Me­nings­løs al­ders­gra­en­se

Bu­reau­kra­ti. Hvor­for er det umu­ligt at star­te virk­som­hed, når man er un­der 18?

Weekendavisen - - Opinion - Af CLAES KIRKEBY THEILGAARD

Her for ny­lig fyld­te jeg 18 år. Og der­med blev jeg myn­dig og fik ad­gang til en hel mas­se go­der, jeg hidtil var ble­vet af­holdt fra. Go­der, der kun er til­ga­en­ge­li­ge for de myn­di­ge, dem over 18 år. Go­der, jeg var fru­stre­ret over ik­ke at ha­ve, in­den jeg kryd­se­de den magi­ske al­ders­gra­en­se. Når man kryd­ser de 18 år, går man med et tryl­leslag fra at va­e­re min­dre­årig og min­dre­va­er­dig til at va­e­re på li­ge fod med den voks­ne be­folk­ning. Men er det ik­ke snart tid til at genover­ve­je om det er den rig­ti­ge må­de at gø­re det på?

I Dan­mark ta­ger vi det som en helt na­tur­lig ting, at gra­en­sen mel­lem min­dre­årig og myn­dig, barn og vok­sen, går ved de 18 år. Det er al­de­ren, hvor man kan be­gyn­de at stem­me, kø­re bil, gå i by­en – el­ler, hvis man er lidt en­tre­prenant, star­te sin egen virk­som­hed og få CVRnum­mer. Al­le de ting er no­get, jeg har va­e­ret fru­stre­ret over ik­ke at kun­ne hidtil. Jeg har ik­ke haft mu­lig­he­den for at stem­me til valg. Og det og­så selv­om jeg, hvis jeg selv skal si­ge det, har ri­ge­ligt med bå­de hold­nin­ger og po­li­tisk vid og oplys­ning til at kun­ne bi­dra­ge til sam­funds­møl­lens de­mo­kra­ti­ske sving­hjul. Jeg har for­søgt at en­ga­ge­re mig po­li­tisk i sam­men­ha­en­ge, jeg ger­ne har vil­let sa­et­te mit pra­eg på. Men ae­g­te, de­mo­kra­tisk re­pra­e­sen­ta­tion har jeg ik­ke kun­net op­nå. Som det er li­ge nu, ta­el­ler én vok­sen per­sons hold­ning me­re i de­mo­kra­ti­et end al­le min­dre­åri­ges til­sam­men. Har den­ne ene voks­ne per­son vir­ke­lig me­re at by­de på end he­le Dan­marks ung­dom?

Fle­re gan­ge har jeg op­le­vet de enor­me bu­reau­kra­ti­ske ulem­per ved at va­e­re min­dre­årig og al­li­ge­vel ha­ve et øn­ske om at ka­ste sig ud i pro­jek­ter, der er en myn­dig va­er­dig. I en for­e­ning, jeg er for­mand for, kun­ne jeg ik­ke va­e­re med til at gi­ve teg­nings­ret­ten til min kas­se­rer, der er ad­skil­li­ge år­ti­er ae­l­dre end mig selv. Og jeg kun­ne i hvert fald ik­ke selv på­ta­ge mig en så­dan teg­nings­ret. Det var jeg nem­lig, ind­til for ny­lig, ik­ke myn­dig nok til. Jeg star­te­de og­så et lil­le fir­ma sam­men med to ven­ner. Da vi skul­le til at an­sø­ge om CVR-num­mer, løb vi igen pan­den mod en mur af pa­pirskub­be­ri­ske bun­ker fra cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nens si­de. Vi var an­ta­ge­lig ik­ke mod­ne nok til at dri­ve en virk­som­hed, selv­om vo­res virk­som­hed al­le­re­de var op­pe at kø­re ved an­søg­nin­gen om CVRnum­mer. Og så­dan blev end­nu en ung iva­er­ksa­et­ter­drøm sluk­ket. Er det vir­ke­lig ri­me­ligt, at am­bi­tiø­se un­ge ik­ke får lov at ud­fol­de de­res po­ten­ti­a­le?

Jeg er nu fyldt 18 år. Jeg er nu ble­vet myn­dig. Jeg er nu fri for fru­stra­tio­ner­ne over at va­e­re umyn­dig. Det her hand­ler alt­så ik­ke la­en­ge­re om mig. Det hand­ler i ste­det om al­le de an­dre min­dre­åri­ge, der får de­res drøm­me pau­se­ret el­ler helt sluk­ket af en al­ders­gra­en­se. Det hand­ler om de po­li­ti­ke­re, der ik­ke gi­der se pro­ble­met i øj­ne­ne. For det er fru­stre­ren­de kon­stant at bli­ve stop­pet af bu­reau­kra­ti, når man blot vil ud­le­ve si­ne drøm­me. Og for hver ung, der bli­ver holdt til­ba­ge af bu­reau­kra­ti, bli­ver Dan­mark fat­ti­ge­re. Så tag det fra en der har va­e­ret he­le tu­ren igen­nem og nu er på den an­den si­de: det er på ti­de at genover­ve­je myn­dig­heds­al­de­ren. Vi bør ik­ke hol­de de un­ge ne­de. Vi bør hja­el­pe dem fremad.

Claes Kirkeby Theilgaard er gym­na­sie­e­lev og ny­bagt myn­digt in­di­vid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.