Non­nens sej­ler­ven sag­de: »Hej Ja­ne«

»I Ti­men mel­lem Nat og Mor­gen, hvor de Sid­ste er gaa­et hjem og de Før­ste ik­ke op­pe end­nu ...«

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

HANS Ben­dix Pe­der­sen: »Ka­e­re Thor Eskilstuna. Det fran­ske kul­tur­mi­ni­ste­ri­um ud­gi­ver hvert år en li­ste over frem­tra­e­den­de per­son­lig­he­der, og i 2011 kom Lou­is-Ferdinand Céli­ne (f. De­stou­ches) på li­sten ’Célé­bra­tions na­tio­na­les’. Han dø­de i 1961, men blev, på trods af sit no­to­ri­ske og frå­den­de jø­de­had, en tid­li­ge­re an­kla­ge for lands­for­ra­e­de­ri og kol­la­bo­ra­tion, op­ta­get på den ce­le­bre li­ste 50 år ef­ter. Det blev for me­get for ad­vo­ka­ten Ser­ge Klars­feld, der, over for kul­tur­mi­ni­ste­ri­et og dets mi­ni­ster Frédéric Mit­ter­rand, pro­teste­re­de og fik ham ta­get af li­sten igen. Han pas­ser til­fa­el­dig­vis med ana­gram­met, og så er der ik­ke så langt til ro­ma­nen Død på kre­dit fra 1936. Den ud­kom for ik­ke så man­ge år si­den her i lan­det. For­fat­te­ren er ik­ke helt ukendt i Dan­mark, og hel­ler ik­ke af det dan­ske fa­engselsva­e­sen, som han fre­kven­te­re­de fra 1945 til ca. 1951 i Ve­stre Fa­engsel og se­ne­re Klarsko­v­gaard ved Kor­sør. Han vend­te til­ba­ge til Frank­rig ef­ter at ha­ve få­et am­ne­sti af den fran­ske stat, men han hav­de ik­ke de sto­re fø­lel­ser for dan­sker­ne ef­ter sit op­hold, som er be­skre­vet af den tid­li­ge­re ju­stits­mi­ni­ster Hel­ga Pe­der­sen (Céli­ne og Dan­mark), men hvis han ik­ke hav­de bo­et i Dan­mark, vil­le han va­e­re ble­vet ha­engt for sit med­lø­be­ri.«

Tø­ger Bjerg­te: »Ka­e­re hr. Thor Eskilstuna. Til­lad mig at kom­me med lidt konju­ga­le be­tro­el­ser. Min bed­re halv­del, Non­nens slø­se­ri­er, og jeg har, som så man­ge an­dre bi­bli­o­fi­le, hu­set fyldt godt op med bø­ger. En del er fra hver vo­res ung­doms­bi­bli­o­tek, en del er ar­ve­styk­ker, en del er fag­bø­ger, og en end­nu stør­re del er fa­el­les­køb gen­nem et langt liv. Vi ejer ik­ke ev­nen til at smi­de ud, hvil­ket isa­er ga­el­der Non­nen. Gen­nem åre­ne har vi haft en af­ta­le om al­tid at forta­el­le den an­den, hvad man måt­te ha­ve ind­købt af ny skøn­lit­te­ra­tur og ae­l­dre ny­over­sat­te ud­gi­vel­ser. Da det of­test er Non­nen, der fal­der for til­bud og ge­nud­gi­vel­ser, er det og­så Non­nen, der fyl­der mest på hyl­der­ne, og der­for desva­er­re og­så of­test den, der glem­mer at ori­en­te­re om nyind­køb. Så­le­des og­så ugens ana­gram­bog. Na­ep­pe hav­de jeg løst op­ga­ven fre­dag mor­gen og straks va­e­ret på det lo­ka­le bi­bli­o­tek for at lå­ne Lou­is-Ferdinand Céli­ne Død på kre­dit, som jeg end­nu ik­ke har la­est, før Non­nens slø­se­ri­er (pas­sen­de ana­gram) hev den ud af re­o­len, ’nå øh, har jeg glemt at si­ge det’? Om jeg så får la­est en bog, om hvil­ken der står ’uhørt sort­sy­net, vul­ga­er og rå jeg­form med et myl­der af men­ne­ske­li­ge tra­ge­di­er’, kan jeg ik­ke sva­re på, men Non­nen og jeg har af­talt, at vi gi­ver den en chan­ce. Vi vil la­e­se 50 si­der sam­ti­digt, nu vi for en tid har den i to ek­sem­pla­rer.«

An­dre go­de svar kom fra Pre­ben T. Clau­sen, Pres­set Muk­kert­link og An­ten­ne Fre­den­mast, Marianne Ber­tel­sen, Den fod­bold­g­la­de te­o­log, Anet­te Lewin­sky, Jyt­te Ber­get, Kir­sten Ber­nt­sen, Her­man Her­man­sen, Nils En­gel­bre­cht, Anders Brand­borg, Sonja Hult, Flem­m­ing Frandsen, Jy­den Ane, Ar­ri­ge Beb­be Holst & R. Gl­or Bab­ser, Ste­en­sen og Mester­pen og Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor. Hvem og hvad gem­mer sig bag da­gens ana­gram?

»I Ti­men mel­lem Nat og Mor­gen, hvor de Sid­ste er gaa­et hjem og de Før­ste ik­ke op­pe end­nu, Stor­by­ens kor­te Dva­le­ti­me, hvor det er som om alt Liv er ud­slukt og al­le de en­de­lø­se Ga­der lig­ger gan­ske slunk­ne og tom­me, som Aa­rer­ne i et Le­ge­me Blo­det er lø­bet af, en kun­stig, ble­get Sten­ver­den, staar der i Him­len et Va­e­sen ha­el­det ud over Ver­den og ser, en Kvin­de for­met af Lys i Lys, naesten usynlig. Det er Jor­den hun be­trag­ter, og hun ser hvor­dan den skøn­ne blaa Klo­de rul­ler sig i sin AEter og lang­somt ven­der Flan­ker­ne mod So­len, al­tid Nat paa den ene Si­de og Dag paa den an­den, hyl­let he­le Vej­en rundt i en Kap­pe af Vand, spa­endt og lys­bry­den­de som en uhy­re Draa­be, og i det Blaa Fast­lan­de­nes krym­pe­de Skor­per og grøn­ne bro­ge­de Lan­de; den gen­nem­sig­ti­ge At­mos­fa­e­re ovenover igen be­va­e­get af Sky­er og Luft­strøm­me, som et Slør om Jor­dens blaa Nø­gen­hed, en far­vet dej­lig Bold i Rum­met, op­ta­get i AEo­ner, ens­for­migt og al­drig an­der­le­des, af at dre­je sig og be­ly­se sig li­ge­ligt paa al­le Si­der og sam­ti­dig gaa rundt i en stor Kreds i det va­el­di­ge Lys­le­ge­me i hvis Straa­ler den ba­der sig.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.