Ca­jus hen­lagt i Her­ning

»Jeg kan bli­ve me­get be­rørt, når jeg sid­der et an­det sted i ver­den og kom­mer i tan­ker om dét sted.«

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

PREBEN T. Clau­sen: »Ka­e­re Thor. Hos ugens forfatter – som jeg be­trag­ter som en god gam­mel ven – kan man fin­de svar på al­le li­vets spørgs­mål. Jeg ved ik­ke hvor­for, men det før­ste, der fal­der mig ind, er hans de­fi­ni­tion på al­der­dom: Man er gam­mel, når man ik­ke la­en­ge­re kan gen­nem­fø­re et stå­en­de sam­le­je! Her dre­jer det sig dog om no­get an­det, nem­lig va­nens magt og om, at man ik­ke uden vi­de­re skal ka­ste vrag på gam­mel ha­evd. Og­så her har han klo­ge ord at si­ge, og den ci­te­re­de tekst kan sag­tens an­sku­es me­get ak­tu­elt. Er der no­get, der i hø­je­re grad er un­der­lagt va­nens magt end på­kla­ed­ning? Hvad lig­ner det at lov­gi­ve om, hvor­dan lan­dets ind­byg­ge­re må gå kla­edt? Nå, nu bli­ver det vist li­ge lov­lig po­li­tisk. Hvem og hvad? Mi­chel de Mon­taig­ne, Es­sais, bind 1, ka­pi­tel 22: ’Om va­nen og om ik­ke uden vi­de­re at aen­dre en ha­evd­vun­den lov’.«

Jy­den Ane: »Hej Thor! Re­na­es­san­ce­hu­ma­ni­sten Mi­chel de Mon­taig­ne grund­lag­de es­say­et som gen­re. Han ud­gav i alt 3 bind Es­sais (1580-95), som er over­sat til dansk af bl.a. El­se Hen­ne­berg Pedersen. Mon­taig­ne var ud­dan­net jurist og fun­ge­re­de som bå­de dom­mer og borg­me­ster i Bor­deaux, in­den han i en år­ra­ek­ke trak sig til­ba­ge til sla­egts­slot­tet for at fi­lo­so­fe­re og skri­ve. Efter ni år i skri­ve­skjul ud­gav han før­ste bind med si­ne Es­sais, hvor han i en per­son­lig, åben­hjer­tig stil re­flek­te­rer over al­le mu­li­ge em­ner af al­men in­ter­es­se, bl.a. dø­den, op­dra­gel­se, kvin­der, selv­be­her­skel­se, løg­ne­re, hur­tig el­ler lang­som ta­le – og som i ugens ci­tat: Va­nens magt. Hi­sto­ri­en om bon­de­ko­nen, der en­der med at kun­ne ba­e­re en fuld­vok­sen ok­se, tje­ner som kon­kret ek­sem­pel på va­nens magt, og som af­sa­et for Mon­taig­nes vi­de­re re­flek­sio­ner over den lum­ske og tyran­ni­ske sko­le­me­ster, som va­nen kan va­e­re. Den ful­de ti­tel vid­ner i sig selv om en nu­an­ce­ret til­gang til em­net: ’Om va­nens magt og om, at man ik­ke uden vi­de­re skal for­an­dre ga­el­den­de lov’. Den sub­jek­ti­ve vin­kel på de al­me­ne em­ner er frisk og en må­de at ta­en­ke for­fra og uden om au­to­ri­te­ter som fx kir­ken på, og hans es­says gi­ver trods de man­ge år på ba­gen og­så en mo­der­ne la­e­ser stof til ef­tertan­ke.«

Pres­set Muk­kert­link og An­ten­ne Fre­den­mast: »Ka­e­re Thor. Som­mer­var­me og ana­gram­løs­ning er ufor­e­ne­li­ge stør­rel­ser, men An­ten­nes in­dre dans­kla­e­rer kan al­li­ge­vel ik­ke dy sig ved mø­det med et pa­e­da­go­gisk ek­sem­pel og et ra­e­son­ne­ment, som Hol­berg kun­ne ha­ve la­vet det. Det må va­e­re skre­vet af en an­den tid­lig me­ster udi es­say­ets kunst, og et hur­tigt tjek vi­ser, at op­havs­man­den sim­pelt­hen er sel­ve­ste es­say­ets fa­der Mi­chel de Mon­taig­ne, og tit­len er Es­sais. Mon­taig­ne skrev i alt tre bind es­says, og de to før­ste ud­kom i 1580, mens det sid­ste ud­kom i 1588. De er et godt ek­sem­pel på re­na­es­san­cens tan­ke­gang og gi­ver og­så et godt ind­blik i sam­ti­dens hver­dags­liv – og de er sta­dig la­e­se­va­er­di­ge. Her­ef­ter vil vi så til­la­de os – i Mon­taig­nes ånd – at ac­cep­te­re vo­res egen ufuld­kom­men­hed, og­så når det kom­mer til ar­bej­de og hedebølge, og fin­de os en skyg­ge­fuld plet og la­de tan­ker­ne fly­ve, selv­om der na­ep­pe kom­mer lang­tids­hold­ba­re ra­e­son­ne­ment­er ud af det.« An­dre go­de svar kom fra Anette Lewin­sky, Kir­sten Ber­nt­sen, Lars Sand­berg, Tø­ger Bjerg­te, Ma­ri­an­ne Ber­tel­sen, Sonja Hult, Jakob Christensen-Dalsgaard, R. Gl­or Bab­ser og Ar­ri­ge Beb­be Holst og Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor.

Bag ugens ana­gram gem­mer sig en forfatter og en ti­tel, og her er ci­ta­tet:

»Jeg kan bli­ve me­get be­rørt, når jeg sid­der et an­det sted i ver­den og kom­mer i tan­ker om dét sted. Det er det sam­me sted, jeg gem­mer va­ek og ta­ger frem igen, og det er et lil­le styk­ke grus­vej på nog­le få hund­re­de me­ter, jeg ven­der til­ba­ge til. Den grus­vej, den gik jeg på fle­re gan­ge om da­gen igen­nem nog­le måneder. Og ba­re det at gå ale­ne der, uden no­gen an­dre, i mør­ket og se he­ste­ne gra­es­se og tud­ser­ne kryd­se vej­en, vral­ten­de, for at kom­me over til sum­pen, og så kig­ge op på må­nen og stjer­ner­ne, der lyser me­get kraf­ti­ge­re på det sted, hvor der ik­ke rig­tig er no­gen ga­de­be­lys­ning el­ler bu­tik­ker og fa­brik­ker og slet in­gen fod­bol­dan­la­eg med sto­re, for­styr­ren­de, lys­spots.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.