Et godt navn i kri­mi­nel­le kred­se

Ret. For­svar­sad­vo­kat Met­te Grith Sta­ge ar­bej­der på at få to sy­ri­en­kri­ge­re hjem til Dan­mark. Hun har byg­get sit kun­de­kar­to­tek op om at va­e­re populaer al­le de for­ker­te ste­der.

Weekendavisen - - Samfund - Af LENY MALACINSKI

en­des navn og num­mer går fra mund til mund i fa­engs­ler­ne. Met­te Grith Sta­ge er ik­ke ban­ge for po­li­ti­et, an­kla­ge­ren el­ler po­li­ti­ker­ne. Hun kan be­ro­li­ge din mor og hen­te rent tøj til dig, mens du sid­der in­de. Hvis du er ban­de­med­lem, sa­el­ger narko el­ler har hals­hug­get folk for Is­la­misk Stat og nu sy­nes, at det dan­ske rets­sy­stem al­li­ge­vel er me­get godt, rin­ger du til for­svar­sad­vo­kat Met­te Grith Sta­ge. Hun ta­ger te­le­fo­nen om af­te­nen, i fe­ri­er­ne, i we­e­ken­den. Hun vil gå den ek­stra mil for dig.

»Jeg har et godt navn i kri­mi­nel­le kred­se. Jeg dri­ver en for­ret­ning, og til­fred­se kun­der er alt­af­gø­ren­de i min bran­che. Til­ga­en­ge­lig­hed er et nøg­le­ord,« si­ger Met­te Grith Sta­ge. Hen­des stil er nøg­tern, di­rek­te, velkla­edt. Og pro­vo­ke­ren­de. På sin vis per­so­ni­fi­ce­rer Met­te Grith Sta­ge de rets­prin­cip­per, som dan­sker­ne bryster sig af. En­hver har ret til en fair ret­ter­gang, og tviv­len skal kom­me den an­kla­ge­de til go­de, men når prin­cip­per­ne for­sva­res i prak­sis, kan det va­e­re hårdt for rets­fø­lel­sen. På få år har Met­te Grith Sta­ge gjort sig be­ma­er­ket ved at for­sva­re de mest for­døm­te, og i øje­blik­ket er hun ad­vo­kat for to sy­ri­en­kri­ge­re, der vil hjem til Dan­mark. Det fik no­gen til at sen­de hen­de føl­gen­de be­sked:

»Du er syg i bol­den to­talt syg, at vil­le ha­ve en ter­r­o­rist der har va­e­ret med til at vold­ta­ge myr­de hals­hug­ge og me­get me­re hjem og gå i blandt os – Der er et helt spe­ci­elt sted i hel­ve­de re­ser­ve­ret til ty­per som dig.«

Sy­ri­en­kri­ger­ne ud­gør et bå­de juri­disk og po­li­tisk pro­blem, for hvad stil­ler myn­dig­he­der­ne op med is­la­mi­ske fun­da­men­ta­li­ster, der er dan­ske af stats­bor­ger­skab, men na­ep­pe af sin­delag? Hen­des ene kli­ent, Ja­cob El-Ali, har po­se­ret med lig og hals­hug­ge­de krop­pe, men si­ger, at han ik­ke har slå­et no­gen ihjel. El­ler ret­te­re:

»Ik­ke så vidt jeg hu­sker,« som han sag­de til Ra­dio24­syv via te­le­fon fra Sy­ri­en. Den an­den, SK, for­tal­te i ra­dio­en, at han til­slut­te­de sig Is­la­misk Stat, for­di han ha­de­de Dan­mark og de van­tro.

In­gen af dem har de­res dan­ske pas, og nu vil Met­te Grith Sta­ge ha­ve myn­dig­he­der­ne til at ud­ste­de et mid­ler­ti­digt, så de kan mel­de sig selv. De to ma­end er fa­engs­let in ab­sen­tia ved en dansk ret, det vil si­ge uden selv at va­e­re til ste­de, hvil­ket er nød­ven­digt for at ef­ter­ly­se dem in­ter­na­tio­nalt. Al­li­ge­vel har po­li­ti­et af­vist at gi­ve dem et nyt pas, for­di de ud­gør en sik­ker­heds­ri­si­ko. »Det er bizart, at vi har et rets­sy­stem, der ef­ter­ly­ser dem, og når man så har dem på kor­net, er man al­li­ge­vel ik­ke vil­lig til at fin­de en flek­si­bel løs­ning. I sid­ste en­de er det ju­stits­mi­ni­ste­rens an­svar,« si­ger hun.

