Ho­mo re­li­giosus

Weekendavisen - - Opinion -

DE­BAT

Michael Ager­bo Mørch Ph.d.-stu­de­ren­de ved Vri­je Uni­ver­si­teit Am­ster­dam

For no­get tid si­den blev bo­gen Kam­pen om men­ne­sket ud­gi­vet med David Budtz Pedersen, Finn Col­lin og Fre­de­rik Stjer­n­felt som re­dak­tø­rer. Bo­gen be­står af to de­le, hvor den før­ste del op­reg­ner ot­te cen­tra­le men­ne­ske­bil­le­der, som al­le har et forsk­nings­ma­es­sigt ud­gangs­punkt, men som des­u­den gør sig om­fat­ten­de ga­el­den­de i den of­fent­li­ge de­bat og al­me­ne tan­ke­gan­ge. I en sam­let sum er bo­gen et sti­mu­le­ren­de be­kendt­skab, som bå­de ae­g­ger til re­flek­sion og sam­ta­le. Selv om re­dak­tø­rer­ne ind­led­nings­vis ska­er­mer sig ved at fast­slå, at der fin­des ad­skil­li­ge an­dre men­ne­ske­bil­le­der end de her med­ta­ge­de, er der al­li­ge­vel be­ma­er­kel­ses­va­er­digt nok ik­ke blevet plads til en cen­tral fi­gur: ho­mo re­li­giosus (det re­li­gi­øse men­ne­ske). Re­dak­tø­rer­ne for­kla­rer i ind­led­nin­gen – og de har gen­ta­get det fle­re ste­der i den ef­ter­føl­gen­de pres­se­da­ek­ning – at det vil­le kra­e­ve en helt an­den bog at da­ek­ke de man­ge re­li­gi­øse men­ne­ske­fo­re­stil­lin­ger ind. Ta­enk blot på pols­pa­en­din­gen mel­lem ji­ha­dis­me og zen­bud­dhis­me! Men selv om der er god ra­e­son i, at be­stem­te tros­sam­funds op­fat­tel­ser af men­ne­sket ik­ke skal da­ek­kes i net­op den­ne bog, uag­tet at de er mas­sivt til ste­de i bå­de de­bat og tan­ke­gang, så er den me­re nøg­ter­ne, fi­lo­so­fi­ske be­tragt­ning af men­ne­sket som et re­li­gi­øst va­e­sen da na­tur­lig at kort­la­eg­ge. Idéhi­sto­ri­en rum­mer man­ge ek­semp­ler på ta­en­ke­re, der em­fa­tisk frem­ha­e­ver men­ne­skets re­li­gi­øse ten­dens.

