Mar­tin Hen­rik­sens Dan­mark

In­ter­view. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og 9en­stre mn for­be­re­de sig Pri­sen for Dansk Fol­keSar­tis gun­st sti­ger N\e krav: In­gen tørkla­e­der i fol­ke­sko­len og ud­gangs­for­bud Sn as\lcen­tre­ne

Weekendavisen - - Berlingske Tidende - Af HANS MORTENSEN Mor­ten Bei­ter rap­por­te­rer fra fi­ske­fa­brik i Hanst­holm, der hy­rer flygt­nin­ge. Sam­fund si­de 6.

Al­le – el­ler na­e­sten al­le – vil va­e­re ven­ner med Dansk Fol­ke­par­ti. På So­ci­al­de­mo­kra­tiets kon­gres i den for­løb­ne we­e­kend sag­de par­tiets grup­pe­for­mand, Hen­rik Sass Lar­sen, at hans par­ti og Dansk Fol­ke­par­ti har en »ka­em­pe­stor fa­el­les­ma­eng­de«. Claus Hjort Fre­de­rik­sen er­kla­e­re­de for man­ge år si­den, at Ven­stre og Dansk Fol­ke­par­ti hav­de »va­er­di­fae lles­skab«.

Det ha­en­ger selvsagt sam­men med, at et godt for­hold til Dansk Fol­ke­par­ti er ble­vet nøg­len til re­ge­rings­mag­ten. Men ven­ska­bet har sin pris. So­ci­al­de­mo­kra­ti­et er i strid med gam­le al­li­e­re­de på ven­stre­fløj­en. Ven­stre måt­te for­le­den ro­ke­re si­ne to yder­po­ler, Marcus Knuth og Jan E. Jør­gen­sen, va­ek fra ord­fø­rer­ska­bet på ud­la­en­din­ge om­rå­det for i det mind­ste at gi­ve ind­tryk af en slags fod­slag.

For in­gen af de to bej­le­re bli­ver det let­te­re frem til det kom­men­de valg. Og­så Dansk Fol­ke­par­ti ro­ke­re­de for­le­den på ord­fø­rer­ska­ber­ne, og ud­la­en­di nge­om­rå­det blev til­delt et helt lil­le eli­te­kor­ps på tre ord­fø­re­re. Ma­rie Karup, Chri­sti­an Lang­bal­le og den hid­ti­di­ge ord­fø­rer, Mar­tin Hen­rik­sen, der skal ko­or­di­ne­re ind­sat­sen. Var man i tvivl før, er det nu klart: Dansk Fol­ke­par­ti vil ha­ve valg­kam­pen til at hand­le om ud­la­en­din­ge. For selv om det er rart at va­e­re om­bej­let, har det og­så en pris. Par­ti­et skal va­e­re no­get sa­er­ligt på sit ker­ne­om­rå­de. Ik­ke mindst for­di man har få­et en flok hid­si­ge Nye Bor­ger­li­ge, der bi­der i ha­ser­ne.

Jeg har op­søgt over­ord­fø­rer Mar­tin Hen­rik­sen for at få et ind­tryk af, hvor­dan den si­tu­a­tion skal hånd­te­res. Hen­rik­sen by­der vel­kom­men på sit kon­tor i Chri­sti­ans­borgs Provi­ant­gård og går i køk­ke­net ef­ter to danskvand. Han kom­mer til­ba­ge og be­kla­ger, at der kun var kil­de­vand. Jeg sva­rer, at de da ser va­el­dig dan­ske ud. Der er bå­de dan­ne­brogs­flag og et bil­le­de af Kri­sti­an Thu­le­sen på fla­sken. Jeg ved, at Hen­rik­sen et sted på kon­to­ret har en hem­me­lig li­ste med for­slag til nye ud­la­en­din­ges tram­nin­ger, der skal pra­e­sen­te­res dryp­vis, ef­ter­hån­den som de an­dre par­ti­er si­ger ja til det se­ne­st pra­e­sen­te­re­de. Det er fra den li­ste, ek­sem­pel­vis bur­ka­for­bud­det er ud­gå­et. Men jeg be­gyn­der med den dags go­de nyhed. Ber­ling­s­ke forta­el­ler, at mand­li­ge ind­van­dre­re »strøm­mer« fra kon­tant­hja­elp til job. Er Mar­tin Hen­rik­sen ik­ke glad for det?

