»Ge­o­lo­gi­en er en ond­skabs­fuld på­min­del­se om, hvad tid er. Den gør pQ ÀORVRÀVN ©

Weekendavisen - - Kultur - KORREKTUR: FLEM­M­ING GERTZ

DA Ed Rus­cha be­gynd­te som kunst­ner, fik han trykt et vi­sit­kort med sit navn på, EDWARD RUS­CHA, hvor ud­ta­len ne­de­nun­der var an­gi­vet i lydskrift: ED-WERD REW-SHAY. Igen bli­ver folk gjort op­ma­er­k­som­me på an­det end skrift­bil­le­det. Og­så ly­den er med. Jeg spør­ger ham, om han ta­enk­te på det som et va­erk? »Jeg vil kal­de det ef­ter­la­den­ska­bet. Det er uden for mit va­erk. Det var en må­de at la­ve sjov på, na­e­sten som når man mø­der no­gen, man ken­der, og slår dem på skul­de­ren og si­ger – Hey, good boy. Det er ik­ke ment som no­get, der skal for­kla­re el­ler ka­ste lys over min kunst. Det me­ste af mit ar­bej­de er ma­le­ri­er, fo­to­gra­fi­er, teg­nin­ger, tryk, i den bold­ga­de.«

– Jeg ta­enk­te ba­re på det, for­di du in­ter­es­se­rer dig for den ek­stre­me de­tal­je, for sted, him­mel og lyd, ik­ke mindst. Hvor kom­mer det fra, har det no­get at gø­re med at kom­me fra pe­ri­fe­ri­en, din iden­ti­tet, Okla­ho­ma? Har du aen­dret dit navn, da du be­gynd­te som kunst­ner? »At rej­se til en stør­re by og la­eg­ge no­get, der kun­ne va­e­re blevet et trist liv, bag sig, var be­tyd­nings­fuldt for mig. At bli­ve del af en sce­ne. Tan­ken om at ta­ge til Ca­li­for­ni­en var for la­ek­ker, na­er­mest som at ta­ge til en øde ø, et sted jeg ik­ke hav­de va­e­ret før. Så jeg lag­de Okla­ho­ma bag mig, men i øv­rigt ta­ger jeg sta­dig til­ba­ge der­til, og jeg ser det med sort­hvi­de øj­ne, jeg ser det i hi­sto­risk per­spek­tiv, for­di jeg for­lod det i 1950rne.

Det, jeg for­lod, var me­get én­di­men­sio­nalt. Det liv, jeg kom til, var man­ge­far­vet, der var man­ge aspek­ter, der var kunst og mu­sik og kul­tur og ve­ge­ta­tion, pal­me­tra­e­er, hvor Okla­ho­ma var fladt.«

– Det sted, man kom­mer fra, er vig­tigt. Din fø­de­by Omaha. Man kan en­ten flyg­te el­ler om­fav­ne hi­sto­ri­en, og jeg har al­tid ta­enkt, at ame­ri­ka­ne­re hav­de en let­te­re til­gang til iden­ti­tets­dan­nel­sen end eu­ro­pa­e­e­re. De har li­ge­som kun­net slå en streg over de­res for­tid og be­gyn­de et nyt sted. Ør­ke­nen for ek­sem­pel. Din kunst rum­mer det he­le. Du er ik­ke kun en L.A.-kunst­ner. Du er så me­get an­det end det? »Jeg vok­se­de op i det, man kal­der The Dust Bowl, hvor der var for­fa­er­de­li­ge vind­stød, der kun­ne fjer­ne jord­lag og bla­e­se det he­le va­ek. En mas­se land­ma­end gik fal­lit og tog til Ca­li­for­ni­en for at ar­bej­de i mar­ker­ne. Jeg så det ske, da jeg var 10-15 år gam­mel, og de la­ve­de film om det, sort-hvi­de film. De kald­te dem Oaki­es. Så jeg ta­en­ker sta­dig på mig selv som en Oakie. For mig er der stor me­ning med og skønhed i det land­skab, jeg for­lod, selv i den kul­tur jeg for­lod, men at for­la­de den var og­så vig­tigt for mig. Jeg kun­ne se, at der ik­ke var plads i den kul­tur til po­esi og kunst. Så Ca­li­for­ni­en var en stør­re ting, og hvis jeg var ta­get til Chi­ca­go el­ler New York el­ler no­get an­det, vil­le det va­e­re det sam­me, jeg vil­le si­ge Wauw, The Big Ci­ty, New York vil­le ha­ve va­e­ret stort, men jeg valg­te alt­så Ca­li­for­ni­en. Jeg tror, det alt sam­men kan ko­ges ned til én ting: Pal­me­tra­e­er. Der er in­gen pal­mer i Okla­ho­ma. Haha. Jeg tror, det var pal­mer­ne og ja­zzmu­sik­ken, de hav­de hot rods, spe­ci­al­la­ve­de bi­ler, det var et stort, kul­tu­relt spørgs­mål for mig, så det var nok end­nu en år­sag til, at jeg rej­ste hjem­me­fra.«

