Ukr­udt på me­nu­en

Weekendavisen - - Kultur - LAY­OUT: LINDA BALLE Af ASKE MUNCK

EN af de ting, jeg sav­ner mest ved at bo i by­en, er en stor ha­ve. En ka­em­pe pla­e­ne, hvor man kan le­ge med bør­ne­ne, sla­en­ge sig i so­len og hol­de ufor­mel­le sam­men­kom­ster med ven­ner og fa­mi­lie. For stor ha­ve har nor­malt og­så den ind­byg­ge­de, men of­te un­der­vur­de­re­de bonus, at den er fuld af ukr­udt. Og ukr­udt er en na­e­sten uudtøm­me­lig kil­de til fy­ri­ge, vi­ta­min­hol­di­ge og over­ra­sken­de indslag i sa­la­ter, ju­i­cer og sau­cer.

Jeg til­brag­te stort set sam­ful­de barn­dom­mens som­re på mi­ne fora­el­dres øde­gård i Sve­ri­ge, og her ka­em­pe­de vi pligt­skyl­digt mod bra­en­de­na­el­der­ne ved at ae­de os gen­nem øds­le ma­eng­der sup­pe kogt på den svi­den­de sav­tak­ke­de fa­et­ter – man­ge år før den nye nor­di­ske køk­ken­re­vo­lu­tion gjor­de det mo­der­ne. Nu ind­by­der Dan­marks bizart tryk­ken­de som­mer­dy­ne må­ske ik­ke til sup­pe for ti­den, men i ste­det kan man va­el­te na­el­der­ne i friskpres­set ju­i­ce, hvor de er et glim­ren­de – og gra­tis – al­ter­na­tiv til spi­nat. Tag et par hånd­ful­de (med hand­sker) af plan­ter­nes øver­ste skud (cir­ka ti cen­ti­me­ter). Skyl dem grun­digt og smid dem i ju­i­ce­ren (brug en tang) sam­men med fi­re ae­b­ler, en god knold in­ge­fa­er og lidt ci­tron el­ler li­me. Pud­sigt nok blev jeg min­det om min skån­ske barn­dom, da jeg for­le­den var en smut­tur i Mal­mø, hvor jeg be­søg­te det lo­ka­le kuli­na­ri­ske ora­kel Jör­gan Lloyds un­der­spil­le­de, men pivskar­pe vels­magstem­pel Lyran. Her di­ske­de han op med fla­ek­ke­de gu­le­rød­der fra Sim­ris­hamn, der lå i en for­ry­gen­de en­kel bra­en­de­na­el­desau­ce, som han la­ve­de ved først at svit­se na­el­der­ne over åben ild i et fint­ma­sket dørslag, hvor­ef­ter han knu­ste dem, vend­te dem i bru­net smør og blen­de­de dem med pinje­ker­ner. En­kelt, men him­melsk.

Har man in­gen bra­en­de­na­el­der, skal man ik­ke fortviv­le. For og­så skval­der­kål og ma­el­kebøt­ter kan gø­re for­trin­lig fyl­dest i så godt som et­hvert må­l­tid.

De fri­ske skud af skval­der­kål er go­de i sa­la­ter: Og man kan pas­sen­de smi­de dem sam­men med et fin­delt hjer­tesa­lat­ho­ved, idet skval­der­kå­lens lidt pe­bre­de ka­rak­ter gi­ver et hvast mod­spil til hjer­tesa­la­tens of­te sød­li­ge­re smag­sto­ner (og så hja­el­per skval­der­kå­len an­gi­ve­ligt mod for­stop­pel­se).

Tag et sødt og saf­tigt ae­b­le, hak det fint og kom det i sa­la­ten sam­men med lidt mozza­rel­la efter be­hag. Tilsa­et en god hånd­fuld val­nød­der og pøs oli­veno­lie (el­ler en ha­stigt sam­men­rørt vi­nai­g­ret­te) over he­le her­lig­he­den. Pynt even­tu­elt med fri­ske bel­lis og ma­erk, hvor­dan høj­re hånd na­er­mest af sig selv ra­ek­ker ud efter et glas ter­ras­se­vin. Li­ge så godt som skval­der­kål er ma­el­kebøt­ter, som folk og­så spi­ser med stor vel­lyst i Frank­rig. Le pis­sen­lit (der og­så hed­der lø­ve­tand el­ler dent-de-li­on, hvil­ket i øv­rigt er den ety­mo­lo­gi­ske op­rin­del­se af det en­gel­ske navn Dan­de­li­on) er et vel­kendt na­tur­la­e­ge­mid­del, der gav­ner så­vel le­ver som gal­de­bla­e­re og der­for ind­går som en fast del af di­a­e­ten man­ge ste­der på lan­det i Frank­rig. Hvis man pluk­ker en god hånd­fuld af de fri­ske bla­de, skyl­ler og slyn­ger dem godt, er der plud­se­lig in­gen grund til at bru­ge pen­ge på sen­nep­skål (ruco­la), idet ma­el­kebøt­ter­ne har lidt af den sam­me bit­ter­hed, der går glim­ren­de i spa­end med lidt stegt pan­cet­ta, par­mesan­fla­ger og oli­veno­lie.

Jeg har sta­dig til go­de at la­ve ma­el­kebøt­te­vin, som Ray Brad­bury be­skri­ver så le­ven­de i sin ro­man med den pas­sen­de ti­tel Dan­de­li­on Wi­ne fra 1957, hvor ma­el­kebøt­te­vi­nen bli­ver et me­ta­forisk destil­lat af al­le som­me­rens gla­e­der. Man bør i øv­rigt kun pluk­ke dem i sin egen ha­ve el­ler ste­der, hvor man ved, der ik­ke er blevet sprøjtet, og som Ray Brad­bury skri­ver som et il­de var­sel om gly­fo­sa­tens (ukr­udts­mid­let Ro­un­dup) frem­ti­di­ge dra­e­ben­de ef­fekt på bi­er­ne:

»Gra­es­set vok­ser så ta­et, at det kva­e­ler bå­de klø­ve­re og ma­el­kebøt­ter. ’Go­de

Gud i Him­me­len!’ Det be­ty­der in­gen ma­el­kebøt­te­vin til na­e­ste år. Og og­så at in­gen bi­er vil kryd­se vor grund. Du må va­e­re gal, søn.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.