Den ae­d­le vil­de, nu på tv

BBC har i tv-se­ri­en My Year with the Tri­be for­søgt at pro­ble­ma­ti­se­re sin egen rol­le som ve­st­lig voy­eur, men uden held.

Weekendavisen - - Kultur - Af KATJA KVAALE LAYOUT: MAI-BRITT BERNT JEN­SEN KORREKTUR: LIS­BETH RINDHOLT

re basts­kørt­kla­ed­te ind­fød­te skju­ler i pa­ni­k­ag­tig hast de­res tv, te­le­fon og ste­reo­an­la­eg, da nog­le hvi­de ma­end ses na­er­me sig: »An­tro­po­lo­ger­ne kom­mer!« ly­der ad­var­sels­rå­bet. Gary Lar­sons klas­si­ske teg­ning er pa­ra­doksal, mor­som – og for­bløf­fen­de pro­fe­tisk.

BBC TWOs do­ku­men­tar­se­rie My Year With the Tri­be fra 2018 har ne­top va­e­ret vist på DR2. Den godt ud­se­en­de og ge­myt­li­ge – om end ik­ke ret kløg­ti­ge, vi­ser det sig – Will Mil­lard, der pra­e­sen­te­rer sig selv som skri­bent, even­ty­rer og eks­pe­di­tions­le­der, fø­rer os med BBCs ka­me­ra­hold ind i jung­len i West Pa­pua for at be­sø­ge kor­owai-fol­ket. Kor­owai er iføl­ge Mil­lard »en af de ae­ld­ste, mest iso­le­re­de kul­tu­rer på Jor­den, der var ukon­tak­te­de ind­til for 40 år si­den, hvor de var kan­ni­ba­ler, brug­te ste­nøk­ser og bo­e­de i tra­e­top­pe«. Som ja­e­ger-sam­le­re er kor­owai iføl­ge Mil­lard en del af vo­res egen for­tid, og nu er det snart for al­vor slut med det­te ka­pi­tel i men­ne­ske­he­dens hi­sto­rie.

Så er sce­nen li­ge­som sat, men Mil­lard me­ner selv, at hans unik­ke vin­kel be­står i, at han vil kom­me fi­re gan­ge i lø­bet af et år for at se, hvor­dan kor­owai er pres­set af mo­der­ni­te­ten. He­le fi­re gan­ge? An­tro­po­lo­ger slår sig ned i åre­vis, men glem nu det, for Mil­lard er bå­de char­me­ren­de og selvsik­ker. Vi ser Mil­lard ved an­kom­sten med sit sto­re film­hold og de lo­ka­le tol­ke og fixe­re for­lan­ge at bli­ve ført til et tra­di­tio­nelt sted. Ef­ter fem ti­mers gang med 18 lo­ka­le ba­e­re­re – en ik­ke

Tjust diskret an­komst – mod­ta­ger en mand dem nø­gen og kri­ge­risk. Det kri­ge­ri­ske er fak­tisk kun på skrømt, men Mil­lard er be­gej­stret. Og­så over at se hu­se­ne i tra­e­top­pe­ne og de nøg­ne men­ne­sker in­de­ni. Men hu­set vir­ker lidt ube­bo­et, og han spør­ger li­geud: Er I nøg­ne til hver­dag el­ler for BBCs skyld? Av, den var va­er­re! »Hvad skal vi sva­re?« si­ger en nø­gen kvin­de, de­ko­ra­tivt an­bragt med sit pat­te­barn. De fni­ser al­le sam­men. Man­den i hu­set spør­ger li­ge så ven­ligt, om BBC al­li­ge­vel vil be­ta­le 70 kro­ner el­ler må­ske ba­re 45 kro­ner for ulej­lig­he­den, nu hvor de er kom­met stormen­de fra de blik­hu­se, de egent­lig bor i, har smidt tø­jet og er krav­let op i det skrø­be­li­ge hus i tra­e­top­pen.

Det er mor­somt og dybt in­ter­es­sant; ik­ke mindst da det frem­går, at hu­se­ne højt til vej­rs er byg­get på be­stil­ling af et tid­li­ge­re ca­na­disk film­hold, som ik­ke fandt kor­owais eg­ne hu­se ekso­ti­ske nok. »Vi byg­ger ik­ke selv så højt, for vi bra­ek­ker knog­ler­ne, når vi fal­der ud, og des­u­den skal vi op og ned ef­ter vand,« for­kla­rer man­den, mens han pul­ser som en skor­sten på Mil­lards ci­ga­ret­ter. Er­fa­rin­gen hensa­et­ter Mil­lard i kla­e­de­lig ef­terta­enksom­hed. Han fø­ler, han »får sat et nå­des­løst spejl op for­an an­sig­tet«, da det er hans folks »ef­ter­spørgsel på andres ekso­tis­me, der har skabt den­ne in­du­stri«.

