Så­dan bur­de vir­ke­lig­he­den ly­de

Ba­ne­bry­de­re fra 1960er­ne i skarp ser­ve­ring.

Weekendavisen - - Kultur - Af PE­TER JOHANNES ERICHSEN

t høj­de­punkt i den sprink­len­de su­per­so­ni­ske KLANG-festi­val for ny mu­sik blev den af­ten i DR Kon­cert­hu­sets Stu­die 2, hvor så emi­nen­te kra­ef­ter som The­a­tre of Voi­ces, DR Vo­kalEn­sem­blet og DR Sym­fo­niOr­ke­stret sam­le­de sig om to af mo­der­nis­mens klas­si­ke­re, di­ri­ge­ret af Fran­ck Ol­lu og il­lu­mi­ne­ret af Ja­cob F. Schok­king og Hol­land Hou­se.

Ved sam­men­stil­lin­gen af kom­po­ni­ster­ne Lou­is An­dri­es­sen og Luci­a­no Be­rio ta­en­ker man i et glimt på to eksor­bi­tan­te til­fø­jel­ser til ita­li­ensk kul­tur, hol­land­ske An­dri­es­sens kon­se­kven­te Mus­so­li­ni-eksorcis­me, hvor en ta­le af Il Du­ce smi­des i en lyd­kva­ern, så til sidst kun de mest hyste­ri­ske vo­ka­ler er til­ba­ge i den ae­l­ten­de mal­strøm for så helt at for­svin­de. Her­over­for ita­li­en­ske Be­rios fa­er­dig­gø­rel­se af Puc­ci­nis uful­dend­te ope­ra Tu­ran­dot, hvor den på­kli­stre­de mu­si­cal-ag­ti­ge fi­na­le er­stat­tes af tyst for­blø­de­n­de mu­sik, der åb­ner et tragisk per­spek­tiv. Så­le­des ka­stes en lat­ter­lig dik­ta­tor i glem­s­lens brønd, mens en ge­ni­al kom­po­nist efter dø­den be­fri­es for di­lem­ma­et at skul­le skri­ve en lyk­ke­lig ka­er­lig­heds­du­et for to »strug­g­le­re«, Ca­laf og Tu­ran­dot. La­bor­in­tus II er et digt­kong­lo­me­rat af den ita­li­en­ske forfatter Edo­ar­do Sangu­i­ne­ti, der svul­mer med tek­ster fra Før­ste Mo­se­bog, Dan­tes Vi­ta Nuova, Con­vi­vio og Di­vi­na Com­me­dia, til­sat spl­in­ter af T.S. Eli­ot og Ezra Po­und, alt ment som et la­e­gen­de bom­bar­de­ment af kul­tur, ho­ved­kulds på spring ud af bog­re­o­len.

EEN kako­fo­ni tør­sten­de efter sja­e­le­nes mu­sik, hvad Luci­a­no Be­rio ik­ke sad over­hø­rig, da han var ga­e­stela­e­rer i 1960er­nes psy­ke­de­li­ske Ca­li­for­ni­en. Slagtøj, trom­pe­ter og bas­u­ner prø­ver sam­men med diskan­te kvin­destem­mer at gej­le sig op til den la­er­de op­la­e­ser, der i Ja­cob F. Schok­kings is­ce­nesa­et­tel­se er hel­gar­de­ret op­pe på en høj lift, mens al­le bog­sta­ve­lig­he­der­ne og no­de­ho­ve­der­ne pas­se­rer revy i vil­de pro­jek­tio­ner.

Den ska­ben­de gra­fik mejs­les og­så ud i elek­tro­ni­ske ly­de, alt sam­men uden at brin­ge os til Dan­tes In­fer­no, men tva­er­ti­mod for al­vor at su­ge vor egen tid til sig som det be­tra­e­de­li­ge hel­ve­de, vi ar­me lyt­ten­de og se­en­de er fa­engs­let i med vo­re flip­pe­de krop­pes be­gra­ens­nin­ger. Skøn­ne nøg­ne skik­kel­ser vi­ser sig i mat­te­ret glans og for­so­ner alt kød, som var bil­led­hug­ge­ren Ru­dolf Teg­ners lår­svin­ge­re fra Fin­sen-monu­men­tet på Bleg­dams­vej blevet et to­ne­digt. »Sø­de død, kom til mig, jeg har al­le­re­de din far­ve« – Dolcis­si­ma Mor­te, vi­e­ni a me, io po­r­to già lo tuo col­o­re. Mu­sik, som har så ek­strem en øren­lyd, så knae og knog­ler i den lyt­ten­de fry­de­fuldt får lov til at syn­ge med.

Fra den­ne san­se­ful­de fri­gø­rel­se har Schok­king så valgt at pa­ra­de­re sin lands­mand Lou­is An­dri­es­sens stej­le De Staat, hvor det er mu­sikfjen­den Pla­tons uto­pi­ske va­erk Sta­ten, der le­ve­rer tek­ster­nes ben­rad til de nå­des­løst ak­tu­el­le ud­fol­del­ser. Nu er de nøg­ne krop­pe som støbt i gly­ce­rin, men in­tet i mu­sik­ken er gnid­nings­løst. Selv om Pla­tons stren­ge tan­ker kom­mer på gled. Al­le in­stru­men­ter ja­ges på po­r­ten for at be­tryg­ge sta­ten: »Så har du ly­ren og khi­ta­ren til­ba­ge, De kan bru­ges i by­en, og ude på lan­det kun­ne hyr­der­ne få en sy­rinx.« I An­dri­es­sens to­ne­sprog bor vre­den, der mod­si­ger dis­se ud­sagn og der­for ka­ster sig frå­den­de efter den sam­tid, som nog­le af os be­bo­e­de i 1960er­ne og tro­løst hjalp på vej til at bli­ve glemt – men ik­ke nu, hvor mu­sik­ken at­ter fik lov til at ta­ge sit stru­be­greb uden ske­len til, om den kun­ne aen­dre ver­den.

FO­TO: REINHARD WILTING/HOL­LAND HOU­SE

No­de­ho­ve­der­ne pas­se­rer revy i vil­de pro­jek­tio­ner og mejs­les og­så i elek­tro­ni­ske ly­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.