Frank­rigs ka­tol­ske nyva­ek­kel­se

Sja­ele­kamp. Efter fle­re år­ti­ers verds­lig­gø­rel­se af det fran­ske sam­fund har en del af lan­dets ka­to­lik­ker ska­er­pet re­to­rik­ken og den po­li­ti­ske ak­ti­vis­me. Lov­lig­gø­rel­sen af ho­mo­a­eg­te­ska­ber i 2013 og den sti­gen­de ind­fly­del­se fra is­lam får fran­ske ka­to­lik­ker t

Weekendavisen - - Udland - Af ASKE MUNCK

PA­RIS – Da ga­der­ne i Pa­ris i 2013 blev over­svøm­met af hund­redt­u­sind­vis af de­mon­stran­ter, der pro­teste­re­de mod lov­lig­gø­rel­sen af ho­mo­a­eg­te­ska­ber, af­skrev man­ge fransk­ma­end det som et mar­gi­nalt fa­eno­men. For Frank­rig er jo ik­ke me­re ka­tolsk, end Dan­mark er pro­te­stan­tisk, lød den hyp­pig­ste ind­ven­ding blandt de un­dren­de fransk­ma­end.

Og i en vis for­stand hav­de de ret. Frank­rig er – som man­ge an­dre ve­st­li­ge sam­fund (med USA som en und­ta­gel­se) blevet af­krist­net i lø­bet af det se­ne­ste år­hund­re­de. Ik­ke blot på grund af den klok­ke­kla­re ad­skil­lel­se af kir­ke og stat i 1905, der ik­ke si­ger så me­get om bor­ger­nes ån­de­li­ge ha­bi­tus, men på grund af de aen­drin­ger, der er sket i fransk­ma­en­de­nes sa­e­der og skik­ke. Her har af­krist­nin­gen for al­vor sat ind i lø­bet af de se­ne­ste 60 år – og­så som en del af ef­ter­døn­nin­ger­ne af ’68-op­rø­ret i Pa­ris. Af­krist­nin­gen kan af­la­e­ses på for­skel­li­ge må­der, frem­går det i bo­gen À la droi­te de Dieu (Til høj­re for Gud), der er skre­vet af po­li­to­log og di­rek­tør i opi­ni­ons­af­de­lin­gen for me­nings­må­lings­in­sti­tut­tet Ifop, Jérô­me Fourquet.

I år 1900 fik hver fem­te pi­ge i Frank­rig så­le­des til­delt for­nav­net Marie (efter den navn­kun­di­ge ’jom­fru’), mens det i dag kun ga­el­der om­kring én pro­cent af kvin­der­ne, iføl­ge tal fra Frank­rigs of­fi­ci­el­le sta­ti­sti­ske bu­reau INSEE. Og hvor 35 pro­cent af fransk­ma­en­de­ne i 1960er­ne sta­dig gik til søn­dags­gud­stje­ne­ste, er det i dag kun seks pro­cent. An­tal­let af sog­ne­pra­e­ster er og­så ras­let ned: fra langt over 20.000 for 20 år si­den til blot om­kring 11.000 i dag – hvoraf ik­ke så få al­le­re­de er el­ler er på vej til at bli­ve pen­sio­ne­ret.

Med an­dre ord er Frank­rig godt på vej mod det, man kun­ne kal­de en form for resi­du­al-kul­tu­rel pa­pir-ka­to­li­cis­me, hvor lev­ne­ne fra den tid­li­ge­re stats­re­li­gion pri­ma­ert over­le­ver som en se­rie ud­van­de­de ri­ter og skik­ke, så tømt for de­res op­rin­de­li­ge re­li­gi­øse ind­hold, at de for la­engst er blevet en del af den verds­li­ge hver­dag og kul­tu­rarv.

Godt nok reg­nes Frank­rig på pa­pi­ret sta­dig med blandt de ka­tol­ske lan­de, og det er sta­dig om­kring 65 pro­cent, der bli­ver døbt. Men mel­lem 60 og 70 pro­cent af be­folk­nin­gen be­ken­der sig ik­ke of­fi­ci­elt til no­gen re­li­gion.

Re­li­gi­øs va­ek­kel­se

Al­li­ge­vel er det, som om en sta­dig stør­re del af ka­to­lik­ker­ne i dis­se år op­le­ver en slags re­li­gi­øs va­ek­kel­se, kon­sta­te­rer Jérô­me Fourquet, som jeg mø­der til et fored­rag om net­op det em­ne i den ven­stre­ha­el­den­de ta­en­ket­ank Fon­da­tion Je­an-Jaurès i Pa­ris’ 9. ar­ron­dis­se­ment.

Fourquet ser va­ek­kel­sen i ly­set af re­li­gio­nens uva­e­ger­ligt da­len­de hi­sto­ri­ske be­tyd­ning i de mo­der­ne og se­ku­la­ri­se­re­de ve­st­li­ge sam­fund:

»Det er hi­sto­risk set et helt klas­sisk so­cio­lo­gisk fa­eno­men, at for­skel­li­ge be­va­e­gel­ser, ide­o­lo­gi­er og tros­ret­nin­ger ha­er­des og bli­ver me­re fun­da­men­ta­li­sti­ske, når de skrum­per ind og sam­ti­dig mø­der yd­re mod­stand,« for­kla­rer Fourquet.

