Da ADAM kom til hja­elp

Øko­no­mi. Dan­marks na­tio­nalø­ko­no­mi­ske hi­sto­rie set fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­ets ma­skin­rum. Fra ’af­grun­dens rand’ til øko­no­misk top­form. Hvad ske­te der i mel­lem­ti­den?

Weekendavisen - - Samfund - Af FRE­DE VESTERGAARD

Før slut­nin­gen af 1970er­ne var øko­no­mi­ske prog­no­ser el­ler vur­de­rin­ger af øko­no­mi­ske ind­greb, der rak­te me­re end et års tid frem, i høj grad no­get, der byg­ge­de på ma­ve­for­nem­mel­ser.

Ot­te års lav­konjunk­tur er slut, dansk øko­no­mi er in­de i en høj­konjunk­tur. Og der er ud­sigt til, at den kan fort­sa­et­te, lød det fra bå­de de øko­no­mi­ske vis­ma­end og re­ge­rin­gens øko­no­mer i sid­ste uge. Po­li­ti­ke­re og kom­men­ta­to­rer kan uden provin­si­el pral si­ge, at dansk øko­no­mi er bund­so­lid, og de­bat­ten kan hand­le om, hvad det så­kaldt øko­no­mi­ske rå­de­rum, der er ud­sigt til i de kom­men­de år, skal bru­ges til – vel­fa­erd el­ler skat­te­let­tel­ser. Det er symp­to­ma­tisk, at i sam­funds­fag i gym­na­si­et stil­ler de un­ge la­e­re­re i dag op­ga­ver, der hand­ler om øko­no­misk ulig­hed. For 40 år si­den hand­le­de op­ga­ver­ne om ar­bejds­løs­hed og det man­ge­åri­ge un­der­skud på be­ta­lings­ba­lan­cen, og om ind­komst­po­li­tik og de­va­lu­e­ring. Faldt ar­bejds­løs­he­den, steg un­der­skud­det og om­vendt.

I 1979 var un­der­skud­det, hvad der sva­rer til cir­ka 100 mil­li­ar­der kro­ner i dag (mod et over­skud sid­ste år på cir­ka 160 mil­li­ar­der kro­ner). Fi­nans­mi­ni­ster Knud He­i­ne­sen gik i 1979 ud af An­ker Jør­gen­sens regering med en sa­lut om, at Dan­mark var på af­grun­dens rand. Sat på spid­sen kan man sam­men­lig­ne Dan­marks si­tu­a­tion den­gang med Gra­e­ken­land i dag. Hvad har be­vir­ket, at sku­den i den grad er ret­tet op?

Det er hi­sto­ri­en om en grup­pe un­ge øko­no­mer, som i 1970er­ne blev an­sat i Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et og be­gynd­te at bru­ge en øko­no­misk mo­del, ADAM, byg­get af Dan­marks Sta­ti­stik i sam­ar­bej­de med net­op af­dø­de pro­fes­sor El­len An­der­sen.

At det er en mo­del, vil si­ge, at den be­står af et sy­stem af lig­nin­ger om øko­no­mi­ske sam­men­ha­en­ge af ty­pen: Hvis fak­tor X aen­drer sig med z pro­cent, må fak­tor Y an­ta­ges at aen­dre sig med v pro­cent.

I Na­tio­nalø­ko­no­misk Fore­ning blev hi­sto­ri­en med et stort an­tal til­hø­re­re i sid­ste uge for­talt af tre tid­li­ge­re me­d­ar­bej­de­re i Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et un­der over­skrif­ten »30 års øko­no­misk po­li­tik set fra ma­skin­rum­met 1980-2010«. Det var tid­li­ge­re de­par­te­ments­chef Jør­gen Ro­sted med det la­eng­ste bi­drag, ef­ter­som han var med fra be­gyn­del­sen. Des­u­den var det na­tio­nal­bank­di­rek­tør Per Cal­le­sen og di­rek­tør Jakob Hald fra Kon­kur­ren­cesty­rel­sen.

Før slut­nin­gen af 1970er­ne var øko­no­mi­ske prog­no­ser el­ler vur­de­rin­ger af øko­no­mi­ske ind­greb, der rak­te me­re end et års tid frem, i høj grad no­get, der byg­ge­de på ma­ve­for­nem­mel­ser. Med ADAM blev det mu­ligt og­så at få en idé om fler­år­svirk­nin­gen af ind­greb. De un­ge mo­del­byg­ge­re blev bak­ket op af de­par­te­ments­che­fen Er­ling Jør­gen­sen, og re­sul­ta­ter­ne blev ta­get i brug over for po­li­ti­ker­ne. Til­sva­ren­de blev ADAM ac­cep­te­ret og ta­get i brug i blandt an­det Dansk In­du­stri og Ar­bej­der­be­va­e­gel­sens Er­hvervs­råd.

