Op­rø­rer­nes los­se­plads

Sy­ri­en. Si­den 2015 har det sy­ri­ske re­gi­me vun­det den ene be­skid­te bykrig ef­ter den an­den og for­dre­vet op­rørs­grup­per til Id­li­bprovin­sen. Nu er en mi­li­ta­er of­fen­siv mod Id­lib un­der­vejs. Men den­ne gang har op­rø­rer­ne in­tet sted at flyg­te til.

Weekendavisen - - Udland - Af ALLAN SØ­REN­SEN

Hver gang har det sy­ri­ske re­gi­mes op­skrift va­e­ret den sam­me. I Østa­lep­po i slut­nin­gen af 2016. I Øst­g­hou­ta ved Da­ma­s­kus i for­å­ret 2018 og i det syd­li­ge De­raa hen over som­me­ren i år.

Først mas­si­ve luft­bom­bar­de­men­ter af ci­vi­le be­byg­gel­ses­om­rå­der, in­fra­struk­tur, sko­ler og ho­spi­ta­ler. Så den grad­vi­se ero­bring af lan­d­om­rå­der, der i sid­ste en­de gør pres­set på de va­eb­ne­de op­rørs­grup­per uud­hol­de­ligt. Her­ef­ter ac­cep­te­rer op­rø­rer­ne en af­ta­le med myn­dig­he­der­ne om at la­de sig frag­te til Id­li­bprovin­sen.

Men Id­lib, der ne­top af den grund har få­et til­nav­net ’op­rø­rer­nes los­se­plads’, sty­rer nu mod sit eget af­gø­ren­de øje­blik. For­hand­lin­ger­ne om Id­libs ska­eb­ne mel­lem Tyr­ki­et, Rusland, Iran og det sy­ri­ske re­gi­me end­te uden enig­hed i den for­gang­ne uge. Ind­til vi­de­re har nye mø­der mel­lem parterne i Genève i den­ne uge hel­ler ik­ke bå­ret frugt. Tyr­ki­ets op­for­dring til en øje­blik­ke­lig vå­ben­hvi­le bliver sta­dig af­vist, og med til­ta­gen­de luft­bom­bar­de­men­ter og mo­bi­li­se­ring af re­gi­mets trop­per ved Id­li­bprovin­sen, ty­der me­get på, at en mi­li­ta­er of­fen­siv og­så bliver løs­nin­gen den­ne gang. Nøj­ag­tig som det ske­te i Østa­lep­po, Øst­g­hou­ta og De­raa, hvor for­hand­lin­ger­ne om en diplo­ma­tisk løs­ning måt­te vige for krigs­hand­lin­ger. Den ene­ste for­skel den­ne gang er, at der ik­ke fin­des no­gen ek­stra sy­risk Id­li­bprovins, som de sy­ri­ske op­rø­re­re kan tra­ek­ke sig til­ba­ge til. Id­lib er op­rø­rer­nes sid­ste sy­ri­ske ba­stion.

Iføl­ge FN op­hol­der om­kring tre mil­li­o­ner sig i provin­sen. Halv­de­len af dem er in­ter­nt for­drev­ne sy­re­re. Uof­fi­ci­el­le tal er dob­belt så hø­je. Blandt de va­eb­ne­de op­rørs­grup­per er det ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Hay­at Ta­hrir al-Sham, tid­li­ge­re Jabhat al-Nus­ra, der står sta­er­ke­st med op mod 30.000 kri­ge­re. Grup­pen har tid­li­ge­re of­fi­ci­elt age­ret al-Qa­e­das sted­fortra­e­der i Sy­ri­en­kri­gen og be­skyl­des, trods af­stand­ta­gen, sta­dig for at re­pra­e­sen­te­re al-Qa­e­da. Blandt de an­dre grup­per er Den Na­tio­na­le Be­fri­el­ses­front, der støt­tes af Tyr­ki­et og Nu­red­din al-Zenki, der tid­li­ge­re er ble­vet støt­tet af USA. Pra­esi­dent Bas­har al-As­sads re­gi­me har ik­ke tabt et vig­tigt slag si­den 2015, tak­ket va­e­re rus­sisk og iransk støt­te. Ne­top der­for tviv­ler man­ge på, at As­sad, Rusland og Iran vil la­de diplo­ma­ti­et stå i vej­en for end­nu en mi­li­ta­er sejr.

