Tour de for­ce i for­tid og frem­tid

Ri­ga har få­et sin egen nye, højt­pro­fi­le­re­de kunst­bien­na­le. Og der er bå­de mor­som­me, rø­ren­de og tan­ke­va­ek­ken­de va­er­ker. Fra en fik­tiv rut­sje­ba­ne med dø­de­lig ac­ce­le­ra­tion til sa­e­re sam­lin­ger i mør­ke rum.

Weekendavisen - - Kultur - Af MET­TE SANDBYE /$<287 0$, %5,77 %(517 -(16(1 .255(.785 /,6%(7+ 5,1'+2/7

en vi­deo af den hol­land­ske kunst­ner Mela­nie Bo­na­jo mø­der man en hånd­fuld na­e­sten 100-årige på et ple­je­hjem. De forta­el­ler le­ven­de om en dag­lig­dag, hvor al­ting bli­ver me­re ef­fek­tivt, me­ka­ni­se­ret og let­te­re, men hvor de sav­ner fy­sisk be­rø­ring og at kom­me lidt ud i na­tu­ren. I en gym­na­stiksal står en stri­be yn­gre men­ne­sker og hol­der skil­te i vej­ret, som en sam­let re­gi­strant over en ma­eng­de af de tek­no­lo­gi­ske frem­brin­gel­ser, de gam­le har op­le­vet i ny­e­re tid: Klo­ning, In­ter­net, E-bay, Second Li­fe, Fa­ce­book.

Pro­g­ress vs Re­gress hed­der den bå­de mor­som­me, rø­ren­de og tan­ke­va­ek­ken­de vi­deo, som me­get godt ind­kaps­ler ho­ved­te­ma­et for den nye bien­na­le for in­ter­na­tio­nal sam­tids­kunst, RIBOCA, der åb­ne­de i Let­lands ho­ved­stad Ri­ga, i lør­dags.

Der åb­ner he­le ti­den nye kunst­bien­na­ler og -festi­va­ler rundt­om­kring. Men i Ri­ga sat­ser de stort og in­ter­na­tio­nalt fra star­ten med 104 kunst­ne­re og kunst­ner­grup­per for­delt over ot­te ud­stil­lings­ste­der. Pro­fi­len kan min­de om det, vi mø­der på Do­cu­men­ta i Kas­sel, der fin­der sted hvert fem­te år.

RIBOCA har hy­ret den gra­e­ske, bel­gisk­ba­se­re­de, er­far­ne ku­ra­tor Ka­te­ri­na Gre­gos som chef­ku­ra­tor (hen­de der blandt an­det ku­ra­te­re­de den dan­ske pavil­lon i Ve­ne­dig i 2011 med en in­ter­na­tio­nal grup­pe­ud­stil­ling om yt­rings­fri­hed), og hun har valgt dan­ske Sol­vej Helweg Ove­sen som med­ku­ra­tor. Gre­gos har kaldt bien­na­len Eve­ryt­hing Was Fore­ver, Un­til It Was No Mo­re, der og­så er tit­len på en bog af Ale­xei Yur­chak. Den hand­ler om Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud og den ud­vik­ling, re­gio­nen i re­kord­fart har gen­nem­le­vet. Det er­kla­e­re­de ae­rin­de er at ka­ste lys på re­gio­nens man­ge frem­ra­gen­de kunst­ne­re. 70 pro­cent af del­ta­ger­ne stam­mer fra de bal­ti­ske lan­de og Øster­sø­re­gio­nen, her­af dan­ske nav­ne som Ja­cob Kir­ke­gaard, Stine Marie Ja­cob­sen og Han­nah An­bert.

Der ta­ges af­sa­et i re­gio­nens ak­tu­el­le kul­tur, men Gre­gos fo­ku­se­rer sam­ti­dig i sit valg af va­er­ker og kunst­ne­re på de glo­ba­le po­li­ti­ske, øko­no­mi­ske, iden­ti­tetskul­tu­rel­le og na­tur­re­la­te­re­de for­an­drin­ger, som vi gen­nem­le­ver li­ge nu og her. Det ly­der for så vidt som no­get, vi har set før. Hvil­ken sam­tids­ud­stil­ling de se­ne­re år har ik­ke hand­let om det?

Men Gre­gos’ greb, der ab­so­lut gør bien­na­len til en rej­se va­erd, er for det før­ste, at hun ik­ke blot pra­e­sen­te­rer os for en po­se blan­de­de stjer­ne­bol­sjer fra he­le ver­den, men som sagt fo­ku­se­rer på re­gio­nens kunst­ne­re. For det an­det, og me­re vig­tigt, har hun byg­get bien­na­len op som én sam­let forta­el­ling med ot­te te­ma­ti­ske »sta­tio­ner«, som det an­be­fa­les, at man ta­ger i ra­ek­ke­føl­ge. Det fun­ge­rer va­el­dig godt.

