Jag­ten på de fal­ske nyhe­der

Det er som re­gel un­der­hol­den­de hi­sto­ri­er – de pas­ser ba­re ik­ke. Men selv­om fle­re ver­dens­le­de­re for­sø­ger at be­ka­em­pe fa­ke news, er de sva­e­re at kom­me af med.

Weekendavisen - - Faktisk - Af LAU­RA KJESTRUP NI­EL­SEN

a jeg var barn, køb­te min sø­ster og jeg en gang imel­lem bla­det En Skør Skør Ver­den, som vi ivrigt kig­ge­de i. Vo­res fora­el­dre syn­tes, det var no­get va­er­re bras. Bla­det bød på hi­sto­ri­er om så­dan no­get som kat­te med tre ho­ve­d­er, men­ne­sker med fi­re ar­me, rumva­e­se­ner og an­det skørt – og for det me­ste us­andt. Den­gang i 1990er­ne var En Skør Skør Ver­den må­ske det mest op­lag­te sted at fin­de fa­ke news – fal­ske nyhe­der. De rig­ti­ge nyhe­der kun­ne vi hø­re i ra­dio­en, la­e­se i avi­sen el­ler se i tv. In­ter­net og so­ci­a­le me­di­er var der til gen­ga­eld ik­ke no­get af den­gang.

I dag bru­ger rig­tig man­ge men­ne­sker so­ci­a­le me­di­er som for ek­sem­pel Face­book. Det be­ty­der, at nyhe­der kan spre­de sig me­get hur­ti­ge­re end i »gam­le da­ge« i 1990er­ne. Men når folk over he­le klo­den de­ler nyhe­der og op­slag med hin­an­den he­le ti­den, be­ty­der det og­så, at fal­ske nyhe­der hur­tigt kan nå frem til ut­ro­ligt man­ge men­ne­sker.

»De so­ci­a­le me­di­er er desva­er­re per­fek­te til spred­nin­gen af fal­ske nyhe­der. For når de fal­ske nyhe­der bli­ver blan­det med al­le mu­li­ge hyg­ge­li­ge ting som bil­le­der fra fød­sels­da­ge og sjove vi­deo­er, så er vi ik­ke nok på vagt,« for­kla­rer Jan Bir­ke­mo­se, der er jour­na­list og me­di­e­a­na­ly­ti­ker.

Man­ge men­ne­sker la­eg­ger hel­ler ik­ke ma­er­ke til nyhed­s­kil­den, når de la­e­ser, li­ker og de­ler no­get på Face­book. De ta­en­ker alt­så ik­ke over, om det er dag­bla­det Po­li­ti­ken el­ler et helt ukendt me­die, der står bag op­lys­nin­ger­ne.

DVild og van­vit­tig

Fal­ske nyhe­der er ik­ke det sam­me som dår­lig jour­na­li­stik, hvor en jour­na­list ik­ke har tjek­ket op­lys­nin­ger or­dent­ligt og der­for kom­mer til at skri­ve no­get, der ik­ke er helt i or­den.

»Når man la­ver fal­ske nyhe­der, la­ver man be­vidst no­get, der er for­kert, men prø­ver at få det til at lig­ne en rig­tig nyhed for at nar­re mod­ta­ger­ne. Man gør det alt­så helt med vil­je,« for­kla­rer Jan Bir­ke­mo­se.

Det er alt­så ik­ke al­min­de­li­ge jour­na­li­ster, men deri­mod folk, der har et be­stemt mål, der la­ver de fal­ske nyhe­der.

»Der er dem, der ba­re vil tje­ne pen­ge. Hvis hi­sto­ri­en er helt vild og van­vit­tig, er der man­ge, der klik­ker på den, og du tje­ner på den må­de man­ge pen­ge på an­non­cer. Den an­den grup­pe er de po­li­tisk mo­ti­ve­re­de, der la­ver fal­ske nyhe­der for el­ler imod en kan­di­dat,« forta­el­ler Jan Bir­ke­mo­se.

