Støj på hjer­nen

De støj­pla­ge­de bli­ver of­te an­kla­get for at va­e­re nog­le brok­ke­ho­ve­der. Ny forsk­ning vi­ser imid­ler­tid, at men­ne­sker med støj­følsom­hed har en an­den hjer­ne­struk­tur.

Weekendavisen - - Ideer - Af ANNETTE K. NI­EL­SEN

Spørgs­må­let om lyd­foru­re­ning er de se­ne­ste år ryk­ket op på li­sten over hel­bredstru­en­de mil­jøpå­virk­nin­ger, som man bør gø­re no­get ved. Stu­di­er har vist, at kon­stant høj lyd­på­virk­ning kan for­år­sa­ge hø­reska­der, hjer­te­kar­syg­dom­me, stress, dår­lig søvn­kva­li­tet, ned­sat ar­bejd­s­ev­ne og al­min­de­lig ir­ri­ta­tion. En un­der­sø­gel­se fra WHO (2011) an­slår, at støj­foru­re­ning i Eu­ro­pa li­ge­frem ud­gør en stør­re fa­re for fol­kes­und­he­den end luft­foru­re­ning og ko­ster mindst en mil­li­on mi­ste­de le­ve­år om året. De ska­de­li­ge støj­kil­der er ty­pisk bil- og luft­tra­fik, an­dre men­ne­skers ak­ti­vi­te­ter og åb­ne kon­tor­land­ska­ber. Som de fle­ste har op­le­vet, er der stor for­skel på, hvor­dan for­skel­li­ge men­ne­sker re­a­ge­rer på uøn­sket støj og lyd, og det er ty­de­ligt, at nog­le er me­re støj­føl­som­me end an­dre. Hidtil er de støj­føl­som­me per­so­ner ble­vet pla­ce­ret i kas­sen med eti­ket­ten »Kla­ge­san­ge fra de sa­er­ligt sar­te«, men ny forsk­ning ty­der på, at der fak­tisk er en fy­si­o­lo­gisk år­sag til støj­følsom­he­den.

For bed­re at for­stå fa­eno­me­net har et forsk­nings­hold un­der le­del­se af pro­fes­sor El­vira Brat­ti­co og hjer­ne­for­sker Ma­ri­na Kli­u­chko ved In­sti­tut for Kli­nisk Me­di­cin, Cen­ter for Mu­sic in the Brain, Aar­hus Uni­ver­si­tet og Det Jy­ske Mu­sik­kon­ser­va­to­ri­um, skan­net hjer­ner­ne hos om­kring 80 per­so­ner. Re­sul­ta­ter­ne, der net­op er pu­bli­ce­ret i tids­skrif­tet Neu­roI­ma­ge A Jour­nal of Brain Fun­ction, vi­ser, at hjer­ne­struk­tu­rer, der har at gø­re med be­ar­bej­del­se og op­fat­tel­se af lyd, er stør­re hos de støj­føl­som­me.

Det dre­jer sig ek­sem­pel­vis om den au­di­ti­ve cor­tex, men man har og­så må­lt hip­po­cam­pus, som har med hukom­mel­se at gø­re. Ma­ri­na Kli­u­chko forta­el­ler til Ide­er, at man hidtil pri­ma­ert har set på støj og støj­følsom­hed ud fra et fol­kes­und­heds­per­spek­tiv: »Det er først nu, at der bli­ver fo­re­ta­get stu­di­er, der ser på pro­ble­ma­tik­ken fra et in­di­vi­du­elt per­spek­tiv. Det er før­ste gang, at man har fo­re­ta­get helt ob­jek­ti­ve må­lin­ger af fa­eno­me­net.«

Selv om man ik­ke nød­ven­dig­vis for­står me­ka­nis­mer­ne bag, pe­ger Kli­u­chkos un­der­sø­gel­se på, at man ik­ke bør af­fa­er­di­ge støj­følsom­hed med, at de på­ga­el­den­de men­ne­sker er sa­er­ligt sar­te, ir­ri­tab­le el­ler neu­ro­ti­ske, men at de­res støj­følsom­hed er bi­o­lo­gisk be­tin­get. Man an­slår, at mel­lem 20 og 40 pro­cent af den ra­ske be­folk­ning er støj­føl­som­me, så i sam­funds­ma­es­sig hen­se­en­de er det et åben­lyst pro­blem.