BRAVO! Li­ge ne­top dén au­ten­ti­ci­tet­sin­du­stri kun­ne BBC ha­ve la­vet en frem­ra­gen­de selv­kri­tisk do­ku­men­tar om, hvis Mil­lard hav­de for­må­et at gen­ta­en­ke sit pro­jekt or­dent­ligt. I ste­det fort­sa­et­ter han ma­er­ke­ligt nok jag­ten på de ae­g­te ind­fød­te; de ae­g­te nøg­ne, me­re iso­le­re­de, la­en­ge­re ind i sko­ven, hø­je­re op­pe ad flo­den. Det er, som om BBCs nar­ra­ti­ve ril­le om ’hvid melan­kolsk mand hos for­svin­den­de pri­mi­tiv kul­tur’ er for dyb til, at han kan la­de va­e­re. Langt in­de i sko­ven fin­der Mil­lard to møla­ed­te gub­ber med bre­de grin, som han li­ge­som kan lut­re sin hvi­de bri­ti­ske sja­el hos. Han kram­mer kon­stant de mil­de, ge­ner­te ma­end i ren lyk­ke over de­res au­ten­ti­ci­tet. De ca­stes til at ud­gø­re mod­po­len til mo­der­ni­te­ten – så film­hol­det byg­ger promp­te en hel lands­by li­ge ved si­den af. BBC har stor an­del i den au­ten­ti­ci­tet­sin­du­stri, de kri­ti­se­rer.

De gam­le fy­re fin­der nog­le sa­go­lar­ver, som Mil­lard be­gej­stret gna­sker i sig for rul­len­de ka­me­ra. De er egent­lig sa­er­lin­ge; de er und­ta­gel­sen fra, at al­le kor­owai nu bor i blik­hu­se ar­ran­ge­ret af West Pa­pu­as re­ge­ring, men Mil­lard me­ner at ha­ve ramt en guldå­re. I en sce­ne, hvor Mil­lard er ved at ke­de sig ihjel i tro­pe­reg­nen, forta­el­ler de ham om hek­sej­agt; når en kor­owai er mista­enkt for at va­e­re be­sat af en ond ånd, ja­ger de ham og stik­ker spid­se red­ska­ber ind i ham, til han lig­ger som et dødt pinds­vin. Mil­lard kom­men­te­rer ik­ke rig­tigt den­ne ind­sigt i den tra­di­tio­nel­le kul­tur. Gub­ber­nes adop­tiv­søn bliver se­ri­ens tri­ck­ster­fi­gur. Un­der de na­e­ste be­søg stram­mes stem­nin­gen mel­lem Mil­lard og adop­tiv­søn­nen, som ik­ke kan for­stå, hvor­for Mil­lard vil be­sø­ge ham i lands­by­en af blik, da det ik­ke er den va­re, han er vant til at sa­el­ge til film­hold og turi­ster; det er så at si­ge uden for ma­nus. Han får mas­ser af pen­ge af Mil­lard for at va­e­re en slags fixer for ham, men han vi­de­re­gi­ver straks al­le pen­ge­ne til an­dre kor­owai. Dén vi­de­re­di­stri­bu­tion er for­re­sten en yderst au­ten­tisk må­de at få loy­a­li­tet og der­med magt på i de så­kald­te Big Man-sy­ste­mer i Mela­nesi­en, hvil­ket an­tro­po­lo­ger kun­ne ha­ve for­talt Mil­lard, hvis han ik­ke hav­de va­e­ret for la­ek­ker og for selv­til­lids­fuld til at spør­ge. Adop­tiv­søn­nen vil i sin ik­ke ure­a­li­sti­ske op­fat­tel­se af ud­la­en­din­gen Mil­lard som en­de­løs kil­de til ma­te­ri­el rig­dom ha­ve fle­re og fle­re pen­ge. Han en­der med at true Mil­lard for rul­len­de ka­me­ra i en vold­som sce­ne, og film­hol­det be­ta­ler en slags lø­se­pen­ge for at kom­me va­ek. Den­ne gang vil Mil­lard ik­ke kram­me, selv­om lø­se­pen­ge­ne er forvra­eng­nin­gen af BBCs til­køb­te ekso­tis­me. Det er ge­ne­røst af BBC at la­ve en me­ta­do­ku­men­tar om en to­talt mis­lyk­ket mis­sion. Al­li­ge­vel er den ufor­løst, da de ik­ke for­mår at op­gi­ve den for­ud­si­ge­li­ge forta­el­ling om den sid­ste ae­d­le vil­de og den bul­dren­de mo­der­ni­tet. Ver­dens­ud­stil­lin­ger­ne fra om­kring 1900, hvor vil­de men­ne­sker var ud­stil­let i tab­leau­er i bur, an­ses nu for ra­ci­sti­ske, men de er af­løst af turi­strej­ser – og tv-se­ri­er – hvor ik­ke­ve­st­li­ge men­ne­sker sta­dig for­ven­tes at op­fø­re sig au­ten­tisk – nu i de­res na­tur­li­ge ha­bi­tat. Det er op­le­vel­se­s­ø­ko­no­mi med tryk på øko­no­mi, og der er me­get kom­plek­se lag af kul­tur­mø­der og pa­ra­dok­ser in­vol­ve­ret i det. Do­ku­men­tar­se­ri­en er be­stemt se­va­er­dig, hvis man vil hyg­ge-gra­em­me sig grun­digt over aka­vet man­gel på tran­skul­tu­rel for­vent­nings­af­stem­ning.

Mit år blandt ur­fol­ket (My Year with the Tri­be), BBC 2018. Kan ses på DR ind­til ju­ni 2021.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.