Pu­tins in­spira­tion

Weekendavisen - - Kultur - Af JESPER VIND

I år vil man mar­ke­re, at det er 100 år si­den, at Før­ste Ver­denskrig slut­te­de. Men 1918 var og­så et skel­sa­et­ten­de år i lit­te­ra­tu­ren. I Tys­kland ud­send­te Oswald Speng­ler før­ste bind af Vester­lan­dets un­der­gang, mens ire­ren Ja­mes Joy­ce brug­te året til at ud­sen­de de før­ste de­le af Ulys­ses.

Og­så i Rusland blev der skre­vet va­eg­ti­ge ting. Den­gang hav­de lan­det li­ge haft en kom­mu­ni­stisk re­vo­lu­tion, som for man­ge so­ci­a­li­ster var det før­ste sto­re skridt i men­ne­ske­he­dens be­va­e­gel­se mod det uni­ver­sel­le, klas­se­lø­se sam­fund med fri­hed og lig­hed for al­le.

Men så­dan så den rus­si­ske ta­en­ker Nikolaj Berd­ja­jev ik­ke på tin­ge­ne. I 1918 for­fat­te­de han i Moskva Ulig­he­dens fi­lo­so­fi – bre­ve til mi­ne uven­ner i den so­ci­a­le fi­lo­so­fi, der er et af de tid­lig­ste for­søg på at be­grun­de prin­ci­pi­elt, hvor­for re­vo­lu­tio­nen vil­le fø­re til en ka­ta­stro­fe. I det­te skrift ane­de han al­le­re­de kon­tu­rer­ne af det to­ta­li­ta­e­re dik­ta­tur, som blev fuld­kom­men­gjort un­der sta­li­nis­men. Berd­ja­jevs po­li­ti­ske stå­sted var op­rin­de­lig marxi­stisk, og han kend­te fle­re af de re­vo­lu­tio­na­e­re le­de­re per­son­ligt. Men i Ulig­he­dens fi­lo­so­fi sprang han ud som en ek­si­sten­ti­a­lis­tisk, kri­sten, kon­ser­va­tiv sam­fundsta­en­ker, og han ret­te­de en hård kri­tik af marxis­mens ma­te­ri­a­lis­me og mang­len­de eti­ske di­men­sio­ner, her­un­der respek­ten for in­di­vi­dets fri­hed.

Hans skrift fra 1918 be­tød, at han kom i unå­de, og i 1922 blev han ar­re­ste­ret, for­hørt og for­vist. Sam­men med 75 an­dre vi­den­skabs­ma­end, fi­lo­sof­fer og for­fat­te­re blev han sej­let fra Pe­tro­grad til Tys­kland om­bord på et skib, der blev kendt som »Fi­lo­sof­dam­pe­ren«.

Ulig­he­dens fi­lo­so­fi blev der­på un­der­trykt i Sov­jet-Rusland. Men over 90 år ef­ter blev det gen­stand for op­ma­er­k­som­hed fra pra­esi­dent Pu­tin, der be­gynd­te at ci­te­re fra skrif­tet. Det, som op­tog Pu­tin, var Berd­ja­jevs for­vent­nin­ger om, at kom­mu­nis­men vil­le bli­ve ef­ter­fulgt af »en ån­de­lig re­na­es­san­ce, en kri­ste­lig gen­fød­sel af det rus­si­ske folk, når re­vo­lu­tions­pro­jek­tet var gen­nem­le­vet«, som kir­ke­hi­sto­ri­ke­ren Chri­sti­an Gott­lieb forta­el­ler i ind­led­nin­gen til sin over­sa­et­tel­se af Ulig­he­dens fi­lo­so­fi, som er ble­vet op­trykt af tids­skrif­tet Fø­nix. Pu­tins in­ter­es­se for Berd­ja­jev kom blandt an­det til ud­tryk i 2013, da pra­esi­den­ten i en ta­le til den rus­si­ske Du­ma ci­te­re­de et styk­ke fra Ulig­he­dens fi­lo­so­fi, hvor Berd­ja­jev skrev, at po­in­ten med kon­ser­va­tis­men ik­ke be­står i at »hin­dre be­va­e­gel­se fremad og opad, men i at hin­dre be­va­e­gel­se til­ba­ge og nedad«. Pu­tin valg­te til­li­ge at bru­ge va­er­ket som en nytårs­ga­ve i 2014 til Ruslands re­gio­na­le gu­ver­nø­rer og frem­tra­e­den­de med­lem­mer af sit par­ti, Fore­net Rusland.