TI­DEN er ved at va­e­re gå­et, han skal vi­de­re i pro­gram­met. Jeg spør­ger, hvad hans fora­el­dre la­ve­de?

»Min far var for­sik­rings­mand, min mor var hjem­me­gå­en­de hus­mor. Hun op­for­dre­de mig til at ta­en­ke an­der­le­des, så hun var in­ter­es­se­ret i, at jeg kom på kunstsko­le. Min far var for kon­ven­tio­nel og syn­tes, jeg skul­le få en prak­tisk ud­dan­nel­se og få et ar­bej­de.«

– Men det gjor­de du jo?

»Ja, først blev jeg skil­te­ma­ler. Men han kun­ne ik­ke li­de den kunstsko­le, jeg fre­kven­te­re­de, før han fandt ud af, at den var un­der­støt­tet af Walt Dis­ney.« Han ler.

– I din kunst er du ik­ke pri­vat, men al­li­ge­vel er det ty­de­lig­vis din egen ver­den, din bag­grund du tra­ek­ker på?

»Me­get of­te bli­ver jeg min­det om, at der er fle­re må­der at an­skue ting på. Før in­ter­viewet na­evn­te du de my­rer, jeg har teg­net, og jeg ta­en­ker på mu­si­ke­ren Cap­tain Be­ef­heart, da de spurg­te ham: Hvad er mu­sik? Og han sag­de: Sor­te my­rer på hvidt pa­pir. Haha!«

– Han var ma­ler og hav­de må­ske set di­ne ma­le­ri­er?

»Ja, må­ske. Jeg har et par af hans ma­le­ri­er.« – Jeg har reg­net med mi­ne øj­ne, mi­ne fø­lel­ser, jeg ser og ta­en­ker og ser igen på dit va­erk. Der er ting, jeg har glemt, som en­gang be­tød no­get for mig. Nu ser jeg no­get nyt. Jeg er fra 1961. »Si­ger du 1961? Oh, det var den­gang, jeg be­søg­te Kø­ben­havn. Jeg kom her i 1961 for at se. Jeg kom til Eu­ro­pa og tog rundt, så langt øst­på som til Ju­goslavi­en, Wi­en, Tys­kland og Frank­rig. Spa­ni­en, Portu­gal. Ir­land, Eng­land og op til Sve­ri­ge og Dan­mark, Hol­land. Det var en seks, syv, ot­te må­ne­ders tur, og jeg hav­de al­drig va­e­ret her før, så det var en stor op­le­vel­se. Stor op­le­vel­se.«

– Du har al­drig brugt den tur i di­ne va­er­ker, men du er op­ta­get af års­tal. Nog­le af di­ne va­er­ker er re­ne års­tal?

»Ja, 1984. Jeg be­gynd­te som skil­te­ma­ler, og der var ik­ke plads til kre­a­ti­vi­tet i den bran­che, men jeg kun­ne li­de at la­ve bog­sta­ver og den slags, men jeg kom ik­ke vi­de­re ad den vej.«

– Det er in­ter­es­sant, at dit va­erk 1984 er la­vet i 1967, og der er og­så ma­let en lil­le flue ind?

»Ja, det er li­ge­som med de oli­ven.«

– Hav­de du flu­er i ate­li­e­ret?

»Helt sik­kert, men de ge­ne­re­de mig al­drig,« si­ger Rus­cha og rej­ser sig og ta­ger af­sked med sin tør­re lat­ter.

»Haha.«

Erik St­ef­fen­sen er bil­led­kunst­ner og forfatter, se­ne­st til bo­gen At tra­ek­ke en streg. Per Kir­ke­by – liv og va­erk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.