»Vi for­ven­ter et an­greb,« skri­ver 22-åri­ge Sa­mer Daa­bol til We­e­ken­da­vi­sen. Han er en sy­risk stu­de­ren­de, der bor i Id­li­bprovin­sen.

Un­derjor­di­ske hu­ler

Han forta­el­ler, at bom­bar­de­men­ter­ne på det se­ne­ste er ble­vet hyp­pi­ge­re, og at fa­mi­li­er­ne forskan­ser sig i hjem­me­ne. Nog­le gra­ver im­pro­vi­se­re­de un­derjor­di­ske be­skyt­tel­ses­rum, og de fle­ste ham­strer mad, så de kan over­le­ve en la­en­ge­re pe­ri­o­de uden at gå på mar­ke­det med li­vet som ind­sats.

»Folk er ban­ge. De ser kri­gen ryk­ke na­er­me­re og ved, at de ik­ke kan flyg­te. Den tyr­ki­ske gra­en­se er luk­ket, og det ko­ster op til 7.500 kro­ner per per­son at bli­ve smug­let over gra­en­sen. Langt de fle­ste kan ik­ke be­ta­le den slags pri­ser,« skri­ver han. Kha­lid al-Su­bei­hi, le­der og stif­ter af nød­hja­elp­sor­ga­ni­sa­tio­nen Vio­mis Aid, si­ger til We­e­ken­da­vi­sen, at de hu­ma­ni­ta­e­re or­ga­ni­sa­tio­ner i Id­li­bprovin­sen al­le­re­de er i hø­je­ste alarm­be­red­skab.

»Un­derjor­di­ske ope­ra­tions­stu­er er ble­vet gra­vet og gjort klar for la­engst, for­di vi ved, at de før­ste mål, Rusland og re­gi­met vil gå ef­ter, er ho­spi­ta­ler og kli­nik­ker,« si­ger han. Kha­lid al-Su­bei­hi var selv i Sy­ri­en som am­bu­lan­ce­fø­rer, da op­rørs­grup­per­ne blev evaku­e­ret fra Øst­g­hou­ta til Id­lib. Ang­sten blandt Id­libs be­folk­ning spre­der sig hur­tigt i øje­blik­ket. Ik­ke mindst på grund af ved­va­ren­de ryg­ter om, at det sy­ri­ske re­gi­me al­le­re­de har ta­get en be­slut­ning om at bru­ge ke­mi­ske vå­ben mod ci­vil­be­folk­nin­gen. Ryg­ter­ne be­kra­ef­tes af Wall Stre­et Jour­nals kil­der i Det Hvi­de Hus. Mod­sat ly­der det, iføl­ge Rus­sia To­day fra The Rus­si­an Cen­ter for Sy­ri­an Recon­ci­li­a­tion, at de sy­ri­ske op­rø­re­re er i fa­erd med at fil­me sce­ner, der skal fo­re­stil­le et ke­misk an­greb fra det sy­ri­ske re­gi­mes si­de med det mål at tra­ek­ke in­ter­na­tio­na­le mag­ter ind i kri­gen.

For op­rø­rer­ne og de ci­vi­le i Id­lib ly­der de rus­si­ske ud­ta­lel­ser som tak­tisk pro­pa­gan­da, hvor man al­le­re­de nu på­la­eg­ger op­rø­rer­ne an­sva­ret for det ke­mi­ske an­greb, Rusland og re­gi­met even­tu­elt selv har ta­enkt sig at ud­fø­re i na­er frem­tid. Sa­mer Daa­bol flyg­te­de selv fra Alep­po til Id­lib i 2012, da kri­gen for al­vor kom ta­et på i det om­rå­de. Selv­om re­gi­met har ge­nero­bret den ene by ef­ter den an­den de se­ne­ste år, for­sø­ger han at over­be­vi­se sig selv om, at Id­lib er an­der­le­des end Østa­lep­po, Øst­g­hou­ta og De­raa.

»Tre mil­li­o­ner er man­ge men­ne­sker, og Id­lib er et stort om­rå­de. Her­til kom­mer, at Tyr­ki­et har mi­li­ta­e­re ba­ser i de­le af Id­li­bprovin­sen,« skri­ver han.

