Hvad la­e­ser Poul Pil­gaard Jo­hn­sen, når han ik­ke skri­ver?

KIOSK

Weekendavisen - - Kultur -

an­mark er et for­e­ning­s­land, hvor selv ade­len har sin egen for­e­ning – med kon­tin­gent, ge­ne­ral­for­sam­ling og he­le piv­tø­jet. Dansk Adels­for­e­nings vig­tig­ste ak­ti­vi­tet er at ud­gi­ve Dan­marks Adels Aar­bog, så der er styr på, hvem der er vir­ke­lig ade­li­ge. Det kan der va­e­re brug for i en mo­der­ne nav­ne­lovs tid, hvor de fa­er­re­ste ef­ter­nav­ne la­en­ge­re er be­skyt­te­de. Adels­for­e­nin­gen ud­gi­ver og­så med­lems­bla­det Med­del­el­ser, der ud­kom­mer tre gan­ge om året. Det abon­ne­rer jeg på og la­e­ser med stor for­nø­jel­se, selv om der ik­ke er en drå­be blåt blod i mi­ne årer. Til gen­ga­eld er der i na­e­sten hvert num­mer mindst én in­ter­es­sant ar­ti­kel, som man ik­ke kan la­e­se an­dre ste­der. Den er of­te skre­vet af med­lem­mer­ne selv og hand­ler ty­pisk om en for­fa­der el­ler -mo­der. Ly­der det uin­ter­es­sant for en bre­de­re kreds, skal man hu­ske på, at ind­til for hund­re­de år si­den var ade­len den mest magt­ful­de og be­ty­den­de klas­se. I år­hund­re­der var det blandt ade­li­ge, de vig­tig­ste po­li­ti­ske be­slut­nin­ger blev truf­fet, og stan­dens med­lem­mer hav­de fa­mi­lie­med­lem­mer og net­va­erk i ud­lan­det, så det var ty­pisk og­så dem, der først mød­te nye in­ter­na­tio­na­le strøm­nin­ger. De sto­re ade­li­ge god­ser i provin­sen var lo­ka­le og re­gio­na­le kraft­cen­tre, og­så når det gjaldt kunst og kul­tur. Be­ret­nin­ger om de ade­li­ge og de­res me­rit­ter er der­for i høj grad dan­marks­hi­sto­rie, og når ef­ter­kom­mer­ne lig­ger in­de med el­lers ukend­te gul­ne­de dag­bø­ger, bre­ve og an­det ma­te­ri­a­le, der er gå­et i arv i fa­mi­li­en, kan der skri­ves hi­sto­rie(r). Isa­er hvis gre­ve dit, ba­ro­nes­se dat el­ler von et-el­ler-an­det an­no 2018 og­så sid­der in­de med en pa­en po­r­tion ve­ne­ra­tion for sla­eg­tens gl­or­va­er­di­ge for­tid, og det gør man­ge af dem.

In­di­mel­lem er det kuri­øst, men det har sin egen ret og kan va­e­re sjovt at la­e­se. Og in­di­mel­lem op­da­ger jeg li­ge­frem ting, som jeg bur­de ha­ve vidst. Så­le­des var det ukendt for mig, og vist og­så for de fle­ste an­dre jour­na­li­ster, at det ik­ke kun var de be­røm­te Hen­rik Cav­ling og Her­man Bang, der

Dind­før­te den forta­el­len­de jour­na­li­stik – se­ne­re kendt som New Jour­na­lism – i dansk pres­se. Den sam­ti­di­ge repor­ter Franz von Jes­sen ex­cel­le­re­de og­så i den­ne skri­ve­stil, hvor jour­na­li­sten fø­je­de si­ne per­son­li­ge iagt­ta­gel­ser til stof­fet, så la­e­se­ren un­der­ti­den hav­de op­le­vel­sen af at se en film. Det er lek­tor Tho­mas von Jes­sen, der i en ar­ti­kel i Med­del­el­sers fe­bru­ar­num­mer 2017 forta­el­ler om sin ol­de­fars fa­et­ter, som kun­ne skri­ve, som om han hav­de et hånd­holdt ka­me­ra med sig. For ek­sem­pel, da han in­ter­viewe­de den fran­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Cle­men­ceau i 1918.

