Den egen­sin­di­ge so­ci­al­de­mo­krat

Vel­fa­erds­for­mer. Jør­gen Dich le­ve­re­de op­skrif­ten på So­ci­al­de­mo­kra­tiets vel­fa­erds­po­li­tik i mel­lem­krig­sti­den, men lag­de af­stand til dens re­a­li­se­ring i ef­ter­krig­sti­den, for hvor blev klas­se­be­vidst­he­den af?

Weekendavisen - - Bøger - Af NI­ELS FINN CHRI­STI­AN­SEN

Ar­ne Hardis: Den ka­et­ter­ske so­ci­al­de­mo­krat – Jør­gen Dich og den her­sken­de klas­se. 270 si­der. 249,95 kr. Gyl­den­dal.

Jør­gen Dich (1901-1975) var lang­turs­ro­er, na­tio­nalø­ko­nom, vel­fa­erds­in­ge­ni­ør og vel­fa­erds­kri­ti­ker med sik­ker sans for at pro­vo­ke­re sto­re be­folk­nings­grup­per. I ef­ter­ti­den er Dich isa­er ble­vet hu­sket for den brand­bom­be, han med bo­gen Den her­sken­de klas­se i 1973 ka­ste­de ind i de­bat­ten om vel­fa­erds­sta­ten. We­e­ken­da­vi­sens po­li­ti­ske re­dak­tør, Ar­ne Hardis, teg­ner nu et man­ge­si­det og tan­ke­va­ek­ken­de po­rtra­et af den­ne højt be­ga­ve­de og dy­na­mi­ske aka­de­mi­ker, der som så man­ge i sin ge­ne­ra­tion i ung­dom­men blev ind­fan­get af marxis­men, blev med­lem af Dan­marks Kom­mu­ni­sti­ske Par­ti og ope­re­re­de i den fro­di­ge un­der­skov af po­li­tisk-kul­tu­rel­le fron­tor­ga­ni­sa­tio­ner, der om­gav DKP. I tid­li­ge­re bø­ger har Hardis po­rtra­et­te­ret Hans Scher­fig og Di­chs ven Ot­to Mel­chi­or fra det­te mil­jø. He­le li­vet igen­nem var Dich pas­sio­ne­ret lang­turs­ro­er, hvil­ket før­te ham og hans po­li­ti­ske ven­ner rundt i de nor­di­ske og rus­si­ske far­van­de. Ef­ter ek­sa­men som cand.po­lit. blev Dich em­beds­mand i K.K. Ste­in­ck­es so­ci­al­mi­ni­ste­ri­um med stejlt sti­gen­de kar­ri­e­re. Sam­ti­dig skif­te­de han par­ti­bog til So­ci­al­de­mo­kra­ti­et uden dog helt at for­la­de sin marxi­sti­ske grund­hold­ning og uden am­bi­tio­ner om blot at fun­ge­re som loy­al par­ti­sol­dat. Ar­ne Hardis an­fø­rer over­be­vi­sen­de, hvor­le­des Dich i mø­det med de ind­fly­del­ses­ri­ge sven­ske for­ske­re Alva og Gun­nar Myr­dals va­erk Kris i be­folk­nings­frå­gan (1934) »fandt sig selv« og sin rol­le som ind­fly­del­ses­rig so­ci­al- og vel­fa­erds­in­ge­ni­ør. På Di­chs