Idéhi­sto­risk kan man så­le­des op­reg­ne en ra­ek­ke ind­kreds­nin­ger af ho­mo re­li­giosus: Den gra­e­ske ta­enk­ning hos Pla­ton pe­ger på det gud­dom­me­li­ge som det, der hol­der al­ting sam­men. Hos den krist­ne Au­gustin er Guds sand­hed (ve­ri­tas) for­ud­sat i al­le men­ne­skers be­vidst­hed og er så­le­des et de­fi­ne­ren­de prin­cip. Den tan­ke tra­de­rer og­så op igen­nem den ve­st­li­ge fi­lo­so­fi, så fx Leib­niz kan an­ven­de tan­ken om Guds ek­si­stens som et fa­el­les grund­lag for den men­ne­ske­li­ge au­to­no­mi, der nu er be­gyn­den­de på mo­de i det 17. år­hund­re­de. Descar­tes for­søg­te ik­ke kun at be­vi­se Guds ek­si­stens fi­lo­so­fisk, men an­så Guds ek­si­stens for at va­e­re mu­lig­heds­be­tin­gel­sen for at ta­en­ke det per­fek­te over­ho­ve­det. For Kant var Gud nok først en re­gu­la­tiv idé i den re­ne for­nuft, men i den grad re­elt gen­kom­men i den prak­ti­ske for­nuft, hvor den moral­ske kon­sti­tu­tion var af­ha­en­gig af en al­ma­eg­tig dom­mer. De ty­ske ide­a­li­ster an­så og­så gud­stan­ken for af­gø­ren­de. Iføl­ge He­gel var det uen­de­li­ge nød­ven­digt for over­ho­ve­det at kun­ne ta­en­ke det en­de­li­ge, og for Fi­ch­te var Gud nød­ven­dig for over­ho­ve­det at mu­lig­gø­re re­flek­siv be­vidst­hed. Og­så re­li­gions­kri­ti­ke­re som Marx, Feu­er­bach og Freud an­så men­ne­sket som fun­da­men­talt, re­li­gi­øst pro­du­ce­ren­de af for­skel­li­ge år­sa­ger. Uag­tet at de vil­le af­slø­re re­li­gion som bla­end­va­erk, un­der­stre­ger de­res te­o­ri­er, at men­ne­sket er ret­tet mod trans­cen­den­sen. For ek­sem­pel Marx, der tal­te om re­li­gion som »Fol­kets opi­um«, som jo net­op pe­ger på den be­vid­ste brug af re­li­gion som en ver­dens­hånd­te­ring. Ny­e­re tids fi­lo­sof­fer tra­ek­ker på sam­me ham­mel – ek­sem­pel­vis Witt­genste­in, der tal­te om men­ne­sket som et »ce­re­mo­ni­elt dyr«, hvis re­li­gi­øse ten­dens ik­ke blot kan for­kla­res bi­o­lo­gisk (som ho­mo sa­pi­ens).

Men det er idéhi­sto­risk. Et krav i bo­gen er og­så, at men­ne­ske­bil­le­der­ne skal va­e­re på spil i mo­der­ne de­bat og tan­ke­gang. Det er ho­mo re­li­giosus og­så. Et ek­sem­pel er Hu­ma­ni­stisk Sam­fund, der trods sit atei­sti­ske livs­syn pla­e­de­rer for are­li­gi­øse ri­tu­a­ler, net­op for­di men­ne­sket er sym­bol­pro­du­ce­ren­de. Et an­det ek­sem­pel er de man­ge – og­så se­ku­la­e­re – for­ta­le­re for, at vi skal til­la­de be­de­rum på ud­dan­nel­ses­ste­der, re­li­gi­øs be­kla­ed­ning i det of­fent­li­ge rum og om­ska­e­ring af dren­ge i sa­er­ligt mus­lim­ske og jø­di­ske sam­men­ha­en­ge – alt sam­men ud fra den op­fat­tel­se, at men­ne­sket tri­ves bedst med en grund­la­eg­gen­de ori­en­te­ring i li­vet, som of­te ta­ger et re­li­gi­øst af­sa­et. Et tred­je ek­sem­pel er den ind­fly­del­ses­ri­ge, pa­e­da­go­gi­ske ta­en­ker Gert Bies­ta, som ar­gu­men­te­rer for, at »det trans­cen­den­te« skal va­e­re en na­tur­lig del af børns op­va­ekst. Uden at ta­ge én re­li­gions part, men for at syn­lig­gø­re, at men­ne­sker flest ori­en­te­rer sig ud fra re­li­gion og re­li­gi­øse er­fa­rin­ger. For det fjer­de af­spej­les det og­så in­sti­tu­tio­nelt, hvor FNs men­ne­ske­ret­tig­hed­ser­kla­e­ring em­fa­tisk un­der­stre­ger men­ne­skets ret til re­li­gions­fri­hed; na­tur­lig­vis for­di det er helt af­gø­ren­de for man­ge men­ne­sker (jf. art. 18). Li­sten kun­ne uden pro­ble­mer ud­vi­des. Ho­mo re­li­giosus er et vig­tigt, ud­bredt og syn­ligt men­ne­ske­bil­le­de med en fro­dig idéhi­sto­rie, en ak­tu­el plads i de­bat­ten og end­da in­sti­tu­tio­nel­le af­kast. Den kun­ne med for­del va­e­re be­skre­vet blandt de ot­te an­dre in­ter­es­san­te an­tro­po­lo­gi­er i bo­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.