De per­son­li­ge an­greb ryster hun af sig.

»Når al­le har ret til en fair retssag, må be­folk­nin­gen le­ve med ty­per som mig. Jeg sy­nes selv­føl­ge­lig, det er fedt at for­sva­re folk, men jeg for­sva­rer og­så nog­le prin­cip­per. Pri­sen for at ha­ve et rets­sam­fund er, at no­gen skal stå last og brast med de grim­me kar­le. Så la­en­ge man som for­sva­rer ope­re­rer in­den for de juri­di­ske spil­le­reg­ler, skal man ik­ke ha­ve no­gen som helst moral­ske skrup­ler. Hvis de bli­ver dømt, kan vi al­le sam­men si­ge, at de fik en ret­fa­er­dig ret­ter­gang. Hvis de bli­ver fri­kendt i et el­ler an­det om­fang, hvor jeg ved, at de har gjort no­get, så hol­der det mig alt­så ik­ke søvn­løs om nat­ten,« si­ger hun.

Met­te Grith Sta­ge hen­vi­ser til, at advokater har tavs­heds­pligt og kan bli­ve straf­fet for at bry­de den. Der­med kan hen­des kli­en­ter be­tro hen­de hvad som helst – jeg slog ihjel, jeg voldt­og, jeg for­drev – uden at hun må si­ge det vi­de­re.

H– Er du så li­geg­lad med, om sy­ri­en­kri­ger­ne har slå­et ihjel, når du skal for­sva­re dem?

»Som per­son sy­nes jeg selv­føl­ge­lig, at det er ra­ed­selsva­ek­ken­de og af­sky­e­ligt at stå for­an af­hug­ge­de ho­ve­d­er el­ler ta­ge del i krigs­hand­lin­ger. Men som for­svar­sad­vo­kat er jeg fuld­sta­en­dig li­geg­lad med, hvad de re­elt har gjort. Det har in­gen be­tyd­ning for mig. Min ene­ste op­ga­ve er at va­re­ta­ge de­res in­ter­es­ser in­den for lovens ram­mer.«

– Men hvor­dan vil du ha­ve det, hvis du ved, at de har gjort no­get, som po­li­ti­et ik­ke ved? »Så­dan er ga­met jo. Det er ba­re ut­ro­ligt sva­ert at for­kla­re an­dre. Jeg har op­lys­nin­ger, som de må­ske har for­talt mig i for­tro­lig­hed, og som po­li­ti­et må­ske ik­ke kan be­vi­se. Pe­ter Mad­sen kan jo og­så ha­ve for­talt sin for­sva­rer, hvad der fo­re­gik på ubå­den.«

Sky­de­ri­er i Es­b­jerg

Det er man­dag mor­gen i by­ret­ten i Es­b­jerg. I retslo­ka­le 24 er Met­te Grith Sta­ge i gang med at for­sva­re en slank so­ma­lisk mand på 21 år, der er til­talt for vå­ben­be­sid­del­se. Han sid­der ved si­den af hen­de, og da Met­te Grith Sta­ge ta­ber sin kug­le­pen, sam­ler han den straks op. På til­hø­rer­ra­ek­ken sid­der hans mor, hans mo­ster og hans bed­ste­mor, al­le ind­hyl­let fra top til tå i far­ve­ri­ge ge­vand­ter. Umid­del­bart ser det ik­ke godt ud for ham. Han er an­kla­get for at va­e­re ejer­man­den til en pi­stol, som blev fun­det i na­er­he­den af hans lej­lig­hed på Sten­gårds­vej, et om­rå­de der har va­e­ret cen­trum for Es­b­jergs eska­le­ren­de ban­de­kon­flikt med sky­de­ri­er og be­vid­ste på­kørs­ler i ga­der­ne.

