Ka­em­pe­lyn.

Over sky­er­ne fo­re­går et helt an­det og vold­som­me­re tor­den­vejr end de lyn, vi kan se fra Jor­den. De kal­des el­ve­re, fe­er og ka­em­per. Til for­å­ret star­ter et nyt rum­pro­jekt, der ska l un­der­sø­ge dem.

Weekendavisen - - Faktisk - Af KRI­STOF­FER LOT­TRUP

De er rø­de og blå, og man skal helt ud i rum­met for at se dem or­dent­ligt.

Tor­den­vejr bul­drer og bra­ger. Vold­som­me lyn slår zigzag over him­len og ly­ser op i de mør­ke sky­er. Men vid­ste du, at der og­så fin­des tor­den­vejr på den an­den si­de af sky­er­ne? Det tor­den­vejr, vi kan se med det blot­te øje, fo­re­går i de ne­der­ste fem til ti ki­lo­me­ter af at­mos­fa­e­ren – luft­la­get om­kring Jor­den. Men over sky­da­ek­ket slår det og­så gni­ster. Her op­står så­kald­te ka­em­pe­lyn, der be­va­e­ger sig opad og va­ek fra Jor­den og kan nå me­re end 80 ki­lo­me­ter op i luf­ten.

Vi ved ik­ke ret me­get om ka­em­pe­lyn. Vi kan ta­ge bil­le­der af fa­eno­me­net højt op­pe­fra, for ek­sem­pel i bjer­ge­ne el­ler fra et fly, men vi ved sta­dig ik­ke pra­e­cis, hvor­dan ka­em­pe­lyn bli­ver til, og hvor tit de op­står. Vi ved hel­ler ik­ke, hvor­dan de enor­me lyn på­vir­ker Jor­dens at­mos­fa­e­re og kli­ma.

Det skal et stort, in­ter­na­tio­nalt rum­pro­jekt nu la­ve om på. Et sa­er­ligt ob­ser­va­to­ri­um skal ta­ge bil­le­der af de sto­re lyn og ind­sam­le en mas­se da­ta. Ob­ser­va­to­ri­et hed­der ASIM, og det står for At­mosp­he­re-Spa­ce In­te­ra­ctions Mo­ni­tor.

ASIM er en hvid og sølv­far­vet kas­se, der er lidt over en me­ter høj og ud­sty­ret med avan­ce­ret ka­me­ra- og måleud­styr. Det er pla­nen, at ASIM skal sen­des ud i rum­met den 2. april og sam­men­kob­les med Den In­ter­na­tio­na­le Rum­sta­tion. Det var her, den dan­ske astro­naut An­dreas Mo­gen­sen bo­e­de og ar­bej­de­de i ti da­ge i 2015. Rum­sta­tio­nen er i kredsløb om Jor­den i na­e­sten 400 ki­lo­me­ters høj­de. Så højt op­pe får ASIM over­blik over en stor del af at­mos­fa­e­ren og skal i mindst to år gø­re os klo­ge­re på de rø­de og blå ka­em­pe­lyn.

AEn­drer at­mos­fa­e­ren

»Når man kig­ger på et tor­den­vejr fra Jor­den, kan man ik­ke se, hvad der fo­re­går over sky­er­ne. Vi vil ger­ne for­stå, hvad der sker på den an­den si­de,« si­ger Tor­ben Neu­bert, der er astro­fy­si­ker ved DTU Spa­ce på Dan­marks Tek­ni­ske Uni­ver­si­tet og le­der af ASIMpro­jek­tet.

Tor­sten Neu­bert kal­der ASIM for sit barn. Det var ham, der for 20 år si­den fik ide­en til mis­sio­nen om at un­der­sø­ge ka­em­pe­lyn højt op­pe i at­mos­fa­e­ren. Pro­jek­tet kom rig­tigt i gang i 2010, og i dag er ob­ser­va­to­ri­et fa­er­digt og klar til at ta­ge på op­da­gel­se i rum­met.

Et af de em­ner, der isa­er op­ta­ger Tor­sten Neu­bert og de øv­ri­ge for­ske­re, er, hvor­dan ka­em­pe­ly­ne­ne på­vir­ker kli­ma­et på Jor­den. »At­mos­fa­e­ren er en me­get kom­pli­ce­ret stør­rel­se. Når vi prø­ver at reg­ne ud, hvor­dan frem­ti­dens kli­ma vil ud­vik­le sig, er det me­get vig­tigt, at vi har al­le de­tal­jer med. Vi kig­ger på tem­pe­ra­tu­ren i at­mos­fa­e­ren, oce­a­ner­ne og på land­jor­den, på driv­hus­gas­ser, på ma­eng­den af sne og is og me­get an­det. Men vi ta­ger ik­ke høj­de for ka­em­pe­ly­ne­ne, der er så kraf­ti­ge, at de aen­drer ke­mi­en i at­mos­fa­e­ren, og der­for kan de spil­le en rol­le for kli­ma­ets ud­vik­ling på Jor­den,« si­ger Tor­sten Neu­bert.

