. Jeg er deri­mod ba­re en gym­na­sie­e­lev, som ger­ne vil vi­de me­re om ver­den om­kring mig. Og der­med sagt, ik­ke blot om ting i Dan­mark. Jeg tror, at mi­ne la­e­re­re gør det bed­ste, de kan. Og at de me­ner det godt. Det er ik­ke ond vil­je fra de­res si­de. Og når jeg er hos an­dre stu­de­ren­de an­dre ste­der i Dan­mark, så la­der det una­eg­te­ligt til, at mi­ne la­e­re­re hver­ken er va­er­re el­ler bed­re end re­sten af Dan­marks la­e­rer­stab. Hvis de al­le si­ger, at det er så­dan ame­ri­ka­ne­re er, så er der må­ske no­get om snak­ken? Det er ik­ke kun i et en­kelt fag, at vi har få­et for­kla­ret, at al­le Trump-til­ha­en­ge­re er gnav­ne, hvi­de ma­end fra lan­det, der i vir­ke­lig­he­den ik­ke rig­tigt ved no­get om no­get som helst. Og da slet ik­ke om hvem de bur­de stem­me på. Vi har nem­lig set do­ku­men­ta­ren »Trumps vre­de hvi­de va­el­ge­re«. Ik­ke én gang. Men to gan­ge. Det kun­ne jo va­e­re, at vi ik­ke fan­ge­de den før­ste gang.

De må va­e­re bin­de­ga­le der­ov­re, la­e­rer vi i gym­na­si­et. El­ler: Det kom­mer vi som frit ta­en­ken­de gym­na­sie­e­le­ver na­tur­lig­vis helt selv frem til i ti­mer­ne – ba­se­ret på det nø­je ud­valg­te ma­te­ri­a­le, som be­skri­ver det pra­e­cis så­dan. Om nød­ven­digt to gan­ge.

Jeg er som sagt ik­ke eks­pert i no­get over­ho­ve­det. Slet ik­ke i USA, re­pu­bli­ka­ner­ne el­ler Trump. Og jeg er i øv­rigt slet ik­ke til­ha­en­ger af Trump. (Det skal man og­så si­ge, hvis man vil slip­pe ud af en sam­ta­le om ame­ri­kansk politik i li­ve.) Men jeg har dog hørt om, at der er men­ne­sker, som me­ner, at USA er et de­mo­kra­tisk land, at de de­ler nog­le va­er­di­er med os i Dan­mark, at de en­gang hjalp os lidt i for­bin­del­se med An­den Ver­denskrig, at de selv i dag er med til at pas­se lidt på os, og at der vist end­da ek­si­ste­rer nog­le bø­ger, nog­le ar­tik­ler, nog­le tv-pro­gram­mer og nog­le po­dcasts der­u­de – hvor man fak­tisk kan hø­re no­get po­si­tivt om USA, om ame­ri­ka­ne­re, end­da og­så om re­pu­bli­ka­ne­re – og på en me­get hel­dig dag kan man end­da fan­ge no­gen i at si­ge, at Trump må­ske har gjort no­get godt for no­gen. Men kun må­ske selv­føl­ge­lig.

Og dét får mig til at fo­re­slå: Må­ske skul­le gym­na­si­er­ne an­sa­et­te en mang­fol­dig­heds­kon­su­lent? Jeg tror og hå­ber, at det vil­le va­e­re gi­vet godt ud. Så vi ba­re en gang imel­lem kun­ne hø­re en smu­le an­det end den sam­me film to gan­ge; end tek­ster der på for­skel­lig må­de for­kla­rer den dan­ske gym­na­sie­ung­dom, at ame­ri­ka­ne­re er hjer­ne­dø­de. Nog­le gan­ge får jeg mi­stan­ken, at vis­se dan­ske gym­na­si­ela­e­re­re li­ge­frem bed­re kan li­de Ki­na el­ler Rusland. Jeg hø­rer i hvert fald al­drig ki­ne­se­re el­ler russere bli­ve svi­net så­dan til, som ame­ri­ka­ner­ne bli­ver det. Når un­der­vi­se­re på et dansk gym­na­si­um kan slip­pe af sted med at si­ge: »USA ta­ler om, hvor de­mo­kra­ti­ske de er, men de gør ba­re, hvad de vil«. El­ler: »USA blan­der sig i alt. Ba­re der er no­gen, der slår en prut et el­ler an­det sted, så blan­der de sig«. »De tru­er med at bom­be Nord­korea. Det er godt nok vold­somt at true med at ud­s­let­te et helt land, men USA er jo og­så det ene­ste land, der no­gen­sin­de har brugt dem (alt­så bom­ber­ne)«. Så er en del af det grund­la­eg­gen­de for­mål med gym­na­si­et for­s­vun­det. For er det ik­ke li­ge pra­e­cis her, vi skal la­e­re om sam­fun­det og la­e­re at sam­ar­bej­de på tva­ers af alt fra fol­ke­fa­erd til so­ci­a­le klas­ser? Hvis der ik­ke er plads til nu­an­cer i den co­ck­tail, så ved jeg ik­ke hvor.

Jeg skaf­fer mig ger­ne vi­den overalt. Og­så hos mi­ne fora­el­dre. Jeg har for ek­sem­pel fun­det an­dre tek­ster og an­dre syns­punk­ter – om blandt an­det USA, re­pu­bli­ka­ne­re og Trump via min far. Det er nok mest så­dan, at jeg over­ho­ve­det har op­da­get, at der er an­dre, der me­ner no­get an­det om USA end mi­ne gym­na­si­ela­e­re­re. Det in­drøm­mer jeg ger­ne. Og­så for­di: Den­gang min far gik i gym­na­si­et, var der en an­den kon­tro­ver­si­el pra­esi­dent i USA. Han hed Ro­nald Re­a­gan. Og han blev iføl­ge min far og­så svi­net til af man­ge i Dan­mark, hvil­ket ba­re gør min pointe me­re klar. El­ler må­ske er al­le (re­pu­bli­kan­ske) ame­ri­kan­ske pra­esi­den­ter dum­me som hul­ler i jor­den? Det vil­le dog va­e­re ma­er­ke­ligt, ef­ter­som de al­le har det til fa­el­les, at de er ble­vet valgt i et af ver­dens stør­ste de­mo­kra­ti­ske lan­de.

Den­gang min far var på min al­der, skul­le han på gym­na­sie­tur til Ber­lin. Det var den­gang med Øst­ber­lin og Vest­ber­lin. Jeg skal med min gym­na­sie­klas­se til Ber­lin snart. Men i mod­sa­et­ning til på min fars tur så er det den­ne gang til et sam­let Tys­kland. Et sam­let Ber­lin. Så må­ske kan vo­res ve­st­li­ge va­er­di­er no­get al­li­ge­vel? Og må­ske har vi lidt at tak­ke USA for? Må­ske er al­le ame­ri­ka­ne­re og spe­ci­elt al­le re­pu­bli­ka­ne­re ik­ke ba­re hjer­ne­dø­de? Må­ske har de li­ge­frem hjul­pet os til i dag at le­ve,

som vi gør. Og ik­ke som Ki­na. El­ler Rusland.

Må jeg ik­ke la­e­re lidt om det og­så?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.