Op til det se­ne­ste pra­esi­dentvalg i USA blev mas­ser af fal­ske nyhe­der spredt på de so­ci­a­le me­di­er. Der var for ek­sem­pel hi­sto­ri­er om, at den ene kan­di­dat Hil­lary Cl­in­ton sam­ar­bej­de­de med ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Is­la­misk Stat og blev støt­tet af FBI, der er USAs na­tio­na­le sik­ker­hed­s­tje­ne­ste. Den mest del­te fal­ske nyhed un­der valg­kam­pen hand­le­de om, at sel­ve­ste pa­ven støt­te­de Do­nald Trump – man­den, der i dag er pra­esi­dent.

»Det er sva­ert at si­ge, hvad de fal­ske nyhe­der be­tød for sel­ve val­gre­sul­ta­tet. Men det er ek­stremt far­ligt for de­mo­kra­ti­et, hvis vi på grund af de fal­ske nyhe­der be­gyn­der at mi­ste til­li­den til rig­ti­ge me­di­er og rig­ti­ge jour­na­li­ster,« me­ner Jan Bir­ke­mo­se.

For det er net­op me­di­er­ne, der fodrer os med vi­den om sam­fun­det, som vi skal bru­ge bå­de i vo­res hver­dag, og når vi skal tra­ef­fe sto­re be­slut­nin­ger – som for ek­sem­pel, hvem vi vil stem­me på til et valg. Der har al­tid ek­si­ste­ret fal­ske nyhe­der, men før i ti­den var det let­te­re at op­da­ge dem. For ek­sem­pel vid­ste de fle­ste, at det var en god idé at for­hol­de sig kri­tisk til nyhe­der fra den rus­si­ske avis Prav­da – et navn, der på rus­sisk be­ty­der sand­hed. Men det var det her­sken­de kom­mu­ni­st­par­tis ud­ga­ve af sand­he­den, man fik ser­ve­ret i avi­sen. Prav­da var det, man kal­der pro­pa­gan­da – et be­vidst for­søg på at på­vir­ke folks hold­nin­ger og ad­fa­erd gen­nem in­for­ma­tion, der ik­ke nød­ven­dig­vis er sand, men som bak­ker op om en be­stemt po­li­tisk el­ler re­li­gi­øs ret­ning.

Da Sov­je­tu­ni­o­nen brød sam­men i 1991, og kom­mu­ni­st­par­ti­et mi­ste­de mag­ten, luk­ke­de Prav­da mid­ler­ti­digt, for si­den at genop­stå som en uaf­ha­en­gig avis. De fle­ste jour­na­li­ster uden for Rusland er dog eni­ge om, at Prav­da sta­dig er sty­ret af be­stem­te po­li­ti­ske hold­nin­ger.

Sød kat og dum po­li­ti­ker

I dag kan al­le og en­hver for et min­dre be­løb star­te de­res eget me­die ved at op­ret­te en hjem­mesi­de. Hvis man er dyg­tig til det tek­ni­ske, kan man end­da få hjem­mesi­den til at lig­ne et pro­fes­sio­nelt me­die. Og vup­ti, så er man klar til at le­ve­re fal­ske nyhe­der til he­le ver­den!

Og mens der før i ti­den var gra­en­ser for, hvor me­get en falsk nyhed kun­ne spre­de sig, er der i dag na­er­mest in­gen gra­en­ser. Ba­re ta­enk på, at 67 pro­cent af dan­sker­ne er på Face­book. Det er me­re end 3,5 mil­li­o­ner men­ne­sker. Og i he­le ver­den er der me­re end en mil­li­ard Face­book-bru­ge­re. Hvis man­ge af dem de­ler den sam­me fal­ske nyhed, kan den nå vir­ke­lig langt om­kring.

