De di­gi­ta­le her­re­ma­end

Jo­nat­han Tapl­ins bog om webkul­tu­ren ud­vik­ler sig til en ana­ly­se af de­mo­kra­tiets for­vi­tring i in­ter­net­tets tidsal­der.

Weekendavisen - - Bøger - Af JO­HAN­NE THORUP DAL­GAARD

Jo­nat­han Taplin: Move Fast and Bre­ak Thin­gs. Så­dan har Face­book, Goog­le og Ama­zon sat vo­res kul­tur un­der pres og un­der­mi­ne­ret de­mo­kra­ti­et. Over­sat fra en­gelsk ef­ter »Move Fast and Bre­ak Thin­gs. How Face­book, Goog­le, and Ama­zon Cor­ne­red Cul­tu­re and Un­der­mi­ned De­mo­cra­cy« af Hans Lar­sen. 254 si­der. 299,95 kr. Jyl­lands-Po­stens For­lag.

onat­han Taplin er en mand med en højst us­a­ed­van­lig livs­hi­sto­rie. I 1960er­ne var han tour ma­na­ger for blandt an­dre Bob Dylan, i 1970er­ne pro­du­ce­re­de han film med folk som Mar­tin Scor­sese, i 1980er­ne ar­bej­de­de han med fu­sion af me­di­e­virk­som­he­der for in­ve­ste­rings­ban­ken Mer­rill Lynch, og i 1996 grund­lag­de han den før­ste strea­m­ingtje­ne­ste for vi­deo på in­ter­net­tet, kal­det In­tertai­ner. I dag for­sker han i di­gi­tal un­der­hold­ning ved Uni­ver­si­ty of Sout­hern Ca­li­for­nia.

Tapl­ins per­spek­tiv på in­ter­net­tets ud­vik­lings­hi­sto­rie, som ud­rul­les i bo­gen Move Fast and Bre­ak Thin­gs, ba­e­rer ty­de­ligt pra­eg af, at for­fat­te­ren har ind­sigt i kunst- og un­der­hold­nings­ver­de­nen fra al­le si­der af bran­chen. Det re­sul­te­rer i en fan­ta­stisk spa­en­den­de bog, som ta­ger af­sa­et i ven­ska­bet med The Band­trom­mesla­ge­ren Le­von Helm, der blev ramt af dø­de­lig kra­eft og måt­te ka­em­pe en hård og for­ga­e­ves kamp for at be­ta­le si­ne ho­spi­tals­reg­nin­ger, for­di han fra og med fil­de­ling­s­tje­ne­sten Nap­sters op­stå­en i år 2000 stort set in­tet tjen­te på sit mu­si­kal­ske bag­ka­ta­log. Bo­gens ud­gangs­punkt er in­dig­na­tio­nen over ven­nens ska­eb­ne, som Taplin be­trag­ter som et ker­ne­ek­sem­pel på, hvad lov­løs­he­den i cy­ber­s­pa­ce har gjort ved mu­sik- og kunst­ver­de­nen. På den bag­grund dyk­ker Taplin ned i hi­sto­ri­en om in­ter­net­tets fød­sel ud af et ide­a­li­stisk, mod­kul­tu­relt mil­jø, hvor op­fin­del­sen blev an­set for et po­ten­ti­elt mid­del til de­cen­tra­li­se­ring og in­for­ma­tions­fri­hed, og dets ef­ter­føl­gen­de de­ge­ne­ra­tion til det ul­ti­ma­ti­ve red­skab for magt­kon­cen­tra­tion, over­våg­ning og mo­nopol­dan­nel­se i skik­kel­se af gi­gan­ter­ne Face­book, Goog­le og Ama­zon. Un­der­vejs po­rtra­et­te­rer Taplin cen­tra­le fi­gu­rer fra de sid­ste 40-50 års tek­no-po­li­ti­ske ud­vik­ling: Fra ide­a­li­sten Tim Ber­ners-Lee, der op­fandt Wor­ld Wi­de Web og fora­e­re­de sin op­fin­del­se til ver­den uden be­reg­ning, til ven­tu­re­ka­pi­ta­li­sten og PayPal-grund­la­eg­ge­ren Pe­ter Thiel, hvis Ayn Rand­ske li­berta­ri­a­nis­me og dob­bel­te foragt for stats­lig re­gu­le­ring og fri kon­kur­ren­ce til­sy­ne­la­den­de er ble­vet nor­men i Si­li­con Val­ley. Ud­gangs­punk­tet for Thiels og li­ge­sin­de­des ide­o­lo­gi er ju­rapro­fes­soren Ro­bert Bor­ks be­greb om »for­bru­ger­vel­fa­erd«. En term, der fo­re­kom­mer den­ne la­e­ser na­er­mest per­vers, ef­ter­som den da­ek­ker over ide­en om, at det skul­le va­e­re i for­bru­ge­rens in­ter­es­se at én pro­du­cent sid­der på he­le mar­ke­det for et be­stemt pro­dukt, for­di det kan in­de­ba­e­re stor­drifts­for­de­le. Det er den klas­sisk-li­be­ra­li­sti­ske idé om for­de­le­ne ved fri kon­kur­ren­ce vendt al­de­les på ho­ve­d­et. Og det er en idé, der af­vi­ser en­hver tra­di­tio­nel fo­re­stil­ling om, hvad de­mo­kra­ti er, ef­ter­som den for­ud­sa­et­ter, at det er upro­ble­ma­tisk, at en­kel­te pri­va­te virksomheder ak­ku­mu­le­rer så me­get magt, at de kan do­mi­ne­re det po­li­ti­ske sy­stem to­talt.