for­slag ned­sat­te re­ge­rin­gen en be­folk­nings­kom­mis­sion med Dich som se­kre­ta­er og driv­kraft. I ar­bej­det her ser man i Hardis’ op­tik »Di­chs so­ci­a­le sin­delag kom­bi­ne­ret med en fast tro på plan­la­eg­ning og ra­tio­nel­le løs­nin­ger i stats­ligt re­gi«. Kort sagt: op­skrif­ten på den vel­fa­erds­stat, der blev ud­fol­det i år­ti­er­ne ef­ter An­den Ver­denskrig. Ef­ter ind­sat­ser i vig­ti­ge po­li­tik­for­mu­le­ren­de ud­valg un­der og ef­ter be­sa­et­tel­sen mi­ste­de Dich grad­vis ind­fly­del­se til for­del for den nye stjer­ne, Vig­go Kamp­mann. Han hav­ne­de på et si­despor og be­slut­te­de sig for en aka­de­misk kar­ri­e­re. Han søg­te og fik i 1950 et pro­fes­sorat i fi­nansvi­den­skab og so­ci­al­po­li­tik ved Aar­hus Uni­ver­si­tet. Her­fra teg­ne­de der sig for Dich et helt nyt spor som in­spi­re­ren­de un­der­vi­ser af nye ge­ne­ra­tio­ner af so­ci­al­for­ske­re og ik­ke mindst som fri in­tel­lek­tu­el med ret til at kri­ti­se­re til høj­re og ven­stre. Og den rol­le ud­fyld­te han i rigt mål. Han mar­ke­re­de sig som neut­ra­list i den klas­si­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske tra­di­tion, meld­te sig som mod­stan­der af NA­TO, mod Tys­klands genop­rust­ning, som til­ha­en­ger af Kampag­nen mod Atom­vå­ben og som mod­stan­der af Dan­marks ind­tra­e­den i EF. Dich pla­ce­re­de sig, som Hardis skri­ver, i en kreds af »ån­de­ligt hjem­lø­se« so­ci­al­de­mo­kra­ter. Men sam­ti­dig de­mon­stre­re­de han, hvor højt til lof­tet der i den­ne bryd­nings­pe­ri­o­de var i So­ci­al­de­mo­kra­ti­et. Det blev og­så i al­ler­hø­je­ste grad nød­ven­digt, da Dich i kølvan­det på et stort land­brugs­for­lig i 1961 ka­ste­de sig ud i en in­fight med top­pen af par­ti og fag­be­va­e­gel­se med på­stan­den om, at par­tiets politik i min­dre grad gav­ne­de ar­bej­der­ne end ar­bejds­gi­ver­ne og frem for alt land­bru­get, en på­stand der mun­de­de ud i føl­gen­de spids­for­mu­le­ring: Ven­stres vil­je er lan­dets lov, So­ci­al­de­mo­kra­ti­et har den udø­ven­de magt. Den gjor­de ondt og kald­te en fa­lanks fra par­ti­top­pen på ba­nen med sta­er­kt ned­la­den­de modan­greb.

