Bil­led­bo­gens bri­o­tog

Ju­bila­e­ums­bind sam­ler 12 iko­ni­ske bil­led­bø­ger af sven­ske Jan Löof, hvis il­lu­stra­tio­ner er blevet kri­ti­se­ret for at frem­me ste­reo­ty­per og ra­cis­me.

Weekendavisen - - Bøger - Af ANNA KARLSKOV SKYGGEBJERG

Jan Lööf: De bed­ste hi­sto­ri­er. Over­sat fra svensk af Le­ne Ewald He­sel, Bir­git­te Thielst, Mich Vraa, Jens Pe­der Ag­ger og Camilla Schier­beck. 301 sider. 299.95 kr. Carl­sen.

Triv­sel er, når man er om­gi­vet af et op­rørt hav, men sid­der in­de i en lil­le, varm og hyg­ge­lig ka­hyt. At man har et lil­le til­flugts­sted, hvor man er tryg, og som man har ind­ret­tet til sig selv, selv­om om­ver­de­nen ra­ser uden­for.« Så­dan for­kla­rer den sven­ske forfatter og il­lu­stra­tor Jan Löof sin for­ka­er­lig­hed for at teg­ne en­som­me ma­end på ha­vet. Ci­ta­tet fin­des i et interview, som brin­ges i an­to­lo­gi­en De bed­ste hi­sto­ri­er, der in­de­hol­der 12 af Jan Löofs bil­led­bø­ger fra de se­ne­ste 50 år. Ci­ta­tet hand­ler spe­ci­fikt om bil­led­bo­gen Vik­tor byg­ger en bro (1972), hvor et uskyl­digt bro­pro­jekt vi­ser sig øde­la­eg­gen­de for idyl­len på en und­se­lig ska­er­gårdsø. Men­ne­sker, højhu­se og lar­men­de tra­fik ryk­ker ind, og bro­byg­ge­ren selv må fortra­ek­ke til en ny ø. På man­ge må­der kan ci­ta­tet om be­ho­vet for et ån­de­hul i en op­rørt ver­den fun­ge­re som bil­le­de på he­le Lööfs forfatter- og il­lu­stra­tor­skab. Lööf har med si­ne bil­led­bø­ger skabt et helt sa­e­r­e­gent og tid­løst uni­vers, hvor la­e­se­ren su­ges ind i ufor­ud­si­ge­li­ge hand­lings­t­rå­de om løs­gå­en­de lø­ver og dril­ske dra­ger. Forta­el­lin­ger­ne er på sam­me tid vir­ke­lig­heds­hen­vi­sen­de og even­tyr­li­ge, og der er plads til gro­te­ske indslag, uden at det på no­get tids­punkt bli­ver di­rek­te far­ligt. Symp­to­ma­tisk for hu­moren og Jan Lööfs plo­tdrev­ne stil er Hi­sto­ri­en om det rø­de ae­b­le (1974), hvor en mand kø­ber et ae­b­le og sa­et­ter

det til mod­ning i en vin­du­eskarm, hvor­ef­ter det fal­der ud og ska­ber en ka­e­de­re­ak­tion af me­re el­ler min­dre obs­ku­re ha­en­del­ser. Til sidst kom­mer ae­blet til­ba­ge til ud­gangs­punk­tet, og in­gen af men­ne­ske­ne for­står, hvad der er sket – kun den våg­ne la­e­ser! Tek­sten er gan­ske en­kel, mens teg­nin­ger­ne har en ut­ro­lig høj de­tal­je­rings­grad, som ap­pel­le­rer til at gå på op­da­gel­se og for­sø­ge at lø­se myste­ri­et. Fle­re af Lööfs fi­gu­rer min­der en del om dem, man mø­der i Hergés Tin­tin, og sam­ti­dig fin­des der en ty­de­lig for­bin­del­se til po­pu­la­e­re bil­led­bogs­ska­be­re som f.eks. Ri­chard Scar­ry.

Min mor­far er sørø­ver (1966) er en af Jan Lööfs før­ste og al­ler­mest el­ske­de bil­led­bø­ger. Hi­sto­ri­en ta­ger ud­gangs­punkt i en gen­ken­de­lig si­tu­a­tion, hvor en al­dren­de bedste­far un­der­hol­der med upå­li­de­li­ge skrø­ner om for­ti­den, men ud­vik­ler sig der­fra til at va­e­re en ae­g­te og far­ve­rig tour de for­ce-forta­el­ling med pri­ma­er in­spira­tion fra Tu­sind og en nats even­tyr. Mens mor­mor ta­ger en ef­ter­mid­dag­slur, stik­ker ho­ved­per­so­nen nem­lig til søs med sin mor­far, der age­rer kap­ta­jn på et fan­ta­stisk sørø­ver­skib ud­sty­ret med kr­udt og ka­no­ner. Sam­men med mor­fars blan­de­de be­sa­et­ning, som til lej­lig­he­den er hen­tet fra den lo­ka­le knejpe, bli­ver jeg-forta­el­le­ren in­d­rul­le­ret i jag­ten på den ond­s­in­de­de Omar, der på uha­e­der­lig vis har pu­get en guldskat. Li­sti­ge sa­bel­tri­cks, fly­ven­de ta­ep­per og luftski­be må ta­ges i brug, før mis­sio­nen lyk­kes, og de sej­re­n­de sørø­ve­re kan ven­de hjem igen.

