Det sto­re ube­kend­te

Weekendavisen - - Ideer - LAY­OUT: BENTE BRUUN

bøl­ge rej­ste sig, var den af en gan­ske an­den slags og hand­le­de ik­ke la­en­ge­re om un­der­tryk­kel­se og fortra­eng­nin­ger. De så­kald­te si­tu­a­tio­ni­ster, som skød frem fra slut­nin­gen af 1960er­ne og fort­sat­te ind i ’70er­ne an­ført af de ame­ri­kan­ske psy­ko­lo­ger Ri­chard Nis­bett og Ti­mo­t­hy Wil­son, lag­de va­egt på, at vi på­vir­kes af, hvad der til­fa­el­dig­vis fo­re­går rundt om os. Be­va­e­gel­sen var isa­er et op­gør med tan­ken om, at hand­lin­ger sty­res af in­di­vi­dets moral­ske ka­rak­ter. Den ha­ev­de­de deri­mod, at men­ne­sker uden at va­e­re det be­vidst re­a­ge­rer på si­tu­a­tio­nen om­kring dem, mens de fejl­ag­tigt tror, at de­res ad­fa­erd skyl­des be­vid­ste over­vej­el­ser.

Et ek­sem­pel, som of­te kom­mer i spil, er eks­pe­ri­men­tet med en stu­de­ren­de jesu­it. Den un­ge mand får til op­ga­ve at hol­de et im­pro­vi­se­ret fored­rag over lig­nel­sen om den barm­hjer­ti­ge sama­ri­ta­ner. På vej til fored­ra­get bli­ver han af ud­spe­ku­le­re­de for­ske­re kon­fron­te­ret med et men­ne­ske, som be­der om hja­elp, og hvad gør han? I ste­det for at tra­ek­ke på sin krist­ne be­vidst­hed og moral, af­slår han og ha­ster for­bi den nød­sted­te, for­di han har travlt.

»Men ef­ter­hån­den blev si­tu­a­tio­nis­men tra­engt i bag­grun­den af den kog­ni­ti­ve psy­ko­lo­gi,« be­ma­er­ker Jos­hua Skewes. De kog­ni­ti­ve psy­ko­lo­ger lod sig in­spi­re­re af com­pu­te­ren og var kun in­ter­es­se­re­de i at un­der­sø­ge og for­stå men­tale pro­ces­ser som in­for­ma­tions­be­hand­ling. For dem var fa­eno­me­ner som be­vidst­hed så luf­ti­ge, at det ik­ke var no­get, som se­ri­øs vi­den­skab kun­ne ud­ta­le sig om. Man over­lod det til fi­lo­sof­fer.

»Al­li­ge­vel har Nis­bett og Wil­son truk­ket be­ty­de­li­ge spor gen­nem psy­ko­lo­gi­en,« forta­el­ler Lon­don-psy­ko­lo­gen David Shanks og pe­ger på, hvor­dan det ube­vid­ste igen bli­ver pro­mi­nent fra de se­ne 1990ere. Det var isa­er Jo­hn Bargh, der var og er so­ci­alp­sy­ko­log ved Ya­le Uni­ver­si­ty, hvor han le­der Au­to­ma­ti­ci­ty in Cog­ni­tion, Mo­ti­va­tion, and Eva­lu­a­tion La­bo­ra­tory. Bargh er isa­er blevet kendt for at un­der­sø­ge, hvor­dan di­ver­se sti­mu­li in­flu­e­rer på vo­res oplevelser og ad­fa­erd uden om be­vidst tan­ke­virk­som­hed – så­kaldt pri­m­ing.

Så­le­des har han på bag­grund af eks­pe­ri­men­ter ha­ev­det, at fy­si­ske på­virk­nin­ger med var­me og kul­de ube­vidst får os til at skrue op og ned for, hvor gi­ven­de vi er i so­ci­a­le for­hold. En slags me­ta­forisk ef­fekt kun­ne man si­ge. Den slår igen­nem i en me­get om­talt ar­ti­kel fra 2013, som be­skri­ver, hvor­dan for­søgs­per­so­ner, der fik en varm drik, var me­re til­bø­je­li­ge til at va­el­ge en be­løn­ning til en ven end til dem selv. En an­den me­get kendt ef­fekt re­fe­re­rer til al­der. Bargh og kol­le­ger ud­sat­te for­søgs­per­so­ner for sub­ti­le re­fe­ren­cer til al­der­dom og kon­sta­te­re­de, at de au­to­ma­tisk og uden at er­ken­de det selv be­gynd­te at be­va­e­ge sig lang­som­me­re.

