Ci­vi­li­sa­tio­ner kla­trer ik­ke

Op­sigtsva­ek­ken­de fund i det nord­li­ge højland i Ki­na sa­et­ter spørgs­måls­tegn ved den na­er­mest uni­ver­sel­le an­ta­gel­se, at ver­dens sto­re kul­tu­rer er op­stå­et i lavlan­det langs flo­der­ne. Nog­le gan­ge er der byt­tet om på cen­ter og pe­ri­fe­ri.

Weekendavisen - - Ideer - Af PETER HARMSEN LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LOU­I­SE LUNDBERG CLAESEN

det nord­li­ge Ki­na, ta­et på gra­en­sen til Cen­tra­la­si­en, er ar­ka­e­o­lo­ger møj­som­me­ligt ved at gra­ve sig frem til en helt ny ver­sion af de­res lands tid­lig­ste hi­sto­rie. Sko­vlfuld for sko­vlfuld bliver det klart, at bron­ze­al­der­by­en Shi­mao i et bjerg­fyldt ter­ra­en ta­et ved Den Ki­ne­si­ske Mur ik­ke, som før an­ta­get, var be­bo­et af halvvil­de bar­ba­rer. Tva­er­ti­mod vi­ser det sig, at by­en i sin stor­heds­tid for 4000 år si­den var et af de stør­ste og trav­le­ste be­folk­nings­cen­tre – ik­ke ba­re i Ki­na, men i ver­den.

Shi­mao hav­de et are­al sva­ren­de til cir­ka halv­de­len af In­dre By i Kø­ben­havn i dag. Me­get var op­ført af sten og ik­ke som an­dre ste­der i Ki­na på det tids­punkt af til­stam­pet jord. Om­rå­det var do­mi­ne­ret af en 70 me­ter høj py­ra­mi­de­lig­nen­de struk­tur, der kun­ne ses mile­vidt om­kring som et hånd­gri­be­ligt be­vis på en knu­sen­de magt, der sik­kert hav­de ik­ke ba­re po­li­tisk, men og­så re­li­gi­øs ka­rak­ter. For blandt de me­re uhyg­ge­li­ge fund er mas­se­gra­ve med hals­hug­ge­de lig, som pe­ger i ret­ning af ri­tu­el­le men­ne­skeof­rin­ger.

Shi­mao, som lig­ger i højlan­det ud til Or­dos-ør­ke­nen, bur­de slet ik­ke fin­des – i hvert fald ik­ke iføl­ge den tra­di­tio­nel­le op­fat­tel­se af den ki­ne­si­ske ci­vi­li­sa­tions frem­komst. Ind­til for ik­ke så la­en­ge si­den var der enig­hed om, at det he­le be­gynd­te ved Den Gu­le Flod, hvor Ki­nas før­ste dy­na­sti, det myteo­ms­pund­ne Xia, vok­se­de frem om­kring år 2000 før vor tids­reg­ning. Shi­mao til­hør­te iføl­ge den op­fat­tel­se ba­re li­ge­gyl­dig pe­ri­fe­ri. Men i vir­ke­lig­he­den for­holdt det sig na­er­mest om­vendt, forta­el­ler Sun Zhouy­ong fra Shaanxi In­sti­tut for Ar­ka­e­o­lo­gi, der er blandt le­der­ne af ud­grav­nin­ger­ne i Shi­mao. »Pe­ri­fe­ri­en var den­gang cen­ter. Før Shi­mao blev op­da­get, tro­e­de ki­ne­si­ske for­ske­re ik­ke på, at det nord­li­ge Ki­na kun­ne va­e­re en del af grund­stam­men i den tid­li­ge ki­ne­si­ske ci­vi­li­sa­tion. Shi­mao ud­for­drer det­te tra­di­tio­nel­le syn, og da­te­rin­gen af fun­de­ne er i den for­bin­del­se me­get af­gø­ren­de. Det vi­ser, at der li­ge om­kring det tids­punkt, hvor Xia-dy­na­sti­et blev grund­lagt, fand­tes et stort, magt­fuldt sam­fund langt fra det om­rå­de ved Den Gu­le Flod, man tid­li­ge­re har set som cen­tret for Ki­nas kul­tur,« si­ger han til We­e­ken­da­vi­sen. Sun og hans kol­le­ger forta­el­ler i en ne­top of­fent­lig­gjort ar­ti­kel i det ar­ka­e­o­lo­gi­ske tids­skrift An­tiqui­ty, at de ik­ke ba­re har fun­det

Igam­le byg­nin­ger, men og­så an­tyd­nin­ger af en rig sym­bol­ver­den, som i fle­re til­fa­el­de le­ve­de vi­de­re i den klas­si­ske ki­ne­si­ske ci­vi­li­sa­tion. For ek­sem­pel har de ud­gra­vet ja­des­cep­tre, som var et ud­tryk for se­ku­la­er og re­li­gi­øs magt, og som snart bred­te sig ud over en stor del af det nu­va­e­ren­de Ki­na helt ned til den viet­na­me­si­ske gra­en­se.