DNAet mat­cher, og den 21-årige er fle­re gan­ge blevet stop­pet i bi­ler med re­gi­stre­re­de ban­de­med­lem­mer. En af gan­ge­ne var han iført en skud­sik­ker vest, som net­op ban­de­med­lem­mer er kendt for at bru­ge. Efter en lang tek­nisk re­de­gø­rel­se i ret­ten om be­gre­bet se­kun­da­er over­før­sel, ska­e­rer Met­te Grith Sta­ge igen­nem.

»Vil det si­ge, at hvis min kli­ent har gi­vet no­gen hån­den, og den per­son bag­ef­ter har rørt ved våb­net, kan hans DNA sta­dig va­e­re der?«

»Ja,« be­kra­ef­ter den tek­ni­ske eks­pert.

Na­e­ste vid­ne er en po­li­ti­mand, der be­kra­ef­ter, at den til­tal­te er re­gi­stre­ret som ban­de­med­lem.

»Så for­di han er blevet an­truf­fet fem gan­ge i en pe­ri­o­de på fi­re måneder, så er han i po­li­tiets øj­ne et ban­de­med­lem?« spør­ger hun.

»Ja, blandt an­det. Der fin­des og­så an­dre an­tra­ef­nin­ger, som vi ik­ke kan la­eg­ge frem i ret­ten.«

»Blandt an­det? Det er da ma­er­ke­ligt, du sid­der og si­ger, at der er fle­re, som vi ik­ke må se. Hvor man­ge fle­re gan­ge er han blevet an­truf­fet? To? Fi­re?«

Det ved po­li­ti­man­den ik­ke men be­kra­ef­ter at gen­tag­ne an­tra­ef­nin­ger er et af Rigs­po­li­tiets kri­te­ri­er for at bli­ve re­gi­stre­ret som ban­de­med­lem.

»Men I har jo ik­ke fun­det et med­lem­skar­to­tek. Det er po­li­tiets egen vur­de­ring, at de er ban­de­med­lem­mer,« ret­ter hun ham.

Met­te Grith Sta­ge ope­re­rer som en kamp­hund, der bi­der sig fast i et­hvert mang­len­de be­vis og ru­sker. Hun hug­ger til med na­e­ste spørgs­mål, in­den po­li­ti­man­den har talt fa­er­dig og pens­ler det ud, når han ik­ke kan hu­ske et navn el­ler hvem, der ejer en be­stemt bil.

Po­li­ti­man­den, der har sin pi­stol fast­gjort med en se­le på over­krop­pen, ser ud til at for­la­de ret­ten med en smu­le min­dre selv­til­lid. Til sidst sa­et­ter den 21-årige sig ro­ligt i vid­nes­kran­ken.

»Jeg kan let bli­ve for­veks­let med en an­den fra om­rå­det. Der­for køb­te jeg ve­sten,« for­kla­rer han på jysk og si­ger, at han ik­ke in­ter­es­se­rer sig for, hvem på Sten­gårds­vej der er ban­de­med­lem­mer.

»Jeg er op­vok­set sam­men med dem, vi har gå­et i fol­ke­sko­le sam­men, fri­tids­hjem, fri­tids­klub. Po­li­ti­et si­ger, at min bror er ban­de­med­lem, men det ved jeg ik­ke no­get om,« si­ger han og forta­el­ler, at han har seks brød­re og bli­ver stop­pet na­er­mest dag­ligt af po­li­ti­et men al­drig er dømt for no­get. Ankla­ge­rens selv­til­lid ser og­så ud til at da­le, da Met­te Grith Sta­ge i sin af­slut­ten­de pro­ce­du­re ar­gu­men­te­rer for, at DNA­be­vi­set er svagt.

Hun pe­ger på, at man­dens brød­re, der de­ler halv­de­len af hans DNA, al­le bor i sam­me om­rå­de, og må­ske har den 21-årige haft et styk­ke tøj, no­gen har brugt til at tør­re pi­sto­len ren for fin­ger­af­tryk. Må­ske har han tid­li­ge­re »kla­sket ha­en­der« med A, der net­op nu sid­der fa­engs­let for vå­ben­be­sid­del­se. Hun pe­ger kort sagt på mindst syv an­dre per­so­ner, der kun­ne ha­ve pla­ce­ret DNAen på pi­sto­len, hvor­for der iføl­ge hen­de er rejst til­stra­ek­ke­lig tvivl til, at han skal fri­fin­des.

