Bak­te­ri­er.

Weekendavisen - - Faktisk - Af KRI­STOF­FER LOTTRUP

De hja­el­per dig me­re, end du tror.

De er al­le­veg­ne. I van­det, jor­den og luf­ten. I dit hjem, din mad og din krop. Bak­te­ri­er er så bit­tes­må, at vi ik­ke kan se dem, og man­ge for­bin­der dem kun med no­get far­ligt og ula­ek­kert. Det er en stor mis­for­stå­el­se.

Langt de fle­ste bak­te­ri­er er harm­lø­se, og rig­tig man­ge af dem ud­fyl­der vig­ti­ge rol­ler, som vi ik­ke kan und­va­e­re. Li­ge nu, mens du sid­der med avisen i ha­en­der­ne, er mil­li­ar­der af bak­te­ri­er på ar­bej­de in­de­ni og uden på din krop. På hu­den be­skyt­ter de mod syg­dom og foru­re­ning. I tar­me­ne hja­el­per et hav af dem til med at ned­bry­de den mad, du har spist i de sid­ste par da­ge. I din mund sør­ger et va­eld af bak­te­ri­er for, at du ik­ke får hul­ler i ta­en­der­ne – med­min­dre du spi­ser bun­ker af slik og glem­mer at bør­ste bis­ser­ne. I så fald får du be­søg af an­dre bak­te­ri­er, der om­dan­ner suk­ke­ret til sy­re, som grad­vist gi­ver hul­ler i ta­en­der­ne.

Bak­te­ri­er­ne er alt­så kon­stant på spil i din krop, og du er dybt af­ha­en­gig af dem. For­ske­re vur­de­rer, at om­kring ti pro­cent af cel­ler­ne i krop­pen er men­ne­ske­cel­ler. Re­sten er bak­te­ri­er. Man kan na­er­mest si­ge, at du er me­re bak­te­rie end men­ne­ske.

Ne­top der­for skal vi sa­et­te stor pris på vo­res små usyn­li­ge føl­ge­s­ven­de. Det si­ger pro­fes­sor Thomas Bjarns­holt, der for­sker i bak­te­ri­er ved In­sti­tut for Im­mu­no­lo­gi og Mikro­bi­o­lo­gi ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

»Man­ge men­ne­sker er bak­te­ri­e­for­s­kra­ek­ke­de, men det er der in­gen grund til. De fle­ste bak­te­ri­er er helt ufar­li­ge for almindelige, ra­ske men­ne­sker. Det er en for­svin­den­de lil­le del af de bak­te­ri­er, vi ken­der, der kan gø­re os rig­tig syge,« si­ger han.

Tud­se­gam­le

Bak­te­ri­er er så små, at de skal for­stør­res fle­re 100 gan­ge, før vi kan se dem. De har form som små skru­er, sta­ve el­ler kug­ler. Der fin­des godt en mil­li­ard for­skel­li­ge ar­ter på klo­den, men ind­til vi­de­re ken­der vi kun om­kring to mil­li­o­ner af dem. Bak­te­ri­er var des­u­den det før­ste liv, der op­stod på Jor­den for små fi­re mil­li­ar­der år si­den. Det var og­så bak­te­ri­er, der for om­kring 3,5 mil­li­ar­der år si­den be­gynd­te at la­ve ilt ved hja­elp af fo­to­syn­te­se. Vi skyl­der med an­dre ord bak­te­ri­er­ne en stor tak – uden dem var der in­tet liv.

Al­li­ge­vel op­da­ge­de vi dem først i 1676. Den hol­land­ske vi­den­skabs­mand An­ton van Le­euwen­ho­ek fik øje på de små stør­rel­ser i et hjem­me­byg­get mi­kroskop. Or­det bak­te­rie blev op­fun­det la­en­ge ef­ter, nem­lig i 1828.

