Moralsk vok­se­va­erk

Weekendavisen - - Ideer -

Or­det »bar­nesind« for­bin­des ger­ne med no­get åbent og uskylds­rent, men børn er ik­ke nød­ven­dig­vis me­re for­doms­frie og alt­fav­nen­de end os an­dre. For ek­sem­pel be­kym­rer fi­re­åri­ge børn sig me­re om et hy­po­te­tisk an­det barn, hvis det til­hø­rer de­res egen na­tio­na­li­tet, og sa­et­ter des­u­den hunde og ro­sen­bu­ske hø­je­re end la­e­re­re og po­li­ti­ma­end. Det er kon­klu­sio­nen i et nyt stu­die, hvor for­ske­re fra Uni­ver­si­ty of Qu­e­ensland i Au­stra­li­en har un­der­søgt, hvad og hvem børn egent­lig be­kym­rer sig om (på en­gelsk: »ca­re about«). I for­sø­get blev i alt 151 børn på en­ten fi­re el­ler ti år til­delt 24 simp­le bil­le­der, der fo­re­stil­le­de alt fra mødre og bedste­ven­ner over del­fi­ner og tra­e­er til sko og tal­ler­ke­ner. Der­ef­ter blev bør­ne­ne bedt om at pla­ce­re bil­le­der­ne på et ta­ep­pe: Det, de be­kym­re­de sig mest om, skul­le de pla­ce­re i en cir­kel i mid­ten. I en lidt stør­re cir­kel udenom skul­le de pla­ce­re det, de be­kym­re­de sig lidt om, og i den yder­ste cir­kel skul­le de la­eg­ge det, de ik­ke be­kym­re­de sig om over­ho­ve­det. Re­sul­ta­tet vi­ste, at børn på fi­re år pla­ce­re­de et hy­po­te­tisk barn fra Au­stra­li­en (som for­søgs­del­ta­ger­ne selv) me­get la­en­ge­re in­de mod mid­ten end et barn fra Ki­na. For­sø­get vi­ste og­så, at små børn me­get of­te pla­ce­re­de dyr og ting la­en­ge­re in­de mod mid­ten end men­ne­sker, der ik­ke var en del af de­res fa­mi­lie – så­som po­li­ti­be­tjen­te, la­e­re­re el­ler han­di­cap­pe­de.

Hos de tiåri­ge børn var dyr, plan­ter og ting som sko og tal­ler­ke­ner dog ryk­ket la­en­ge­re ud af cirk­len, mens blandt an­dre sy­ge og han­di­cap­pe­de var ryk­ket la­en­ge­re ind og der­med hø­je­re op i det, man kun­ne kal­de de­res moral­ske hie­rar­ki.

På den må­de vi­ser stu­di­et en lil­le del af den ud­vik­ling, men­ne­skets moral gen­nem­går gen­nem barn­dom­men, me­ner for­sker­ne. cron

New Sci­en­tist, 6. ju­ni PLoS ONE, 29. maj har et hold mo­le­kyla­er­bi­o­lo­ger fra hen­holds­vis USA og Hol­land fun­det et gen, som har be­ty­det, at men­ne­skers og abers ve­je skil­tes for tre mil­li­o­ner år si­den. For­sker­ne me­ner, at det var en til­fa­el­dig fejl i geno­met for 14 mil­li­o­ner år si­den, der 11 mil­li­o­ner år se­ne­re før­te til dan­nel­sen af det­te sa­er­li­ge gen, NOTCH2NL. Det var en epo­ke­gø­ren­de fejl­ta­gel­se, for den før­te til hjer­ner, som vok­ser tre gan­ge hur­ti­ge­re – men­ne­skers. Aber har ik­ke

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.