JIk­ke de­sto min­dre er det en idé, der har få­et enorm gen­nem­slags­kraft i det ame­ri­kan­ske lov­giv­nings- og rets­sy­stem, ik­ke mindst som føl­ge af må­l­ret­tet lob­byistvirk­som­hed og »re­gu­la­tory cap­tu­re«, hvor folk med til­knyt­ning til ek­sem­pel­vis Goog­le i høj grad er kom­met til at do­mi­ne­re de in­stan­ser, der er sat i ver­den for at re­gu­le­re dem.

Og det er iføl­ge Taplin den ud­vik­ling, der grad­vis har fjer­net de ska­ben­de kunst­ne­res livs­grund­lag ved fremva­ek­sten af en »plat­form­s­ø­ko­no­mi«, hvor kre­a­ti­ve sja­e­le må age­re li­veg­ne for mo­nopol­virk­som­he­der, der ef­fek­tivt har sta­ek­ket op­havs­ret­lov­giv­nin­gen og ud­by­der an­dres va­er­ker gra­tis el­ler til spot­pris for selv at sco­re pro­fit på de da­ta, der kan ind­sam­les om bru­ger­ne. Der er op­stå­et en mar­keds­struk­tur, der har kla­re lig­heds­tra­ek med feu­da­lis­men, idet pro­du­cen­ter­ne af­kra­e­ves na­e­sten alt ud­byt­tet af de­res ar­bej­de af en lil­le ska­re di­gi­ta­le her­re­ma­end, der ejer de do­mi­ne­ren­de plat­for­me.

Sam­ti­dig un­der­gra­ver plat­form­s­ø­ko­no­mi­en og­så sel­ve de­mo­kra­ti­et! Den de­mo­kra­ti­ske of­fent­lig­hed har ma­te­ri­a­li­se­ret sig i form af de so­ci­a­le me­di­er, der gi­ver me­nig­mand mu­lig­hed for at yt­re sig for he­le ver­den uden at skul­le ha­ve sit ind­la­eg an­ta­get af en re­dak­tion. Det kan ly­de som en po­si­tiv ud­vik­ling, men selv­om for ek­sem­pel Face­book og YouTu­be ik­ke har re­dak­tio­ner i stil med tra­di­tio­nel­le me­di­er, så udø­ver de en magt over den of­fent­li­ge sam­ta­le, som er uden si­destyk­ke i hi­sto­ri­en.

Og den magt for­val­ter de dår­ligt. YouTu­be, der med de­res fil­tre og mo­ni­to­re­ring ef­fek­tivt for­mår at hol­de po­r­no­gra­fisk ma­te­ri­a­le va­ek fra de­res si­der, er an­gi­ve­ligt helt hja­el­pe­lø­se i for­hold til at over­hol­de lov­giv­nin­gen ved­rø­ren­de op­havs­ret, el­ler til ba­re at af­hol­de Is­la­misk Stat fra at bru­ge de­res si­der som ud­stil­lings­vin­due for gru­som­he­der og syg volds­re­to­rik. Face­book og Twit­ter gi­ver frit spil for ano­ny­me og fal­ske in­ter­net­bru­ge­re, der bru­ger plat­for­me­ne til at spy pro­pa­gan­da og trus­ler ud i ae­te­ren.

Taplin be­ret­ter fa­en­gen­de og vi­talt om, hvor­dan mag­ten i dis­se år gli­der de de­mo­kra­ti­ske in­sti­tu­tio­ner af ha­en­de til for­del for en lil­le ska­re af tech-oligar­ker, der er op­ta­endt af selv­ret­fa­er­dig­he­dens hel­li­ge ild og fø­ler sig fuldt be­ret­ti­get til at ud­nyt­te in­ter­net­tets ur­e­gu­le­re­de gra­en­seland til det yder­ste. De gi­ver fan­den i så­dan no­get som moral, etik og ik­ke mindst lov­giv­ning.