Hul­ler i osten

Si­den da har vi la­ert at ud­nyt­te bak­te­ri­er­ne til fle­re for­mål. På me­je­ri­er­ne bru­ger man en stri­be bak­te­ri­er til at frem­stil­le ost og yog­hurt. Hul­ler­ne i en em­men­talerost skyl­des en bak­te­rie med det knud­re­de navn Pro­pio­ni­ba­cte­ri­um freu­den­rei­chii. Den dan­ner en gas, der la­ver hul­ler­ne i osten. Tyk­ma­elk og A38 er ma­elk med ma­el­ke­sy­re­bak­te­ri­er, der om­dan­ner suk­ker i ma­el­ken og gør den tyk og syr­lig. For­skel­li­ge bak­te­ri­er gi­ver for­skel­lig smag.

Vo­res spil­de­vand bliver ren­set på an­la­eg, hvor mil­li­ar­der af bak­te­ri­er ned­bry­der af­falds­stof­fer i det møg­be­skid­te vand. De bin­der stof­fer­ne i mud­ret slam, der sam­ler sig på bun­den af sto­re tan­ke. Bag­ef­ter kan det ren­se­de vand le­des ud i na­tu­ren. I nog­le til­fa­el­de kan det end­da drik­kes.

Ude i na­tu­ren fun­ge­rer man­ge bak­te­ri­er som skral­de­ma­end, der ned­bry­der dø­de dyr og plan­ter. Og for­ske­re prø­ver at ud­vik­le bak­te­ri­er, der kan ned­bry­de pla­stic.

Den ene pro­cent

99 pro­cent af al­le bak­te­ri­er er helt uska­de­li­ge. Men den sid­ste ene pro­cent ta­el­ler en ra­ek­ke far­li­ge ar­ter, der kan gø­re os syge. Den må­ske va­er­ste bak­te­rie, ver­den end­nu har set, er den så­kald­te Yer­si­nia pe­stis. Den har fle­re gan­ge gjort mil­li­o­ner af men­ne­sker syge med pe­st. Da den sor­te død ha­er­ge­de Eu­ro­pa fra 1347 til 1352, dø­de en fjer­de­del af be­folk­nin­gen. Den far­lig­ste bak­te­rie, vi har i dag, er tu­ber­kel­bak­te­ri­en. Den kan gø­re folk syge med tu­ber­kulo­se, som hvert år ko­ster over en mil­li­on men­ne­sker li­vet. Syg­dom­men ha­er­ger isa­er lan­de som In­di­en, Ki­na og de­le af Afri­ka. Hel­dig­vis er tu­ber­kulo­se i dag ud­ryd­det i Dan­mark.

I lø­bet af de se­ne­ste 100 år er vi ble­vet me­get bed­re til at be­ka­em­pe de far­li­ge bak­te­ri­er. I 1928 op­fandt den skot­ske la­e­ge Ale­xan­der Fle­m­ing det bed­ste vå­ben mod dem. Fle­m­ing op­fandt pe­ni­cil­lin, der kan bru­ges til at be­hand­le man­ge af de syg­dom­me, bak­te­ri­er er skyld i. Pe­ni­cil­lin var det før­ste så­kald­te an­ti­bi­o­ti­kum, man be­gynd­te at bru­ge. Med an­ti­bi­o­ti­ka kan man be­hand­le syg­dom­me som lun­ge­be­ta­en­del­se, der tid­li­ge­re var me­get far­li­ge. Det kan og­så bru­ges mod tu­ber­kulo­se.

I dag er der dog op­stå­et et nyt pro­blem: Vi bru­ger alt for me­get an­ti­bi­o­ti­ka. Bå­de til men­ne­sker og dyr. Det har gjort, at fle­re og fle­re bak­te­ri­er vaen­ner sig til me­di­ci­nen og bliver i stand til at mod­stå den. Det be­ty­der, at man­ge syg­dom­me, som det tid­li­ge­re var nemt og hur­tigt at be­hand­le, bliver sva­e­re­re og i sid­ste en­de umu­li­ge at ku­re­re. Der­for ar­bej­der for­ske­re på at ud­vik­le nye for­mer for an­ti­bi­o­ti­ka.

Jeg er me­re bak­te­rie end men­ne­ske

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.