Sud­den De­ath Aver­sion

Af Pe­ter He­i­ne Ni­el­sen

Weekendavisen - - Bøger -

Fi­re for­ske­re, med sid­ste års no­bel­prisvin­der i øko­no­mi Ri­chard Tha­ler i spid­sen, pu­bli­ce­re­de ny­ligt et stu­die ana­ly­se­ren­de stra­te­gi­ske be­slut­nin­ger i ame­ri­kansk fod­bold og ba­sket­ball.

Beg­ge sports­gre­ne stil­ler i kam­pens slut­fa­se udø­ve­re og tra­e­ne­re over for et di­lem­ma: Skal man for­sø­ge at ud­lig­ne kam­pen for der­ef­ter at prø­ve at vin­de ef­ter om­kamp? El­ler er det bed­re at gam­b­le på en ri­si­ka­bel stra­te­gi for at vin­de kam­pen di­rek­te? Po­int­sy­ste­met i ba­sket­ball gør, at man får 2 po­int for en scor­ing, men 3 hvis man sky­der la­en­ge­re ude end en på ba­nen mar­ke­ret linje. Bag­u­de med 2 po­int med få se­kun­der igen af kam­pen ta­ler sta­ti­stik­ken sit ty­de­li­ge sprog. Det er 3-10 pro­cent bed­re at for­sø­ge at af­gø­re kam­pen di­rek­te, end først at prø­ve at ud­lig­ne for der­ef­ter at vin­de om­kam­pen.

Det til trods va­el­ger klart de fle­ste den »sik­re« stra­te­gi. Li­ge­så i ame­ri­kansk fod­bold. Kli­ni­ske for­søg med test­per­so­ner vi­ser til­sva­ren­de. Selv stil­let på spid­sen med reg­ne­styk­ket om at 50 pro­cent af ti­den ud­lig­ner man og vin­der der­ef­ter halv­de­len af om­kam­pe­ne, imod at man med den ri­si­kab­le stra­te­gi vin­der 33 pro­cent af gan­ge­ne, va­el­ger et klart fler­tal igen den »sik­re« løs­ning. Fa­eno­me­net kal­des »Sud­den De­ath Aver­sion«, hvor den kort­sig­te­de frygt for at ta­be kam­pen umid­del­bart over­skyg­ger den blot lidt me­re frem­sy­ne­de pro­blem­stil­ling, nem­lig at ta­en­ke ét tra­ek la­en­ge­re frem, før man ta­ger sin stra­te­gi­ske be­slut­ning.

Tror man, at skak­spil­le­re age­rer me­re ra­tio­nelt end hos de fy­si­ske sports­gre­ne, ta­ger man fejl. VM-mat­chen imel­lem Magnus Carlsen og Ser­gei Karjakin fra 2016 er et op­lagt ek­sem­pel. Ved stil­lin­gen 5½-5½ hav­de nord­man­den de hvi­de brik­ker i sid­ste par­ti, men trods den­ne for­del valg­te han en de­fen­siv løs­ning og spil­le­de en hur­tig re­mis, for­di han an­så si­ne chan­cer som klart me­re fa­vorab­le ved at prø­ve at af­gø­re mat­chen i 4 om­kampspar­ti­er frem­for blot et en­kelt or­di­na­ert. Stra­te­gi­en bar frugt, og blev ef­ter­føl­gen­de rost som ky­nisk, men ef­fek­tiv. Øko­no­mer­ne vil­le utvivl­s­omt po­in­te­re, at Karjakin la­ve­de en grov stra­te­gisk fejl! For del­te han vur­de­rin­gen af at Carlsen var stor­fa­vo­rit i om­kam­pen, bur­de han ha­ve sat­set hårdt i mat­chens sid­ste par­ti. Ik­ke i tro­en på at han var fa­vo­rit, men for­di det var den op­ti­ma­le må­de at op­ti­me­re si­ne chan­cer.

År­sa­ger­ne til fra­val­ge­ne i så­vel ba­sket­ball som skak er enk­le at for­stå rent men­ne­ske­ligt. Det er ukom­forta­belt klart at for­ø­ge den kort­sig­te­de ri­si­ko for, at man en­de­gyl­digt ta­ber. Tan­ken om at skul­le prø­ve at over­be­vi­se fans og jour­na­li­ster om kor­rek­t­he­den af ens ri­si­kab­le stra­te­gi, der gik galt, fø­les stres­sen­de og ure­a­li­stisk, tra­e­ne­re kan se frem til ri­si­ko for fy­ring for »unød­ven­di­ge« ri­si­ci etc. Det er nemt at ska­be en in­tern mo­no­log, der over­be­vi­ser en selv om, at det nok trods alt er bedst at »ta­ge et skridt ad gan­gen«.

Selv sad jeg i si­tu­a­tio­nen imod Mi­cha­el Adams i 2. run­de af Wor­ld Cup­pen i 2011. Jeg var klart un­der­tip­pet, men kla­re­de re­mis i før­ste par­ti med de sor­te brik­ker i den or­di­na­e­re match. Alt ta­ler nu for, at et ri­si­ka­belt ge­vin­st­for­søg i mat­chens 2. par­ti var den op­ti­ma­le stra­te­gi, men jeg valg­te – som al­le an­dre – det sik­re.

Hel­dig­vis hav­de Tha­ler end­nu ik­ke la­vet sin sta­ti­sti­ske forsk­ning i 2011, for jeg gik glad til om­kam­pen uden den mind­ste idé om, at jeg hav­de la­vet en grov stra­te­gisk fejl, og ud­nyt­te­de de pro­cents chan­cer, jeg trods alt hav­de, til at le­ve­re over­ra­skel­sen og mit bed­ste re­sul­tat i Wor­ld Cup­sam­men­ha­eng.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.