»Ga­ven var åben­bart ta­enkt som an­be­fa­let la­es­ning med hen­blik på for­stå­el­se af Ruslands si­tu­a­tion,« fast­slår Chri­sti­an Gott­lieb. Men hvor­for fin­der Pu­tin Berd­ja­jev så ap­pel­le­ren­de?

Sva­ret er, iføl­ge kir­ke­hi­sto­ri­ke­ren, at fi­lo­sof­fens tan­ker og mo­der­ni­tetskri­tik er me­re end en al­min­de­lig be­sva­er­gel­se til kon­ser­va­tis­me og tra­di­tio­nel­le krist­ne va­er­di­er. Det hand­ler nok så me­get om Berd­ja­jevs kri­tik af li­be­ra­lis­me og de­mo­kra­ti. Hver­ken li­be­ra­lis­men el­ler de­mo­kra­ti­et po­stu­le­rer nem­lig – iføl­ge Berd­ja­jev – en be­stemt sand­hed el­ler va­er­di, men er re­la­ti­vi­sti­ske og ud­tryk­ker en prin­ci­pi­el op­gi­vel­se af tro­en på, at der over­ho­ve­det fin­des no­gen hø­je­re sand­hed. Den kri­tik af isa­er li­be­ra­lis­men er vand på pra­esi­dent Pu­tins møl­le og er så­ma­end og­så et ek­ko af den rus­sisk-or­to­dok­se kir­kes of­fi­ci­el­le hold­ning til den li­be­ra­le se­ku­la­ri­se­re­de sam­funds­mo­del.

Pu­tins hang til Berd­ja­jev og be­sla­eg­te­de ta­en­ke­re er si­den ble­vet be­ma­er­ket i ud­lan­det, hvor skri­ben­ter hos ame­ri­kan­ske New York Ti­mes, ca­na­di­ske Na­tio­nal Post og bri­ti­ske The Specta­tor al­le har ud­lagt sam­men­ha­en­gen så­dan, at Pu­tin bru­ger Berd­ja­jev som le­gi­ti­me­ring af pra­esi­den­tens mes­si­an­ske, na­tio­na­li­sti­ske fo­re­stil­lin­ger om Ruslands stor­hed og pla­ner om ver­dens­her­re­døm­me. Det er dog en mis­vi­sen­de ud­la­eg­ning. For no­get af det mest på­fal­den­de ved Berd­ja­jev er, at han – sam­ti­dig med kri­tik­ken af den ve­st­li­ge li­be­ra­lis­me – langt hen ad vej­en og­så »er en fri­heds­fi­lo­sof, der hyl­der det en­kel­te men­ne­skes fri­hed; en idé som nor­malt ik­ke for­bin­des med Pu­tin«, for­kla­rer Chri­sti­an Gott­lieb. Fi­lo­sof­fens skrif­ter er så­le­des ken­de­teg­net ved en op­ta­get­hed af at sa­et­te gra­en­ser for sta­tens og po­li­tik­kens magt, og det gør ham der­for til en – i rus­sisk for­stand – li­be­ral ta­en­ker. Den sidst­na­evn­te del af fi­lo­so­fi­en er dog ik­ke no­get, Pu­tin har ci­te­ret i si­ne ta­ler.

Den rus­si­ske pra­esi­dent Pu­tin ci­te­rer ger­ne fi­lo­sof­fen Nikolaj Berd­ja­jev (1874-1948).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.