STØJ­FØLSOM­HED ba­se­rer sig i forsk­nings­sam­men­ha­eng på test­per­so­ners egen vur­de­ring af de­res følsom­hed, frem­ha­e­ver Kli­u­chko. De be­sva­rer et spør­ge­ske­ma, den så­kald­te We­in­ste­in Noise Sen­si­ti­vi­ty Sca­le, der blev ud­vik­let i 1978. Her vur­de­rer test­per­so­ner­ne på en ska­la fra et til seks, hvor­dan de op­le­ver di­ver­se ly­de spe­ci­elt i de­res bo­lig og na­bo­lag, for ske­ma­et hav­de op­rin­de­lig med til­freds­hed med hjem­me­mil­jø­et at gø­re. Spørgs­må­le­ne ly­der ek­sem­pel­vis: Jeg vil­le ik­ke ha­ve no­get imod at bo i en stø­jen­de ga­de, hvis jeg var glad for min lej­lig­hed. El­ler: Jeg har sva­ert ved at slap­pe af i stø­jen­de om­gi­vel­ser.

»Folk vur­de­rer, hvor me­get de er eni­ge i de for­skel­li­ge ud­sagn. Man ta­el­ler det he­le sam­men, og re­sul­ta­tet si­ger no­get om, hvor støj­føl­som man er. Et spe­ci­fikt tal ad­skil­ler ik­ke støj­føl­som­me fra an­dre. Der er ta­le om et spek­trum.«

Støj­følsom­hed er i øv­rigt ik­ke en syg­dom, men sna­re­re et per­son­lig­heds­tra­ek, Og der ser ik­ke ud til at va­e­re for­skel i støj­følsom­hed hos ma­end og kvin­der.

Folk, der blev skan­net i for­bin­del­se med Kli­u­chkos un­der­sø­gel­se, skul­le ik­ke fo­re­ta­ge sig no­get imens. Det var en re­gu­la­er ana­to­misk MR-skan­ning, hvor folk blev bedt om at lig­ge helt stil­le og ik­ke fal­de i søvn. »Vi sam­men­holdt stør­rel­sen og vo­lu­men af hjer­ne­mas­sen i for­skel­li­ge hjer­ne­struk­tu­rer med scor­in­ger­ne på spør­ge­ske­ma­et. Vi kon­sta­te­re­de, at fle­re hjer­ne­om­rå­der re­la­te­ret til be­hand­ling og vur­de­ring af lyd in­klu­si­ve fø­lel­ses­ma­es­si­ge vur­de­rin­ger er for­stør­re­de hos folk med en høj scor­ing på spør­ge­ske­ma­et. Man vil­le dog ik­ke kun­ne se på en al­min­de­lig hjer­neskan­ning, om folk er støj­føl­som­me el­ler ej. Det er blot en trend, man kan kon­sta­te­re, når man sam­men­lig­ner med an­dre.« Kli­u­chko frem­ha­e­ver, at støj­følsom­hed of­te bli­ver vur­de­ret som en sub­jek­tiv op­le­vel­se, og at folk med støj­følsom­hed bli­ver an­kla­get for at brok­ke sig for me­get:

»Med det­te stu­die kan vi si­ge, at der sy­nes at va­e­re en fy­si­o­lo­gisk me­ka­nis­me, der fak­tisk gør men­ne­sker me­re støj­føl­som­me. Nu har vi byg­ge­ste­ne­ne til at for­ske vi­de­re, for nu ved vi, hvor vi skal kig­ge hen for at ud­re­de, hvad der gør folk støj­føl­som­me.«

