Fangst.

Ar­bejds­fa­el­les­ska­ber. I det ve­st­li­ge Dan­mark, hvor le­dig­he­den skra­ber bun­den, fin­der flygt­nin­ge i dis­se år vej til ar­bejds­mar­ke­det i stor stil. »Du fin­der ik­ke me­re de­di­ke­re­de me­d­ar­bej­de­re,« si­ger di­rek­tør Bri­an An­der­sen, Hanst­holm. Man­ge dan­ske­re har nog

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af MOR­TEN BEI­TER

En ÀskeIa­brik i Hanst­holm har suc­ces med at an­sa­et­te Á\gt­nin­ge

HANST­HOLM – Bri­an An­der­sen er en rar mand i blåt ar­bejd­s­tøj med et bredt an­sigt og et par ha­en­der, der i de­res liv har file­te­ret fle­re fisk, end de fle­ste har spist ae­r­ter. Og man kan hø­re, hvor han kom­mer fra, og­så selv om han blev om­plan­tet til Thy fra Kø­ben­havn, da han var fi­re.

»Vi dan­ske­re er snot­for­ka­e­le­de. Vi har et sam­fund, der er skru­et op på, at vi ik­ke be­hø­ver la­ve no­get, for­di vi har en for­sik­ring, der da­ek­ker. Og vi vil he­le ti­den ha­ve en hø­je­re og hø­je­re un­der­støt­tel­se og en hø­je­re løn, og på den må­de bli­ver vo­res sam­fund he­le ti­den dy­re­re og dy­re­re at le­ve i, og vi får sva­e­re­re og sva­e­re­re ved at kon­kur­re­re med an­dre i re­sten af Eu­ro­pa. I Island lig­ger lø­nom­kost­nin­ger­ne for en me­d­ar­bej­der i fi­ske­in­du­stri­en på 60 kr. i ti­men mod 185 kr. i Dan­mark, når jeg reg­ner fe­ri­e­pen­ge og det he­le med. Det er det, vi er op­pe imod. Så jeg er så glad for de flygt­nin­ge, der ar­bej­der hos mig. Du fin­der ik­ke me­re de­di­ke­re­de me­d­ar­bej­de­re,« forta­el­ler han. Selv star­te­de han i fi­ske­in­du­stri­en, da han var 16. Det var i star­ten af 1980er­ne og li­ge om hjør­net på hav­nen i Hanst­holm, hvor Jyllands ryg gi­ver et dis­rup­tisk kna­ek ved kal­k­knu­den, og Vester­ha­vet uma­er­ke­ligt bli­ver til Ska­ger­rak, og i øv­rigt ik­ke langt fra de byg­nin­ger i hav­nens nord­li­ge ud­kant, hvor han i dag er di­rek­tør i sin ko­nes fir­ma, an­part­s­sel­ska­bet FAMM Se­a­food.

»Skal vi ik­ke si­ge, at det står for Fol­da­ger, som er min ko­nes ef­ter­navn, og An­der­sen. Så er vo­res børn og­så lidt med, så de sid­ste to m’er står for ’med me­re’ el­ler ’man­ge­mil­li­o­na­e­rer’, som man nu vil.«

I vir­ke­lig­he­den er FAMM et gam­melt fir­ma­navn, der er over­ta­get fra hans svi­ger­fora­el­dre. Men det er en me­get la­en­ge­re hi­sto­rie. Og der skal jo og­så be­stil­les no­get i dag, for ek­sem­pel var der li­ge én, der rin­ge­de med nog­le kul­mu­ler, og de ska­e­rer jo ik­ke sig selv. Og det med man­ge­mil­li­o­na­er er og­så ment som en spøg, for det kun fem år gam­le fir­ma, der le­ver af at ser­vi­ce­re an­dre fi­ske­fa­brik­ker og eks­por­tø­rer, er end­nu langt­fra et gul­dran­det fo­re­ta­gen­de.

Et styk­ke over en halv mil­li­on kr. skal om­sa­et­nin­gen ger­ne lig­ge på om ugen, for at det he­le lø­ber for­nuf­tigt rundt. Men i fi­ske­bran­chen er det ik­ke kun på ha­vet, det går op og ned. Man­dag og fre­dag har det med at va­e­re stil­le da­ge, mens det midt på ugen kan va­el­te ind med blandt an­det torsk, kul­mu­ler og mørk­sej, som med ly­nets hast skal file­te­res, ud­ska­e­res og nå kun­der­ne i den an­den en­de af Eu­ro­pa, mens fi­sken sta­dig er frisk.

