Svam­peg­la­e­der

Weekendavisen - - Kultur - Af HEIDI LAU­RA

JEG er flyt­tet til Fyn, og mi­ne nye bo­fa­el­ler er svam­pe. Nej, ik­ke tragi­ske bo­fa­el­ler som hus­svamp og råd, men ro­ligt le­ven­de svam­pe un­der kon­trol­le­re­de for­hold, hvis lø­ben­de pro­duk­tion jeg ind­ta­ger.

I det sto­re syl­teg­las på køk­ken­bor­det bob­ler ke­fir­svam­pen. Og i den sor­te bøt­te ved vin­du­et bor østers­hat­te­my­ce­li­et. Ja, man er rig­tig­nok kom­met ta­et­te­re på na­tu­ren og dens mil­de ga­ver, selv­om vi al­le bor li­ge midt i en fin gam­mel køb­stad. Når ke­fir­svam­pe­ne vir­ke­lig tri­ves, ta­ger de sig en svøm­me­tur fra bun­den til top­pen af glas­set, og i den sor­te bøt­te er fi­ne, slan­ke småsvam­pe for ti­den ved at ta­ge form. My­ce­li­et gror i kaf­fe­grums fra min dag­li­ge mor­genkaf­fe, for kaf­fe­grums er fuld af god na­e­ring, der el­lers blot bli­ver renova­tio­nens bra­en­dof­fer. Østers­hat­te­ne pas­ser fuld­sta­en­dig sig selv ud over den dag­li­ge fod­ring med kaf­fe­grums igen­nem de før­ste uger, ind­til bøt­ten er fyldt op. Men jeg har selv­føl­ge­lig pla­ner for, hvor­dan jeg skal spi­se al­le svam­pens børn. Me­re derom i en kom­men­de mad­klum­me. Ke­fir­svam­pen kra­e­ver en lil­le­bit­te smu­le me­re i lø­ben­de røgt og ple­je. Den har en cy­klus på to-tre da­ge, så skal den ha­ve gjort rent og fodres på ny. Det er ik­ke yog­hurt-ag­tig ke­fir, svam­pen la­ver til mig, men fer­men­te­ret li­mo­na­de. Ke­fir­svam­pen le­ver glad på en­hver form for gluko­se, uan­set om den kom­mer fra ma­elk el­ler en suk­kero­p­løs­ning, og idet den spi­ser og vok­ser, pro­du­ce­rer den ma­el­ke­sy­re­bak­te­ri­er. Ke­fir­li­mo­na­den har der­for de sam­me tarm­for­nø­jen­de egen­ska­ber som ma­el­ke­ke­fir – men er selvsagt en helt an­den ting. Li­mo­na­den er me­re frisk end sød og har en bå­de dy­be­re, me­re kom­pleks og me­re la­e­sken­de smag end al­min­de­lig li­mo­na­de, og der­for sy­nes jeg selv, at den er glim­ren­de at drik­ke til vok­sen­mad. Jeg er fak­tisk ble­vet lidt af­ha­en­gig af den.

Li­mo­na­den hø­stes ved sim­pelt­hen at si svam­pen fra. Så ha­el­des li­mo­na­den på fla­sker og sa­et­tes i kø­le­ska­bet, og man star­ter en ny cy­klus: Op­løs en de­ci­li­ter øko­lo­gisk rør­suk­ker i så me­get vand, som syl­teg­las­set kan rum­me, ger­ne 2 li­ter, der skal ba­re li­ge va­e­re plads til svam­pen og­så. Jeg ple­jer at bru­ge en lil­le del me­las­se-suk­ker og­så – det gi­ver en dy­be­re smag, og svam­pen la­der til at kun­ne li­de det. Så ska­e­rer man tre sto­re styk­ker skra­el af en va­sket øko­lo­gisk ci­tron el­ler li­me og kom­mer i, og til sidst dum­per man svam­pen til­ba­ge i det nye hjem. Glas­set skal ik­ke luk­kes, la­eg et vi­ske­styk­ke over, så der ik­ke kom­mer skidt og støv i. Der­ef­ter la­der man svam­pen gø­re sit i to-tre da­ge – smag på li­mo­na­den, om den er til­pas sød og syr­lig. Jo før man stop­per pro­ces­sen, de­sto sø­de­re og min­dre syr­lig er li­mo­na­den. Høst og drik og start for­fra. Hvis man ik­ke får stop­pet pro­ces­sen i ti­de, får man en let­te­re ed­di­ke­ag­tig drik ud af det.

Man kan ef­ter­fer­men­te­re den sie­de ke­fir­li­mo­na­de med al­le mu­li­ge ty­per frugt og suk­ker i et ta­et­luk­ket syl­teg­las på køk­ken­bor­det i én dag og der­ef­ter nog­le da­ge i kø­le­ska­bet

– så dan­nes der bob­ler. Mit stør­ste hit på den front har va­e­ret at til­sa­et­te en spi­se­ske­fuld me­las­se-suk­ker og en over­skå­ret kle­men­tin til en halv li­ter li­mo­na­de og la­de det stå et døgn på køk­ken­bor­det, der­ef­ter i kø­le­skab. Ka­pauw for en fin par­fu­me­ret smag med et strejf af la­krids! En stang va­nil­je og ek­stra suk­ker er og­så godt, og man kan le­ge med alt fra ba­er over ci­trus til ana­nas, tør­ret frugt og in­ge­fa­er. Man kan og­så la­ve al­ver­dens frugtsirup­per og ef­ter­fer­men­te­re med dem.

I mod­sa­et­ning til kom­bu­cha-svam­pen, som vit­ter­lig lig­ner en svamp, og som fø­der en svam­pe­ba­by for hver gang, man pro­du­ce­rer et par­ti kom­bu­cha, er ke­fir­svam­pen et helt sam­fund af krysta­l­ag­ti­ge, hvid­li­ge svam­pe; man­ge kal­der dem »gryn«. De for­me­rer sig, når de tri­ves, så man kan bå­de la­eg­ge en po­r­tion på køl i et lil­le, luk­ket syl­teg­las som re­ser­ve – og fora­e­re gav­mildt va­ek til al­le in­ter­es­se­re­de. Man kan nem­lig ik­ke kø­be sin ke­fir­svamp, den får man fora­e­ren­de. Jeg fik min af den ven­li­ge eks­pe­di­ent i den lo­ka­le hel­se­kost­bu­tik. Nog­le er om­hyg­ge­li­ge med at ren­se og skol­de syl­teg­las­set ef­ter hver cy­klus og at sør­ge for, at suk­kero­p­løs­nin­gen er helt op­løst, in­den svam­pen kom­mer til­ba­ge i glas­set. Min egen er­fa­ring er, at ke­fir­svam­pen sa­et­ter pris på lidt rod frem for kli­ni­ske for­hold. Når jeg er mest doven el­ler fortrav­let, si­er jeg blot den fa­er­di­ge li­mo­na­de fra svam­pen, dum­per svam­pen til­ba­ge i glas­set og til­sa­et­ter suk­ker, friskt vand og frisk ci­trus­skra­el og rø­rer rundt. Den bob­ler ro­ligt vi­de­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.