Den gam­le mand og dren­gen

En al­dren­de il­lu­stra­tor i kunst­ne­risk kri­se og hans op­vak­te bar­ne­barn ud­gør mak­ker­par­ret i en livs­klog ro­man.

Weekendavisen - - Bøger - Af ADAM HOLM

Do­me­ni­co Star­no­ne: Dril­le­ri. Over­sat fra ita­li­ensk efter »Scherzet­to« af Ni­na Gross. 212 sider, ill. 249,95 kr. Grif.

om­e­ni­co Star­no­ne er ik­ke li­ge­frem et ube­skre­vet blad på den lit­te­ra­e­re sce­ne i Ita­li­en. Den 75-årige na­po­li­ta­ner har en stri­be ro­ma­ner bag sig, og et par af hans bø­ger er fil­ma­ti­se­ret med ham selv som ma­nuskript­for­fat­ter. Han har des­u­den mod­ta­get Støv­lelan­dets mest pre­sti­ge­ful­de bog­pris, Pre­mio Stre­ga, og så er han gift med over­sa­et­te­ren Ani­ta Ra­ja.

Nå, si­ger De, mu­lig­vis let­te­re des­o­ri­en­te­ret, og hvad så? Jo, hun er blevet ou­tet som den for­mode­de kvin­de bag pseu­do­ny­met Ele­na Fer­ran­te, alt­så en af de mest suc­ces­ful­de for­fat­te­re i ny­e­re tid, over­sat til 40 sprog og med astro­no­mi­ske salgstal.

En sne­dig jour­na­list brug­te sam­me me­to­de som ved af­slø­rin­gen af ma­fi­a­ens øko­no­mi­ske transak­tio­ner, da han spo­re­de nog­le svim­len­de sum­mer til Ra­jas kon­to og sam­ti­dig

Der­fa­re­de, at hun og Star­no­ne – en over­sa­et­ter og en forfatter, der og­så har tjent til da­gen og vej­en ved at skri­ve for avi­ser – hav­de an­skaf­fet sig en 11-va­e­rel­ses lej­lig­hed i et af Roms mest ef­ter­trag­te­de kvar­te­rer. Den slags tri­vi­a­li­te­ter har selv­føl­ge­lig ik­ke en døjt at gø­re med ind­hol­det i Star­no­nes se­ne­ste ro­man, Dril­le­ri, som nu fo­re­lig­ger på dansk i Ni­na Gross’ fi­ne over­sa­et­tel­se, men det sa­et­ter en tyk streg un­der dét, som sprin­ger ud af si­der­ne, nem­lig at vi er i ha­en­der­ne på en emi­nent skri­ve­kug­le, må­ske end­da så emi­nent, at han, og ik­ke ko­nen, er pen­ne­fø­re­ren bag Fer­ran­te.

Uan­set om Star­no­ne har et kvin­de­ligt lit­te­ra­ert ali­as el­ler ej, så be­skri­ver han på kon­ge­ni­al vis, hvor­dan krop­pen va­er­ker og sin­det sli­des hos en ae­l­dre her­re på hans egen al­der. En så­dan er hans ho­ved­per­son, kunst­ne­ren Da­ni­e­le Mal­la­ri­co.

Han er en­ke­mand, ny­o­pe­re­ret og sva­ek­ket. Han er og­så i kre­a­tiv kri­se. En­gang var han fe­te­ret og ef­ter­s­purgt, men ti­dens tand skå­ner som be­kendt in­gen, så nu står det på al­le må­der sløjt til. Sig­nor Mal­la­ri­co ka­em­per med at fa­er­dig­gø­re il­lu­stra­tio­ner til Hen­ry Ja­mes’ klas­si­ker The Jol­ly Cor­ner, der hand­ler om en mand, som efter 30 år re­tur­ne­rer til sit barn­doms­hjem og bli­ver kon­fron­te­ret med for­ti­dens ge­s­pen­ster og sit eget al­ter ego.

Det sam­me sker na­tur­lig­vis for Mal­la­ri­co. Efter at ha­ve bo­et et par år­ti­er i Mila­no bli­ver han nødt til at rej­se til­ba­ge til Na­po­li og lej­lig­he­den, som han vok­se­de op i, men si­den lag­de ef­ter­tryk­ke­ligt bag sig.

Nu be­bos den af hans dat­ter og svi­ger­søn, beg­ge ma­te­ma­tikpro­fes­so­rer. De er fan­get i et kva­e­len­de dys­funk­tio­nelt ae­g­te­skab, som har for­vand­let dat­te­ren til en streg og svi­ger­søn­nen til en kvab­set misan­trop. De to skal på en med gru imø­de­set fa­el­les kon­fe­ren­ce og har brug for at få pas­set de­res barn, fi­re­åri­ge Ma­rio.

Mor­far og bar­ne­barn har stort set ik­ke set hin­an­den, men den slags er der råd for. Mens aeg­te­par­ret dra­ger af sted, går det uma­ge mak­ker­par i gang med at la­e­re hin­an­den at ken­de. Star­no­ne kan ska­be si­tu­a­tio­ner, hvor man for­nem­mer, at ka­ta­stro­fen lu­rer li­ge om hjør­net, men og­så se­kven­ser, hvor man klu­k­ler, så tå­rer­ne tril­ler. Mor­far er op­ta­get af si­ne teg­nin­ger, som na­tur­lig­vis op­tra­e­der i bo­gen og med ti­den – hjul­pet af lil­le Ma­rios bram­fri kom­men­ta­rer – kom­mer til at skil­dre hans eg­ne spø­gel­ser. Mor­far kan ik­ke ori­en­te­re sig i sin gam­le hjem­by, og han har ik­ke la­en­ge­re na­po­li­ta­ner­nes men­ta­li­tet og sprog. Hans bar­ne­barn er for­bløf­fen­de fuld­be­fa­ren, og kryd­set mel­lem den des­o­ri­en­te­re­de gam­ling og det op­vak­te bør­ne­ha­ve­barn, som rum­mer si­ne fora­el­dres små­bor­ger­li­ge for­ma­nin­ger og sam­ti­dig har ta­lent for at teg­ne, er for­ry­gen­de skil­dret.

Mor­far vil helst ba­re ar­bej­de, men han fø­ler sig af­ma­eg­tig og ir­re­le­vant. Lil­le Ma­rio vil le­ge, ger­ne dril­len­de, der­af tit­len.

Det me­ste af forta­el­lin­gen fo­re­går i lej­lig­he­den med bal­ko­nen som en fa­re­tru­en­de yder­gra­en­se og to men­ne­sker, den skrø­be­li­ge mand, for­ti­den, og den dy­na­mi­ske purk, frem­ti­den, fan­get i en an­s­pa­endt nu­tid. I om­fang er Do­me­ni­co Star­no­nes ro­man til at over­se, men den gør fyl­dest.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.