Så der er ik­ke me­get mil­li­o­na­er og Mer­ce­des over Bri­an An­der­sen, men me­re nøjsom­hed og gam­mel Nis­san, og han står li­ge så me­get i pro­duk­tio­nen og ska­e­rer fisk, som han sid­der bag sit skri­ve­bord. Og in­tet af det hav­de ef­ter hans eget ud­sagn kun­net la­de sig gø­re uden en ska­re me­d­ar­bej­de­re, »der ar­bej­der, ind­til man er fa­er­dig, og hvor det ik­ke bli­ver op­fat­tet ne­ga­tivt, hvis man må bli­ve en ek­stra ti­me. Tva­er­ti­mod klap­per de og er gla­de, hver gang. For de vil ger­ne ar­bej­de. Og de har en ar­bejds­moral, man­ge dan­ske­re godt kun­ne la­e­re no­get af,« si­ger han. Det, som nog­le kal­der at »spar­ke røv«, så la­en­ge der er røv at spar­ke i. Og som ta­ger til tak­ke med en be­ta­ling på om­kring 130 kr. i ti­men, ik­ke langt fra mind­ste­løn­nen. No­gen­lun­de som han selv gjor­de, da han i sin tid star­te­de og fik at vi­de af si­ne fora­el­dre, at han ba­re hav­de at ta­ge det, der var, og så ar­bej­de sig op.

»Og de var so­ci­al­de­mo­kra­ter og fag­for­e­nings­folk beg­ge to, så de tal­te ik­ke ud af den ba­re luft.«

Ik­ke no­get for al­le, for­står man. Men åben­bart no­get for folk som Ibra­him, Ab­dul­ra­zak og Mer­hawi. Kun­ne godt ly­de som fod­bold­spil­le­re, men de er flygt­nin­ge fra Sy­ri­en, Etio­pi­en og Eri­trea, al­le i de­res bed­ste al­der med få år på ba­gen i Dan­mark og i Bri­an An­der­sens op­tik go­de og so­li­de me­d­ar­bej­de­re. Ja, fak­tisk de bed­ste af slagsen, ta­et på det re­ne guld, når han selv skal si­ge det. På fast kon­trakt med fe­ri­e­pen­ge og pen­sion og he­le mo­le­vit­ten, og af de­res løn ry­ger der til­med skat i statskas­sen, som vel og­så går til at fi­nan­si­e­re vel­fa­erds­sy­ste­met med.

Men der er al­li­ge­vel langt op til de 417.000 kr. om året, som ud­la­en­din­ge fra lan­de uden for EU mindst skal tje­ne for at få lov at bo i Dan­mark. Så hvis Bri­an An­der­sens flygt­nin­ge en dag for­svin­der, en­ten fri­vil­ligt el­ler ved tvun­gen hjem­sen­del­se, ri­si­ke­rer han at stå med en mas­se fisk, men in­gen til at ska­e­re dem, fryg­ter han.

Fi­ske­per­spek­tiv

»Man­ge af de dan­ske­re, jeg har haft her, har jeg måt­tet for­kla­re, at der sim­pelt hen ik­ke er råd til løn­for­hand­lin­ger, med­min­dre tem­po­et sa­et­tes op. Og så får jeg må­ske at vi­de, at jeg tje­ner så og så man­ge pen­ge. ’Vel gør jeg ej,’ si­ger jeg så, ’I kan få lov at se regn­ska­bet.’ Og så en­der det som re­gel med, at de ik­ke vil ha­ve ar­bej­det, for med den ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se, de får, kan det ik­ke be­ta­le sig for dem at ar­bej­de hos mig. Og det kan det vir­ke­lig hel­ler ik­ke, når man reg­ner det he­le sam­men,« si­ger Bri­an An­der­sen.

Og det va­el­ter da hel­ler ik­ke ind med kon­tant­hja­elps­mod­ta­gen­de ar­bejds­sø­gen­de fra an­dre de­le af lan­det, ek­sem­pel­vis Østjyl­land el­ler Kø­ben­havn, hvor den stør­ste kon­cen­tra­tion af le­di­ge ha­en­der fin­des.

»Der­ov­re er de jo nok me­re det, man kal­der ’café­folk’ – alt­så men­ne­sker, der fo­re­tra­ek­ker at sid­de med hver de­res lat­te og kom­mu­ni­ke­re med hin­an­den på Fa­ce­book,« si­ger han og po­in­te­r­er, at hvis det no­gen­sin­de skal bli­ve an­der­le­des, så skal det ik­ke kun­ne be­ta­le sig at la­ve in­gen­ting. Un­der al­le om­sta­en­dig­he­der er den ene­ste kø­ben­hav­ner i hu­set ham selv, og han skju­ler det godt. Re­sten er thy­bo­er og ud­la­en­din­ge, som For­sy­net og Job­cen­tret har skyl­let i land. En seks-syv mand li­ge nu in­klu­si­ve dan­sker­ne, men det har va­e­ret op­pe på det dob­bel­te og kom­mer det må­ske igen.

