Rus­tur i Rung­sted

Over­klas­sen. Seksu­a­li­se­re­de op­ta­gel­ses­prø­ver til så­kald­te put­te­mid­da­ge. Yd­my­gel­se af nystar­te­de 1. g’ere. Pi­ger som py­n­te­gen­stan­de. Hvad er der galt med Nord­s­ja­el­land?

Weekendavisen - - Samfund - Af SØ­REN K. VILLEMOES

For mig har over­klas­sen al­tid va­e­ret en sa­er spej­ling af un­der­klas­sen. Beg­ge ste­der er de­ka­den­te. Fa­ed­re­ne fra­va­e­ren­de. Kvin­der­ne uden ar­bej­de, men med alt for man­ge børn, an­dre må ta­ge sig af. Her be­hø­ver man ik­ke ven­te til klok­ken fem for at drik­ke. Ele­ver ta­ger taxa til sko­le. Det er amora­lens ste­der, blot­tet for de va­er­di­er, der hol­der sam­fun­det sam­men. Her tra­e­der man ger­ne på an­dre. Der er hie­rar­ki­er og hak­ke­or­de­ner. Den ene­ste sub­stan­ti­el­le for­skel på de to klas­ser er, hvor stor en rol­le kom­mu­nen spil­ler i folks dag­lig­dag. Sådan ser over­klas­sen ud fra mid­delklas­sen, hvis man som mig kun har for­dom­me, men in­gen em­pi­ri. Jeg er selv fra Kø­ben­havns hø­je­re kul­tu­rel­le mid­delklas­se og ken­der kun over­klas­sen på af­stand. Hvor jeg kom­mer fra, har vi fle­re klo­ge tan­ker og rig­ti­ge hold­nin­ger, end vi har pen­ge. Jeg har al­drig haft hver­ken en ven el­ler be­kendt fra den nord­s­ja­el­land­ske over­klas­se. Den har al­tid va­e­ret et fjer­nt og my­tisk sted af hvid­kal­ke­de byg­nin­ger med sor­te, gla­se­re­de tegl­sten, hvor der bor ma­end i dy­re, hvi­de skjor­ter med til­ba­ge­strå­et hår, der kø­rer rundt i åb­ne bi­ler og har ko­ner iført pels og Guc­ci-sol­bril­ler.

Den se­ne­ste uge har over­klas­sens kul­tur få­et en hård med­fart i me­di­er­ne. Hi­sto­ri­er om yd­my­gen­de, seksu­a­li­se­re­de op­ta­gel­ses­ri­tu­a­ler til så­kald­te »put­te­mid­da­ge« har teg­net et dystert bil­le­de af de ri­ges børn. I BT er den tid­li­ge­re elev på Rung­sted Gym­na­si­um Anja Leigh­ton stå­et frem med forta­el­lin­ger om 3. g-dren­ge, der ud­va­el­ger en hånd­fuld af de nystar­te­de 1. g-pi­ger til en dyst om, hvem der får lov at ser­ve­re for dem til den år­li­ge mid­dag. Un­der op­ta­gel­ses­prø­ver­ne er pi­ger­ne par­vist ført ind i en cir­kel af op­stem­te 3. g-dren­ge, hvor de har skul­let drik­ke tequila-shots med ta­ba­sco, kys­se hin­an­den og dy­ste om, hvem der først kun­ne få den an­dens bh af. En tid­li­ge­re elev, Rosa Sal­holt, har for­talt om at skul­le sut­te på en agurk med et ka­me­ra i en­den, la­ve bo­dytequila­er med flø­de­skum og gi­ve lap­dan­ce, mens det he­le blev fil­met.

Det­te fa­eno­men er ik­ke iso­le­ret til Rung­sted. Fle­re me­di­er har kun­net be­ret­te om lig­nen­de put­te­mid­da­ge i ste­der som Hel­lerup, Or­d­rup, Lyng­by, Bir­ke­rød, Virum, Bags­va­erd, Or­d­rup og Lyng­by. Hi­ver man et land­kort frem og sa­et­ter nå­le, dan­ner der sig hur­tigt et møn­ster. Spørgs­må­let mel­der sig: Hvad er der galt med Nord­s­ja­el­land?

