To she­kel ene­ba­er­busk

Syg­dom blev for­søgt ud­dre­vet med blandt an­det stikpil­ler og skyl­le­va­e­sker i kro­p­såb­nin­ger­ne. Ny dansk ph.d.-af­hand­ling om la­e­ge­ger­ning i Old­ti­dens Mes­o­po­ta­mi­en.

Weekendavisen - - Ideer - Af JANE BENARROCH

Du ko­ger dis­se in­gre­di­en­ser i øl, » du til­fø­jer olie og hon­ning de­ri, og du ha­el­der det der­ef­ter i hans anus. Den­ne te­ste­de skyl­le­va­e­ske er god mod ahha­zu- og amur­riqa­nu-gulsot.« Så­dan ly­der en af man­ge an­vis­nin­ger fra as­sy­ri­ske Kis.ir-Aššur, der for 2700 år si­den vir­ke­de som he­a­ler i by­en As­sur i det nu­va­e­ren­de Irak. Om in­gre­di­en­ser­ne i den kon­kre­te op­skrift ved vi, at der var 14 i alt, her­un­der to she­kel (cir­ka 8,3 gram) ene­ba­er­busk, to she­kel sødt siv, to she­kel ku­kuru-plan­te, en she­kel myn­te og en she­kel ra­e­ve­vin. Vi ved og­så, at be­hand­lin­gen nor­malt blev gi­vet mod gulsot, men at den og­så ved an­dre lej­lig­he­der blev te­stet på en an­den syg­dom. Hi­sto­ri­en mel­der dog ik­ke no­get om, hvor­vidt skyl­le­va­e­sken ku­re­re­de de ar­me ma­end, der ef­ter alt at døm­me op­søg­te he­a­le­ren med dår­lig­dom­me. »Op­skrif­ten er en af Kis.ir-Aššurs per­son­li­ge op­skrif­ter på tarm­skyl­ning mod gulsot. Da do­se­ring af in­gre­di­en­ser er langt me­re spe­ci­fik i den­ne op­skrift end i an­dre af hans tra­di­tio­nel­le op­skrif­ter, er der grund til at for­mode, at han har eks­pe­ri­men­te­ret sig frem til op­skrif­ten og for­ment­lig ef­ter­føl­gen­de har ob­ser­ve­ret, om den vir­ke­de på pa­tien­ter­ne,« for­kla­rer Tro­els Pank Ar­bøll, as­sy­ri­o­log fra In­sti­tut for Tva­er­kul­tu­rel­le og Re­gio­na­le Stu­di­er på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og ny­slå­et ph.d. med af­hand­lin­gen Me­di­ci­ne in An­ci­ent As­sur. A Mi­cro­hi­sto­ri­cal Stu­dy of the NeoAs­sy­ri­an He­a­ler Kis.ir-Aššur.

Han har gen­nem de se­ne­ste tre år na­er­stu­de­ret 66 tek­ster skre­vet på stan­dard­ba­by­lonsk af pri­ma­ert Kis.ir-Aššur selv, men og­så i få til­fa­el­de hans la­er­lin­ge. Tek­ster­ne, der kred­ser om me­di­cin­ske op­skrif­ter og prak­sis­ser i da­ti­dens Mes­o­po­ta­mi­en, gi­ver et hidtil uset de­tal­je­ret ind­blik i, hvor­dan en as­sy­risk la­e­ge blev ud­dan­net.

»Gen­nem tek­ster­ne kan vi føl­ge ud­vik­lin­gen i Kis.ir-Aššurs ud­dan­nel­se og se­ne­re kar­ri­e­re kro­no­lo­gisk. Fra det tid­lig­ste ud­dan­nel­se­s­trin, hvor han mod­ta­ger tra­e­ning i di­ag­no­stik, ana­to­mi og fy­si­o­lo­gi, og til se­ne­re trin, hvor han be­gyn­der at ar­ran­ge­re ri­tu­a­ler og ta­ge på hjem­me­be­søg hos pa­tien­ter­ne. På sin kar­ri­e­res høj­de­punkt ar­bej­der Kis.ir-Aššur bå­de med voks­ne og børn, som he­a­ler­ne til­sy­ne­la­den­de først må be­hand­le ef­ter at ha­ve eks­pe­ri­men­te­ret med dyr,« for­kla­rer Tro­els Pank Ar­bøll. De un­der­søg­te tek­ster er skre­vet med ki­leskrift om­kring 658 f.v.t. Skrif­ten, der blev rid­set ind i lertav­ler, be­står of­te af stan­dar­di­se­re­de bil­le­der el­ler sym­bo­ler, som min­der om de egyp­ti­ske hierog­lyf­fer. Teg­ne­ne kan va­e­re fler­ty­di­ge, hvil­ket gi­ver fle­re for­tolk­nings­mu­lig­he­der og kan van­ske­lig­gø­re pra­e­ci­se over­sa­et­tel­ser. Ar­bøll har haft fat i hånd­teg­ne­de ko­pi­er af de ori­gi­na­le lertav­ler, som be­fin­der sig på hen­holds­vis Vor­de­ra­si­a­ti­s­ches Mu­se­um i Ber­lin og i Istan­bul. Mu­se­et i Ber­lin har han selv be­søgt for at tjek­ke, at ko­pi­er­ne stem­mer overens med ori­gi­na­ler­ne her.