»I star­ten var her in­gen flygt­nin­ge, men po­lak­ker og dan­ske­re, og det faldt mig ik­ke ind, at jeg en dag skul­le an­sa­et­te flygt­nin­ge, for den­gang hav­de jeg en lidt ra­cis­t­ag­tig indstil­ling om, at ’hvor­for da­e­len skal vi bru­ge tid og kra­ef­ter på at la­e­re dem op, når de al­li­ge­vel skal sen­des hjem og al­li­ge­vel kun er kom­met her­op for at ud­nyt­te syste­met’. Men plud­se­lig stod jeg og mang­le­de ar­bejds­kraft. Og så spurg­te Job­cen­tret, om jeg ik­ke vil­le ha­ve nog­le flygt­nin­ge i prak­tik. Jeg var skep­tisk, men hav­de ik­ke rig­tig no­get valg, så jeg gjor­de det. Og det har jeg ik­ke fortr­udt.«

Det har Thi­sted Kom­mu­ne hel­ler ik­ke. År­sa­ger­ne er ud over rent ind­ly­sen­de, at en flygt­ning uden ar­bej­de tyn­ger bud­get­tet, at sta­ten iføl­ge den så­kald­te to­part­s­af­ta­le om in­te­gra­tion fra 2016 gi­ver en kom­mu­ne en be­ska­ef­ti­gel­ses­bonus på 25.000 kr. for hver flygt­ning og fa­mi­lie­sam­men­ført fa­mi­lie­med­lem, der hja­el­pes til et ustøt­tet ar­bej­de på mindst 190 ti­mer i kvar­ta­let. Det ske­te i Thi­sted Kom­mu­ne for 33 flygt­nin­ge i 2017, sva­ren­de til en be­løn­ning på 825.000 kr. oven i de 625.000 kr., kom­mu­nen hav­de inkas­se­ret året før. Til sam­men­lig­ning nå­e­de Kø­ben­havns Kom­mu­ne, der er fjor­ten gan­ge så stor, i 2017 kun op på 112 fle­re flygt­nin­ge i va­rigt ar­bej­de ud af en sam­let stig­ning på i alt 3.600 fuldt be­ska­ef­ti­ge­de flygt­nin­ge i he­le lan­det iføl­ge en op­gø­rel­se fra Ud­la­en­din­ge- og in­te­gra­tions­mi­ni­ste­ri­et.

En del har Bri­an An­der­sen sor­te­ret fra i prak­tik­for­lø­bet. Men en god hånd­fuld er endt med en fa­stansa­et­tel­se, og han si­ger i dag, at »jeg vil­le sim­pelt hen ik­ke ha­ve kun­net kø­re det her fir­ma op, hvis det ik­ke var for flygt­nin­ge­ne. Det ar­bej­de, man­ge dan­ske­re ik­ke vil ha­ve, ta­ger de tak­nem­me­ligt imod. Det er li­ge før, de sid­der på knae for­an dig og tak­ker dig,« si­ger han og forta­el­ler om en af si­ne an­sat­te, en flygt­ning, som na­eg­te­de at ta­ge imod sin før­ste løn.

»Den vil­le han ha­ve, at den dan­ske stat skul­le ha­ve, som tak for al den hja­elp, han hav­de få­et, si­den han var kom­met til Dan­mark. Og for ik­ke så la­en­ge si­den fejre­de vi 30-års fød­sels­dag for en an­den af vo­res an­sat­te, en an­den flygt­ning. Det gør

FO­TO: MI­CHA­EL DROST-HAN­SEN

FOTOS: MI­CHA­EL DROST-HAN­SEN

Ibra­him Jok­ha­dar ken­der dan­ske­re, der ik­ke gi­der ar­bej­de, men som fo­re­tra­ek­ker un­der­støt­tel­se. »Så­dan har jeg det ik­ke,« si­ger den 34-åri­ge sy­ri­ske flygt­ning på FAMM Se­a­food i Hanst­holm.

»Der er langt fra Hanst­holm til Kø­ben­havn, når det hand­ler om at tra­ek­ke le­dig ar­bejds­kraft til,« si­ger Bri­an An­der­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.