Af­sked med ar­bej­de­ren

In­ter­view. De eu­ro­pa­ei­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti­ers kri­se er selv­for­skyldt. De er alt for op­ta­get af iden­ti­tetspo­li­tik og for lidt op­ta­get af dem, som so­ci­al­de­mo­kra­ter er sat i ver­den for at re­pra­e­sen­te­re, si­ger DSUs for­mand.

Weekendavisen - - Samfund - Af HANS MOR­TEN­SEN

For­le­den of­fent­lig­gjor­de det bri­ti­ske dag­blad The Gu­ar­di­an en un­der­sø­gel­se af La­bour­par­tiets ima­ge blandt en grup­pe mid­ter­va­el­ge­re. I un­der­sø­gel­sen, der er ud­ar­bej­det af kon­su­lent­fir­ma­et Bri­tain Thin­ks, blev va­el­ger­ne blandt an­det spurgt, hvil­ken fø­de­va­re de for­bin­der med La­bour. Re­sul­ta­tet rum­mer en stor forta­el­ling om det gam­le ar­bej­der­par­ti. Gen­tag­ne gan­ge var sva­ret: qui­noa – en sy­da­me­ri­kansk plan­te, der går sej­rs­gang blandt sund­heds­o­ri­en­te­re­de stor­by­folk. Og som en del­ta­ger i un­der­sø­gel­sen sag­de: »La­bour ple­je­de at va­e­re pie and pints«– ta­er­ter og fa­døl. Blot 17 pro­cent men­te, at par­ti­et er god til at re­pra­e­sen­te­re si­ne klas­si­ske va­el­ge­re.

Di­ag­no­sen er ik­ke ene­stå­en­de, og pro­ble­met er ik­ke nyt. Overalt i Eu­ro­pa har so­ci­al­de­mo­kra­ter van­ske­ligt ved at hol­de fast i tra­di­tio­nel­le ker­ne­va­el­ge­re. Det tid­li­ge­re så ma­eg­ti­ge ty­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti er i knae, det fran­ske so­ci­a­list­par­ti er brudt sam­men, hol­land­ske so­ci­al­de­mo­kra­ter er for­vand­let til et mar­gi­nal­par­ti, og ved søn­da­gens valg måt­te det tid­li­ge­re ene­rå­den­de sven­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti lu­ne sig ved, at et hi­sto­risk rin­ge re­sul­tat var min­dre rin­ge end spå­et i må­lin­ger­ne. Iføl­ge Fre­de­rik Vad Ni­el­sen, der er for­mand for Dan­marks So­ci­al­de­mo­kra­ti­ske Ung­dom, DSU, er det langt hen ad vej­en selv­for­skyld­te pro­ble­mer, hans par­ti­fa­el­ler har ge­rå­det sig ud i. Og han er ik­ke ble­vet stor op­ti­mist af at føl­ge ud­vik­lin­gen hos Eu­ro­pas ungso­ci­al­de­mo­kra­ter, der skal byg­ge be­va­e­gel­sens frem­tid.

»Det helt fun­da­men­tale pro­blem er, at klas­se­a­na­ly­sen, der var so­ci­al­de­mo­kra­tiets fun­da­ment, ik­ke la­en­ge­re al­tid er den do­mi­ne­ren­de. I ste­det har iden­ti­tetspo­li­ti­ske dags­or­de­ner man­ge ste­der ta­get den stør­ste del af fo­kus. Man­ge af de un­ge so­ci­al­de­mo­kra­ter fra an­dre lan­de, jeg ta­ler med, er me­get lidt op­ta­get af at va­e­re en be­va­e­gel­se for ar­bej­der­klas­sen i prak­sis. De er op­ta­get af mi­no­ri­te­ters ret­tig­he­der, af fe­mi­nis­me, kli­ma og mil­jø. Jeg er ik­ke ue­nig med dem i no­get af det. Pro­ble­met er, at det fuld­sta­en­dig har ta­get over,« si­ger Fre­de­rik Vad Ni­el­sen.

Det be­ty­der, me­ner han, at so­ci­al­de­mo­kra­ter­ne i alt for høj grad kom­mer til at dis­ku­te­re på pra­e­mis­ser, der sa­et­tes af ne­top den høj­re­fløj, man ha­ev­der at vil­le be­ka­em­pe.