SYG­DOM i Old­ti­dens Mes­o­po­ta­mi­en blev be­trag­tet som fa­eno­me­ner, der var for­år­sa­get af gu­der, da­e­mo­ner el­ler hek­se­ri. Der­for ind­gik magi, ri­tu­a­ler og bøn­ner som en del af la­e­ge­ger­nin­gen på linje med me­di­ka­men­ter og kro­p­s­li­ge be­hand­lin­ger. Det var ek­sem­pel­vis ud­bredt at la­eg­ge grø­domslag og la­ve ban­da­ger af for­skel­li­ge for­mer for plan­ter, men og­så stikpil­ler samt va­e­sker til na­e­se- og tarm­skyl­nin­ger blev flit­tigt brugt. »As­sy­ri­ske la­e­ger prak­ti­se­re­de for­modent­lig ik­ke rig­tig kirur­gi, så de har for­søgt at ud­dri­ve dår­lig­dom­me­ne fra men­ne­ske­krop­pen ved at ind­fø­re for­skel­li­ge ting i kro­p­såb­nin­ger­ne. Stikpil­ler la­ve­de man ved at knu­se plan­te­dele i en mor­ter og blan­de det med fedt, så det blev til en slags tam­pon. Og tarm­skyl­nin­ger­ne var ud­bredt og blev brugt mod blandt an­det gulsot og pro­ble­mer for­år­sa­get af gal­de,« for­kla­rer Tro­els Pank Ar­bøll og fort­sa­et­ter:

»Gal­den blev op­fat­tet som en gift i pat­te­dyr, der kun­ne re­gu­le­re va­e­ske i krop­pen og for­år­sa­ge syg­dom. Den­ne op­fat­tel­se kan min­de om den, vi ken­der fra gra­e­ker­nes hu­moral­pa­to­lo­gi. Alt­så ide­en om, at syg­dom­me kan for­kla­res ud fra for­hol­det mel­lem krop­pens va­e­sker. Og de va­e­sker, der var for me­get af, skul­le re­gu­le­res på en el­ler an­den må­de.«

Kis.ir-Aššur star­ter ef­ter alt at døm­me sit ud­dan­nel­ses­for­løb med at un­der­sø­ge og be­hand­le he­ste. I As­sy­ri­en dis­se­ke­re­de man nem­lig ik­ke men­ne­sker, så dyr er ble­vet brugt til at få et ind­blik i ana­to­mi. Des­u­den fik Kis.ir-Aššur tid­ligt ind­gå­en­de vi­den om, hvor­dan man be­hand­ler ek­sem­pel­vis skor­pion­s­tik og slan­ge­bid, som må ha­ve va­e­ret et ud­bredt pro­blem i As­sy­ri­en. Iføl­ge Ar­bøll er det sand­syn­ligt, at den as­sy­ri­ske he­a­ler har ob­ser­ve­ret pa­tien­ter med gif­ti­ge stik og bid og for­søgt at for­stå gif­tens ind­virk­ning på krop­pens funk­tio­ner. Tek­ster­ne vi­ser og­så, at han se­ne­re i sin kar­ri­e­re eks­pe­ri­men­te­re­de med at te­ste op­skrif­ter på an­dre syg­dom­me, end de op­rin­de­ligt var be­reg­net på, ob­ser­ve­re­de pa­tien­ten og fulg­te op på, hvor­vidt be­hand­lin­gen vir­ke­de.

