Diplo­ma­tisk af­skra­ek­kel­se

Analyse. Med iden­ti­fi­ka­tio­nen af de to rus­si­ske ma­end, der me­nes at stå bag ner­ve­ga­san­gre­bet mod en rus­sisk eks­spion i Sa­lis­bury, for­sø­ger Stor­bri­tan­ni­en at op­ret­hol­de pres­set på Rusland. Det hand­ler me­re om at fore­byg­ge frem­ti­di­ge an­greb end om at få de

Weekendavisen - - Udland - Af MET­TE RODGERS

LON­DON – Ef­ter må­ne­ders ef­ter­forsk­nings­ar­bej­de har bri­tisk po­li­ti sat an­sigt på to ma­end, de me­ner står bag ner­ve­ga­san­gre­bet på eks­spion Ser­gei Skri­pal og hans dat­ter Julia i Sa­lis­bury, Eng­land, i marts. Og nav­ne: Ale­xan­der Pe­trov og Ruslan Bos­hirov, om end det sand­syn­lig­vis er da­ek­nav­ne.

Når med­lem­mer af Ruslands mi­li­ta­e­re ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, GRU, ope­re­rer uden for lan­dets gra­en­ser, bru­ger de nem­lig sja­el­dent de­res rig­ti­ge nav­ne, og Pe­trov og Bos­hirov til­hø­rer ne­top GRU og var rejst til Sa­lis­bury for at straf­fe de­res tid­li­ge­re kol­le­ga, som hav­de for­rå­dt tje­ne­sten, me­ner de bri­ti­ske ef­ter­for­ske­re. An­kla­ger­ne blev bak­ket op af over­våg­nings­op­ta­gel­ser, der vi­ser de to rej­se fra Moskva til Sa­lis­bury via Lon­don og re­tur.

I en fa­el­les ud­ta­lel­se har USA, Ca­na­da, Frank­rig og Tys­kland støt­tet op om kon­klu­sio­ner­ne, hvil­ket har genåb­net den bit­re strid mel­lem Rusland, Stor­bri­tan­ni­en og de ve­st­li­ge al­li­e­re­de, der i kølvan­det på an­gre­bet i for­å­ret før­te til ud­vis­nin­gen af fle­re end 150 rus­si­ske diplomater fra 28 lan­de – den stør­ste kol­lek­ti­ve ud­vis­ning no­gen­sin­de.

Rusland har ik­ke over­ra­sken­de holdt fast i sin uskyld, om end be­na­eg­tel­ser­ne ly­der sta­dig me­re uover­be­vi­sen­de i ly­set af de se­ne­ste be­vi­ser, der og­så ta­el­ler spor af ner­ve­gas­sen Novi­chok på ho­telva­e­rel­set i Lon­don, hvor de to mista­enk­te bo­e­de. Ons­dag sag­de pra­esi­dent Pu­tin så, at de to ma­end er ble­vet iden­ti­fi­ce­ret, men at de er »ci­vi­le, ik­ke kri­mi­nel­le«, som snart vil tra­e­de frem og forta­el­le de­res si­de af sa­gen.

SÅ hvad nu? Iden­ti­fi­ka­tio­nen af de to bå­de i Stor­bri­tan­ni­en og Rusland vil na­ep­pe aen­dre no­get ved den ek­si­ste­ren­de stand-off.

Rusland vil al­drig ud­le­ve­re de to til rets­for­føl­gel­se i Stor­bri­tan­ni­en, men hen­vi­se til lan­dets for­fat­ning, der for­by­der ud­le­ve­ring af stats­bor­ge­re til et an­det land. At døm­me ef­ter sa­gen om Alek­s­an­dr Litvi­nen­ko fra 2006 – den rus­si­ske dis­si­dent, der dø­de, ef­ter at to eks-KGB-med­lem­mer put­te­de det ra­dio­ak­ti­ve gift­stof Po­lo­ni­um-210 i hans te un­der et mø­de i Lon­don – er det me­re sand­syn­ligt, at de for­mode­de ger­nings­ma­end en­der som med­lem­mer af den rus­si­ske Du­ma.

Ef­ter den mas­si­ve in­ter­na­tio­na­le re­ak­tion umid­del­bart ef­ter gift­ga­san­gre­bet – og nye ame­ri­kan­ske sank­tio­ner imod Rusland så sent som i sid­ste må­ned – er det og­så sva­ert at se, at bri­ter­ne kan hå­be på me­get me­re fra det in­ter­na­tio­na­le sam­fund. Gan­ske vist lo­ve­de The­resa May at ar­bej­de for nye sank­tio­ner mod Rusland i EU, men det er langt­fra sik­kert, at der kan fin­des fler­tal for nye sank­tio­ner blandt uni­o­nens med­lem­mer, hvor fle­re lan­de tva­er­ti­mod har ud­trykt øn­ske om at ha­e­ve de sank­tio­ner, der blev ind­ført ef­ter Ruslands an­nek­te­ring af Krim i 2014. Når Stor­bri­tan­ni­en al­li­ge­vel va­el­ger at fort­sa­et­te pres­set på Rusland, ha­en­ger det ef­ter alt at døm­me sam­men med ne­top Litvi­nen­ko-sa­gen. I ly­set af Sa­lis­bury er bri­ter­ne kom­met til den kon­klu­sion, at lan­dets re­ak­tion på mor­det i 2006 var for svag til at af­skra­ek­ke rus­ser­ne fra at gen­ta­ge jag­ten på lands­for­ra­e­de­re på bri­tisk jord.