Hvor­dan har ar­ka­e­o­lo­ger­ne kun­net gå glip af Shi­ma­os avan­ce­re­de sta­de så la­en­ge? Det er ik­ke sket med over­la­eg, men der er iføl­ge ar­tik­len i An­tiqui­ty en ind­byg­get ska­ev­hed i forsk­nin­gen. Ar­ka­e­o­lo­ger­ne har tra­di­tio­nelt ik­ke for­ven­tet at stø­de på kom­plek­se sam­fund i om­rå­det, og der­for har de hel­ler ik­ke va­e­ret på ud­kig ef­ter dem. I ste­det har de fo­ku­se­ret de­res un­der­sø­gel­ser på spor ef­ter for ek­sem­pel no­ma­de­ag­ti­ge kul­tu­rer el­ler re­ster ef­ter gra­en­se­han­del med step­per­nes fol­keslag. Man fin­der of­te det, man le­der ef­ter. Al­li­ge­vel er vid­nes­byr­de­ne ef­ter­hån­den ble­vet så mas­si­ve, at de ik­ke la­en­ge­re kan ig­no­re­res. Shi­mao skal des­u­den ses i sam­men­ha­eng med an­dre ud­grav­nin­ger i Ki­na i de se­ne­ste år, som blandt an­det har ført til op­da­gel­sen af den højt ud­vik­le­de Li­angzhu-kul­tur ved Yangtze­flo­dens ned­re løb. Til­sam­men gi­ver de ba­sis for en re­vur­de­ring af, hvor­når og hvor­dan den ki­ne­si­ske kul­tur op­stod iføl­ge Sun.

»Folk tror, at den ki­ne­si­ske kul­turs vug­ge lig­ger et sted langs de mid­ter­ste af­snit af Den Gu­le Flod. Men de man­ge nye op­da­gel­ser, der er ble­vet gjort ef­ter­hån­den – ik­ke ba­re Shi­mao, men og­så an­dre ste­der – pe­ger al­le i ret­ning af, at den ki­ne­si­ske ci­vi­li­sa­tion hav­de man­ge rød­der i for­skel­li­ge re­gio­ner, og at de til sidst vok­se­de sam­men og blev til det, vi ken­der som Xia-dy­na­sti­et,« si­ger han.

IDÉEN om, at højlan­det al­tid har ud­gjort den uci­vi­li­se­re­de pe­ri­fe­ri, mens det er langs flo­der­ne i lavlan­det, at de sto­re kul­tu­rer blev til, er ik­ke be­gra­en­set til Ki­na. Sun og hans kol­le­ger hen­vi­ser til igang­va­e­ren­de ud­forsk­ning af Za­gros-bjer­ge­ne i Iran, Irak og Tyr­ki­et, som hi­sto­risk har stå­et i et for­hold til flod­kul­tu­rer­ne i Mes­o­po­ta­mi­en, der min­der om for­hol­det mel­lem Shi­mao og Den Gu­le Flod. Clau­dia Glatz fra Uni­ver­si­ty of Glas­gow er blandt de ar­ka­e­o­lo­ger, som er i fa­erd med at af­da­ek­ke en hidtil no­get un­der­vur­de­ret kul­tu­rel rig­dom i Za­gros. Hun forta­el­ler, hvor­dan de mes­o­po­ta­mi­ske skrift­kul­tu­rer lag­de grun­den til en ge­ne­rel ned­vur­de­ring af fol­ke­ne i højlan­det. En lig­nen­de idé om, at »ci­vi­li­sa­tio­ner ik­ke kla­trer i bjer­ge«, slan­ger sig op gen­nem ve­st­lig ånds­hi­sto­rie, forta­el­ler hun. »Man­ge højlands­re­gio­ner er ble­vet over­set på grund af de tekst­ba­se­re­de nar­ra­ti­ver om ci­vi­li­sa­tio­ner­nes op­stå­en, som si­den Old­ti­den er ble­vet kon­stru­e­ret af by­er­nes eli­ter i lavlan­det. Man glem­mer, at dis­se nar­ra­ti­ver ik­ke er på­li­de­li­ge frem­stil­lin­ger af for­ti­den. Men for­di hi­sto­ri­ske kil­der of­te til­la­eg­ges stør­re va­egt end ar­ka­e­o­lo­gi­ske vid­nes­byrd, har det sat sig dy­be rød­der i den vi­den­ska­be­li­ge tra­di­tion,« si­ger hun i te­le­fo­nen fra et ar­ka­e­o­lo­gisk pro­jekt i Irak.

