De­tal­jens po­esi

Kraft­fuld forta­el­ling fra Calcut­ta sa­et­ter fa­mi­li­en i cen­trum af hi­sto­ri­eskriv­nin­gen. Hvis De er abon­nent, kan De hø­re Kat­hri­ne Ts­che­me­rin­sky la­e­se sin ar­ti­kel op på Ly­da­vi­sen.dk

Weekendavisen - - Bøger - Af KAT­HRI­NE TS­CHE­ME­RIN­SKY KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN

Ne­el Muk­herjee: De an­dres liv. Over­sat efter »The Li­ves of Ot­hers« af Paul Klit­na­es. 816 sider. 350 kr. Batzer & Co.

n ven be­kla­ge­de sig for ny­lig over et fa­eno­men, han hav­de ob­ser­ve­ret: at an­mel­de­re al­tid sam­men­lig­ner nye sla­egts­ro­ma­ner med Thomas Manns Hu­set Bud­den­brooks, selv om bø­ger­ne, i langt de fle­ste til­fa­el­de, kun har det til fa­el­les, at de hand­ler om en fa­mi­lie.

Jeg kun­ne ik­ke la­de va­e­re med at ta­en­ke på det, da jeg sad med Ne­el Muk­herje­es ro­man De an­dres liv, som er en kraft­fuld forta­el­ling om fa­mi­li­en Gosh, der le­ver tre ge­ne­ra­tio­ner un­der sam­me tag i et stort hus i Calcut­ta. Når sam­men­lig­nin­gen med den ty­ske klas­si­ker i det­te til­fa­el­de al­li­ge­vel ik­ke er helt håb­løs, skyl­des det, at ro­ma­nen, som ud­spil­ler sig i slut­nin­gen af 1960er­ne, ik­ke blot er en be­ret­ning om en sla­egt, det er en be­ret­ning om en sla­egt i frit fald. Dels på grund af fa­mi­lie­med­lem­mer­nes utal­li­ge la­ster og bri­ster, dels som føl­ge af om­kal­fa­trin­ger i sam­fun­det, til­sam­men ri­ge­ligt til at få det suc­ces­ful­de pa­pir-im­pe­ri­um Charu Pa­per & Sons, som den al­dren­de pa­tri­ark Pra­ful­la­nath i sin tid op­byg­ge­de ved egen kraft, til at vak­le. »Buli­i­i­ii, kan du så kom­me ind, du må ik­ke stå ude på ve­ran­da­en på det her tids­punkt af da­gen, al­le og en­hver kan jo se dig!« Med den­ne sa­et­ning, som Ne­el Muk­herjee la­der run­ge, or­dret, he­le fem gan­ge i bo­gens før­ste del, bli­ver man bå­de pra­e­sen­te­ret for fa­mi­li­ens med­lem­mer og sam­ti­dig for de­res in­ter­ne hie­rar­ki. Det er et smukt greb at la­de la­e­se­ren be­va­e­ge sig rundt i hu­sets man­ge rum. På den må­de er­fa­rer man, at li­ge­som det sam­me øje­blik kan op­le­ves på man­ge må­der af­ha­en­gigt af per­spek­ti­vet, er det, man kal­der en fa­mi­lie, og­så en ar­bi­tra­er sam­men­sa­et­ning af in­di­vi­der, der hver har sit eget in­dre liv. Et fint ek­sem­pel er in­tro­duk­tio­nen til Pra­ful­la­nat­hs dat­ter Chayya, som al­drig blev gift på grund af sin mør­ke hud­far­ve, mens hun pluk­ker øjen­bryn og ta­en­ker il­de om sin svi­ge­r­in­de. »Hen­des hånd na­er­mer sig det høj­re øjen­bryn, i syt­ten år har hun og he­le fa­mi­li­en måt­tet fin­de sig i det kvin­de­men­ne­ske, den snog, et, så­dan, der kom det før­ste med et jag af smer­te; to, man kan ik­ke kom­me udenom at det gør ondt, det kom­mer alt sam­men an på hvor godt de sid­der fast; tre, av, der er må­ske in­gen an­dre der er klar over hvor dybt hen­des ond­skab stik­ker, den­ne kra­ge der gi­ver den som gø­ge­un­ge, men hun har vidst det li­ge fra star­ten; fi­re; fem, det var let nok; og nu det ven­stre, men det var jo ik­ke an­det end hvad man kun­ne for­ven­te af en lav­ka­ste-fa­mi­lie, en