In­tak­te for­dom­me

Dre­jer man til høj­re ad Bol­brovej i Rung­sted og fort­sa­et­ter til en­den af Sta­dio­nal­lé, vil man pas­se­re en is­ho­ck­ey-hal ved navn Bitco­in Are­na. Den fik sit navn sid­ste år, da bitco­in-mil­li­ar­da­e­ren, Nik­las Ni­ko­la­j­sen, un­der stor fan­fa­re klip­pe­de en snor over og ind­vie­de hal­len tid­li­ge­re kendt som Saxo Bank Are­na. Det er en byg­ning, der skri­ger nye pen­ge, fi­nan­si­el­le even­tyr og sto­re drøm­me. Ef­ter nog­le me­ter slår vej­en et sving. Stop­per man op og kig­ger mel­lem tra­e­er­ne, vil man kun­ne skim­te ud­kan­ten af en 18-hul­lers-gol­f­ba­ne. Her hu­se­rer Kok­ke­dal Gol­f­klub, na­bo til Kok­ke­dal Slot og Kok­ke­dal Ri­de­klub. Ad­gan­gen til ba­ner­ne er ik­ke na­er så eks­klu­siv som hos den na­er­lig­gen­de Rung­sted Gol­f­klub. (Her luk­ker man helst kun nye ind, hvis to ek­si­ste­ren­de med­lem­mer ud­fyl­der en skrift­lig an­be­fa­ling). Ik­ke de­sto min­dre lig­ger her en ta­et dis af gam­le pen­ge, ned­ar­ve­de pri­vil­e­gi­er og diskret char­me. Ved ve­jens en­de når man en par­ke­rings­plads. Her kan man på en al­min­de­lig ons­dag få øje på en BMW, en Mer­ce­des Benz og en Ran­ge Rover i myl­de­ret af par­ke­re­de bi­ler. De hø­rer til den la­ve, mo­der­ni­sti­ske byg­ning af rød­bru­ne mur­sten, der lig­ger over­for. Rung­sted Gym­na­si­um.

Jeg er dra­get til her­til for at fin­de svar på, hvad der er i vej­en med den­ne del af Dan­mark. Den sid­ste uge har for mig va­e­ret en ren ka­val­ka­de af be­kra­ef­te­de for­dom­me. In­den jeg tog her­op, søg­te jeg på Rung­sted Gym­na­si­um på Youtu­be og faldt over en vi­deo la­vet af gym­na­siets fest­ud­valg. To un­ge dren­ge iført sol­bril­ler, jak­kesa­et og åb­ne skjor­ter med stok og ra­ce­hund i snor kø­rer i en åben ve­te­ran-bil gen­nem Strand­vej­en, hvor de sam­ler tre un­ge pi­ger op, der al­le får et klap i rø­ven, mens de sti­ger ind på bags­a­e­det. I en an­den vi­deo fra de­res gal­la­fest ser jeg per­fekt kla­ed­te ele­ver an­kom­me i den ene luksus­bil ef­ter den an­den.

Mi­ne for­dom­me er sta­dig in­tak­te, da jeg mø­der Rung­sted Gym­na­si­ums ny­til­t­rå­d­te rek­tor Ruth Kir­ke­gaard på hen­des kon­tor.

– Hvad er der galt med Nord­s­ja­el­land? Hvor­for fin­der al­le de her put­te­mid­da­ge sted li­ge her?