»Det er det gla­de van­vid, at min kli­ent stemp­les som ban­de­med­lem, for­di han er set med ban­de­med­lem­mer. Hvor­dan i al­ver­den skul­le han und­gå at om­gås dem? De er jo barn­doms­ven­ner,« si­ger hun til dom­mer­ne og la­eg­ger ind­tra­en­gen­de hån­den på den an­kla­ge­des skul­der.

»Og an­gå­en­de den skud­sik­re vest. Li­ge­som al­le an­dre bor­ge­re her i Es­b­jerg fø­ler min kli­ent sig util­pas ved ban­de­kon­flik­ten. Han er og­så ban­ge, og han har end­da en stør­re ri­si­ko for at bli­ve in­vol­ve­ret end doms­mands­ret­tens med­lem­mer,« si­ger hun til de tre dan­ske dom­me­re, så den 21-årige na­er­mest for­vand­ler sig fra ger­nings­mand til et of­fer for diskri­mi­na­tion midt i rets­sa­len.

De so­ma­li­ske kvin­der på til­hø­rer­ra­ek­ken for­står mu­lig­vis ik­ke sagens de­tal­jer, men de ser ty­de­lig­vis en per­son, der i kro­p­s­sprog og stem­me­le­je ka­em­per for dem med na­eb og klø­er. Lidt før frokost fri­ken­des man­den. Bed­ste­moren de­ler med­bragt køk­ken­rul­le ud til at tør­re øj­ne­ne, og nye fa­mi­lie­med­lem­mer kom­mer ind og stil­ler sig i kø for at kram­me Met­te Grith Sta­ge.

To ven­ner har ven­tet ved ho­ved­dø­ren til rets­byg­nin­gen. Den ene har et bundt 1000-kro­ne­sed­ler i lom­men. Da den 21-årige tra­e­der ud i den fri­ske luft som en fri mand, hop­per og dan­ser de og slår hin­an­den på skul­dre­ne. De sti­ger ind i de­res bi­ler og dyt­ter he­le vej­en ud af par­ke­rings­plad­sen.

End­nu en til­freds kun­de er fri­kendt.

Lidt se­ne­re for­la­der Met­te Grith Sta­ge selv ret­ten i sin blå BMW Ca­bri­o­let. Hun til­ba­gela­eg­ger 50.000 ki­lo­me­ter om året, så hun vil kø­re i no­get or­dent­ligt, si­ger hun.

»Som for­svar­sad­vo­kat er jeg fuld­sta­en­dig li­geg­lad med, hvad de re­elt har gjort. Det har in­gen be­tyd­ning for mig.«

Den ek­stra mil

Met­te Grith Sta­ge sa­et­ter en ae­re i at gå langt for si­ne kli­en­ter, men iføl­ge nog­le går hun alt for langt. Borg­meste­ren i Oden­se, Pe­ter Ra­h­bek Ju­el, har livvag­ter på grund af trus­ler fra ind­van­drer­ban­den Bla­ck Ar­my, som hun har for­sva­ret i fle­re sa­ger, og han men­te sid­ste år, at Met­te Grith Sta­ge tog sig »gan­ske godt be­talt af Bla­ck Ar­my.«

Han frem­sat­te den an­kla­ge, at »Bla­ck Ar­my-ad­vo­ka­ten Met­te Grith Sta­ge nu igen age­rer tals­mand for ban­den«, for­di hun ud­tal­te, at hen­de be­kendt hav­de in­gen fra ban­den Bla­ck Ar­my ka­em­pet i Sy­ri­en, selv om Ek­stra Bla­det ci­te­re­de ano­ny­me kil­der i po­li­ti­et for, at det net­op var til­fa­el­det. På veg­ne af ban­dens le­der af­vi­ste hun og­så, at ban­den af­pres­se­de hjem­lø­se. Selv kan hun ik­ke se pro­ble­met.