Sa­mer Daa­bol tror på Tyr­ki­ets vil­je til at ka­em­pe for Id­lib og re­ster­ne af det sy­ri­ske op­rør. Den tro er en del af år­sa­gen til, at han al­drig har ta­get be­slut­nin­gen om at flyg­te fra Id­lib, og at han for­modent­lig hel­ler ik­ke kom­mer til at gø­re det: »Jeg for­la­der ik­ke mit hjem. Sådan er jeg ba­re,« skri­ver han.

Eliza­beth Tzurkov, for­sker med til­knyt­ning til den is­ra­el­ske ta­en­ket­ank Forum for Re­gio­nal Thin­king, ken­der man­ge sy­re­re i Id­lib med sam­me hold­ning. Men si­den 2015, da Rusland gik ind i kri­gen på re­gi­mets si­de, har hen­des analyse va­e­ret, at re­gi­met med stor sand­syn­lig­hed vil ge­nero­bre al­le de op­rørs­do­mi­ne­re­de om­rå­der. Først kun de vig­ti­ge op­rørs­by­er, men til sidst og­så Id­lib. Og­så selv­om Id­lib ny­der sa­er­lig sta­tus blandt op­rø­rer­ne som den del af Sy­ri­en, re­gi­met al­drig kan vin­de til­ba­ge.

»Ef­ter ne­der­la­ge­ne i Alep­po, Øst­g­hou­ta og De­raa er den op­fat­tel­se be­gyndt at aen­dre sig. Jeg for­nem­mer en enorm angst,« si­ger Eliza­beth Tzurkov til We­e­ken­da­vi­sen.

I lø­bet af de se­ne­ste må­ne­der har Eliza­beth Tzurkov be­ma­er­ket, at man­ge af hen­des kon­tak­ter, der ty­pisk tid­li­ge­re var me­get li­ge­frem­me i de­res be­skri­vel­se af si­tu­a­tio­nen i Sy­ri­en, nu er ble­vet naesten mund­lam­me af frygt.

Skjult ra­ed­sel

»I de om­rå­der, re­gi­met har ge­nero­bret, er folk sim­pelt­hen ban­ge. Dag­lig­da­gen har for­an­dret sig fra åben­lys skra­ek for krigs­fø­rel­se til den skjul­te ra­ed­sel i re­gi­mets tor­tur­kam­re. Hver­da­gen med lig og lem­mer er ble­vet ud­skif­tet med fryg­ten for de mørke kam­re,« si­ger hun.

Eliza­beth Tzurkov ser det gam­le Sy­ri­en ven­de til­ba­ge. Po­li­ti­sta­ten og dik­ta­tu­ret fra tiden før kri­gens ud­brud i 2011 er genop­stå­et i de om­rå­der, re­gi­met har ero­bret. Spørgs­må­let er, om be­folk­nin­gen i Id­lib i sid­ste en­de og­så vil bli­ve ind­lem­met i den eks­pan­de­ren­de po­li­ti­stat.

På den ene si­de har Eliza­beth Tzurkov sva­ert ved at se, hvor­dan re­gi­met skal ka­em­pe sig gen­nem tre mil­li­o­ner ci­vi­le og man­ge tu­sin­de op­rø­re­re, der ik­ke har no­get sted at flyg­te hen. På den an­den si­de er hun over­be­vist om, at det sy­ri­ske re­gi­me, Rusland og Iran ik­ke vil stop­pe, før Id­lib – som de selv ud­tryk­ker det – er »ren­set for ter­r­o­ri­ster«. Den fak­tor, der kan for­hin­dre, at Id­lib bliver søn­der­bom­bet som Østa­lep­po og Øst­g­hou­ta, er Tyr­ki­et. Det me­ner den iran­ske pro­fes­sor Ha­mid Azizi, der er til­knyt­tet Sha­hid Be­he­sh­ti Uni­ver­si­tet i den iran­ske ho­ved­stad, Te­he­ran. I mod­sa­et­ning til Øst­g­hou­ta og De­raa, hvor Tyr­ki­et ik­ke er di­rek­te in­vol­ve­ret, er Id­lib en an­den sag for Tyr­ki­et, der har si­ne eg­ne sol­da­ter i den sy­ri­ske provins. At for­hand­lin­ger­ne mel­lem Tyr­ki­et og de tre krigs­før­en­de mag­ter ik­ke har bå­ret frugt end­nu, ser Ha­mid Azizi ik­ke nød­ven­dig­vis som et ud­tryk for, at Id­lib kom­mer til at li­de sam­me ska­eb­ne som de an­dre tid­li­ge­re sy­ri­ske op­rørs­ba­stio­ner.