»Hans me­to­de min­der i den for­stand en lil­le smu­le om mo­der­ne em­pi­risk vi­den­skab. In­gen af kil­der­ne mel­der dog no­get sik­kert om, hvor­vidt Kis.ir-Aššurs be­hand­lin­ger vir­ke­de,« si­ger han.

SOM an­dre he­a­le­re i Old­ti­dens As­sy­ri­en ko­pi­e­re­de Kis.ir-Aššur tek­ster fra tid­li­ge­re la­er­de. I Mes­o­po­ta­mi­en skrev man ik­ke te­o­re­ti­ske va­er­ker, men bed­rev hvad man kan kal­de liste­vi­den­skab. Det vil si­ge, at de la­er­de la­ve­de en­de­lø­se op­list­nin­ger af alt mu­ligt, ek­sem­pel­vis me­di­cin­ske op­skrif­ter, di­ag­no­ser og an­det. Når de så hav­de til­stra­ek­ke­ligt man­ge op­lys­nin­ger, for­søg­te de at ge­ne­ra­li­se­re på bag­grund af dem.

Der fand­tes på den tid dog og­så en an­den me­di­cinsk pro­fes­sion, som Ar­bøll kal­der en far­ma­cist. Hvor­dan den­ne pro­fes­sion ad­skil­ler sig fra he­a­le­ren er sta­dig usik­kert, men far­ma­ci­sten pro­du­ce­re­de og solg­te for­modent­ligt for­skel­li­ge la­e­ge­mid­ler og rå­d­gav blot om syg­dom­me. Hvor­vidt he­a­le­re som Kis.ir-Aššur, der kom fra en la­e­ge­fa­mi­lie og hav­de mod­ta­get lang ud­dan­nel­se, hav­de hø­je­re sta­tus i sam­fun­det end far­ma­ci­sten vi­des ik­ke. Man ved dog, at he­a­le­re og far­ma­ci­ster ar­bej­de­de si­de om si­de ved hof­fet i Ni­ni­ve, og at de hav­de over­lap­pen­de op­ga­ver.

Stikpil­ler la­ve­de man ved at knu­se plan­te­dele i en mor­ter og blan­de det med fedt, så det blev til en slags tam­pon.

»Der fin­des et helt bi­bli­o­tek af tek­ster fra Kis.ir-Aššurs fa­mi­lies hånd, som i dag be­trag­tes som en af de vig­tig­ste kil­de­sam­lin­ger til vi­den om me­di­cin i Old­ti­dens Mes­o­po­ta­mi­en. Bi­bli­o­te­ket gi­ver blandt an­det ind­blik i, hvor­dan fa­mi­li­ens ma­end og­så vir­ke­de som en slags eksorci­ster i den as­sy­ri­ske ho­ved­g­ud As­surs tem­pel. Så vi ved, at Kis.ir-Aššur og hans fa­mi­lie har va­e­ret kendt i den mes­o­po­ta­mi­ske sam­tid.« Vo­re da­ges vi­den om as­sy­risk la­e­ge­kunst stam­mer fra for­skel­li­ge kil­der – blandt an­det tek­ster fra fle­re bi­bli­o­te­ker ved hof­fet i by­en Ni­ni­ve, nu Mo­sul, i det nord­li­ge Irak. Mens dis­se tek­ster gi­ver et me­re over­ord­net ind­blik i, hvad as­sy­rer­ne for­stod ved syg­dom og de­res år­sa­ger samt mu­li­ge be­hand­lin­ger, brin­ger Kis.ir-Aššurs tek­ster os na­er­me­re på, hvor­dan la­e­ge­ger­nin­gen blev ud­ført i prak­sis. »Kis.ir-Aššurs tek­ster be­ly­ser prak­ti­se­ret vi­den i ste­det for den ab­strak­te, stan­dar­di­se­re­de kund­skab om me­di­cin, man ek­sem­pel­vis fin­der i tek­ster­ne fra hof­fet i Ni­ni­ve. Det unik­ke ved Kis.ir-Aššurs tek­ster er, at vi he­ri­gen­nem kan føl­ge en en­kelt­per­sons hi­sto­rie, som må­ske end­da af­spej­ler lo­ka­le prak­sis­ser i om­rå­det, hvor fa­mi­li­en kom fra.«

FO­TO: BRIDGEMAN ART LIBRARY/SCAN­PIX

Skul­p­tu­rer fra Ni­ni­ve-pa­lad­sets fa­ca­de, teg­net af Eu­ge­ne Flan­din i 1849.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.