Til­ba­ge til na­tu­ren. El­ler pla­destu­di­et. El­ler no­get ...

Justin Tim­ber­la­kes fem­te al­bum ly­der til­ba­ge­sku­en­de og ma­ge­ligt, det ru­ti­ne­pra­e­ge­de over­skyg­ger de in­spi­re­re­de øje­blik­ke, der hel­dig­vis er at fin­de. FO­TO: PLANET PHOTOS

Weekendavisen - - Kultur - Af KLAUS LYNGGAARD

å sit fem­te al­bum sig­na­le­rer 37-åri­ge Justin Tim­ber­la­ke helt ud i tit­len Man of the Woods en fø­lel­se af sam­hø­rig­hed med de sko­ve og der­med den na­tur, der som be­kendt ha­stigt for­svin­der klo­den over for at gø­re plads til ind­købs­cen­tre, ben­zin­sta­tio­ner, par­ke­rings­plad­ser, in­du­stri­par­ker, fast food-pa­lad­ser og ik­ke mindst men­ne­ske­bo­li­ger. Ik­ke et ondt ord om det.

Omsla­get pry­des da og­så af en col­la­ge af to itu­rev­ne fo­tos, der er sat sam­men på mid­ten: På det øver­ste er Tim­ber­la­ke iført sit ka­rak­te­ri­sti­ske sor­te jak­kesa­et, på det ne­der­ste er der dømt del­tids sko­v­ar­bej­der. Og på de fo­tos, der pry­der cd-ha­ef­tet, gi­ver han den i je­ans, lan­ga­er­met T-shirt, van­dre­støv­ler, fo­ret denimvest og slidt la­e­derjak­ke, alt sam­men mor­der­ligt rustikt og und­skyld, hvis jeg kom­mer til at ta­en­ke på Mon­ty Pyt­hon-sket­chen He’s a Lum­berja­ck. Men tror man af den grund, at der er gå­et Bon Iver i den, ta­ger man gru­e­ligt fejl. Fra­set den fol­kesangs­klin­gen­de Flan­nel, en mal­pla­ce­ret om­gang Ame­ri­ca­na med et pi­kant strejf af Prin­ce, som det er sva­ert at se den dy­be­re me­ning med, og det aku­sti­ske, li­det op­hid­sen­de Say So­met­hing, en du­et med Chris Staple­ton, et gi­gan­tisk navn på den ame­ri­kan­ske co­un­trys­ce­ne, er der ik­ke ta­le om et ra­di­kalt stilskift som så­dan. Som al­tid hos Tim­ber­la­ke strit­tes der sti­li­stisk i man­ge ret­nin­ger, men hjer­tet i fo­re­ta­gen­det er sta­dig den mo­der­ne R&B, han som kunst­ner er bå­de run­det af og eks­po­nent for. Og­så selv om ti­telnum­me­ret kan be­teg­nes som en bizar fu­sion af mini­ma­li­stisk R&B, en for­vil­det bør­ne­sang og bar­bers­hop quar­tet. Nå ja, vi­deo­en der­til er et must, hvis man er til gak­ket vild­marks­ro­man­tik. En yn­gre med­bor­ger pun­ke­de mig til at se den uden lyd, for, som hun sag­de, så bli­ver

Pden ba­re helt vild! Hun hav­de ret. Det er helt vildt. Ma­er­ke­ligt. Her skal vi ik­ke ba­re til­ba­ge til na­tu­ren, men og­så til for­ti­den. Man tør kun for­mode, at Tim­ber­la­ke og hans ge­ma­lin­de (sku­e­spil­le­rin­den Jes­si­ca Bi­el, der og­så med­vir­ker på strim­len) har brugt nog­le af po­pkro­ner­ne på en farm, for som de dog hyg­ger sig der­u­de i de­res lil­le hus på pra­e­ri­en. Al­bum­met som hel­hed er en or­dent­lig mund­fuld, 16 num­re med en sam­let spil­le­tid på over en ti­me, men så har Man of the Woods og­så va­e­ret un­der­vejs i fem år, op­havs­man­den li­der åben­lyst ik­ke af pra­e­sta­tions­stress, og san­ge har det jo med at ho­be sig op, når de nu en­gang er ens me­ti­er.