ESaha, sød og rar på over­fla­den, ’Di­di det ene og Di­di det an­det,’ og i det na­e­ste øje­blik får man en kniv i ryg­gen, et, du go­de­ste, det her kom­mer hun til at ny­se af.«

SELV­OM Muk­herjee, som blev født i Calcut­ta i 1970, sa­et­ter fa­mi­li­en i cen­trum af hi­sto­ri­eskriv­nin­gen, er De an­dres liv og­så et tids­bil­le­de af Vest­ben­ga­len i 1967, hvor akut fø­de­va­re­man­gel og eska­le­ren­de ulig­hed dan­ne­de gro­bund for etab­le­rin­gen af den ma­oi­stisk-in­spi­re­re­de naxa­lit-be­va­e­gel­se, som de se­ne­ste år har in­spi­re­ret fle­re in­di­ske ro­ma­ner, her­i­blandt Jhum­pa La­hi­ris Lavlan­det (2013) og Arund­ha­ti Roys Mi­ni­ste­ri­et for den yp­per­ste lyk­ke (2017). I De an­dres liv la­der Muk­herjee for­bin­del­sen mel­lem den lil­le og den sto­re hi­sto­rie gå gen­nem Supra­tik, som er Pra­ful­la­nat­hs ae­ld­ste bar­ne­barn. I en ra­ek­ke bre­ve hen­vendt til en unavn­gi­ven mod­ta­ger (det skal ik­ke af­slø­res her, hvem det er) be­skri­ver han, hvor­dan han, på­vir­ket af ti­dens strøm­nin­ger og sin egen fa­mi­lies de­ka­den­te for­brugs­møn­ster, bli­ver sig si­ne pri­vil­e­gi­er be­vidst og til­slut­ter sig op­rø­rer­ne, der op­hol­der sig blandt den mest forar­me­de del af land­be­folk­nin­gen i håb om at va­ek­ke de­res klas­se­be­vidst­hed og der­ved sik­re op­bak­nin­gen til re­vo­lu­tio­nen. Og­så i dis­se af­snit vi­ser Muk­herjee, at han er en fin forfatter: Selv de man­ge, lan­ge og tek­ni­ske be­skri­vel­ser af mar­k­ar­bej­de ef­ter­lod mig fry­de­fuldt be­gej­stret over de­tal­jens po­esi.

En an­den vig­tig kva­li­tet, som og­så vi­ser sig her, er for­fat­te­rens ev­ne til at le­ve sig ind i al­le hi­sto­ri­ens per­so­ner, uan­set de­res ka­rak­ter el­ler rang på klas­sesti­gen. Pra­ful­la­nath er mu­lig­vis ka­pi­ta­list, men Muk­herjee er hver­ken me­re el­ler min­dre in­ter­es­se­ret i at for­stå den kom­plek­se ud­form­ning af hans in­dre ver­den end i at for­stå, hvor­dan til­va­e­rel­sen re­gi­stre­res af hu­stje­ne­ren Ma­dan el­ler en­ken Pur­ba, der efter sin mands død er blevet ned­gra­de­ret til et us­selt hum­mer på ne­der­ste eta­ge, hvor­fra hun ka­em­per for, at isa­er hen­des søn, det au­ti­sti­ske ma­te­ma­tik­ge­ni So­na, vil få bed­re liv end hen­de selv. Der­ved un­der­stre­ger Muk­herjee, som selv har haft held til at fo­re­ta­ge kvan­tesprin­get fra In­di­ens la­ve­re mid­delklas­se over Eng­lands eli­te­u­ni­ver­si­te­ter til en in­ter­na­tio­nal for­fat­ter­kar­ri­e­re, at man godt kan skri­ve om ulig­hed, uden at man be­hø­ver at of­re nu­an­cer­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.