»Jeg me­ner ik­ke, at der er no­get galt med Nord­s­ja­el­land el­ler Rung­sted. Jeg ser det som et ge­ne­relt ung­doms­fa­eno­men. Det, de un­ge ser i me­di­er­ne i de her år, er re­a­li­ty-pro­gram­mer som »Pa­ra­di­se Ho­tel«, »Ro­bin­son«, »Ex on the beach« og lig­nen­de, der al­le hand­ler om ud­va­el­gel­se, kri­te­ri­er og op­ta­gel­ses­prø­ver. Det er ik­ke kun put­te­mid­da­ge­ne i sig selv, men og­så de her au­di­tions, som vi ik­ke har kendt til, der er det sto­re pro­blem. Og det tror jeg ik­ke, er et sa­er­ligt fa­eno­men knyt­tet til Nord­s­ja­el­land, men no­get de har fra en sa­er­lig ung­dom­skul­tur, der er spej­let i me­di­e­in­du­stri­en. Vi har og­så li­ge hørt om lig­nen­de hi­sto­ri­er fra fol­ke­sko­ler rundt om i lan­det, hvor de ae­l­dre ele­ver kå­rer de yn­gre i award-shows med ret pro­ble­ma­ti­ske, of­te seksu­a­li­se­re­de ka­te­go­ri­er,« si­ger hun med hen­vis­ning til en hi­sto­rie, der kom frem tid­li­ge­re på ugen. – Det, du ser, der er pro­ble­ma­tisk, er op­ta­gel­ses­prø­ver­ne. Men det, jeg ha­ef­ter mig ved, er sna­re­re, at pi­ger­ne en­der med at skul­le ser­ve­re for dren­ge­ne. Det ser jeg ik­ke i de pris­ud­de­lin­ger, du hen­vi­ser til. Er der ik­ke no­get sa­er­ligt nord­s­ja­el­land­sk over­klas­se ved at få an­dre til at ser­vi­ce­re en på den må­de?

»Jeg tror, at du fin­der et uud­talt hie­rar­ki mel­lem 1., 2. og 3. g’ere på al­le gym­na­si­er. Det er et hie­rar­ki, vi al­tid vil og skal be­ka­em­pe. Ba­re sådan en lil­le ting som, hvor man sid­der i kan­ti­nen, hvem der har hvil­ke frokost­bor­de. 3. g’ere har al­tid følt, at de har en be­stemt ret og sa­er­li­ge pri­vil­e­gi­er. Den magtulig­hed prø­ver vi med fuld kraft at be­ka­em­pe.«

– Jeg sy­nes sta­dig, der er en for­skel. For de her put­te­mid­da­ge er vel ne­top ud­tryk for et me­get ud­talt hie­rar­ki?

»De ting, der er fo­re­gå­et til de au­di­tions, hør­te jeg først om i sid­ste uge, og det ta­ger vi me­get klart af­stand fra. Det ga­el­der bå­de det gra­en­se­over­skri­den­de, det eks­klu­de­ren­de og det hie­rar­ki, der er mel­lem 1. og 3. g’ere. Det er ik­ke no­get, vi ac­cep­te­rer her på sko­len.«

Ud­tal­te hie­rar­ki­er

Iføl­ge Ruth Kir­ke­gaard er det alt­så sna­re­re i Pa­ra­di­se Ho­tel end i Nord­s­ja­el­land, man skal fin­de for­kla­rin­gen på put­te­mid­da­ge­ne. Det er sva­ert for mig ik­ke at få for­nem­mel­sen, at hun der­ved gi­ver ar­bej­der­klas­sens un­ge – dem, vi ser i re­a­li­ty-tv – an­sva­ret for over­klas­sebør­ne­nes de­ka­den­te ud­skej­el­ser.

»Jeg gi­ver ik­ke an­dre skyl­den. I sid­ste en­de er det en fora­el­dre- og en sko­le-op­ga­ve at ta­le med bør­ne­ne om va­er­di­er og nor­mer. Jeg kan godt hø­re, at du ger­ne vil ha­ve, at det er en so­ci­al­klas­se-dis­kus­sion. Som jeg ser det, er det den ud­va­el­gel­se, der er pro­ble­met, og den har ik­ke no­get med klas­se at gø­re. Jeg sy­nes, det er un­fair og fru­stre­ren­de, at man med de her for­dom­me pres­ser en me­get stiv kas­se ned over nog­le sko­ler. Det er uri­me­ligt og unu­an­ce­ret. Det her er ik­ke et over­klas­se-gym­na­si­um. Det er et sam­men­sat gym­na­si­um med folk fra man­ge for­skel­li­ge bag­grun­de og kul­tu­rer. Du kan kal­de det et kul­tur­sam­men­stød,« si­ger Kir­ke­gaard og på­pe­ger, at gym­na­si­et og­så har man­ge ele­ver fra ste­der som Hørs­holm, Kok­ke­dal og Ni­vå, Ved­ba­ek, Es­per­ga­er­de og Fre­dens­borg.