An­ker for­bed­rer kon­kur­ren­ce­ev­ne

Jør­gen Ro­sted af­slø­re­de, at em­beds­ma­en­de­ne i ma­skin­rum­met til­ba­ge i 1979 fo­re­slog An­ker Jør­gen­sen-re­ge­rin­gen en stor en­gangs­de­va­lu­e­ring uden løn­kom­pen­sa­tion, for­di be­reg­nin­ger på ADAM vi­ste, at det måt­te an­ses for po­li­tisk umu­ligt at for­bed­re kon­kur­ren­ce­ev­nen med ind­komst­po­li­tik.

Det blev af­vist med for­skel­li­ge hen­syn, men i de sid­ste år la­ve­de An­kers regering fle­re min­dre de­va­lu­e­rin­ger, og va­er­di­en af af­led­te dyr­tidspor­tio­ner blev in­de­fros­set i den ny­op­ret­te­de Løn­mod­ta­ger­nes Dyr­tids­fond. Kon­kur­ren­ce­ev­nen blev for­bed­ret med 20 pro­cent, mens re­al­løn­nen faldt med na­e­sten 10 pro­cent. I dag må un­der­skud­det på de of­fent­li­ge fi­nan­ser iføl­ge EU-reg­ler­ne nor­malt højst ud­gø­re tre pro­cent. I sep­tem­ber 1982, hvor der var et un­der­skud på den of­fent­li­ge sal­do på 9,6 pro­cent og en ob­liga­tions­ren­te på 23 pro­cent, op­gav re­ge­rin­gen An­ker Jør­gen­sen og blev af­løst af re­ge­rin­gen Schlüter. Da Poul Schlüter, Henning Chri­stop­her­sen og firklø­ver­re­ge­rin­gen kom til i sep­tem­ber 1982, er­kla­e­re­de den, at kro­nen lå fast. Sam­ti­dig sus­pen­de­re­de den re­gu­le­rin­gen af løn­nin­ger i takt med in­f­la­tio­nen.

ADAM blev for al­vor brugt i Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et til be­reg­nin­ger af kon­se­kven­ser­ne af den så­kald­te genop­ret­nings­po­li­tik, efter at re­ge­rin­gen Schlüter var kom­met til. Den hand­le­de om genop­ret­ning af hen­holds­vis kon­kur­ren­ce­ev­nen og be­ta­lings­ba­lan­cen samt af den pri­va­te op­spa­ring.

No­get, der imid­ler­tid over­ra­ske­de øko­no­mer­ne i ma­skin­rum­met, var, at be­ta­lings­ba­lan­cen end­nu en gang ud­vik­le­de sig til en gy­ser. ADAM var ik­ke fodret til at ta­ge høj­de for virk­nin­gen af det me­get sto­re ren­te­fald efter 1982, og un­der­skud­det på be­ta­lings­ba­lan­cen nå­e­de i 1986 op på det gi­gan­ti­ske ni­veau af, hvad der sva­rer til godt 100 mil­li­ar­der kro­ner i dag.

Sam­ti­dig re­sul­te­re­de høj­konjunk­tu­ren i sto­re løn­stig­nin­ger i 1987 og en ny for­va­er­ring af kon­kur­ren­ce­ev­nen. Det kra­e­ve­de end­nu en genop­ret­ning af kon­kur­ren­ce­ev­nen. Det ske­te ved hja­elp af en om­stridt om­la­eg­ning af ar­bejds­mar­keds­af­gif­ter­ne (am­bi’en), der hjalp virk­som­he­der­nes kon­kur­ren­ce­ev­ne, samt en tre­part­s­af­ta­le om lønt­il­ba­ge­hol­den­hed, som sik­re­de kon­kur­ren­ce­ev­nen frem til be­gyn­del­sen af nul­ler­ne. Pro­ble­met var imid­ler­tid at få genop­ret­tet den pri­va­te op­spa­ring. Ren­te­fradra­get blev kraf­tigt be­gra­en­set ved skat­tere­for­men, der trå­d­te i kraft i 1987. Men ADAM vi­ste, at ved høj be­ska­ef­ti­gel­se og in­ve­ste­rin­ger vil­le der va­e­re et mar­kant op­spa­rings­un­der­skud, og øko­no­mer­ne men­te, at det vil­le va­e­re po­li­tisk umu­ligt med fi­nans­po­li­tik­ken at op­nå og fast­hol­de et så stort of­fent­ligt over­skud, at det kun­ne op­ve­je den la­ve pri­va­te op­spa­ring. Ide­en blev ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner.