Frank­rigs le­der men­te, at og­så Dan­mark bur­de ud­nyt­te ty­sker­nes ne­der­lag ef­ter Før­ste Ver­denskrig, så Syds­lesvig at­ter kun­ne bli­ve dansk. Den dan­ske re­ge­rings op­rin­de­li­ge hold­ning til

Fair­tra­de Den­mark – bø­ger, film og an­dre kul­tur­pro­duk­ter

Det vel­kend­te ma­er­ke er ryk­ket hjem til dan­ske ar­bejds­plad­ser og sik­rer, at de an­sat­te ik­ke ba­re får en over­ra­sken­de høj løn, men og­så, at de i mindst tre år i tra­ek har sco­ret me­get lavt på stress- og de­pres­sions­tests, fø­ler sig fag­ligt ud­for­dre­de og har ad­gang til en mas­sa­ge­ord­ning med en til­tra­ek­ken­de mas­sør af hvert køn. for­sla­get om en fol­ke­af­stem­ning i Syds­lesvig om til­hørs­for­hol­det var dog, at man ik­ke skul­le tir­re den sto­re na­bo i syd, selv ik­ke når den­ne var svag, for hvor­dan kun­ne re­ak­tio­nen ik­ke bli­ve, når na­bo­en vok­se­de sig sta­erk igen?

Og­så ti­dens før­en­de dan­ske in­tel­lek­tu­el­le, Ge­org Bran­des, pla­e­de­re­de for en blød og for­sig­tig til­gang over for ty­sker­ne og var så­le­des på linje med sin bro­der, Ed­vard, der var mi­ni­ster i re­ge­rin­gen. Til­fa­el­dig­vis kend­te Ge­org Bran­des og Cle­men­ceau hin­an­den fra tid­li­ge­re, og da Franz von Jes­sen un­der in­ter­viewet forta­el­ler na­tio­na­li­sten Cle­men­ceau om, hvad Bran­des har sagt, be­skri­ver han pre­mi­er­mi­ni­ste­rens re­ak­tion så­dan her: »’Mon Dieu!’, af­bry­der han sig selv med et Stamp i Gul­vet. ’En Bror, der er Mi­ni­ster! Her har Bran­des og jeg nu i man­ge Aar gaa­et og ment, at vi var Ven­ner, vi har gen­si­dig ydet og mod­ta­get For­tro­lig­hed om Tan­ker, der var ud­veks­le­de som Haandslag mel­lem Ma­end ... og saa i Tra­engs­ler­nes Tid, da Va­er­di­en af hvert Ud­tryk for Fa­el­les­skab i Stem­ning, Haab og Stra­e­ben vok­ser man­gedob­belt, hvad hø­rer jeg saa! Min Bror Mi­ni­ster – ik­ke et ord om Sam­fø­lel­se med Frank­rig! Nu skal jeg si­ge Dem no­get, lil­le Ven, og saa kan De tro mig el­ler la­de va­e­re: Det har gjort mig ondt her, net­op her!’ Han slog sig paa Hja­er­tet.«

Har man hang til det me­re kulør­te, er der og­så no­get at hen­te i Med­del­el­ser, som re­di­ge­res af Adels­for­e­nin­gens for­mand, Anna von Lowzow. Nok er det ik­ke det re­ne Se og Hør – selv om der er man­ge bil­le­der – men i nav­nes­pal­ten brin­ges der hver gang nyhe­der si­den sidst om børn, gif­ter­mål, dø­de og ud­na­ev­nel­ser blandt Dan­marks 7500 ade­li­ge. Der­for ved jeg, at ba­ron Ni­co­las og ba­ro­nes­se Eva Ma­rie de Ber­tou­chLe­hn for ny­lig er ble­vet fora­el­dre til en dat­ter, der er døbt Isa­bel­le Phi­lip­pa Ma­rie-Ga­bri­el­le Ca­mil­la Mał­gorza­ta, mens Le­an­ne og Marc Bruun de Ne­er­gaards pi­ge blot hed­der Ro­se­ma­rie. Poul Pil­gaard Jo­hn­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.