Den yd­re mod­stand har i det­te til­fa­el­de to sider: på den ene de over­se­ku­la­ri­se­re­de po­li­ti­ke­re, der for­sø­ger at af­mon­te­re ka­to­li­cis­mens sid­ste re­ste­ren­de ba­stio­ner: ae­g­te­ska­bet og ker­ne­fa­mi­li­en. Og på den an­den det sti­gen­de pres fra den ene­ste kon­kur­re­ren­de re­li­gion: is­lam.

Man­ge ka­to­lik­ker har er­kendt, at lø­bet er kørt på fa­mi­lie­om­rå­det, for­kla­rer Fourquet. Og man­ge af dem har i dag ef­ter­hån­den ac­cep­te­ret el­ler af­fun­det sig med ho­mo­a­eg­te­ska­ber­ne, li­ge­som om­kring halv­de­len af ka­to­lik­ker­ne nø­jes med at tra­ek­ke op­gi­ven­de på skul­dre­ne ad Ma­crons løf­te om at sik­re kun­stig be­frugt­ning til en­li­ge, og der­med og­så til ho­mo­seksu­el­le. For de­res fo­kus er ret­tet mod, hvad 71 pro­cent af fransk­ma­en­de­ne iføl­ge en ny­lig opi­ni­ons­må­ling fra Ifop i dag sy­nes er alt for syn­ligt i sam­fun­det, og som over halv­de­len (55 pro­cent) op­fat­ter som en ve­ri­ta­bel trus­sel mod de­res kul­tur, tro og le­ve­vis, ja, he­le den na­tio­na­le fran­ske iden­ti­tet: is­lam. »Det, der i dag be­kym­rer ka­to­lik­ker­ne al­ler­mest,« si­ger Jérô­me Fourquet og prik­ker in­si­ste­ren­de i bor­det, »er fryg­ten for at bli­ve re­du­ce­ret til en re­li­gi­øs mi­no­ri­tet i de­res eget land; at bli­ve til dhim­mi­er i et Frank­rig do­mi­ne­ret af mus­li­mer.« An­tal­let af mus­li­mer er i va­ekst i Frank­rig – det de­mo­gra­fi­ske forsk­nings­in­sti­tut INED an­slår, at de nu ud­gør om­kring ot­te mil­li­o­ner. Og is­lam »re­k­rut­te­rer med den helt sto­re ri­ve,« som Fourquet ud­tryk­ker det.

Al­dren­de me­nig­hed

Der er i dis­se år i Frank­rig en va­ekst i den re­li­gi­øse ab­so­lu­tis­me blandt isa­er Frank­rigs un­ge mus­li­mer, som so­cio­lo­ger­ne An­ne Muxel og Oli­vi­er Gal­land for ny­lig for­tal­te mig, da jeg tal­te med dem om de­res bog La ten­ta­tion ra­di­ca­le – en stør­re em­pi­risk un­der­sø­gel­se af gym­na­sie­e­le­vers for­hold til re­li­gion. Et va­erk, som Fou­quet op­sum­me­rer, da han kon­sta­te­rer, at det i mod­sa­et­ning til i 1960 »er et hef­tigt sta­te­ment i dag at va­e­re 25 år og prak­ti­se­ren­de ka­to­lik – i mod­sa­et­ning til mus­lim. For her ser vi en øget re­li­gi­ø­si­tet blandt net­op den yn­gre ge­ne­ra­tion.«

Al­ders­gen­nem­snit­tet for de fran­ske prak­ti­se­ren­de ka­to­lik­ker lig­ger højt. Og det for­sta­er­ker for­nem­mel­sen af at til­hø­re en ik­ke blot tru­et, men li­ge­frem ud­dø­en­de mi­no­ri­tet, for­kla­rer Fourquet.

Han in­si­ste­rer på, at isa­er én be­gi­ven­hed har få­et en helt sa­er­lig be­tyd­ning for de fran­ske ka­to­lik­ker: lik­vi­de­rin­gen af den 86-årige ka­tol­ske sog­ne­pra­est Fa­der Ha­mel i den lil­le lands­by Saint-Étien­ne-du-Ro­u­vray i 2016. Pra­e­sten blev hals­hug­get midt un­der gud­stje­ne­sten for øj­ne­ne af sin al­dren­de nor­man­ni­ske me­nig­hed af to un­ge fransk­fød­te is­la­mi­ster, der hand­le­de på veg­ne af det sel­vud­råb­te voldska­li­fat Is­la­misk Stat.

»For man­ge ka­to­lik­ker krystal­li­se­re­de det­te at­ten­tat he­le si­tu­a­tio­nen i Frank­rig,« for­kla­rer Fourquet.