IVI kom­mer for­bi me­re el­ler min­dre ned­lag­te og for­fald­ne fa­brik­ker, la­ger­hal­ler, hav­ne­an­la­eg og des­li­ge, som har få­et en over­ha­ling i an­led­ning af bien­na­len. Før­ste sta­tion, den stør­ste ud­stil­ling, er Let­lands Uni­ver­si­tets tid­li­ge­re bi­o­lo­gi­ske faku­l­tet. Her fo­ku­se­res på en bred drøf­tel­se af vi­den­ska­bens frem­skridt fra Lynn Her­s­ch­man-Le­e­sons un­der­sø­gel­ser af dna-for­søg, hvor en flue mu­te­res med en vand­mand, til Cle­ment von We­de­mey­ers fa­sci­ne­ren­de vi­deo­in­stal­la­tion, der un­der­sø­ger, hvor­dan alt fra Hol­lywood­film, over com­pu­ter­spils­in­du­stri­en til de­mon­stra­tions­film for po­li­tiets ’crowd con­trol’ ar­bej­der med di­gi­talt frem­brag­te, kun­sti­ge men­ne­ske­mas­ser. Der er, som på an­dre sam­tids­ud­stil­lin­ger, rig­tigt man­ge vi­deo­er, men de fle­ste er va­erd at bru­ge tid på.

Lo­ka­tio­ner­ne er i sig selv og­så en at­trak­tions­kraft ved bien­na­len. Det ned­lag­te skram­le­de faku­l­tet hu­ser i dag nog­le un­der­ligt ana­kro­ni­sti­ske og me­get stø­ve­de mu­se­er for zoo­lo­gi, bo­ta­nik og ke­mi, som fle­re af kunst­ner­ne ar­bej­der di­rek­te vi­de­re på. Hos Mark Dion in­vi­te­res vi til at op­le­ve de sa­e­re sam­lin­ger og hans ind­greb i dem i mør­ke med en svag lom­me­lyg­te, mens Sis­sel To­laas har in­stal­le­ret et la­bo­ra­to­ri­um til kun­stigt kon­cen­tre­ret si­mu­la­tion af re­gio­nens lug­te. Na­e­ste stop fin­der sted i en ka­em­pe­lej­lig­hed midt på Ri­gas sto­re bou­le­vard, der om­kran­ser den bro­stens­belag­te og me­get char­me­ren­de gam­le by­del. Lej­lig­he­den ek­ko­er af stor­heds­ti­den fra dens før­ste ejer om­kring år 1900 med ly­se­kro­ner og par­ket­gul­ve til Sov­jet­ti­dens små us­le kor­ri­dor­lej­lig­he­der til man­ge fa­mi­li­er. Nu står den tom og for­fal­den hen, som en stor del af byg­ge­mas­sen sta­dig gør det i Ri­ga, der el­lers på man­ge an­dre må­der lig­ner en­hver an­den mo­der­ne eu­ro­pa­ei­sk stor­by med ’cor­pora­te’ højhu­se og BMW-for­hand­le­re. Al­le va­er­ker her hand­ler om by- og bo­li­g­ud­vik­ling i Post-Sov­jet­ti­den.

INDUSTRIHAVNEN i by­ens ud­kant, som har lig­get brak si­den Sov­je­te­po­kens af­slut­ning, er som så man­ge af bien­na­lens for­fald­ne lo­ka­tio­ner på vej til at ud­vik­le sig til et nyt dy­na­misk sted for kunst, kul­tur og iva­er­ksa­et­te­ri.

Det ga­el­der og­så den ned­lag­te slik­fa­brik, hvor det tek­no­lo­gi­ske frem­skridts glo­balt hy­pe­rac­ce­le­re­ren­de tem­po er te­ma­et. Det er her, vi­deo­en med ple­je­hjems­be­bo­er­ne hol­der til. Her fin­der man og­så den na­e­sten nyud­dan­ne­de dan­ske kunst­ner Han­nah An­berts flot­te in­stal­la­tion af hjem­me­sy­e­de ’uni­for­mer’, der mi­mer no­get, der skal va­e­re ef­fek­tivt og prak­tisk, men så sam­ti­dig punk­te­res. Sol­da­ter­u­ni­for­men har et langt kjo­les­kørt, plast­for­kla­e­det er om­kran­set med pels og sla­e­ber hen ad jor­den. Her mø­der vi va­er­ker, der te­ma­ti­se­rer big da­ta, al­go­rit­me højfre­kvens­han­del og stress.