Det sy­nes åben­lyst, at Min mor­far er sørø­ver først og frem­mest er en hyl­dest til magi­en, og hvis der fin­des en pa­e­da­go­gisk el­ler ide­o­lo­gisk agen­da, hand­ler den net­op om det – bar­nets ret til go­de hi­sto­ri­er. Der­for vir­ke­de det gan­ske over­rum­p­len­de, da der for et par år si­den op­stod en op­he­det de­bat om tek­sten og ik­ke mindst il­lu­stra­tio­ner­nes an­gi­ve­ligt skjul­te ra­cis­me og bo­gens (il)le­gi­ti­mi­tet i et nu­ti­digt mul­ti­kul­tu­relt Sve­ri­ge. Og­så Lööfs bil­led­bog Fang Fa­bi­an (1997), der er en til­sva­ren­de skør hi­sto­rie om en for­s­vun­den abe og et ja­zzor­ke­ster, var en del af de­bat­grund­la­get. Lööf blev an­kla­get for en ste­reo­typ af­bild­ning af hen­holds­vis ara­be­re (per­so­ni­fi­ce­ret ved skur­ken Omar) og sor­te ame­ri­ka­ne­re (ja­zzmu­si­ker­ne), og stem­mer i de­bat­ten ud­tryk­te be­kym­ring for bil­led­bø­ger­nes mu­li­ge med­vir­ken til ud­bre­del­se af for­dom­me hos de op­vok­sen­de ge­ne­ra­tio­ner, mens an­dre stem­mer be­ti­me­ligt gjor­de op­ma­er­k­som på bø­ger­nes tids­ma­es­si­ge kon­tekst og gen­re­til­hørs­for­hold. In­gen af hi­sto­ri­er­ne er skre­vet in­den for en re­a­li­stisk ram­me, og il­lu­stra­tio­ner­ne mat­cher den fa­bu­le­ren­de stil ved at va­e­re let ka­ri­ke­re­de med en en­kel per­son­frem­stil­ling. Yder­me­re ud­tryk­ker hi­sto­ri­er­ne i de­res re­fe­ren­cer en hyl­dest til lit­te­ra­tur, kunst, vi­den­skab og mu­sik fra sto­re de­le af ver­den. På et ka­em­pe myl­dre­bil­le­de af ja­zz­klub­ben i Fang Fa­bi­an sid­der bå­de Al­bert Ein­ste­in og Char­les Chaplin midt i den sto­re men­ne­ske­ma­eng­de og lyt­ter til en kon­cert med pi­a­ni­sten The­lo­ni­ous Monk.

Jan Lööf har selv ud­vist en vis åben­hed over for kri­tik­ken om kul­tu­rel ste­reo­ty­pi­fi­ce­ring, og han har efter eget ud­sagn for­søgt at gen­teg­ne bå­de den sa­bel- og tur­ban­ba­e­ren­de Omar i Min mor­far er sørø­ver og den ma­le­de og basts­kørt­kla­ed­te percus­sio­nist i Fang Fa­bi­an. Men efter de el­lers vel­men­te re­di­ge­rings­for­søg måt­te han er­ken­de, at det ik­ke lod sig gø­re. Beg­ge fi­gu­rer var en for in­te­gre­ret del af de op­rin­de­li­ge hi­sto­ri­er til at kun­ne aen­dres. De­bat­ten om til­pas­ning af tek­ster og il­lu­stra­tio­ner i ae­l­dre bil­led­bø­ger er na­ep­pe slut end­nu, men med ud­gi­vel­sen af ju­bila­e­ums­va­er­ket De bed­ste hi­sto­ri­er la­der det til, at der er fal­det så me­get ro over fel­tet, at det igen er blevet mu­ligt at la­e­se Jan Lööfs bil­led­bø­ger som de hu­mo­ri­sti­ske og in­klu­de­ren­de va­er­ker, de nu en­gang er. Hos Lööf er bør­ne­lit­te­ra­tu­ren det hel­le, hvor der (end­nu) fin­des plads til vil­de dyr, sa­e­re ma­end og gam­mel­dags tra­eski­be. Det er sja­el­dent en ube­tin­get for­nø­jel­se af gen­be­sø­ge sin barn­doms hel­te, men er man fla­sket op med Lööfs bil­led­bø­ger, kan man ro­ligt be­gi­ve sig ud på den nostal­gi­ske rej­se, for hi­sto­ri­er­ne og ik­ke mindst teg­nin­ger­ne hol­der sta­dig­va­ek. Og­så nye la­e­se­re fortje­ner at stif­te be­kendt­skab med lit­te­ra­tu­rens svar på Brio-to­get: Her er tolv for­skel­li­ge vog­ne af lang­tids­hold­bar svensk kva­li­tet med ap­pel til børn og barn­li­ge sja­e­le.

Z for ze­bra i ABC-bo­gen. Det er lang­tids­hold­bar svensk kva­li­tet.

Ma­til­das kat­te

er hi­sto­ri­en om en pi­ge og hen­des ka­e­le­dyr, en lø­ve og en ti­ger.

Mor­far er sørø­ver, Min

Det var blandt an­det il­lu­stra­tio­ner­ne i der skab­te de­bat i Sve­ri­ge.

Hi­sto­ri­en om det rø­de ae­b­le

I ae­blets vej gen­nem by­en. føl­ger man

Lööfs hi­sto­ri­er er fyldt med dril­ske dra­ger, sa­e­re ma­end og gam­mel­dags tra­eski­be.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.