Det sto­re ube­kend­te

Efter et år­ti med fo­kus på ma­ve­for­nem­mel­ser og det ube­vid­stes klog­skab tra­ek­ker forsk­nin­gen i land. Vi er ik­ke så dy­be, som vi tror.

Weekendavisen - - Ideer - FORTSAETTES SI­DE 2 Af LO­NE FRANK

Hvad fo­re­går der egent­lig i det ube­vid­ste? Er det en slam­ki­ste af for­bud­te ly­ster el­ler et re­ser­voir for vis­dom? Li­ge­gyl­digt hvor­dan man ta­en­ker på fa­eno­me­net, er der et bil­le­de, som går igen – nem­lig is­b­jer­get. Det er fo­re­stil­lin­gen om, at vo­res be­vidst­hed er den lil­le syn­li­ge top, mens de ni tien­de­de­le, der bre­der sig tungt og ma­eg­tigt un­der van­d­over­fla­den, re­pra­e­sen­te­rer det ube­vid­ste.

I den her­sken­de kol­lek­ti­ve forta­el­ling stik­ker det ube­vid­ste ik­ke ba­re dybt og på­vir­ker vo­res liv; det er sam­ti­dig en res­sour­ce, vi bør la­e­re at tap­pe. Le­del­ses­guru­er ta­ler ger­ne om, hvor­dan vi skal bli­ve bed­re til at føl­ge vo­res in­tu­i­tion, og det ame­ri­kan­ske mi­li­ta­er po­ster mil­li­o­ner af dol­lars i at un­der­sø­ge, hvor­dan for­u­da­nel­ser og sjet­te sans kan opø­ves hos sol­da­ter på fron­ten. Imens tra­ek­ker forsk­nin­gen i den mod­sat­te ret­ning. Efter en år­ra­ek­ke med sto­re land­vin­din­ger i kort­la­eg­nin­gen af det ube­vid­stes rol­le er der en ven­ding i gang. De mest iøj­ne­fal­den­de fund bli­ver kuld­ka­stet, og cen­tra­le fi­gu­rer for­la­der fel­tet. Jo dy­be­re man tra­en­ger ned, jo me­re høv­ler man til­sy­ne­la­den­de af bun­den af is­b­jer­get.

»VI har at gø­re med et na­er­mest cyk­lisk fa­eno­men i psy­ko­lo­gi­en,« si­ger psy­ko­log og kog­ni­tions­for­sker Jos­hua

Skewes fra

Aar­hus Uni­ver­si­tet. »Det er, som om der for hver 30 år op­står en ny en­tu­si­as­me for det ube­vid­ste, og som om hver ny ge­ne­ra­tion af for­ske­re glem­mer, hvad der er gå­et for­ud.«

Den før­ste overdå­di­ge blom­string ud­fol­de­de sig med Sig­mund Freud. Selv­om bå­de fi­lo­sof­fer og psy­ko­lo­ger før ham hav­de for­mu­le­ret sig om vig­tig­he­den af ube­vid­ste pro­ces­ser i men­ne­skesin­det, var det psy­ko­a­na­ly­sens fa­der, der for al­vor sat­te fa­eno­me­net på vo­res men­tale land­kort. For Freud var det ube­vid­ste – el­ler un­der­be­vid­ste – en slags brok­kas­se for un­der­tryk­te tan­ker, øn­sker og ly­ster, som uva­e­ger­ligt hav­de en seksu­el ker­ne. Han så det med an­dre ord som ste­det, hvor vi op­be­va­rer ak­tivt fortra­engt ma­te­ri­a­le, og for­di det var un­der­trykt måt­te det ube­vid­ste sa­et­te sig igen­nem i vo­res liv som psy­ki­ske symp­to­mer.

»In­gen byg­ger i vo­re da­ges psy­ko­lo­gi på Freuds ta­enk­ning og de­fi­ni­tio­ner,« fast­slår David Shanks, der er psy­ko­log og le­der af af­de­ling for psy­ko­lo­gi og sprog­forsk­ning ved Uni­ver­si­ty Col­le­ge Lon­don. »Når vi nu ta­ler om ’det ube­vid­ste’, hen­vi­ser det ik­ke til en sa­er­lig psy­ko­lo­gisk en­hed el­ler et be­stemt sted i hjer­nen. Det dre­jer sig om men­tale pro­ces­ser, som sim­pelt­hen fo­re­går uden for be­vidst­he­den, og man­ge prø­ver helt be­vidst at bru­ge me­re neut­ra­le ter­mer som ’au­to­ma­tisk’ el­ler ’im­pli­cit’.«

Efter Freud og ele­ver som Jung, der byg­ge­de vi­de­re på meste­rens kon­cept, kom der kri­tik. For ek­sem­pel fra den frem­tra­e­den­de psy­ki­a­ter Erich Fromm, der af­vi­ste det psy­ko­a­na­ly­ti­ske ube­vid­ste som »en mysti­fi­ka­tion«. Så da den na­e­ste

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.