Det ly­der må­ske tørt, men of­te er det – som i Bo­ja­nos pen­sio­ni­stvi­deo og An­berts kostu­mer – gen­nem­ført med hu­mor. En lyd­kako­fo­ni af op­la­e­ste e-mail-be­ske­der med dår­li­ge und­skyld­nin­ger for ik­ke li­ge at ha­ve sva­ret hur­tigt til­ba­ge, en mo­del af en fik­tiv ti­vo­li-rut­sje­ba­ne, der ac­ce­le­re­rer så hur­tigt, at man dør af det. I en an­den sta­tion på ru­ten har Sven Jon­ne in­ter­viewet en mas­se men­ne­sker, der sim­pelt­hen har valgt at tjek­ke ud fra sam­fun­dets krav og stå af ra­e­set, og så­le­des en­der ru­ten i nog­le me­re per­son­ligt ori­en­te­re­de og ek­si­sten­ti­el­le va­er­ker.

Ri­ga lig­ger kun en kort Á\YHWXU IUD 'DQPDUN og det kan an­be­fa­les at ta­ge på rund­t­ur i Gre­gos sta­er­kt ku­ra­te­re­de og fo­ku­se­re­de for­tolk­ning af nog­le af sam­ti­dens ak­tu­el­le ud­for­drin­ger.

BIEN­NA­LEN er blevet til på ini­ti­a­tiv fra en ung kvin­de med rus­sisk-li­tau­isk bag­grund, Ag­niya Mir­gor­od­skaya, og den er stort set be­talt af hen­des ho­ved­ri­ge rus­si­ske far. Ale­ne af den grund har der op til åb­nin­gen va­e­ret en del skep­sis el­ler li­ge­frem mod­vil­je mod den lo­kalt. Dog hjalp det lidt på en­tu­si­as­men, da Ka­te­ri­na Gre­gos kom om­bord som ku­ra­tor for halvan­det år si­den, og man og­så har kun­net se en for­del i, at bien­na­len ik­ke har su­get pen­ge ud af de ma­gre lo­ka­le kunst­støt­te­kas­ser.

I år fejres 100-året for Let­lands før­ste be­fri­el­se fra zar­re­gi­met, hvil­ket var den of­fi­ci­el­le grund til, at by­ens etab­le­re­de kunst­mu­se­er ik­ke hav­de plads til at hu­se de­le af bien­na­len. De hav­de nem­lig al­le­re­de plan­lagt de­res selv­sta­en­dig­heds­pro­gram. Men det er blevet en styr­ke, at den fin­der sted på al­le dis­se mysti­ske og halv­for­fald­ne gem­te og glem­te lo­ka­tio­ner. Ene­ste mi­nus er, at der er langt mel­lem de ot­te stop, så det kan an­be­fa­les at le­je cyk­ler, med­min­dre man vil ta­ge taxa el­ler for­la­de sig på of­fent­lig trans­port. Til åb­nings­fe­sten på Ri­gas Kun­sta­ka­de­mi vir­ke­de det til, at de lo­ka­le nu om­fav­ne­de den nye bien­na­le. Men den har og­så et højt kva­li­ta­tivt ni­veau, og va­er­ker­ne er enormt pro­fes­sio­nelt in­stal­le­ret med hja­elp fra det team, der og­så stod for den del af Do­cu­men­ta, der sid­ste år var ud­li­ci­te­ret til At­hen. Ri­ga lig­ger kun en kort fly­ve­tur fra Dan­mark, og det kan ab­so­lut an­be­fa­les at ta­ge på rund­t­ur i Gre­gos’ sta­er­kt ku­ra­te­re­de og fo­ku­se­re­de for­tolk­ning af nog­le af sam­ti­dens ak­tu­el­le ud­for­drin­ger. Set gen­nem en hel mas­se kend­te og ukend­te kunst­ne­res go­de va­er­ker.

RIBOCA, Ri­ga In­ter­na­tio­nal Bien­ni­al of Con­tem­porary Art. Til 28. ok­to­ber. 12 eu­ro. Ons. 10-18, to.+fre. 13-20, lør.+søn. 11-20. Luk­ket man. og tirs. www.ri­ga­bien­ni­al.com

Fra Bre­men Stads­mu­si­kan­ter­ne

Ri­ga er ven­skabs­by med Bre­men. In­spi­re­ret af by­ens be­røm­te skul­p­tur har Maar­ten Van­den Eyn­de for­tol­ket ud­vik­lin­gen af de mo­der­ne in­du­stri­pro­duk­ter, som blev pro­du­ce­ret i Ri­ga og solgt til he­le Sov­je­tu­ni­o­nen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.