EN an­den frem­tra­e­den­de for­ta­ler for dyb­der­ne i det ube­vid­ste, går end­nu la­en­ge­re. Det er den hol­land­ske psy­ko­log Ap Di­j­k­ster­hu­is fra Rad­boud Uni­ver­si­teit, som ha­ev­der, at vi de­ci­de­ret ta­en­ker ube­vidst. Han for­mu­le­re­de i 2004 sin »Un­conscious Thought The­ory«, som sti­p­u­le­rer, at ube­vid­ste tan­ke­pro­ces­ser ik­ke ba­re fo­re­går, men er over­leg­ne i for­hold til vo­res be­vid­ste over­vej­el­ser. I hvert fald, når det kom­mer til at kom­plek­se valg. Te­o­ri­en bra­ge­de igen­nem med en ar­ti­kel i top­tids­skrif­tet Sci­en­ce i 2006. Her be­skrev Di­j­k­ster­hu­is og kol­le­ger eks­pe­ri­men­ter med 80 stu­de­ren­de, som skul­le va­el­ge bil. Blandt fi­re for­skel­li­ge brug­te bi­ler skul­le de iden­ti­fi­ce­re den bedst fun­ge­ren­de ud fra en li­ste over egen­ska­ber som kø­re­e­gen­ska­ber, kob­lin­gens til­stand, al­der og ben­zi­nø­ko­no­mi. Én grup­pe stu­de­ren­de fik nog­le mi­nut­ter til at over­ve­je de­res valg, mens en an­den blev sat til at lø­se ana­gram­mer i den sam­me tid. Der­ef­ter skul­le al­le va­el­ge. For­sø­get blev la­vet i to ud­ga­ver, nem­lig med en li­ste over hen­holds­vis fi­re og 12 egen­ska­ber, og det gav en for­skel. For­søgs­per­so­ner, der ta­enk­te over de­res valg iden­ti­fi­ce­re­de mest ef­fek­tivt den op­ti­ma­le bil, når der kun var fi­re in­for­ma­tio­ner. Deri­mod var grup­pen, som måt­te va­el­ge in­stink­tivt efter at ha­ve va­e­ret di­stra­he­ret af ana­gram­mer bedst, når der var 12 in­for­ma­tio­ner og si­tu­a­tio­nen var me­re kom­pleks.

Ef­fek­ten så end­da ud til at ga­el­de i det vir­ke­li­ge liv. For­sker­ne gik ud og spurg­te rig­ti­ge for­bru­ge­re, der en­ten hav­de købt sim­pelt køk­ke­nud­styr el­ler en bo­lig om til­freds­he­den med de­res valg. Og i tråd med det for­ud­gå­en­de eks­pe­ri­ment, vi­ste det sig, at de mest til­fred­se kø­be­re af køk­ke­nud­styr var dem, der hav­de over­ve­jet nø­je, mens hus­kø­be­re hav­de det bedst efter en umid­del­bar beslutning uden for me­get over­vej­el­se. Ik­ke så ma­er­ke­ligt, ar­gu­men­te­re­de Di­j­k­ster­hu­is. Det ube­vid­ste har nem­lig en na­e­sten gra­en­se­løs bånd­bred­de og er der­med ba­re bed­re til at hånd­te­re kom­plek­si­tet end den langt me­re forsna­ev­re­de be­vidst­hed, som ud­gø­res af vo­res ar­bejds­hukom­mel­se.

»Ide­en om det klo­ge ube­vid­ste, som vi ba­re skal over­la­de sto­re be­slut­nin­ger til er for­før­en­de,« be­ma­er­ker Jos­hua Skewes. Og pe­ger på, at bud­ska­bet ef­fek­tivt blev over­bragt til en bre­de­re of­fent­lig­hed af po­pu­la­er­vi­den­ska­be­li­ge for­fat­te­re som Malcolm Gladwell med bo­gen Blink fra 2005 og Jo­nah Le­hrers How We De­ci­de fra 2009.

SI­DEN må man si­ge, at bøt­ten er vendt. Da so­ci­alp­sy­ko­lo­gi­en for nog­le år til­ba­ge blev ramt af en ve­ri­ta­bel ts­u­na­mi på grund af mang­len­de re­pro­du­cer­bar­hed, gik det og­så hårdt ud over det ube­vid­ste. I »Be­havi­o­ral and Brain Sci­en­ces« fra 2014 gen­nem­går David Shanks og Ben Newell fra Uni­ver­si­ty of New South Wa­les en lang ra­ek­ke af fel­tets fund og pe­ger på, hvor­dan eks­pe­ri­men­ter­ne er pla­get af me­to­do­lo­gi­ske ska­van­ker. Og til­ba­ge­vis­nin­gen er fort­sat. I 2015 kon­klu­de­re­de en hol­land­sk grup­pe på bag­grund af en me­ta­a­na­ly­se af 60 for­skel­li­ge stu­di­er, at der ik­ke er da­ek­ning for, at det ube­vid­ste fo­re­ta­ger bed­re valg i kom­plek­se si­tu­a­tio­ner. Ap Di­j­k­ster­hu­is naegtede den­gang over for tids­skrif­tet Na­tu­re at an­er­ken­de re­sul­ta­tet, men i dag af­slår han interview med We­e­ken­da­vi­sen, for­di han »ar­bej­der med no­get helt an­det nu«. Det gør Jo­hn Bargh ik­ke, selv­om hans re­sul­ta­ter med »pri­m­ing« ja­evnt hen er til­ba­ge­vist el­ler un­der hef­tig be­skyd­ning. I 2012 ud­send­te psy­ko­log og No­bel­pris­ta­ger Da­ni­el Kha­ne­man et åbent brev til Bargh, hvor han skrev:

»Som I al­le ved, er der sat spørgs­måls­tegn ved ro­bust­he­den af pri­m­ing-re­sul­ta­ter­ne ... je­res felt ud­stil­ler nu tviv­len om den psy­ko­lo­gi­ske forsk­nings re­sul­ta­ter.« Og da Bargh sid­ste år ud­send­te bo­gen Be­fo­re You Know It; The Un­conscious Rea­sons We Do What We Do, blev den mødt af en storm af de­bat fra fag­fa­el­ler.

Nog­le hvi­sker om en lidt ta­le­ban-ag­tig stem­ning, hvor »un­ge ska­eg­ge­de ma­end« uden om­tan­ke blot vil om­va­el­te alt det gam­le, men Jos­hua Skewes me­ner, at den fa­se er over­stå­et. »Nu hand­ler det om at se nøg­ter­nt på de for­skel­li­ge på­stå­e­de ef­fek­ter og ef­ter­prø­ve dem i kva­li­tets­for­søg,« si­ger han og na­ev­ner som ek­sem­pel, at der sta­dig fin­des be­trag­te­lig evi­dens for se­man­tisk pri­m­ing. Vi op­fat­ter ek­sem­pel­vis hur­ti­ge­re or­det »softwa­re«, når det fo­re­kom­mer i en kon­tekst sam­men med or­det »com­pu­ter«, for­di de to kon­cep­ter lig­ger i na­er­he­den af hin­an­den. »Her kan vi mo­del­le­re, hvor­dan ak­ti­vi­tet spre­des i net­va­erk, og det er mo­del­ler, som fak­tisk kan for­kla­re ad­fa­erd i prak­sis,« for­kla­rer Skewes.

Han er og­så po­si­tivt stemt over­for at for­ske vi­de­re i ube­vid­ste for­dom­me el­ler ste­reo­ty­per. Dem me­ner David Shanks til gen­ga­eld, det er på ti­de at ha­el­de ud med ba­de­van­det. Forsk­ning fra blandt an­dre den ame­ri­kan­ske so­ci­alp­sy­ko­log Lee Jus­sim har pe­get på, at ste­reo­ty­per gan­ske of­te af­spej­ler vir­ke­lig­he­den, og som Shanks si­ger: »Vi tra­ek­ker på de in­for­ma­tio­ner, vi har i for­vej­en og la­ver en lyn­hur­tig sta­ti­stisk be­reg­ning over det, vi ’ved’ in­den for et gi­vet om­rå­de. Jeg me­ner ik­ke, det kan kal­des ube­vidst.«

HER­MED er vi in­de på end­nu en van­ske­lig­hed, som pla­ger forsk­nin­gen. Nem­lig, at sel­ve de­fi­ni­tio­ner­ne af det, man un­der­sø­ger, kan gi­ve an­led­ning til uklar­hed. For hvor­når kan man egent­lig si­ge, at no­get er hen­holds­vis be­vidst og ube­vidst? Det bli­ver ek­sem­pel­vis re­le­vant i for­bin­del­se med be­gre­bet in­tu­i­tion el­ler ma­ve­for­nem­mel­se. In­tu­i­tio­nen er for­ment­lig det fa­eno­men, de fle­ste af os i hver­da­gen for­bin­der med det ube­vid­ste, og det er sam­ti­dig et fa­eno­men, som tra­ek­ker sti­gen­de in­ter­es­se i for­skel­li­ge om­rå­der, hvor man ger­ne vil op­ti­me­re be­slut­nin­ger. In­den for le­del­se og le­der­ud­dan­nel­se ta­ler man så­le­des om, at den go­de le­der skal kun­ne gi­ve slip på si­ne reg­ne­ark og føl­ge in­tu­i­tio­nen. For­di den er ud­tryk for det ube­vid­stes skjul­te kra­ef­ter.

I mi­li­ta­er sam­men­ha­eng er man be­gyndt at ta­le om så­kaldt »in­tu­i­ti­ve sen­se­making«. El­ler »na­tu­ra­li­stisk be­slut­nings­tag­ning«, som psy­ko­log og kon­su­lent for den ame­ri­kan­ske flå­de, Gary Kle­in, kal­der det. Man pe­ger på, at vis­se men­ne­sker ser ud til at va­e­re bed­re til at age­re i kom­plek­se si­tu­a­tio­ner, hvor de op­fat­ter ting, som an­dre går glip af og på en el­ler an­den vis kan se en løs­ning, som er skjult for de fle­ste. Hvis man her kom­mer til at ta­en­ke på ka­rak­te­ren Ra­dar fra tv-se­ri­en MASH, som kun­ne for­nem­me he­li­kop­te­re, før no­gen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.