– Men hvor­for tror du, at al­le hi­sto­ri­er­ne hand­ler om Nord­s­ja­el­land?

»For­di det pas­ser godt ind i me­di­e­bil­le­det.« – Tror du da, man vil­le kun­ne fin­de det sam­me an­dre ste­der i lan­det? På Ves­teg­nen for ek­sem­pel? »Ja, det tror jeg. Og i Jyl­land for den sags skyld. Hvis man tog ud i lan­det og re­sear­che­de, tror jeg, man vil­le fin­de det i ste­det for at se på Nord­s­ja­el­land og be­kra­ef­te for­dom­me­ne,« sva­rer hun.

Kan det vir­ke­lig pas­se, at fa­eno­me­ner som put­te­mid­da­ge kan fin­des overalt? Da jeg gik i gym­na­si­et på Ry­senste­en i slut­nin­gen af 1990er­ne, var der in­gen, der brug­te or­det »put­te«. Og ud over et par vand­bal­lo­ner, der blev ka­stet den før­ste uge, hu­sker jeg in­gen yd­my­gel­ser el­ler magt­de­mon­stra­tio­ner fra de stør­re klas­ser. Selv­føl­ge­lig var der hie­rar­ki­er. Det er der al­tid. Men det var al­drig no­get, man tal­te om – og slet ik­ke no­get, man gjor­de et num­mer ud af. Ulig­he­den var ta­bu. In­den jeg tog til Rung­sted, fo­re­tog jeg ik­ke kun re­search på Youtu­be. Jeg tal­te og­så med en tid­li­ge­re elev, der blev stu­dent i 2014. Den­gang hav­de man en fast tra­di­tion. Op til årets gal­la­fest for 3. g’er­ne vil­le al­le dren­ge­ne i de en­kel­te klas­ser sam­les og ud­va­el­ge to pi­ger fra klas­sen un­der. Dis­se pi­ger vil­le få ae­ren af at ser­ve­re drik­ke­va­rer for 3. g-klas­sen til gal­la­mid­da­gen og ind­gå i di­ver­se dru­k­le­ge for­an de ae­l­dre ele­ver. Det ly­der til for­veks­ling som en put­te­mid­dag. Men her fo­re­gik det på sko­len, og la­e­rer­ne var med til fe­sten. Jeg spør­ger Ruth Kir­ke­gaard, om det er no­get, der sta­dig fo­re­går til de­res gal­la­fe­ster. »Jeg har kun va­e­ret i det her job i tre uger, så jeg ved ik­ke, hvor­dan gal­la­fe­sten fo­re­går. Men jeg ta­ger af­stand fra en­hver ud­nyt­tel­se af, at man har en sa­er­lig magt. Det kan godt va­e­re, at man har ser­ve­rings­per­so­na­le, og det bliver til­budt til de la­ve­re trin, men jeg går ik­ke ind for, at folk skal ud­va­el­ges på den må­de. Der­for kan jeg kun re­a­ge­re fremad­ret­tet, og det gør jeg i for­hold til sko­lens va­er­di­er om­kring fa­el­les­skab og gen­si­dig respekt,« si­ger Kir­ke­gaard.

På jagt ef­ter klas­se

Må­ske er det he­le ba­re mi­ne sort-hvi­de, unu­an­ce­re­de for­dom­me, som rek­to­ren si­ger. Forsk­nin­gen må ha­ve svar. So­cio­log Stine Thi­de­mann Fa­ber fra In­sti­tut for Kul­tur og Glo­ba­le Stu­di­er på Aal­borg Uni­ver­si­tet af­le­ve­re­de for ti år si­den sin ph.d.-af­hand­ling med tit­len På jagt ef­ter klas­se.