AL­LE men­ne­sker bli­ver på­vir­ket af lyd, men an­den forsk­ning har vist, at de støj­føl­som­me bli­ver på­vir­ket i sa­er­lig ne­ga­tiv grad. Den fin­ske for­sker og la­e­ge Marja He­i­no­nenGuze­jev ved Af­de­ling for Fol­kes­und­hed på Hels­inki Uni­ver­si­tet har i fle­re år for­sket i sam­men­ha­en­gen mel­lem støj­følsom­hed og hjer­te­kar­syg­dom­me. Hun har fun­det ud af, at støj­føl­som­me net­op har en stør­re ri­si­ko end an­dre for at ud­vik­le hjer­te­kar­syg­dom­me på bag­grund af lyd­på­virk­ning. Der­u­d­over har hun af­da­ek­ket, at støj­følsom­hed sy­nes at va­e­re ar­ve­lig, hvil­ket pe­ger på en un­der­lig­gen­de bi­o­lo­gisk år­sag. Fak­tisk var det He­i­no­nen-Guze­jevs fortje­ne­ste, at Ma­ri­na Kli­u­chko be­gynd­te at for­ske i støj­følsom­hed og hjer­nens ana­to­mi og i sid­ste en­de skrev dok­tor­dis­putats om em­net.

I sin dis­putats fra 2017, »Noise Sen­si­ti­vi­ty in the Fun­ction and Struc­tu­re of the Brain«, har Kli­u­chko blandt an­det set på, hvor­dan støj­føl­som­me op­fat­ter mu­sik. Den før­om­tal­te We­in­ste­in Noise Sen­si­ti­vi­ty Sca­le blev her sup­ple­ret med spørgs­mål om test­per­so­nens op­le­vel­se og brug af mu­sik og ved­kom­men­des del­ta­gel­se i mu­sik­re­la­te­re­de ak­ti­vi­te­ter. Her vi­ser det sig, at støj­føl­som­me ny­der mu­sik li­ge så me­get som an­dre, dog med den sto­re for­skel at kun de støj­føl­som­me rap­por­te­re­de, at de ik­ke øn­ske­de bag­grunds­mu­sik:

»De del­ta­ger ak­tivt i mu­si­kal­ske ak­ti­vi­te­ter, går til kon­cer­ter, spil­ler må­ske selv et in­stru­ment og lyt­ter til mu­sik, når for­må­let er ak­tivt at lyt­te til mu­sik. De øn­sker deri­mod ik­ke at ha­ve mu­sik kø­ren­de i bag­grun­den. De fo­re­tra­ek­ker at so­ci­a­li­se­re uden bag­grunds­mu­sik, og de fo­re­tra­ek­ker, at der ik­ke er bag­grunds­mu­sik i for­ret­nin­ger. De kan godt li­de mu­sik, men de øn­sker blot ik­ke, at der skal spil­les mu­sik uden grund.«

Kli­u­chko po­in­te­r­er, at støj­følsom­hed er no­get an­det end for ek­sem­pel miso­fo­ni, hvor folk er føl­som­me over for helt spe­ci­fik­ke ly­de så­som sma­sken og nys. Fa­eno­me­net ad­skil­ler sig og­så fra hy­pera­ku­si, som er en li­del­se, hvor folk er ek­stremt føl­som­me over for hø­je ly­de, og fra fo­no­fo­bi, som er angst for hø­je ly­de. Tin­ni­tus er og­så en helt an­den form for ly­d­re­la­te­ret pro­blem, for her kom­mer ly­den så at si­ge in­de­fra. Folk kan dog bli­ve ut­ro­ligt tra­et­te af de­res tin­ni­tus­lyd og bli­ver der­for ge­ne­relt føl­som­me over for an­dre ly­de, si­ger Kli­u­chko.

Per­spek­ti­vet med Kli­u­chkos forsk­ning er ud­over en dy­be­re for­stå­el­se af bi­o­lo­gi­en bag støj­følsom­hed blandt an­det at ska­be en stør­re be­vidst­hed om støj, støj­foru­re­ning og støj­følsom­hed. Den kan må­ske bi­dra­ge til, at man be­gyn­der at re­gu­le­re støj­ni­veau­et i en sta­dig me­re stø­jen­de ver­den.

Ma­ri­na Kli­u­chko et al., »Neu­ro­a­na­to­mi­cal sub­stra­te of noise sen­si­ti­vi­ty«. Neu­roI­ma­ge, fe­bru­ar 2018.

FO­TO: MADS JEN­SEN/SCAN­PIX FO­TO: SØ­REN BIDSTRUP/SCAN­PIX

Myl­dre­tid på me­tro­sta­tion Nør­report.

Syn­s­ind­tryk­ke­ne kan va­e­re vold­som­me, når man be­va­e­ger sig ud i of­fent­lig­he­den; til­sat muzak bli­ver det va­er­re for de støj­føl­som­me.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.