»Det, der bli­ver delt me­get på de so­ci­a­le me­di­er, er no­get, der sa­et­ter gang i fø­lel­ser­ne. Det kan bå­de va­e­re en sød kat, der dan­ser, el­ler en nyhed om en po­li­ti­ker, der har gjort no­get rig­tig dumt,« for­kla­rer Jan Bir­ke­mo­se.

Så hvis man la­ver en falsk nyhed, der ir­ri­te­rer, op­hid­ser, for­ar­ger el­ler på an­den må­de sa­et­ter gang i fø­lel­ser­ne hos an­dre, har hi­sto­ri­en rig­tig go­de chan­cer for at »gå viralt«, som man si­ger om ting på net­tet, der bli­ver delt, la­est og kom­men­te­ret i lyn­tem­po.

Tjek bil­le­der­ne

Hvis fa­er­re men­ne­sker la­e­ser og isa­er de­ler de fal­ske nyhe­der på so­ci­a­le me­di­er, vil de au­to­ma­tisk få min­dre magt og min­dre be­tyd­ning. Men det er nem­me­re sagt end gjort. »Før i ti­den kun­ne vi godt se, at hi­sto­ri­er­ne i En Skør Skør Ver­den var løgn, og forta­el­le vo­res børn det. Det er me­get sva­e­re­re at be­skyt­te børn og un­ge i dag, hvor man kan mø­de fa­ke news al­le mu­li­ge ste­der og blan­det med en mas­se an­dre in­for­ma­tio­ner på de so­ci­a­le me­di­er,« si­ger Jan Bir­ke­mo­se.

Han op­for­drer der­for frem­ti­dens me­di­e­bru­ge­re til at hol­de ho­ve­d­et koldt og bru­ge de­res sun­de for­nuft på de so­ci­a­le me­di­er. »Hvis du la­e­ser en hi­sto­rie, der ly­der lidt for ut­ro­lig, så kig på af­sen­de­ren. Er det et me­die, du ken­der, el­ler et, du al­drig har hørt om?« Du kan og­så prø­ve at goog­le op­lys­nin­ger fra ar­tik­len og se, hvad an­dre skri­ver om det sam­me. Og hvis der hø­rer et fo­to til hi­sto­ri­en, kan du høj­re­klik­ke på det og fin­de ud af, hvor det stam­mer fra.

»Det er ret ty­pisk for fa­ke news, at bil­le­det er gam­melt og stam­mer fra en helt an­den be­gi­ven­hed end det, nyhe­den hand­ler om,« si­ger Jan Bir­ke­mo­se.

På den må­de kan du va­e­re med til at sik­re, at du selv – og al­le vi an­dre – ik­ke bli­ver snydt. •

I Frank­rig vil pra­esi­dent Em­ma­nu­el Ma­cron ha­ve ind­ført love mod fa­ke news un­der valg­kam­pe. Han vil for ek­sem­pel ha­ve, at me­di­er al­tid skal na­ev­ne kil­den til de op­lys­nin­ger, de bru­ger fra so­ci­a­le me­di­er. Des­u­den skal me­di­er­ne ty­de­ligt mar­ke­re sponso­re­ret ind­hold. Det kan for ek­sem­pel va­e­re an­non­cer, der ser ud som en rig­tig ar­ti­kel, og som der­ved kan nar­re la­e­se­ren lidt.

Des­u­den er EU på vej med en ar­bejds­grup­pe af eks­per­ter, der skal rå­d­gi­ve Eu­ro­pa-Kom­mis­sio­nen om, hvor­dan fa­ke news kan be­ka­em­pes. •

Face­book har gjort for­skel­li­ge ting for at be­ka­em­pe fa­ke news. Se­ne­ste til­tag er, at der skal skru­es ned for de nyhe­der, Face­book-bru­ger­ne får vist. Men det kan om­vendt be­ty­de, at fle­re går glip af vig­ti­ge og rig­ti­ge nyhe­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.