»Det er ik­ke no­get, der gør så for­fa­er­de­lig me­get ind­tryk på mig hver­ken i den ene el­ler an­den ret­ning. Det er da okay, at de kom­mer i ar­bej­de. Men det er et lidt un­der­ligt spørgs­mål. Re­a­li­te­ten er, at un­der halv­de­len af flygt­nin­ge og fa­mi­lie­sam­men­før­te til flygt­nin­ge er i be­ska­ef­ti­gel­se. Så al snak om, at det går godt med in­te­gra­tio­nen, vi er på ret­te vej, og nu er vi li­ge ved at va­e­re der, det er, sy­nes jeg, no­get ma­er­ke­ligt no­get. Men de må da ger­ne ar­bej­de. Man­ge af dem vil ba­re ik­ke.« Udsag­net fø­rer frem til det, der egent­lig er Dansk Fol­ke­par­tis nye ae­rin­de i ud­la­en­din­ge po­li­tik­ken. Det, som So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ven­stre skal for­hol­de sig til, hvis de for al­vor vil vin­de Dansk Fol­ke­par­tis gun­st. Al­le ka­mels lug­nin­gers mo­der. I al sin en­kel­hed, at man skal op­gi­ve tro­en på, at in­te­gra­tion nyt­ter, og i ste­det bru­ge kra­ef­ter på helt at luk­ke gra­en­sen. I hvert fald i den in­d­ad­gå­en­de ret­ning. For den an­den vej skal den stå åben. Man­ge fle­re skal sen­des ud. »Grund­syns­punk­tet er, at man skal ar­bej­de på at få fle­re ud af lan­det i ste­det for at bru­ge pen­ge på nyt­tes­løs in­te­gra­tion. Hvis man eva­lu­e­rer ind­sat­sen og spør­ger sig selv, hvad vi rent fak­tisk har få­et ud af de man­ge mil­li­ar­der, vi har brugt på in­te­gra­tions pro­gram­mer, pro­jek­ter og hvad ved jeg, så er sva­ret, at vi har brugt rig­tig man­ge res­sour­cer på me­get lidt.«

Var selv naiv

Her gør Mar­tin Hen­rik­sen en in­drøm­mel­se. Og­så han har be­gå­et fejl og va­e­ret naiv. Han har tro­et på in­te­gra­tion.

»Jeg vil da ger­ne in­drøm­me, at vi i Dansk Fol­ke­par­ti selv spil­le­de med på den der in­te­gra­tions­dags­or­den i nul­ler­ne. Man vil sag­tens kun­ne fin­de ci­ta­ter, hvor vi si­ger, at nu hand­ler det om at fo­ku­se­re på in­te­gra­tio­nen. Men det går ba­re rig­tig dår­ligt, og der er end­nu ik­ke no­gen, der har fun­det på no­get, der vir­ker. Sto­re de­le af den mus­lim­ske be­folk­ning, der bor i Dan­mark, kan ik­ke in­te­gre­res. De vil hel­ler ik­ke. I hvert fald ik­ke på den må­de, vi vil ha­ve det. Når vi ta­ler om in­te­gra­tion, me­ner vi jo dy­best set as­si­mi­la­tion. Nem­lig, at de stort set skal bli­ve li­ge­som os.«

Men er det trods alt ik­ke po­si­tivt, at fle­re kom­mer i ar­bej­de? in­si­ste­rer jeg.

»Man bli­ver da ik­ke nød­ven­dig­vis en del af det dan­ske sam­fund, for­di man er i ar­bej­de. Det er så­dan en håb­løs li­be­ral ind­gang til tin­ge­ne. Hvis man skal va­e­re en del af det dan­ske sam­fund, skal man ta­ge kul­tu­ren og tra­di­tio­ner­ne til sig. Det er for ek­sem­pel nog­le af de høj­ti­der, vi har. Men det er og­så en for­stå­el­se af vo­res de­mo­kra­ti og fri­heds­va­er­di­er. I et el­ler an­det om­fang må man ta­ge no­get af vo­res krist­ne kul­tu­rarv til sig. Jeg ved godt, der er man­ge, der sy­nes, det er mor­somt, når jeg frem­ha­e­ver fejrin­gen af jul som vig­tig. Men det er no­get grund­la­eg­gen­de i vo­res sam­fund. Plud­se­lig har bør­ne­ne i sko­len no­get til fa­el­les med de­res dan­ske ven­ner. En fa­el­les kul­tu­rel be­gi­ven­hed. Det skal man ik­ke un­der­ken­de.« Mar­tin Hen­rik­sen il­lu­stre­rer med ha­en­der­ne, hvor langt der er mel­lem os og dem. Og det er ret langt, for­står man. »Den ty­pi­ske dan­sker står her­ov­re, og det mus­lim­ske ud­gangs­punkt er her­ov­re. Hvis man har det mus­lim­ske ud­gangs­punkt, skal man be­va­e­ge sig i ret­ning af det dan­ske. Det kra­e­ver, at man la­eg­ger no­get af det mus­lim­ske va­ek. Der er nog­le, som må­ske godt kan bli­ve en del af sam­fun­det, men langt de fle­ste vil ef­ter min op­fat­tel­se al­drig bli­ve til­pas­set el­ler in­te­gre­ret. Jeg tror, at der si­den år 2000 er ved­ta­get 22 in­te­gra­tions­pla­ner og seks-syv ghet­to­pla­ner. Hver gang med sto­re fan­fa­rer om, at nu lyk­kes det. Det er spild­te kra­ef­ter. Der­for skal vi ha­ve fle­re hjem­sen­del­ser. Hvis folk vir­ke­lig ger­ne vil und­gå det dan­ske sam­fund, skal vi da hja­el­pe dem med det.« Jeg ind­sky­der, at Dansk Fol­ke­par­ti fak­tisk har va­e­ret med til at ved­ta­ge de fle­ste af de pak­ker og pla­ner.