For at gø­re en lang hi­sto­rie kort: Po­li­ti­ker­ne og ar­bejds­mar­ke­dets par­ter greb mu­lig­he­den for at øge den pri­va­te op­spa­ring ved at aftale pen­sions­ord­nin­ger for de sto­re grup­per på ar­bejds­mar­ke­det, der ik­ke hav­de an­det end fol­ke­pen­sion. Det vil først og frem­mest si­ge pri­vat an­sat­te in­den for LO-om­rå­det. Ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner aen­drer helt den øko­no­misk-po­li­ti­ske pro­blem­stil­ling i Dan­mark, sag­de Jør­gen Ro­sted. Det var nu ik­ke la­en­ge­re be­ta­lings­ba­lan­cen, men ar­bejds­løs­he­den, der var ho­ved­pro­ble­met.

Kar­tof­fel­ku­ren ud­lø­ser ned­t­ur

Men in­den ren­te­fradrag og pen­sions­op­spa­ring be­gynd­te at vir­ke, skul­le det pri­va­te for­brug be­gra­en­ses, da un­der­skud­det på be­ta­lings­ba­lan­cen nå­e­de nye høj­der. Det ske­te med den så­kald­te kar­tof­fel­kur, hvor ren­ter på for­brug­s­lån blev be­skat­tet med 20 pro­cent, og nye bo­li­ge­je­re måt­te ta­ge lån med hø­je­re af­drag. Af psy­ko­lo­gi­ske grun­de kom det til at vir­ke langt kraf­ti­ge­re, end ADAM-øko­no­mer­ne hav­de for­ven­tet, og det ud­lø­ste en kraf­tig ned­t­ur, der brag­te ar­bejds­løs­he­den op på 13,3 pro­cent i 1993. Det hø­je­ste i de for­løb­ne 40 år.

I 1993 kom Nyrup-re­ge­rin­gen. Den struk­tu­rel­le ar­bejds­løs­hed var over en år­ra­ek­ke ste­get fra cir­ka fem til me­re end ot­te pro­cent. Schlüter-re­ge­rin­gen hav­de ned­sat et ud­valg, Zeut­hen-ud­val­get, til at kom­me med for­slag til ind­greb, uden dog at tur­de gen­nem­fø­re dem. Da Nyrup kom til, blev for­sla­ge­ne gen­nem­ført. Dag­pen­ge­nes la­eng­de blev be­gra­en­set til fi­re år, og der blev ind­ført en ud­dan­nel­ses­ga­ran­ti for le­di­ge. For­bru­ger­ne tur­de imid­ler­tid ik­ke bru­ge løs, da de fryg­te­de nye nedsa­et­tel­ser af ren­te­fradra­get. Nyrup-re­ge­rin­gen gen­nem­før­te en yder­li­ge­re nedsa­et­tel­se af ren­te­fradra­get, men er­kla­e­re­de, at det var den sid­ste. Det fjer­ne­de fryg­ten, og det fik for­bru­get til at sti­ge. Og da dag­pen­gere­for­men fjer­ne­de fla­ske­hal­se på ar­bejds­mar­ke­det, faldt ar­bejds­løs­he­den hur­tigt. Om­kring år 2000 var dansk øko­no­mi en­de­lig blevet genop­ret­tet. Men var øko­no­mi­en hold­bar på lang sigt?

I ADAMs ma­skin­rum be­gynd­te de nu at se på struk­tu­rer­ne i sam­fun­det. Vil de go­de ti­der va­re ved, når der for ek­sem­pel bli­ver man­ge fle­re, der går på pen­sion el­ler har brug for hja­elp på ho­spi­ta­let?

Mo­del­ler­ne vi­ste, at det kra­e­ve­de, at til­ba­ge­tra­ek­nings­al­de­ren steg, så der kom fle­re skat­te­ind­ta­eg­ter og faerre ud­gif­ter til pen­sion. Po­li­ti­ker­ne fulg­te op med 2005-10-15-20- og nu 2025pla­ner, der byg­ger på reg­ne­mo­del­ler­ne og vi­ser, om øko­no­mi­en er hold­bar med de ga­el­den­de ud­gifts- og skat­te­reg­ler.

Den før­ste var 2005-pla­nen, som blev la­vet af Nyrupre­ge­rin­gen i 1997. Fogh Ras­mus­sen over­tog den stort set ua­en­dret i 2001, li­ge­som Thor­ning-re­ge­rin­gen stort set holdt fast i 2015-pla­nen. Un­der­vejs fik Fogh ned­sat Vel­fa­erds­kom­mis­sio­nen, som han i 2005 nok kald­te po­li­tisk to­ne­døv, men hvis mo­del­re­sul­ta­ter stort set er gen­nem­ført bort­set fra bo­lig­be­skat­nin­gen.

I dag har de fle­ste lan­de mo­del­ler som ADAM. Må­ske og­så Gra­e­ken­land. Men hvis po­li­ti­ker­ne ig­no­re­rer dem, er de ik­ke til me­gen nyt­te. En ra­ek­ke lan­de i Eu­ro­pa har for ek­sem­pel ik­ke ta­get fat på at ha­e­ve pen­sions­al­de­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.