Han skyn­der sig at til­fø­je, at ki­men til den gry­en­de angst for det, der af den yder­ste høj­re­fløj bli­ver kaldt den sto­re be­folk­nings­ud­skift­ning (le grand rem­pla­ce­ment), blev så­et al­le­re­de i 2015, da den da­va­e­ren­de for­mand for Det fran­ske råd for mus­lim­sk tro, CFCM, tid­li­ge­re rek­tor for pa­ri­ser­moskéen Da­lil Bou­ba­k­eur, fo­re­slog, at man konverterede tom­me kir­ker til moskéer for bed­re at kun­ne hu­se de tu­sind­vis af mus­li­mer, der el­lers er hen­vist til at be­de på ga­den el­ler i mør­ke ka­el­dre. Sam­ti­dig er der of­te ut­ro­lig man­ge tro­en­de mus­li­mer i de ka­tol­ske pri­vatsko­ler, idet de mus­lim­ske sko­lepi­ger her kan føl­ge un­der­vis­nin­gen uden at ta­ge ho­ved­tørkla­e­det af, hvad de el­lers er tvun­get til i de fran­ske fol­ke­sko­ler, hvor re­li­gi­øse sym­bo­ler og be­kla­ed­nings­gen­stan­de har va­e­ret strengt for­budt si­den 2004.

Stem­mer på de høj­re­na­tio­na­le

Jérô­me Fourquet pe­ger på, at ka­to­lik­ker­nes til­ta­gen­de re­li­gi­ø­si­tet og de­res øn­ske om at gø­re sig syn­li­ge og hol­de stand som en pres­set mi­no­ri­tet og­så på­vir­ker den må­de, de stem­mer på. »De ori­en­te­rer sig mod den mest kon­ser­va­ti­ve del af høj­re­fløj­en: I 2017 stem­te 55 pro­cent af de prak­ti­se­ren­de ka­to­lik­ker så­le­des på det bor­ger­li­ge par­ti Les Ré­pu­bli­cains’ er­kla­e­ret ka­tol­ske kan­di­dat François Fil­lon (der sam­let fik blot 19 pro­cent af stem­mer­ne). Men og­så til­slut­nin­gen til det yder­ste høj­re har va­e­ret i va­ekst,« for­kla­rer han.

Så­le­des stem­te he­le 25 pro­cent af ka­to­lik­ker­ne på det høj­re­na­tio­na­li­sti­ske par­ti Front Na­tio­nals kan­di­dat Ma­ri­ne Le Pen i før­ste run­de, mens det ved pra­esi­dentval­get i 2002 blot var om­kring 12 pro­cent af ka­to­lik­ker­ne, der stem­te på hen­des far, høj­re­ek­stre­mi­sten Je­an-Marie Le Pen.

Men mindst li­ge så vig­tigt er det at be­ma­er­ke, at lan­dets bi­skop­per i 2002 op­for­dre­de til, at man ik­ke stem­te på Je­anMa­rie Le Pen i an­den run­de, mens der i fjor in­gen of­fi­ci­el­le ud­ta­lel­ser kom fra den si­de mod hans dat­ter, som gik vi­de­re til an­den run­de mod Em­ma­nu­el Ma­cron. Og her valg­te fi­re ud af ti prak­ti­se­ren­de ka­to­lik­ker da og­så at stem­me på Ma­ri­ne Le Pen. Det er i det­te lys, man skal se den me­get om­dis­ku­te­re­de ta­le, som pra­esi­dent Ma­cron holdt for lan­dets bi­skop­per i april. Her op­for­dre­de pra­esi­den­ten dem di­rek­te til at blan­de sig me­re i po­li­tik og ik­ke blot over­la­de or­det til den ka­tol­ske høj­re­fløj – et bud­skab, der blev kri­ti­se­ret af man­ge som et for­søg på at brin­ge re­li­gion og po­li­tik ta­et­te­re sam­men.

Men så­dan for­hol­der det sig ik­ke, for­kla­rer Fourquet. »Ma­cron har la­ert af sin for­ga­en­ger (so­ci­a­li­sten François Hol­lan­de, red.), at det ik­ke kan be­ta­le sig at yd­my­ge ka­to­lik­ker­ne, som den­ne gjor­de med loven om ho­mo­a­eg­te­ska­ber.« Kal­ku­le­ren­de, jo­vist. Men hvis ik­ke han gør det, ri­si­ke­rer han, at de se­ne­ste års va­ekst i til­slut­nin­gen til Front Na­tio­nal blandt de fran­ske ka­to­lik­ker bli­ver end­nu sta­er­ke­re.

Ik­ke mindst hvis Ma­ri­ne Le Pens nie­ce, Ma­rion Maré­chal (der nu skip­per ef­ter­nav­net Le Pen), be­slut­ter sig for at gø­re po­li­tisk co­me­ba­ck og ri­der ind på den po­li­ti­ske are­na som inkar­na­tio­nen af de yn­gre, høj­re­na­tio­na­li­sti­ske ka­to­lik­ker.

FO­TO: AFP PHOTO/

Ka­tol­ske pra­e­ster er blandt de­mon­stran­ter­ne mod le­ga­li­se­rin­gen af ho­mo­a­eg­te­ska­ber i 2013.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.