»Det er rig­tigt. Vi har va­e­ret bag det me­ste. Der var og­så en­gang, hvor jeg selv tro­e­de på, at det skul­le nok lyk­kes. Men jeg tror ik­ke på det me­re.«

Men har han selv en tro på, at han kan få ek­sem­pel­vis Ven­stre og So­ci­al­de­mo­kra­tri­et til at an­er­ken­de den lo­gik? »Jeg tror, at de an­dre par­ti­er sta­dig ha­en­ger fast af to grun­de. Der er no­gen, der op­rig­tig tror på, at det godt kan la­de sig gø­re. Men jeg tror og­så, der er man­ge, der har ind­set, at det ik­ke kan la­de sig gø­re. De kan ba­re ik­ke få sig selv til at si­ge det klart og ty­de­ligt, for så vil folk spør­ge: Hvad vil I så gø­re? Der er kun to svar: En­ten ac­cep­te­rer vi ghet­to­er, pa­ral­lel­sam­fund og en mas­se men­ne­sker, der le­ver på of­fent­lig for­sør­gel­se. El­ler og­så er sva­ret, at de skal sen­des hjem, når der er mu­lig­hed for det. Det før­ste svar kan de fle­ste po­li­ti­ke­re godt reg­ne ud, at va­el­ger­ne ik­ke vil ac­cep­te­re. Og det an­det svar er me­get be­sva­er­ligt. Det kra­e­ver som mini­mum, at man kig­ger på, hvor­dan man for­tol­ker kon­ven­tio­ner­ne. Der­for er det nem­me­re at gø­re det, man ple­jer at gø­re, og så love, at nu har vi op­fun­det no­get, der vir­ker.«

Her ven­der jeg igen til­ba­ge til hi­sto­ri­en om, at fle­re fak­tisk er kom­met i job. Vi­ser det ik­ke, at det trods alt ser bed­re ud. Men Mar­tin Hen­rik­sen er sta­dig ik­ke over­be­vist.

»Det er et ma­er­ke­ligt spørgs­mål. De fle­ste får jo ik­ke ar­bej­de. I re­a­li­te­ten er det et valg mel­lem, at de ik­ke la­ver no­get i Dan­mark, el­ler om de skal sen­des hjem. Men selv­føl­ge­lig er der nog­le, der er i ar­bej­de. Vi har hel­ler ik­ke no­get imod, at de ud­dan­ner sig. Vi sy­nes ba­re ik­ke, de skal ud­dan­ne sig til at va­e­re i Dan­mark. De skal ud­dan­nes, så de kan kom­me hjem og fun­ge­re. Vi vil ger­ne hja­el­pe folk, så de har go­de for­ud­sa­et­nin­ger for at ven­de til­ba­ge. Vi tror, at det bed­ste for det dan­ske sam­fund og så­dan set og­så for dem er, at vo­res ve­je skil­les.« Hvor­dan det skal fo­re­gå, for­kla­rer han så­le­des:

»Det mest op­ti­ma­le i det sy­stem vil­le va­e­re, at flygt­nin­ge bo­e­de i en­he­der el­ler cen­tre. Hvis det så vi­ser sig, at ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk, der jo al­tid mang­ler uden­land­sk ar­bejds­kraft – selv om de li­ge har fy­ret 400 – kun­ne bru­ge en af de der fan­ta­stisk højtud­dan­ne­de sy­re­re, som så vi­ste sig ik­ke at va­e­re så højtud­dan­ne­de end­da, så skal der ik­ke va­e­re et for­bud mod, at han kom­mer i ar­bej­de. Men det skal fra før­ste dag va­e­re klart for folk, at de skal ven­de til­ba­ge. Det vil­le og­så ha­ve en ef­fekt på, hvor man­ge der kom­mer. De fle­ste kom­mer, for­di de ger­ne vil va­e­re her per­ma­nent. Hvis de fra be­gyn­del­sen kan se, at det ik­ke er tan­ken, vil der kom­me langt fa­er­re.« Iføl­ge Mar­tin Hen­rik­sen er Dansk Fol­ke­par­ti kom­met et styk­ke af vej­en, for­di man i de to se­ne­ste fi­nans­lo­ve har sat pen­ge af til at gen­nem­gå sa­ger om op­hold­stil­la­del­se end­nu en gang. Og fle­re har få­et ind­dra­get til­la­del­sen. Men han med­gi­ver, at det ik­ke har ført til man­ge hjem­sen­del­ser.

»Det er be­sva­er­ligt at få lan­de til at ta­ge imod de­res eg­ne stats­bor­ge­re. Det er der­for, man­ge par­ti­er bli­ver ved med at ta­le om in­te­gra­tion, selv om det ik­ke vir­ker. Det er be­sva­er­ligt at hjem­sen­de. Vir­ke­lig be­sva­er­ligt. Men man skal bli­ve ved med at pres­se de lan­de. Der er de an­dre par­ti­er ty­pisk til­ba­ge­hol­den­de. Men det go­de er, at vi er be­gyndt at ind­dra­ge op­hold­stil­la­del­ser. Det er før­ste skridt.«

Tørkla­e­der og ud­gangs­for­bud

Spørgs­må­let om fle­re hjem­sen­del­ser vil iføl­ge Mar­tin Hen­rik­sen bli­ve et helt cen­tralt krav un­der for­hand­lin­ger­ne om na­e­ste års fi­nans­lov. Men selv om re­ge­rin­gen her skul­le vi­se sig imø­de­kom­men­de, skal den ik­ke for­ven­te Dansk Fol­ke­par­tis hja­elp til at gen­nem­fø­re en af re­ge­rin­gens eg­ne ma­er­kesa­ger. Nem­lig spørgs­må­let om at gø­re det let­te­re for virk­som­he­der­ne at hen­te uden­land­sk ar­bejds­kraft. For det før­ste tror Mar­tin Hen­rik­sen ik­ke rig­tigt på be­ho­vet, for det an­det er der me­re end øko­no­mi i sa­gen.

»De se­ne­re år har det va­e­ret så­dan, at man har sagt, at asyl­til­strøm­ning er skidt, og uden­land­sk ar­bejds­kraft og stu­de­ren­de er godt. Så en­kelt er det ik­ke. Vi vil godt dis­ku­te­re, hvad vi egent­lig vil med vo­res land. Sy­nes vi, det er en styr­ke, at vi har fa­el­les sprog og fa­el­les kul­tur? Det sy­nes vi. Og vi ved ba­re, at der in­di­mel­lem kom­mer po­li­ti­ske øn­sker om, at for ek­sem­pel gym­na­si­er skal ha­ve linjer, hvor der ik­ke un­der­vi­ses på dansk, for­di det vil de ud­la­en­din­ge, der ar­bej­der her, ger­ne ha­ve. Men det er og­så en slags pa­ral­lel­sam­fund, som vi strit­ter imod.« Her er vi så nå­et til Hen­rik­sens hem­me­li­ge li­ste med nye stram­nin­ger, der skal føl­ge bur­ka­for­bud­det. He­le li­sten vil han ik­ke ud med. Men et par punk­ter skal al­li­ge­vel snart ud. »Vi vil me­get ger­ne ha­ve et for­bud mod at ba­e­re tørkla­e­der i fol­ke­sko­len. Vi me­ner fak­tisk og­så, at det skal va­e­re for­budt for of­fent­ligt an­sat­te. Det lig­ger nok ik­ke li­ge­for. Men med hen­syn til små børn bur­de vi kun­ne bli­ve eni­ge. Så vil jeg ger­ne ha­ve et ud­gangs­for­bud på asyl­cen­tre­ne. Det vil­le og­så va­e­re godt. Der er man­ge, der ren­der rundt i det dan­ske sam­fund, uden at vi ved, hvem de er.« So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ven­stre kan her­med be­gyn­de at for­be­re­de en hold­ning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.