»Vi ved, at de før­ste mål, Rusland og re­gi­met vil gå ef­ter, er ho­spi­ta­ler og kli­nik­ker.«

»Anka­ra har i de se­ne­ste uger for­søgt at tvin­ge den mest radikale mi­li­tan­te grup­pe i Id­lib, Hay­at Ta­hrir al-Sham, til at ac­cep­te­re at la­de sig in­te­gre­re i de an­dre grup­pers ra­ek­ker. Tyr­ki­et har er­kla­e­ret, at man an­er­ken­der Hay­at Ta­hrir al-Sham som en ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion, og man for­sø­ger nu ak­tivt at di­stan­ce­re sig fra Hay­at Ta­hrir al-Sham,« skri­ver Ha­mid Azizi til We­e­ken­da­vi­sen.

Hans po­in­te er, at selv­om Tyr­ki­ets pra­esi­dent, Re­cep Tayyip Er­do­gan, udadtil be­der det in­ter­na­tio­na­le sam­fund om hja­elp til at stop­pe den ul­men­de ka­ta­stro­fe i Id­lib via en sa­er­lig kom­men­tar i Wall Stre­et Jour­nal, så hand­ler Tyr­ki­et ak­tivt for at ska­be et ty­de­ligt skel mel­lem ci­vil­be­folk­nin­gen og de så­kaldt mo­de­ra­te grup­per på den ene si­de og ter­r­o­ri­ster­ne fra Hay­at Ta­hrir al-Sham på den an­den si­de.

Godt pla­ce­ret som de sta­er­ke og vin­den­de mag­ter på den sy­ri­ske slag­mark, har Rusland, Iran og det sy­ri­ske re­gi­me, iføl­ge Ha­mid Azizi, der­for in­gen grund til at ha­ste af sted mod en mi­li­ta­er of­fen­siv.

»De øn­sker at gi­ve Tyr­ki­et en chan­ce for at be­va­re si­ne grund­la­eg­gen­de in­ter­es­ser. Det er en win-win-si­tu­a­tion for Iran og Rusland. En­ten lyk­kes det Tyr­ki­et at tvin­ge fle­re af de va­eb­ne­de grup­per til et kom­pro­mis, el­ler og­så lyk­kes det ik­ke, og så vil al­le de va­eb­ne­de grup­per bli­ve be­sej­ret mi­li­ta­ert,« skri­ver han.

Beg­ge sce­na­ri­er vil kun­ne no­te­res som end­nu en sejr for Rusland, Iran og det sy­ri­ske re­gi­me. Og parterne vil end­da va­e­re i stand til at pla­ce­re en stor del af an­sva­ret for Id­libs ska­eb­ne på Tyr­ki­ets skul­dre. De be­skyl­der al­le­re­de Tyr­ki­et for at ha­ve en vis an­del i at gø­re Id­lib til al-Qa­e­das stør­ste »sa­fe ha­ven« for at bru­ge det ud­tryk, som Brett McGurk, USAs sa­er­li­ge ud­sen­ding til Ko­a­li­tio­nen mod Is­la­misk Stat, selv brug­te på en kon­fe­ren­ce for ny­lig. Og hvis Tyr­ki­et ik­ke er i stand til at ’ta­em­me’ al-Qa­e­da i Id­lib, er de krigs­før­en­de mag­ters na­tur­li­ge kon­klu­sion, at så må det va­e­re de­res op­ga­ve med de mid­ler og den er­fa­ring, de har til rå­dig­hed.

FOTO: ALHAMWE/AFP

En sy­risk mand gra­ver et un­derjor­disk be­skyt­tel­ses­rum i Id­li­bprovin­sen i for­vis­nin­gen om kom­men­de bom­bar­de­men­ter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.