»De har så travlt med at mar­ke­re sig som op­po­si­tion til høj­re­fløj­en, at de bliver blin­de for de pro­ble­mer, som ind­van­dring og mang­len­de in­te­gra­tion fø­rer med sig. Den sven­ske valg­kamp er et godt ek­sem­pel, for fak­tisk har den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske re­ge­ring stram­met bå­de ad­gangs­krav og reg­ler om fa­mi­lie­sam­men­fø­ring, men de tør ik­ke en­gang selv si­ge, at de har gjort det, af frygt for at bli­ve sam­men­lig­net med Sve­ri­ge­de­mo­kra­ter­na. Det bliver en un­der­lig sprog- og iden­ti­tetskamp i ste­det for en re­el dis­kus­sion om at lø­se pro­ble­mer­ne. Og det har el­lers hi­sto­risk va­e­ret so­ci­al­de­mo­kra­tiets styr­ke, at man om­sa­et­ter si­ne tan­ker og va­er­di­er til kon­kret pro­blem­løs­ning. Det pro­blem er end­nu me­re ud­talt i Tys­kland, hvor den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ung­doms­be­va­e­gel­se er en­ty­digt op­ta­get af at mar­ke­re sig som mod­sa­et­ning til Al­ter­na­ti­ve für Deut­schland.« Når DSU-for­man­den bliver bedt om at for­kla­re år­sa­gen til det­te skif­te, pe­ger han isa­er på to ting.

»I 1990er­ne over­gav man­ge so­ci­al­de­mo­kra­ter sig til New La­bours idéer om ’den tred­je vej’. Der­ved op­gav man re­elt tro­en på, at po­li­tik nyt­ter no­get, når det kom­mer til klas­si­ske so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske te­ma­er som lig­hed og so­ci­al ret­fa­er­dig­hed. Den tan­ke­gang tog vi i høj grad med os ind i Thor­nin­gre­ge­rin­gen. Det an­det er, at isa­er un­ge so­ci­al­de­mo­kra­ter og un­ge på ven­stre­fløj­en i det he­le ta­get er ble­vet ramt af den in­di­vi­du­a­lis­me, der er skabt af de so­ci­a­le me­di­er. Man er ik­ke la­en­ge­re op­ta­get af et sam­fund­spro­jekt, men er ble­vet sit eget pro­jekt. Der­for sø­ger man ik­ke det sto­re fa­el­le­skab, men min­dre fa­el­les­ska­ber af li­ge­sin­de­de, hvor man kan bli­ve be­kra­ef­tet i at va­e­re unik.«

Re­sul­ta­tet af den for­an­dring er, me­ner Fre­de­rik vad Ni­el­sen, at ven­stre­fløj­en bredt har mi­stet fo­kus på den so­ci­a­le kamp, der bur­de va­e­re det cen­tra­le.

»I takt med at man har mi­stet klas­se­a­na­ly­sen, har man og­så mi­stet spro­get for den kamp. Et godt ek­sem­pel er ud­dan­nel­ses­po­li­tik­ken. Her har der va­e­ret ra­ma­skrig over det så­kald­te ud­dan­nel­ses­loft, der be­ty­der, at man ik­ke kan ta­ge to ba­chel­or­ud­dan­nel­ser. Jeg sy­nes hel­ler ik­ke, det er en god idé, men det er kom­met til at fyl­de alt. Og in­gen ta­ger fat på det end­nu stør­re pro­blem, der be­står i, at vi i Dan­mark har 70.000 un­ge, der hver­ken har job el­ler ud­dan­nel­se.«

Iføl­ge Fre­de­rik Vad Ni­el­sen skyl­des den ska­ev­hed, at det me­ste af den po­li­ti­ske de­bat dri­ves af en po­li­tisk og kul­tu­rel eli­te, der og­så om­fat­ter me­di­er­ne.

»Jeg er ik­ke ude i at hetze aka­de­mi­ke­re. Mit eget par­ti er i høj grad op­byg­get af aka­de­mi­ke­re, der vie­de de­res liv til sa­gen. Men i dag har vi en stor grup­pe af aka­de­mi­ke­re, hvis fora­el­dre og­så er aka­de­mi­ke­re. Sam­ti­dig ser vi en sta­dig stør­re ten­dens til, at folk bosa­et­ter sig og le­ver sam­men med den grup­pe, der ligner dem selv. Det vil si­ge, at man­ge af dem, der sa­et­ter dags­or­de­nen i den po­li­ti­ske de­bat – og­så på ven­stre­fløj­en – fak­tisk al­drig har mødt en af de un­ge, der ik­ke har job el­ler ud­dan­nel­se. De har al­drig mødt en neds­lidt el­ler en, der har mi­stet job­bet, for­di ar­bejds­plad­sen er luk­ket. Der­for kan de ik­ke re­la­te­re sig til de­res pro­ble­mer.«