»Borg­meste­ren gik til per­son­ligt an­greb på mig, for­di jeg har re­pra­e­sen­te­ret nog­le men­ne­sker, han ik­ke bry­der sig om. Men ban­de­le­de­ren er min kli­ent. Han spurg­te, om jeg kun­ne vi­dere­for­mid­le en ud­ta­lel­se til en jour­na­list, og selv­føl­ge­lig kan jeg da det. Jeg va­re­ta­ger hans in­ter­es­ser.«

– Vel kun i ret­ten?

»Det fly­der jo sam­men, men det er selv­føl­ge­lig ik­ke mig, der er af den op­fat­tel­se, at Bla­ck Ar­my ik­ke ta­e­sker de hjem­lø­se. Jeg gjor­de gan­ske klart, at det var en be­sked fra min kli­ent, jeg for­mid­le­de vi­de­re,« si­ger hun.

Met­te Grith Sta­ge fik og­så ører­ne i ma­ski­nen, for­di hun og an­dre for­sva­re­re ud­del­te sor­te strik­hu­er med fir­ma­ets logo på til kli­en­ter i fa­engs­let som led i hen­des ad­vo­kat­fir­mas »bran­ding«. En kli­ent kan va­e­re man­ge pen­ge va­erd i ret­sti­mer, hvis sa­gen er om­fat­ten­de. Og da hun sid­ste år blev fo­to­gra­fe­ret til et interview i Volls­mo­se, kom folk ud af de­res lej­lig­he­der og kø­ren­de på knal­lert for at gi­ve hen­de hån­den. »Volls­mo­se var mit ab­so­lut­te ker­ne­kun­de­om­rå­de sid­ste år,« kon­sta­te­rer hun, som om hun solg­te Hjem-IS.

– Er der ik­ke no­get for­kert ved at va­e­re ven­ska­be­lig med folk fra mil­jø­er, hvor der be­gås af­stum­pet vold?

»Det er ik­ke det, jeg op­le­ver. De op­fat­ter mig som en, de har fuld til­lid til, og de be­hand­ler mig al­tid respekt­fuldt. Nog­le til­by­der end­da at ba­e­re min ta­ske, men man skal hel­ler ik­ke over­to­ne det ven­ska­be­li­ge. Når jeg be­sø­ger dem i ar­re­sten, kan vi ta­le om VM i fod­bold el­ler om fa­el­les be­kend­te, men det er in­den for en pro­fes­sio­nel kon­tekst. Vi er jo ik­ke pri­va­te ven­ner.«

Met­te Grith Sta­ge får ik­ke sin løn fra ban­der­ne. Hun tje­ner rig­tigt nok pen­ge på de­res sa­ger – hen­des ind­komst lig­ger på den an­den si­de af 100.000 kro­ner om må­ne­den – men som be­skik­ket for­sva­rer bli­ver hun be­talt af statskas­sen, der bag­ef­ter skal ind­dri­ve pen­ge­ne fra de døm­te. Med svin­gen­de held. Det er og­så pri­sen for rets­prin­cip­per­ne.

– Oden­ses borg­me­ster har kri­ti­se­ret dig for at va­e­re for ta­et på ban­der­ne. Prø­ver de at gø­re dig til de­res hus­ad­vo­kat?

»Jeg har al­drig op­le­vet, at de til­by­der mig no­get un­der bor­det, hvis det er det, du me­ner. I nog­le ban­desa­ger tror kli­en­ter, at jeg er ad­vo­kat for net­op de­res grup­pe­ring og der­for ik­ke skal fø­re sa­ger for an­dre grup­pe­rin­ger. I Aar­hus har der for ek­sem­pel va­e­ret bal­la­de mel­lem Loy­al to Fa­mi­lia og Bra­brand-grup­pen, og der­for gør jeg me­get ud af at for­kla­re dem, at jeg er ob­jek­tiv og ik­ke er en del af no­get. Der­for ta­ger jeg sa­ger for bå­de LTF og Bra­brand-grup­pen. Jeg si­ger ik­ke nej til no­gen.«

FO­TO: MICHAEL DROST-HAN­SEN

Met­te Grith Sta­ge kø­rer langt for si­ne kli­en­ter, så hun vil ha­ve no­get godt at kø­re i, si­ger hun.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.