End­nu vig­ti­ge­re mar­ke­re­de Dich sig fra be­gyn­del­sen af 1950er­ne som kri­ti­ker af den nye uni­ver­sa­li­sti­ske vel­fa­erds­po­li­tik, som den blandt an­det kom til ud­tryk i loven om fol­ke­pen­sion. Dich fast­holdt hid­ti­di­ge so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske po­si­tio­ner med va­egt på ar­bej­der­klas­sens og de sva­ge­stes in­ter­es­ser, og han køb­te ik­ke ide­en om, at ydel­ser til al­le vil­le eli­mi­ne­re stig­ma­ti­se­rin­gen af dem, der modt­og so­ci­a­le ydel­ser.

Mens So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i sti­gen­de grad ope­re­re­de med bre­de be­gre­ber som »fol­ket« og uni­ver­sa­lis­men, så fast­holdt Dich en marxi­stisk far­vet klas­se­ta­enk­ning. Vel­fa­erds­sta­ten var »et kong­lo­me­rat af sa­erin­ter­es­ser uden ge­ne­rel målsa­et­ning«, hed det i et fored­rag, han i 1957 holdt i Lund. Sit grund­syns­punkt ud­fol­de­de Dich i So­ci­al­po­li­ti­kens Te­o­ri, den »ba­ne­bry­den­de la­e­re­bog i so­ci­al­po­li­tik« fra 1964. So­ci­al­po­li­tik var, kort for­talt, of­fent­li­ge til­skud, og so­ci­al­vi­den­skab var slet og ret te­o­ri­en om dis­se of­fent­li­ge til­skud. »Ren­set for ban­ken­de hjer­ter, gra­e­den­de la­e­bers pris, ret­fa­er­dig­heds­hunger og hø­je moral­ske stan­dar­der. Klas­sisk Dich: ky­nisk, ra­tio­nel, de­fi­ni­tions­sø­gen­de. Selv­be­vidst,« som Ar­ne Hardis op­sum­me­rer tek­sten.

Bå­de for dansk politik, for vel­fa­erds­sta­ten og for Jør­gen Dich blev 1973 et op­brud­sår. I na­er­va­e­ren­de sam­men­ha­eng isa­er mar­ke­ret af det par­la­men­ta­ri­ske gen­nem­brud for Mo­gens Gli­strups Frem­skridtspar­ti og ud­gi­vel­sen af Di­chs Den her­sken­de klas­se. De­res vel­fa­erds­kri­tik hav­de vidt for­skel­lig ik­la­ed­ning med Gli­strups anar­ki­sti­ske li­be­ra­lis­me over for Di­chs marxi­sti­ske sprog­dragt.

Det tids­ma­es­si­ge sam­men­fald var på in­gen må­de til­sig­tet. Men den sam­le­de ef­fekt var over­va­el­den­de, og den fik man­ge til at tviv­le på vel­fa­erds­sta­tens mu­lig­hed for at over­le­ve. Dich hav­de i man­ge skrif­ter og fored­rag var­met op til det en­de­li­ge op­gør. I hans op­tik hav­de en ny her­sken­de klas­se af of­fent­ligt an­sat­te i al­le de­le af vel­fa­erds­sta­tens in­sti­tu­tio­ner skabt sig selv en vel­be­talt til­va­e­rel­se på skat­tey­der­nes be­kost­ning, og de ud­gjor­de et så af­gø­ren­de stort va­el­ger­seg­ment, at po­li­ti­ker­ne ik­ke kun­ne neg­li­ge­re dem. Den op­rin­de­li­ge hu­ma­ni­sti­ske vel­fa­erds-ide­o­lo­gi var smel­tet sam­men med den­ne nye klas­ses ege­nin­ter­es­se. Vel­fa­erds­ar­bej­der­nes om­sorg for de­res kli­en­ter slø­re­de, i hvil­ket om­fang de ple­je­de eg­ne in­ter­es­ser og navn­lig, hvor­le­des de søg­te at gø­re sig uund­va­er­li­ge og uom­ga­en­ge­li­ge som va­el­ger­grup­pe. Den nye her­sker­klas­se af­lø­ste Karl Marx’ ka­pi­ta­li­sti­ske ud­byt­te­re.

Ar­ne Hardis hol­der he­le ti­den Dich ud i strakt arm med sik­kert blik for hans sta­er­ke og sva­ge si­der. Navn­lig fra­va­e­ret af et over­be­vi­sen­de al­ter­na­tiv re­du­ce­re­de virk­nin­ger­ne af Di­chs bog på la­en­ge­re sigt. Med Ar­ne Hardis’ bog får vi et po­rtra­et i fuld fi­gur af Jør­gen Dich som dy­na­misk em­beds­mand, for­sker og po­le­mi­ker. En vig­tig brik i det sam­le­de bil­le­de af vel­fa­erds­sta­tens hi­sto­rie og evi­ge di­lem­ma­er.

Ni­els Finn Chri­sti­an­sen er lek­tor eme­ri­tus i hi­sto­rie.

FO­TO FRA OMSLAG

Jør­gen Dich (tv.), vel­fa­erds­te­o­re­ti­ker og kon­kur­ren­ce­ro­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.