Fre­de­rik Vad Ni­el­sen ven­der her til­ba­ge til ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken, som et sym­bol på den iden­ti­tetspo­li­ti­ske fo­kus hos ven­stre­fløj­en – og­så den venstre si­de af hans eget par­ti. »Det er symp­to­ma­tisk, at man i dag kan se ven­stre­fløj­en stil­le sig skul­der ved skul­der med den radikale le­der Mor­ten Øster­gaard for at ska­el­de ud på den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ud­la­en­din­gepo­li­tik. Men det var Mor­ten Øster­gaards par­ti, der in­si­ste­re­de på, at den for­ri­ge re­ge­ring skul­le fort­sa­et­te den bor­ger­li­ge re­ge­rings øko­no­mi­ske po­li­tik. Det var hans par­ti, der in­si­ste­re­de på, at man skul­le ska­e­re i dag­pen­ge og ef­ter­løn. Hvor­dan kan han bli­ve en al­li­e­ret for ven­stre­fløj­en? Det er, for­di man har fo­kus på iden­ti­tetspo­li­tik­ken, og det sam­me op­le­ver jeg blandt un­ge so­ci­al­de­mo­kra­ter fra an­dre lan­de. Der er in­gen for­stå­el­se for det dan­ske par­tis kurs i ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken. Den linje står jeg helt ale­ne med.« På spørgs­må­let om, hvor­vidt DSU-for­man­den selv er så lidt iden­ti­tetspo­li­tisk, at han er med sit par­ti he­le vej­en i ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken, om han for ek­sem­pel bak­ker op om de­res støt­te til bur­ka­for­bud­det, sva­rer han:

»Nej. Jeg sy­nes det forbud er dumt. Men det er ik­ke en sag, jeg vil in­ve­ste­re po­li­tisk ka­pi­tal i. Skul­le jeg ind i den kamp, bliver det for at støt­te dem, der ta­ger bur­ka­en af. Jeg fat­ter ik­ke, at ven­stre­fløj­en in­ve­ste­rer så me­get i den sag. Re­elt kom­mer de til at frem­stå som for­sva­re­re af bur­ka­en. Jeg vil bru­ge mi­ne kra­ef­ter på va­e­sent­li­ge­re ting. Men det er et godt ek­sem­pel på, at et en­ty­digt fo­kus på iden­ti­tetspo­li­tik in­de­ba­e­rer en ri­si­ko for at hav­ne det helt for­ker­te sted. Et an­det er dis­kus­sio­nen om byg­ge­ri på Ama­ger Fa­el­led, hvor ven­stre­fløj­en helt ig­no­re­rer be­ho­vet for fle­re bo­li­ger og i ste­det kom­mer til at stå sam­men med dem, der al­le­re­de har dy­re bo­li­ger og sto­re fri­va­er­di­er.«

Det for­s­vund­ne folk

Langt hen ad vej­en ligner Fre­de­rik Vad Ni­el­sens analyse den, som ek­sem­pel­vis for­fat­te­ren Lars Ol­sen ne­top har frem­lagt i sin bog Det for­s­vund­ne folk, el­ler den, som det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske fol­ke­tings­med­lem Kaa­re Dybvad har lan­ce­ret i si­ne bø­ger om den kre­a­ti­ve klas­ses svigt og provin­sens til­stand. Nem­lig at der fin­des en po­li­tisk eli­te, der har ig­no­re­ret den tra­di­tio­nel­le ar­bej­der­klas­se. Blandt an­det ud fra en no­get vidt­løf­tig fo­re­stil­ling om in­du­stri­sam­fun­dets en­de­ligt.

Ana­ly­sen lig­ger som en slags un­der­strøm i det dan­ske so­ci­al­de­mo­kra­tis stra­te­gi, der me­get fir­kan­tet kan be­skri­ves som: til venstre i for­de­lings­po­li­tik­ken og til høj­re i va­er­di- og ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken. Men hvis det vir­ke­lig er op­skrif­ten, hvor­for lig­ger Fre­de­rik Vad Ni­el­sens par­ti så sta­dig og ro­der et pa­ent styk­ke un­der val­gre­sul­ta­tet i de fle­ste me­nings­må­lin­ger? »For­di vi har la­vet ana­ly­sen, men end­nu ik­ke om­sat den i kon­kre­te po­li­ti­ske svar,« si­ger DSU-for­man­den.

»Fle­re af vo­res le­den­de po­li­ti­ke­re har skre­vet bø­ger med den ret­te analyse, og Met­te Fre­de­rik­sen har sagt, at ka­pi­ta­lis­men er syg. Men det skal om­sa­et­tes til kon­kret po­li­tik. Par­ti­et skal sva­re på, hvor­dan man vil sik­re, at neds­lid­te får en re­el mu­lig­hed for at tra­ek­ke sig til­ba­ge. Et al­ter­na­tiv til ef­ter­løn­nen for fag­la­er­te og ufag­la­er­te. Vi skal sva­re på, hvad vi vil gø­re ved ulig­he­den, og hvad vi vil gø­re ved, at 70.000 un­ge hver­ken har job el­ler ud­dan­nel­se. Hvis vi ik­ke kan gø­re det, nyt­ter det ik­ke, at vi har den rig­ti­ge analyse,« si­ger han.

«Det fun­da­men­tale pro­blem er, at klas­se­a­na­ly­sen, so­ci­al­de­mo­kra­tiets fun­da­ment, ik­ke la­en­ge­re al­tid er den do­mi­ne­ren­de,« si­ger for­mand for DSU, Fre­de­rik Vad Ni­el­sen. Her ved si­den af Jens Gals­chi­øts skul­p­tur af en hav­ne­ar­bej­der i Aar­hus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.