Bag en mur i Lu­an­da

Ango­lansk-po­rtu­gi­si­ske José Edu­ar­do Agu­a­lusa skri­ver far­ve­rigt fa­bu­le­ren­de om af­ko­lo­ni­se­rin­gens ka­os.

Weekendavisen - - Bøger - Af JØR­GEN HERMAN MONRAD LAY­OUT: MAI-BRITT BERNT JEN­SEN

José Edu­ar­do Agu­a­lusa: Al­men te­o­ri om glem­sel. Over­sat fra po­rtu­gi­sisk efter »Te­o­ria Ge­ral do Esque­ci­men­to« af Gre­gers Ste­en­da­hl. 280 sider. 300 kr. Batzer & Co.

fter 15 års be­fri­el­ses­kam­pe løs­rev det syd­ve­stafri­kan­ske land Ango­la sig i 1975 en­de­lig fra den po­rtu­gi­si­ske ko­loni­magt. Løs­ri­vel­sen for­løb ik­ke fre­de­ligt. Dels fort­sat­te den al­le­re­de igang­va­e­ren­de blo­di­ge bor­ger­krig mel­lem den cu­bansk og sov­je­tisk støt­te­de op­rørs­be­va­e­gel­se MPLA på den ene si­de og de syd­afri­kansk støt­te­de or­ga­ni­sa­tio­ner FNLA og UNITA på den an­den si­de, dels blev tu­sin­der af et­ni­ske po­rtu­gi­se­re, der hav­de le­vet he­le de­res liv i lan­det, for­dre­vet med vold.

Den­ne hi­sto­rie kan som al­le hi­sto­ri­er forta­el­les på man­ge må­der. Og det er net­op det, den 57-årige po­rtu­gi­si­ske forfatter José

EE­du­ar­do Agu­a­lusa, der selv er op­vok­set i Ango­la, gør i sin knop­sky­den­de, far­ve­rigt fa­bu­le­ren­de ro­man Al­men te­o­ri om glem­sel. Det før­ste, der sker, er, at den sinds­for­vir­re­de Lu­d­ovi­ca, ro­ma­nens cen­tra­le skik­kel­se, på sel­ve løs­ri­vel­ses­da­gen i bog­sta­ve­lig for­stand mu­rer sig in­de i den lej­lig­hed i en bo­lig­blok i den ango­lan­ske ho­ved­stad Lu­an­da, hvor hun i nog­le år har bo­et sam­men med sin sø­ster og svo­ger, der imid­ler­tid er stuk­ket af til Lis­sa­bon. Som en an­den Ro­bin­son Cru­soe la­e­rer Lu­do, som hun kal­des, nu sig selv at op­sam­le regn­vand i gry­der, at av­le frugt i blom­ster­kas­ser­ne på lej­lig­he­dens ter­ras­se og at fan­ge du­er med sno­re, alt imens hun styk­ke for styk­ke bra­en­der lej­lig­he­dens in­ven­tar og skri­ver sa­e­re dig­te på va­eg­ge­ne. Og så­dan går der fle­re år, hvor Lu­dos ene­ste sel­skab er en hund ved navn Spø­gel­se, som til sidst dør, og en abe ved navn Che Gu­e­va­ra, som hun til sidst slår ihjel og spi­ser.

Og det na­e­ste, der så sker, er, at vi la­e­rer de to ind­brud­sty­ve at ken­de, der på den ka­o­ti­ske løs­ri­vel­ses­dag for­søg­te at tra­en­ge ind i Lu­dos lej­lig­hed. Vi ser dem fa­re vild i Lu­an­das stor­byjung­le, vi ser dem fa­re vild mel­lem stam­me­folk langt ude på lan­det, og sidst, men ik­ke mindst ser vi dem for­sø­ge at fin­de vej i et vild­nis af ide­a­li­sti­ske drøm­me og de plud­se­ligt op­stå­e­de mu­lig­he­der for at tje­ne hur­ti­ge pen­ge på ae­del­ste­ne og ejen­doms­spe­ku­la­tion, som det vi­ser sig, at der er ri­ge­ligt af i den nye so­ci­a­li­sti­ske et­par­ti­stat. Action og al­le­go­ri i ét: Så­dan er José Edu­ar­do Agu­a­lus­as fan­ta­si­ful­de ro­man om re­vo­lu­tio­nens umu­lig­hed. Dens hel­te unds­lip­per pi­stol­be­va­eb­ne­de for­føl­ge­re, men de kan ik­ke unds­lip­pe sor­gen over so­ci­a­lis­mens for­lis.

Det sid­ste, vi får for­talt, er, hvor­for Lu­d­ovi­ca li­der af angst. Og selv­om den­ne hi­sto­rie er det mest smerte­li­ge i Al­men te­o­ri om glem­sel, så er den og­så det mest for­so­nen­de. Om den sinds­for­vir­re­de dame, der har va­e­ret ved at dø af sult og tørst i sin for­seg­le­de lej­lig­hed, i sid­ste øje­blik bli­ver red­det, om hun får sin sø­ster og svo­ger at se igen, og om ska­eb­nen se­ne­re fø­rer hen­de sam­men med de to sa­e­re ind­brud­sty­ve: Se, det må man la­e­se den­ne po­rtu­gi­sisk-ango­lan­ske ro­man for at fin­de ud af.

José Edu­ar­do Agu­a­lusa, hvis stil med ret­te er blevet sam­men­lig­net med sti­len i sy­da­me­ri­ka­ner­ne Julio Corta­zars og Ga­bríel Garcia Márquez’ ro­ma­ner, lod sig op­rin­de­ligt in­spi­re­re af vir­ke­li­ge be­gi­ven­he­der, og bo­gen skul­le egent­lig ha­ve va­e­ret et film­ma­nuskript. Dens hand­lings­t­rå­de bin­des da og­så of­te sam­men som trå­de­ne i en lat­i­na­me­ri­kansk so­ap-se­rie: Nye skur­ke duk­ker plud­se­lig op, når der skal ske no­get dra­ma­tisk. Fora­el­d­re­lø­se børn kom­mer plud­se­lig lø­ben­de, når der skal gra­e­des. Sen­ti­men­talt, må­ske. Men og­så ekso­tisk og even­tyr­ligt. Stjer­ner­ne glim­ter. Va­eg­ge­ne fyl­des med skrift­tegn. Aber og du­er forta­e­res. Og midt i det he­le en glem­som gam­mel dame. Alt kan ske bag en mur i Lu­an­da.

MA­LE­RI: HENRI MATISSE ’THE RED ROOM HARMONY IN RED’ (1908)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.