ASIM skal fo­re­ta­ge må­lin­ger af de hef­ti­ge ka­em­pe­lyn, så for­sker­ne kan reg­ne på, hvor me­get at­mos­fa­e­ren aen­dres. For­sker­ne tror og­så, at det kan ha­ve be­tyd­ning for tem­pe­ra­tu­ren på Jor­den, når vand­damp su­ges op i at­mos­fa­e­ren un­der tor­den­vejr.

»Det er sva­ert at si­ge, hvor me­get de her ting be­ty­der. Det er al­drig ble­vet un­der­søgt før.

Med ASIM får vi mu­lig­hed for at må­le på det, og det kan fø­re til me­re nøj­ag­ti­ge be­reg­nin­ger af frem­ti­dens kli­ma,« si­ger Tor­sten Neu­bert.

Un­der et se­kund

ASIM skal ta­ge en mas­se bil­le­der af de sto­re lyn. Bil­le­der­ne kan va­e­re med til at af­slø­re, hvor man­ge ka­em­pe­lyn der op­står, og hvor sto­re og kraf­ti­ge de er. Sam­ti­dig kan for­sker­ne få over­blik over, hvor på klo­den der er flest ka­em­pe­lyn.

For at lø­se si­ne op­ga­ver er ASIM ud­sty­ret med to me­get avan­ce­re­de ka­me­ra­er og tre så­kald­te fo­to­me­tre, der må­ler lys­styr­ke. Men det er ik­ke nemt at fan­ge et lyn med et ka­me­ra. Det skal gå me­get hur­tigt.

»Lyn op­står til­fa­el­digt, og sel­ve be­gi­ven­he­den va­rer un­der et se­kund. Man kan ik­ke ba­re pe­ge si­ne ka­me­ra­er og in­stru­men­ter et be­stemt sted hen og for­ven­te, at der kom­mer lyn. Vo­res ud­styr hol­der øje med for­skel­li­ge sig­na­ler, der forta­el­ler, at der er et lyn på vej, hvor­ef­ter det ind­sam­ler da­ta og ta­ger bil­le­der i tids­rum­met ét se­kund før til ét se­kund ef­ter ly­net,« forta­el­ler Ca­rol An­ne Ox­bor­row. Hun er astro­fy­si­ker ved DTU Spa­ce og le­der af den grup­pe, der skal be­hand­le al den da­ta, som ASIM sen­der hjem.

»Vi er me­get spa­end­te. Vo­res ud­styr er helt unikt. Der fin­des ik­ke no­get lig­nen­de no­gen ste­der, så det bli­ver helt ene­stå­en­de,« si­ger Ca­rol An­ne Ox­bor­row.

Fragt med Falcon 9

ASIM skal sen­des ud i rum­met fra det be­røm­te Ken­ne­dy Spa­ce Cen­ter i Fl­o­ri­da i USA. Ob­ser­va­to­ri­et be­fin­der sig al­le­re­de i Fl­o­ri­da, og kun de sid­ste de­tal­jer mang­ler, før ASIM er klar til op­sen­del­se.

Hvis alt går, som det skal, bli­ver ob­ser­va­to­ri­et frag­tet op til Den In­ter­na­tio­na­le Rum­sta­tion med en Falcon 9-løf­tera­ket fra det ame­ri­kan­ske rum­fart­s­sel­skab Spa­ceX man­dag den 2. april. Tu­ren va­rer to da­ge. Løf­tera­ket­ten skal og­så ha­ve an­dre pro­jek­ter med derop, og der­for går der yder­li­ge­re ot­te da­ge, før ASIM bli­ver for­bun­det til rum­sta­tio­nen. Sel­ve til­kob­lin­gen sker ved hja­elp af en 17 me­ter lang ro­bo­tarm, der sty­res fra rum­sta­tio­nen.

Den dan­ske astro­naut An­dreas Mo­gen­sen skal og­så va­e­re en del af ASIM-mis­sio­nen. Fra et kon­trol­cen­ter på land­jor­den skal han hja­el­pe astro­nau­ter­ne på rum­sta­tio­nen med at fast­kob­le ASIM. Ef­ter en la­en­ge­re test­pe­ri­o­de, hvor al­le ob­ser­va­to­ri­ets in­stru­men­ter ta­en­des ét ef­ter ét, be­gyn­der ASIM at ta­ge bil­le­der – må­ske al­le­re­de i star­ten af maj.

ILLUSTRATION: SCAN­PIX

Ka­em­pe­lyn sky­der opad i ste­det for nedad, og de stør­ste er 70 ki­lo­me­ter lan­ge. De rø­de kal­des rø­de fe­er og har form som gu­le­rød­der. De blå hed­der blå jets og be­va­e­ger sig med 100 ki­lo­me­ter i se­kun­det. Den rø­de cir­kel øverst kal­des en el­ver.

FO­TO: SCAN­PIX

Sja­el­den op­ta­gel­se af rø­de fe­er set fra Jor­den, her over en mark i Okla­ho­ma.

FO­TO: ESA/NA­SA

Til høj­re kan du se An­dreas Mo­gen­sens fo­to af et blåt lyn, der er ta­get fra Den In­ter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.