DE to fo­re­gå­en­de ud­gi­vel­ser ud­send­tes beg­ge in­di­vi­du­elt i 2013, selv om der strengt ta­get var ta­le om et dob­bel­tal­bum. Beg­ge hed da og­så

The 20/20 Ex­pe­ri­en­ce, den før­ste in­de­holdt en ra­ek­ke fi­ne fi­re mi­nut­ters kom­po­si­tio­ner, der al­le af uransa­ge­li­ge år­sa­ger blev truk­ket til den dob­bel­te spil­le­tidsla­eng­de, mens to­e­ren (med un­der­tit­len 2 of 2) lød, som om den be­stod af de num­re, der ik­ke var ble­vet fun­det va­er­di­ge til et­te­ren og ik­ke vil­le ha­ve ta­get ska­de af at va­e­re ble­vet bå­de gemt og glemt.

Så vi skal til­ba­ge til 2006 og mester­va­er­ket in­den for sin gen­re, Fu­tu­reSex/LoveSo­unds, for at fin­de en Tim­ber­la­ke på top­pen, rent kunst­ne­risk. For kom­merci­elt er der ik­ke no­get at kom­me ef­ter, hans sta­tus som ver­dens må­ske stør­ste mand­li­ge stjer­ne har den an­den Justin end­nu ik­ke for­må­et at rok­ke ved. Tim­ber­la­ke har på in­tet tids­punkt va­e­ret ude af sø­ge­ly­set trods de åre­lan­ge pau­ser mel­lem ud­gi­vel­ser­ne. Man of the Woods kom­mer dog na­ep­pe til at aen­dre ved ind­tryk­ket af en kunst­ner, der tra­e­der van­de, der­til er ma­te­ri­a­let sim­pelt­hen for uja­evnt, og de go­de num­re, der rent fak­tisk fin­des, op­ve­jer ik­ke de halv­hjer­te­de kom­po­si­tio­ner/pro­duk­tio­ner, der er i over­tal. Lidt for me­get for­mel og lidt for lidt vild­skab er det ge­ne­rel­le ind­tryk ef­ter utal­li­ge gen­nem­lyt­nin­ger.

Der la­eg­ges el­lers fint ud med num­me­ret Filt­hy, som de­mon­stre­rer so­li­stens ev­ne til at sa­et­te ild til et dan­se­gulv, for her hø­res Tim­ber­la­ke, når han er al­ler­mest ryt­misk spa­endstig og mu­si­kalsk ind­by­den­de. Tek­sten er en af de sa­ed­van­li­ge in­vi­ta­tio­ner til sex, men det bli­ver så et nej tak her­fra. Det er en af i alt tre Tim­ba­land­pro­duk­tio­ner, hvoraf de to an­dre mil­dest talt ik­ke im­po­ne­rer, ja, når det som på Yo­ung Man bli­ver dår­ligt, ta­ler vi tåkrum­men­de.

Den over­ve­jen­de del af pro­du­cer­ar­bej­det er lagt i ha­en­der­ne på The Nep­tu­nes, det vil si­ge duo­en Phar­rell Wil­li­ams og Chad Hu­go, som med de­res band, N.E.R.D., før jul ud­send­te et al­bum, der ik­ke ty­de­de på, at de er ved at lø­be tør for ide­er, men desva­er­re kan det sam­me ik­ke si­ges om de­res ind­sats her. Me­ter­di­sco, uo­p­lagt funk og gen­nem­høv­le­de R&B-tri­cks pra­e­ger den over­ve­jen­de del af de­res ar­bej­de, selv om num­re som det fu­turi­sti­ske Sup­plies og den ener­gi­ske, Mi­cha­el Ja­ck­son­klin­gen­de Mid­night Sum­mer Jam gør ind­tryk. Og­så old school soul-du­et­ten med Ali­cia Keys, Mor­ning Light, fun­ge­rer uden dog at bla­e­se lå­get af én, li­ge­som Hig­her Hig­her kan no­get. Og det før­na­evn­te spøj­se ti­telnum­mer ud­gør et friskt pust, hvis man har hu­mo­ri­stisk sans.

I den ind­le­den­de mon­ta­ge af stem­mer til num­me­ret Li­vin’ of the Land er der én, der ud­bry­der, at Wil­der­ness will find a way to teach you a les­son. Ja, gid det var så vel. Det vir­ker nem­lig ik­ke, som om al den fri­ske luft ude i vild­mar­ken har il­tet Tim­ber­la­kes hjer­ne så me­get, at han li­ge­frem frem­står re­vi­ta­li­se­ret. Der er alt­så ik­ke så me­get ta­le om et til­ba­ge­til-na­tu­ren som til pla­destu­di­et i det­te til­fa­el­de.

Der er gak­ket vild­marks­ro­man­tik i Tim­ber­la­kes nye al­bum. Her skal vi ik­ke ba­re til­ba­ge til na­tu­ren, men og­så til for­ti­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.