Va­ed­del­øb til Pa­ra­dis

FORT­SAT FRA SI­DE 10-11

Weekendavisen - - Kultur -

J.C.: »Det er no­get, jeg har i ma­ven, en fø­lel­se, jeg ger­ne vil vi­dere­for­mid­le. Men du har ret i, at mi­ne fø­lel­ser lig­ger på en ska­la fra glad til over­be­gej­stret. Jeg ta­ger ik­ke alt det on­de med, men det er, for­di det ik­ke er der.«

UR­SU­LA Reu­ter Chri­sti­an­sen har al­tid ma­let på si­ne fø­lel­ser, isa­er på sit ra­se­ri. »Da jeg mi­ste­de min mand, kun­ne jeg ik­ke ma­le bil­le­der i fle­re år. Jeg blev tit ra­sen­de på ham, og så gik jeg over i mit ate­li­er. Nu syn­tes jeg, at jeg hav­de for­talt min hi­sto­rie, der var ik­ke no­gen kamp at ka­em­pe me­re, jeg føl­te mig ek­stremt tra­et. Men jeg fik en op­ga­ve med en ny ud­stil­ling, og nu har jeg la­vet sil­ke­tryk af gam­le stills fra Skar­p­ret­te­ren, så de har få­et et eget liv. Og så har jeg ta­get fat på val­mu­er­ne igen, som jeg har ar­bej­det med før, men de får nye for­mer og far­ver, plud­se­lig duk­ker even­tyr­fi­gu­rer­ne op, som jeg har ma­let før, de bry­der frem som gen­nem en skor­pe. Jeg bli­ver plud­se­lig in­vol­ve­ret i no­get igen, som jeg tro­e­de var af­hand­let.«

– Jesper sag­de i går til pres­se­mø­det, at man egent­lig ma­ler det sam­me bil­le­de. Al­tid? U.R.C.: »Det vil jeg gi­ve ham ret i. Jeg ta­enk­te i øv­rigt, da jeg så din ud­stil­ling med al­le blom­ster­ne, jeg ta­enk­te: Er det her over­ho­ve­det ma­le­ri? Jesper gi­ver al­drig far­ven lov til at gø­re sig selv­sta­en­dig. Du an­vi­ser far­ven, den er fa­engs­let. Jeg ta­enk­te na­er­mest, du er en gra­fi­ker, der ma­ler.«

J.C.: »Nu skal du få nog­le bank, Ur­su­la!« Jesper Chri­sti­an­sen ler. »Men du har ret i, at jeg bru­ger far­ven på den må­de, jeg har al­drig brugt pen­sel­strøg.«

U.R.C.: »Jeg er jo slet ik­ke ud­dan­net ma­ler, vi måt­te ik­ke ma­le hos Beuys. Jeg har få­et en bil­led­hug­ger­ud­dan­nel­se, ik­ke at hug­ge i sten, men at mo­del­le­re, for­me. Det er min helt sto­re li­den­skab. Jeg vil ha­ve det FY­SISK. Der­for la­ver jeg film og går selv ind og spil­ler.« J.C.: »Jeg har hel­ler ik­ke la­ert at ma­le. Jeg har gå­et på bil­led­hug­ger­sko­len hos He­in He­in­sen. Jeg vil enormt ger­ne mo­del­le­re, men det lyk­kes ik­ke rig­tig for mig. Men jeg har nok i vir­ke­lig­he­den kig­get me­re på skul­p­tur end på ma­le­ri. Det er sik­kert der­for, jeg er så op­ta­get af rum i ma­le­ri.«

– Må jeg spør­ge, om­end det ly­der kli­ché­fyldt, hvor­for Jesper er den in­tel­lek­tu­el­le ma­ler, og Ur­su­la den emo­tio­nel­le, når I selv be­skri­ver det? Det ly­der umid­del­bart så køns­ste­reo­typt? U.R.C.: »Jeg vil ba­re si­ge, at der er tu­sind­vis af kvin­der, der er li­ge­som Jesper. Det er ba­re mig, der, i alt hvad jeg la­ver, be­hand­ler det ek­si­sten­ti­el­le. Det er be­tyd­nings­fuldt for mig. Det er nu mit em­ne, det er der­for, jeg ma­ler, men jeg tror ik­ke, det har no­get med mand og kvin­de at gø­re.«

J.C.: »Det tror jeg hel­ler ik­ke. Det er sjovt, at du la­ver den op­de­ling, for jeg op­fat­ter vir­ke­lig ik­ke mig selv som in­tel­lek­tu­el. Jeg har sva­ert ved at se ma­le­ri som en in­tel­lek­tu­el kunst­form.« U.R.C.: »Det var dig selv, der sag­de det!« J.C.: »Jeg ved det. Men hvis jeg skul­le de­fi­ne­re for­skel­len på mig og Ur­su­la, vil­le jeg al­drig kom­me ind på det.«

U.R.C.: »Der hvor jeg fø­ler et sla­egtskab med Jesper, det er i det po­e­ti­ske. For bort­set fra alt mit dra­ma, min vild­skab og ge­stik, så er jeg gal med po­esi. Jeg vil­le ger­ne la­ve smuk­ke bil­le­der, men jeg må al­tid stik­ke en ka­ep i hju­let for mig selv.«

Jesper Chri­sti­an­sen ler. »Er det ik­ke så­dan, det er – man vil al­tid hel­le­re no­get an­det end det, man kan?«

Ur­su­la Reu­ter Chri­sti­an­sen: Skar­p­ret­te­ren Sta­tens Mu­se­um for Kunst til 10/6 2018. Jesper Chri­sti­an­sen: For­bil­le­de. Kunst­for­e­nin­gen Gl. Strand til 22/4 2018.

Skar­p­ret­te­ren,

Ur­su­la Reu­ter Chri­sti­an­sen: 1971/2016 (sil­ke­tryk). Jesper Chri­sti­an­sen, Pa­ra­dis­ma­le­ri:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.