I 2006 ud­vi­ste Stor­bri­tan­ni­en kun fi­re diplomater, ef­ter at Rusland na­eg­te­de at ud­le­ve­re de to ho­ved­mista­enk­te, An­drei Lu­g­o­voj og Dmi­tri Kov­tun. Rusland gen­ga­eld­te ud­vis­nin­ger­ne, og de diplo­ma­ti­ske re­la­tio­ner mel­lem de to lan­de var al­le­re­de den­gang på et hi­sto­risk lav­punkt. Ik­ke de­sto min­dre tø­ve­de den bri­ti­ske re­ge­ring med at un­der­sø­ge sa­gen til bunds. Det kra­e­ve­de et sags­an­la­eg fra Litvi­nen­kos en­ke at tvin­ge da­va­e­ren­de in­den­rigs­mi­ni­ster The­resa May til at nedsa­et­te en uaf­ha­en­gig dom­mer­un­der­sø­gel­se. Og først i 2016 – ti år ef­ter mor­det, da for­hol­det mel­lem de to lan­de var no­gen­lun­de nor­ma­li­se­ret igen – lød kon­klu­sio­nen af un­der­sø­gel­sen, at Pu­tin »sand­syn­lig­vis« hav­de god­kendt mor­det. Det blev ved en ny run­de ver­ba­le for­døm­mel­ser. End­nu me­re på­fal­den­de var det, at de øko­no­mi­ske re­la­tio­ner mel­lem de to lan­de un­der he­le for­lø­bet fort­sat­te ufortrø­de­nt. I Moskva åb­ne­de bri­ti­ske og an­dre ve­st­li­ge bu­tiks­ka­e­der i de nye, mo­der­ne stor­cen­tre, der skød op rundt om i lan­det. Og i Lon­don fort­sat­te rus­si­ske oligar­ker, po­li­ti­ke­re og em­beds­ma­end de­res op­køb af luksu­se­jen­dom­me til pri­ser, som de­res of­fi­ci­el­le løn­nin­ger umu­ligt kun­ne ret­fa­er­dig­gø­re, men uden at no­gen løf­te­de et øjen­bryn.

Alt i alt sy­nes rus­ser­ne at ha­ve kon­klu­de­ret, at der ik­ke er no­gen na­ev­ne­va­er­di­ge kon­se­kven­ser ved at dra­ge på ha­evn­togt i Stor­bri­tan­ni­en, som til rus­ser­nes sto­re ae­r­g­rel­se har gi­vet po­li­tisk asyl til man­ge af re­gi­mets kri­ti­ke­re.

NÅR The­resa May nu lover, at Skri­pal-sa­gen langt­fra er af­slut­tet, og at hun ag­ter at pres­se på for yder­li­ge­re EU-sank­tio­ner, hand­ler det først og frem­mest om at sen­de et sta­er­kt sig­nal til Rusland om al­drig at over­ve­je lig­nen­de an­greb igen. Af sam­me grund ty­der no­get på, at bri­ter­ne den­ne gang er pa­ra­te til at sa­et­te sik­ker­hed over øko­no­mi.

Kri­ti­ke­re har la­en­ge på­pe­get, at de bri­ti­ske reg­ler har til­ladt ul­tra­ri­ge ud­la­en­din­ge at bosa­et­te sig i Stor­bri­tan­ni­en uden om de nor­ma­le reg­ler om sa­er­li­ge visa for in­ve­sto­rer. Det har ført til en til­strøm­ning af be­skid­te pen­ge, der med hja­elp fra lan­dets juri­ster og re­viso­rer bliver hvid­va­sket i Lon­dons bo­lig­mar­ked. Sy­ste­met har blandt an­det ført til, at en lang ra­ek­ke rus­si­ske oligar­ker og po­li­ti­ke­re ta­et på re­gi­met i dag kan kom­me og gå i Stor­bri­tan­ni­en, som det pas­ser dem, hvor de har mu­lig­hed for at ple­je re­gi­mets in­ter­es­ser.

Det bri­ti­ske par­la­ment har al­le­re­de ved­ta­get love, der kan gø­re li­vet sva­ert for en del af dis­se højt­stå­en­de rus­se­re – blandt an­det er det nu mu­ligt for myn­dig­he­der­ne at ud­ste­de så­kald­te une­x­plai­ned we­alth or­ders, der tvin­ger en per­son til at op­ly­se, hvor ved­kom­men­des vel­stand kom­mer fra. Kan man ik­ke det, kan myn­dig­he­der­ne kon­fi­ske­re ejen­dom­men. En an­den mu­lig­hed er at gø­re det sva­e­re­re at få visum til lan­det for per­so­ner ta­et på Pu­tin.

Eje­ren af fod­bold­klub­ben Chel­sea, Ro­man Abram­ovich – der me­nes at va­e­re ta­et på Pu­tin – fik for ek­sem­pel ik­ke sit visum for­ny­et, da det for ny­lig ud­løb.

Hvis man skal tro de nye to­ner fra pre­mi­er­mi­ni­ster May, er det­te blot det før­ste ek­sem­pel på en ny, hår­de­re linje over for Pu­tins al­li­e­re­de i Stor­bri­tan­ni­en i et for­søg på at ret­te op på en fejl, hun selv var med til at be­gå, sid­ste gang rus­ser­ne kom til te.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.