Ove­ni kom­mer den helt lav­prak­ti­ske om­sta­en­dig­hed, at det er langt van­ske­li­ge­re at va­e­re ar­ka­e­o­log i højlands­re­gio­ner, for­di om­rå­der­ne er sva­e­re at nå frem til og of­te er da­ek­ket af ta­et ve­ge­ta­tion. Un­der den slags for­hold er det en ud­for­dring ba­re at be­slut­te sig for, hvor man skal gra­ve i hå­bet om at gø­re fund. Sam­ti­dig pe­ger hun på, at der ik­ke er no­gen re­gel uden und­ta­gel­ser. Mens det glo­balt set ty­pisk er lavlan­det, som har do­mi­ne­ret, og højlan­det der er ble­vet re­du­ce­ret til pe­ri­fe­ri, er det i An­des­b­jer­ge­ne pra­e­cis om­vendt. Her vok­se­de de før­ste sta­ter frem op­pe i bjer­ge­ne, mens fol­ke­ne i lavlan­det og langs Ama­zon-flo­den blev gjort til bar­ba­rer. Lo­ka­le om­sta­en­dig­he­der af­gør, hvem der bliver cen­ter, og hvem der bliver til pe­ri­fe­ri. »Hyp­pigt går det ud over folk, som be­bor mar­gi­na­le zo­ner, øko­lo­gisk og topo­gra­fisk set. Det er om­rå­der, som er van­ske­li­ge at kon­trol­le­re for tid­li­ge land­brugs­ba­se­re­de stats­dan­nel­ser. Sam­ti­dig har det et in­ter­nt for­mål at be­skri­ve dem som uci­vi­li­se­re­de, for­di du har brug for et mod­bil­le­de til at de­fi­ne­re dig selv,« si­ger hun.

Fag­fa­el­ler­ne skal iføl­ge Glatz nok bli­ve over­be­vi­ste, ef­ter­hån­den som mas­sen af evi­dens vok­ser. Det bliver en no­get stør­re op­ga­ve at aen­dre fo­re­stil­lin­ger­ne om na­tio­ner­nes op­rin­del­se i den al­me­ne of­fent­lig­hed. Her vil et par aka­de­mi­ske pa­pers ik­ke va­e­re nok, for­di det dre­jer sig om idéer, som har sat sig fast ef­ter ge­ne­ra­tio­ners in­dok­tri­ne­ring på sko­le­ba­en­ken og i me­di­er­ne. »Oprin­del­sesmyter er ik­ke ba­se­ret på kends­ger­nin­ger. Det er hi­sto­ri­er for­talt med et po­li­tisk for­mål, som er at sa­et­te en gra­en­se mel­lem dem og os. Al­li­ge­vel er det vig­tigt fort­sat at gø­re op­ma­er­k­som på, at der bag de na­tio­na­le forta­el­lin­ger, som børn la­e­rer i sko­len, og som turi­ster­ne får ser­ve­ret, gem­mer sig forta­el­lin­ger, som er me­re kom­pli­ce­re­de, men og­så me­re in­ter­es­san­te og min­dre diskri­mi­ne­ren­de,« si­ger hun.

Sun Zhouy­ong et al., »When pe­rip­he­ri­es we­re centres: a pr­e­li­mi­nary stu­dy of the Shi­ma­o­cen­tred po­li­ty in the lo­ess hig­hland, China«. I An­tiqui­ty, au­gust 2018.

Ud­grav­nin­ger­ne i Shi­mao vi­ser, at by­en i sin stor­heds­tid for 4000 år si­den var et af de stør­ste og trav­le­ste be­folk­nings­cen­tre – i ver­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.