Sølv­regn

Weekendavisen - - Kultur - Af PE­TER FRIIS MØL­LER KORREKTUR: LIS­BETH RINDHOLT

OVER­RA­SKEN­DE man­ge ste­der i by­er, par­ker og ha­ver har man si­den sidst i maj må­ned kun­net se et trae med fin­ne­de, rund­ag­ti­ge bla­de blom­stre med tal­ri­ge ha­en­gen­de kla­ser af hvi­de ae­r­te­blom­ster. Det er ro­bi­ni­en, Ro­bi­nia pseu­do­a­ca­cia, og­så kal­det falsk aka­cie. Ken­de­re af gul­dregn og blå­regn vil sik­kert straks kun­ne se den ae­r­te­blom­stren­de fa­mi­li­e­lig­hed – og må­ske i pagt med den­ne me­ne, at de to oven­na­evn­te, hen­holds­vis lidt in­tet­si­gen­de og no­get nedsa­et­ten­de nav­ne, bur­de er­stat­tes af el­ler sup­ple­res med et »sølv­regn« el­ler må­ske li­ge­frem: »plat­in­regn«. På lat­in vil den dog uden tvivl fort­sat ba­e­re sla­egts­nav­net Ro­bi­nia; det navn som Lin­né i sin tid gav den til ha­ed­ring af den fran­ske gart­ner og kon­ge­li­ge ha­ve­in­spek­tør Je­an Ro­bin, der i be­gyn­del­sen af 1600-tal­let an­vend­te ar­ten i Pa­ris. Det står dog ik­ke helt klart, om Ro­bin fik frø el­ler plan­ter di­rek­te fra tra­e­ets hje­megn i det øst­li­ge USA el­ler via fag­fa­el­len Jo­hn Tra­descant i Eng­land. I Dan­mark er den og­så tid­ligt på fa­er­de, al­le­re­de i 1655. Vi har end­da sta­dig fle­re sto­re og flot­te ek­sem­pla­rer samt gam­le ef­ter­kom­me­re af nog­le af de før­ste. Nor­malt er ro­bi­ni­en nok det by- og park­trae, der sprin­ger al­ler­se­ne­st ud. Of­te tø­ver den så la­en­ge, at man tror, at tra­e­et er dødt. Da el­me­sy­gen ra­se­de al­ler­va­erst, tro­e­de man­ge umid­del­bart, at det­te gråog fu­re­bar­ke­de trae blot var end­nu en el­me­sy­ged­ra­ebt elm – og brok­ke­de sig over, at det ik­ke var blevet fjer­net. I hvert fald ind­til tra­e­et så småt be­gynd­te at grøn­nes et godt styk­ke in­de i maj må­ned.

Det er sta­dig et af de se­ne­ste tra­e­er i den ud­springs- og blom­strings­bøl­ge, der smukt rul­ler gen­nem lan­det fra april må­ned og frem. I år har tro­pe­var­men blot frem­skyn­det pro­ces­sen med ad­skil­li­ge uger hos stort set al­le tra­e­er og bu­ske i ha­ve, by og land­skab. I år blom­stre­de den na­e­sten på det tids­punkt, hvor den nor­malt ple­jer at vi­se de før­ste bla­de. Ro­bi­ni­en er med men­ne­skets hja­elp blevet ud­bredt over sto­re de­le af klo­den, hvor den tje­ner som bå­de pryd­trae og ved­pro­du­cent. Det an­slås, at der på ver­dens­plan fin­des om­kring to mil­li­o­ner hektar ro­bi­nie­plan­ta­ge, hvoraf højst om­kring 100 hektar i de dan­ske sko­ve. Hos os er den dog sta­dig mest et pryd­trae.

Sted­vis er den så va­ekst- og livs­kraf­tig, at den be­trag­tes som in­va­siv. Det skyl­des blandt an­det dens ev­ne til at sa­et­te kraf­ti­ge og sta­er­ke rod- og stødskud, der gør, at den kan va­e­re tem­me­lig sva­er at slip­pe af med igen, hvor den først er ind­bragt. Det er blandt an­det til­fa­el­det fle­re ste­der i Mel­lemog Øst­eu­ro­pa. Til gen­ga­eld kan den dri­ves sy­ste­ma­tisk som sta­ev­nings­skov, hvor man kan hø­ste i det na­e­sten uen­de­li­ge uden at skul­le så el­ler plan­te.

Ro­bi­nie er gif­tig, men ik­ke så far­lig som gul­dregn. Ved­det er hårdt og va­rigt, og på trods af en ik­ke helt ret va­ekst er det et va­er­di­fuldt og hold­bart al­ter­na­tiv til det end­nu me­re gif­ti­ge og mil­jøpro­ble­ma­ti­ske, try­kim­pra­eg­ne­re­de trae. Når stol­per og pa­e­le af ro­bi­nie­trae efter år­ti­ers for­løb måt­te va­e­re udtjen­te, kan de bru­ges som bra­en­de, mens det tung­me­tal­hol­di­ge try­kim­pra­eg­ne­re­de trae om­hyg­ge­ligt må sam­les ind og af­le­ve­res til gif­taf­falds­hånd­te­ring.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.