»Det, jeg blandt an­det fandt, var, at der er nog­le moral­ske for­be­hold bå­de over for de la­ve­re klas­ser, men isa­er over for de sa­er­ligt øko­no­misk pri­vil­e­ge­re­de, som langt de fle­ste ska­ber af­stand til. I kul­tu­ren bliver over­klas­sen be­trag­tet som et ud­tryk bå­de for rig­dom og il­le­gi­tim ad­fa­erd. Det ser vi i fi­gu­rer som den for­d­ruk­ne di­rek­tør, der of­te po­rtra­et­te­res som grisk og amoralsk. El­ler det kan va­e­re den un­ge ar­ving, der po­rtra­et­te­res som ha­ven­de en dår­lig ar­bejds­moral og en, der får ting fora­e­ren­de. Og via dis­se fi­gu­rer og me­ta­fo­rer får vi ret­tet en so­ci­al kri­tik mod en grup­pe men­ne­sker, som vi op­le­ver, ta­en­ker og hand­ler ufor­stå­e­ligt for os an­dre. Der ek­si­ste­rer i vo­res kul­tur en form for moralsk af­stand­ta­gen i for­hold til over­klas­sen,« forta­el­ler hun.

Det ly­der, som om he­le vo­res kul­tur pro­du­ce­rer for­dom­me om over­klas­sen. Thi­de­mann Fa­ber me­ner dog, at det og­så af­spej­ler en em­pi­risk vir­ke­lig­hed, og at det ik­ke er til­fa­el­digt, at Nord­s­ja­el­land til­sy­ne­la­den­de er stor­pro­du­cent af put­te­mid­da­ge.

»Der fin­des lig­nen­de seksu­a­li­se­re­de ud­ta­gel­ses­ri­tu­a­ler på an­dre gym­na­si­er. Men det an­ta­ger ty­pisk en an­den form. Li­ge pra­e­cis den her ty­pe ri­tu­a­ler ser vi mest i Nord­s­ja­el­land – si­ger jeg med det for­be­hold, at der re­elt mang­ler forsk­ning på om­rå­det. Hvis vi ser på de her put­te­mid­da­ge i et klas­se­per­spek­tiv som en kul­tu­rel prak­sis, er det ud­tryk for et sa­er­lig seksu­a­li­se­ret op­ta­gel­ses­ri­tu­al, der er ta­et knyt­tet til do­mi­nans og magtu­dø­vel­se. Hvis man ser det hi­sto­risk, tra­ek­ker ud­va­el­gel­sen til de her mid­da­ge på gam­le forta­el­lin­ger om kvin­der som py­n­te­gen­stan­de. Det min­der om kvin­dens rol­le i over­klas­sen i gam­le da­ge, hvor ko­nen var et ud­stil­lings­vin­due for man­dens so­ci­a­le sta­tus,« forta­el­ler hun.

Fa­ber er ik­ke den ene­ste for­sker, der ser en sam­men­ha­eng mel­lem den nord­s­ja­el­land­ske over­klas­se­kul­tur og put­te­mid­da­ge­ne. Hel­le Rabøl Han­sen, der i ti år har for­sket i sko­le- og mob­be­kul­tur på Dan­marks Pa­e­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, var for­le­den i Ori­en­te­ring på P1. Her slog hun fast, at der er ta­le om ri­tu­a­ler med en sa­er­lig til­knyt­ning til Nord­s­ja­el­land.

»Hvis vi ser på seg­men­tet og ge­ne­ra­li­se­rer lidt, så er det i Nord­s­ja­el­land, at top­pen af Dan­marks er­hvervs­liv fin­des. Og hvis vi ser na­er­me­re på de un­ges eg­ne fora­el­dres ud­dan­nel­se, så har fora­el­dre­ne va­e­ret igen­nem no­get af det sam­me. Nog­le af de sam­me ri­tu­a­ler ken­des fra kostsko­ler­ne, så der er sim­pelt­hen hi­sto­ri­ske tra­di­tio­ner,« sag­de for­ske­ren og for­tal­te, hvor­dan man på kostsko­ler­ne ac­cep­te­rer, at yn­gre ele­ver skal igen­nem nog­le ri­tu­a­ler og un­der­la­eg­ge sig en or­dre for at bli­ve ac­cep­te­ret.

Få ting er me­re ir­ri­te­ren­de end at få si­ne for­dom­me af­li­vet. Hel­dig­vis slap mi­ne med skin­det i be­hold i den­ne om­gang.

Har de ri­ges børn sa­er­li­ge ri­tu­a­ler? Ska­erm­bil­le­de fra en film af Rung­sted Gym­na­si­ums fest­ud­valg. In­stru­e­ret af Gu­stav Røssberg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.