At de­res for­ret­nings­mo­del­ler ba­se­rer sig på ty­ve­ri og/el­ler grov ud­nyt­tel­se af an­dres va­er­ker samt ha­em­nings­løs over­våg­ning af bru­ger­ne, reg­nes ik­ke for et pro­blem i det, Taplin be­teg­ner som den tek­no-de­ter­mi­ni­sti­ske ide­o­lo­gi. Det er ba­re frem­ti­den, der mel­der sig, og man skal ik­ke stå i vej­en for frem­ti­den. Man skal deri­mod »be­va­e­ge sig hur­tigt og øde­la­eg­ge ting« som bo­gens ti­tel, der er et ci­tat fra Face­book-stif­ter Mark Zuck­er­berg, in­di­ke­rer. Men er det ri­me­ligt, at de, der var smar­te nok til at op­fin­de den før­ste (el­ler for den sags skyld den bed­ste) ud­ga­ve af en be­stemt ty­pe plat­form, skal ha­ve ejer­skab over alt det ind­hold, som plat­for­me­ne di­stri­bu­e­rer på veg­ne af pro­du­cen­ter­ne, i al evig­hed?

Og kan et sam­fund kal­des de­mo­kra­tisk, hvis de pri­ma­e­re fora for yt­rin­ger er un­der­lagt små ca­li­for­nisk ba­se­re­de be­sty­rel­sers ar­bi­tra­e­re be­slut­nin­ger om, hvem der må yt­re sig og hvor­dan? Bo­es­gaard – Ni­el­sen var ØV mod Kru­se – Lund. Ef­ter 3 (spa­er) vil­le dob­ler va­e­re oplys­ning, men da mak­ker hav­de be­na­eg­tet 4-far­ve i spar, valg­te jeg i ste­det at re­ver­s­mel­de 4 . Det ram­te mak­ker li­ge i øjet, og han ha­e­ve­de smukt til 6 . Der kom E ud til trumf, spar til K, hjer­ter til trumf. Der­ef­ter E med af­kast af en hjer­ter. 4 trum­f­nin­ger hjem­me på hån­den og sor­te trum­f­nin­ger på bor­det: 12 stik og 920 IMP. Ved det an­det bord åb­ne­de Pe­ter Schaltz i syd med 1 (sta­erk), Dort­he meld­te 1 , der vi­ste mindst 6 HP og ube­kendt for­de­ling. Nu kom Stig med en spa­er­re­mel­ding i 2 . Ef­ter pas i Syd og en op­lys­nings­dob­ling fra Nord, for­vand­le­de Syd til straf.

Der kom E ud til trumf. 3 fra hån­den, hvor Syd faldt fra og B, 3 til K. End­nu en ru­der til trumf, men Stig spil­le­de klør igen og af­gav kun yder­li­ge­re 3 spar-stik plus E: 470 og 16 IMP. Ved beg­ge bor­de var Øst i 4 med 3 i ud­spil. Bo­es­gaard stak med E, trak tre gan­ge trumf og fort­sat­te med en lil­le ru­der hjem til K og E. Nord be­kend­te med

3. Jeg fort­sat­te med 5 til B! og trumf. Bo­es­gaard pla­ce­re­de mig nu med en 6-far­ve i ru­der. Han fandt en smuk plan: Han spil­le­de spar fra bor­det og hav­de plan­lagt at stik­ke med 10, hvor­ef­ter jeg var slut­spil­let på en­ten B el­ler D. Pla­nen blev øde­lagt, da Hen­rik kun­ne stik­ke for med B!, K og E, spar til D, og Hen­rik tog un­der­tra­ek­ket på D. Hvis Øst ga­et­ter, at 10 sid­der blank til­ba­ge, så vin­der han ved at ta­ge D.

Ved det an­det bord tog Stig og­så stik­ket på E. Han spil­le­de trumf til bor­det og en lil­le ru­der hjem til K og E. I det­te stik lag­de Nord B. Det ty­de­de på B10x i Nord, og Stig hav­de da og­så ud­reg­net den­ne til­la­egs­chan­ce. Der er fi­ne for­bin­del­ser til at ”rej­se” 9. Det hav­de Pe­ter Schaltz og­så ind­set, og han valg­te der­for at spil­le på ene­ste chan­ce: K hos mak­ker: Alt­så E og spar igen: 11 stik: 650 og 13 IMP til os.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.