Hu­ma­ni­ster

Weekendavisen - - Opinion -

DET er ik­ke pro­duk­tivt at va­e­re hu­ma­nist, fik Ro­ck­woll Fon­den i sid­ste uge fast­slå­et. Fak­tisk vil­le det va­e­re langt me­re gi­ven­de, hvis un­ge søg­te at ud­dan­ne sig som in­ge­ni­ø­rer i ste­det for at sø­ge ind på brød­lø­se fag som lit­te­ra­tur, fi­lo­so­fi el­ler old­gra­esk. Fon­den reg­ne­de det ud for os i rap­por­ten »Af­kast af ud­dan­nel­se«: Hvis 10.000 blev in­ge­ni­ø­rer frem­for hu­ma­ni­ster, vil­le vel­fa­erds­sta­ten kun­ne ind­kas­se­re ad­skil­li­ge mil­li­ar­der me­re.

OVERFLØDIGE er de så­le­des på det na­er­me­ste – el­ler i hvert til­fa­el­de aso­ci­a­le. Der er i sam­men­lig­ning med ek­sem­pel­vis bu­si­nes­sfag for rin­ge »va­er­di­ska­bel­se«, som det i Fon­dens rap­port blev no­te­ret. Det skul­le for­stås som »den pro­du­ce­re­de ma­eng­de og mar­kedsva­er­di­en af pro­dukt/tje­ne­sten« – skre­vet på et sprog, der mu­lig­vis er dansk, men hvis op­havs­ma­end i hvert til­fa­el­de ik­ke kan an­kla­ges for at ha­ve til­bragt sa­er­lig lang tid på fag, hvor man går op i at skri­ve for­stå­e­ligt.

ER va­er­di­ska­bel­se al­li­ge­vel et ord, der er va­erd at bi­de ma­er­ke i, skyl­des det, at det la­en­ge er ble­vet brugt på gan­ske an­dre må­der. For ny­lig ud­kom en bog un­der tit­len Va­er­di­ka­em­per­ne, og den hand­ler om helt an­dre va­er­di­er, end dem Ro­ck­wool Fon­den ta­ler om. Tit­len tog ud­gangs­punkt i den så­kald­te »va­er­di­kamp«, som An­ders Fogh Ras­mus­sen lan­ce­re­de et par år ef­ter, at han i 2001 blev stats­mi­ni­ster, og som han og hans bor­ger­li­ge ef­ter­føl­ge­re iføl­ge for­fat­ter­ne i dag har tabt. Fog­hs va­er­di­kamp var – med om­vendt for­tegn – dy­best set en vi­dere­fø­rel­se af den »kul­tur­kamp«, Poul Hen­nings­en og hans kul­tur­ra­di­ka­le og kom­mu­ni­sti­ske sla­eng i slut­nin­gen af 1920rne ind­led­te, og som aen­dre­de lan­det, ik­ke mindst hvad an­går det ud­dan­nel­ses­og køns­po­li­ti­ske. Her var det ae­ste­ti­ske og det po­li­ti­ske ta­et for­bund­ne. På en må­de om­slut­te­de den sam­me ånd bå­de Ar­ne Ja­cob­sen-sto­le og en fri­e­re seksu­al­moral, li­ge­som PHs egen lam­pe har lyst op over køk­ken­bor­de­ne hos tu­sind­vis af dan­ske mid­delklas­se­fora­el­dre, som op­drog de­res børn i en me­re løs­slup­pen stil, end de selv var op­dra­get i, og send­te dem på sko­ler, hvor kon­ge­ra­ek­ken og spansk­rø­ret var af­skaf­fet.

DET gik ik­ke helt så­dan med Fog­hs va­er­di­kamp. Han fik al­drig kul­tur­li­vet med sig, må­ske for­di mi­stan­ken var, at kam­pen i sid­ste en­de hand­le­de om at for­mind­ske vel­fa­erds­sta­ten, som dansk kul­tur­liv na­er­mest uni­sont har stå­et vagt om. Men Fog­hs pointe er rig­tig. Skal man af­gø­ren­de aen­dre det po­li­ti­ske, må man aen­dre de kul­tu­rel­le va­ner. Det skyl­des ik­ke ale­ne, at de mest om­va­el­ten­de de­bat­ter, vi har haft i de se­ne­re år, er op­stå­et i den kre­a­ti­ve ver­den, fra muham­med­ka­ri­ka­tu­rer­ne til #MeToo­be­va­e­gel­sen, som tog af­sa­et i Hol­lywood, og som si­den har ramt kunst­li­vet i al­vor­lig grad. Bag al­le sto­re be­slut­nin­ger, fra ind­van­drings- til mil­jøpo­li­tik, gem­mer sig en fejde, der i sid­ste en­de hand­ler om va­er­di­er, ide­o­lo­gi og ud­syn. Og her er vi langt in­de på hu­ma­ni­ster­nes res­sort. De kort­la­eg­ger hi­sto­ri­en, bå­de den sto­re og den in­ti­me, som til al­le ti­der har ind­lej­ret sig i den men­ne­ske­li­ge psy­ke, i spro­get, i køn­ne­nes kamp, i tro­ens og fi­lo­so­fi­ens sfa­e­re. De op­rul­ler forta­el­lin­ger, som har sat sig spor overalt, fra lit­te­ra­tu­ren, ar­ki­tek­tu­ren, kun­sten og den re­li­gi­øse li­tur­gi til de prin­cip­per, der lig­ger til grund for vo­res sam­fund. Det er nok og­så der­for, ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Sø­ren Pind på dan­ske uni­ver­si­te­ter øn­sker at ge­nind­fø­re fi­lo­so­fi­kum, der blev af­skaf­fet i 1971, og som for­trins­vis om­hand­le­de fi­lo­so­fi og vi­den­sk­ab­ste­o­ri. De stu­de­ren­de må ha­ve et fa­el­les grund­lag, en fa­el­les dan­nel­se, ud­tal­te han i den for­bin­del­se. For­nuf­ti­ge ord, uag­tet at Pind med sin idé ri­si­ke­rer at pej­le end­nu fle­re un­ge i ret­ning af fag, der er til ska­de for det dan­ske BNP.

NØD­VEN­DI­GE er hu­ma­ni­ster så­le­des. Og­så selv om de sja­el­dent ho­no­re­res med løn­nin­ger, der ska­ep­per det sto­re i statskas­sen. kw

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.