Regn­bu­en over Tyrol

Det hår­de­ste ver­dens­mester­skab i ny­e­re tid kø­res på søn­dag i Inns­bruck. En di­a­bolsk sva­er ru­te, der fa­vo­ri­se­rer bjer­gryt­ter­ne, i hvad der lig­ner et gy­ser­ag­tigt op­gør om spor­tens mest ef­ter­trag­te­de trø­je.

Weekendavisen - - Kultur - Af BRI­AN NYGAARD KORREKTUR: KA­REN MAR­GRET­HE NI­EL­SEN

røm­men om den regn­bu­e­far­ve­de ver­dens­mester­trø­je i lan­de­vejs­cyk­ling er det få forundt at re­a­li­se­re. Et ka­lej­doskop af om­sta­en­dig­he­der skal for­li­ges med et sta­er­kt sam­men­ha­en­gen­de lands­hold, per­fek­te for­be­re­del­ser og den ene dag, hvor al­le tak­ti­ske kort vil lan­de rig­tigt. I år er ru­ten så sva­er, at man­ge af de dyg­tig­ste ryt­te­re i ver­den må­ske er chan­ce­lø­se. Ver­dens­mester­ska­ber­ne bli­ver kørt i en ny by hvert år, og i la­en­ge­re tid har ru­ter­ne fa­vo­ri­se­ret et bredt ud­snit af eli­ten med re­la­tivt nem­me rund­stra­ek­nin­ger. De se­ne­ste tre mester­ska­ber er helt uhørt ble­vet su­ve­ra­ent vun­det af fa­eno­me­net Pe­ter Sa­gan. I år bli­ver det ty­de­ligt an­der­le­des, og trøj­en vil må­ske for før­ste gang i knap ti år gå til en eta­pe­løbs­ryt­ter. Ru­ten i Inns­bruck er de­sig­net uhyg­ge­ligt hårdt med en til­fø­jel­se af en gro­tesk stejl stig­ning, ryt­ter­ne skal for­ce­re kort før mål. Det har få­et fle­re til at sam­men­lig­ne den med de ny­e­re tids sva­e­re­ste ru­ter: 1978 på Nür­bur­gring, 1980 i Sal­lan­ches og Du­i­ta­ma i 1995. Et VM me­get få kan vin­de.

DJØRGEN Marcus­sen sad med i fi­na­len i de to før­ste og var si­den­hen land­stra­e­ner til det sid­ste. VM har om no­get de­fi­ne­ret det liv, han har haft med spor­ten, og han for­kla­rer ret pra­e­cist, hvor­dan lø­bet skal for­stås. »Man­ge vil må­ske fejl­ag­tigt sam­men­lig­ne det med en klas­si­ker el­ler en stor eta­pe i et Tour de Fran­ce, men det er ik­ke det, der gør et VM så van­ske­ligt. Man kø­rer det på en rund­stra­ek­ning med en stig­ning af va­ri­e­ren­de sva­er­heds­grad. Det er hårdt, det er langt, og smer­ten kom­mer me­get me­re grad­vist. Der er ik­ke ét be­stemt punkt, hvor man kan kal­ku­le­re sig frem til en af­gø­rel­se som i man­ge an­dre løb.

Jeg var ik­ke spe­ci­elt god til en­dagslø­be­ne, men VM, det kun­ne jeg. Jeg vid­ste, hvor­dan det skul­le kø­res, og jeg hav­de for­stå­et, at det var som et fy­sisk og men­talt ud­skil­nings­løb. Det kra­e­ver en spe­ci­el psy­ko­lo­gi at kø­re på den må­de. VM-rund­stra­ek­nin­ger er et po­ker­spil, du spil­ler med di­ne kra­ef­ter. Du er nødt til at sat­se og ven­te med at vi­se din hånd til langt in­de i fi­na­len, og så el­lers ab­sor­be­re de ta­esk, det gi­ver, når der bli­ver kørt hårdt på stig­nin­gen un­der­vejs.

Det er alt­af­gø­ren­de, at du kan la­e­se det tak­ti­ske spil på tva­ers af de sa­ed­van­li­ge dags­ord­ner, når du kø­rer for dit land og ik­ke en kap­ta­jn på et pro­fes­sio­nelt hold,« si­ger Jørgen Marcus­sen til We­e­ken­da­vi­sen. Hans bed­ste per­son­li­ge re­sul­tat var en bron­ze­me­dal­je til de regn­vå­de mester­ska­ber på Nür­bur­gring i 1978, men im­po­ne­re­de må­ske end­nu me­re med en ot­ten­de­plads i 1980 i de fran­ske al­per, det hår­de­ste VM no­gen­sin­de.

DET hø­rer med til mester­ska­ber­nes ana­to­mi, at der fo­re­går en va­e­sent­lig ud­skil­ning un­der­vejs, men det­te års 258 ki­lo­me­ter lan­ge ru­te er et an­der­le­des dra­ma i tre ak­ter: en dal, bjer­ge­ne og en mur.

Som op­takt den lan­ge vej hen til den før­ste, re­el­le stig­ning ved Gna­delwald. Her­ef­ter syv tu­re over den lan­ge Igls-stig­ning og til sidst den gro­tesk stej­le og smal­le vej op til Gra­mart­bo­den ef­ter­fulgt af en tek­nisk sva­er ned­kør­sel før de sid­ste ki­lo­me­ter ind mod mål og me­dal­jer­ne. Så­re sim­pelt og al­li­ge­vel et tak­tisk sva­ert løb at la­e­se, da der i år er ad­skil­li­ge lands­hold med per­fek­te ryt­te­re til fi­na­len, der kom­mer til at ud­for­me sig som et ve­ri­ta­belt bjerg­løb om­kring Inns­bruck. Pa­o­lo Bet­ti­ni er en af de mest respek­te­re­de ryt­te­re i mo­der­ne cyk­ling. Ud­over at do­mi­ne­re man­ge af de hår­de­ste klas­si­ke­re, lyk­ke­des det ham at ta­ge to VM-tit­ler og en olym­pisk guld­me­dal­je for Ita­li­en og det al­tid højt be­sung­ne, blåkla­ed­te lands­hold, »La squadra azzu­ra«. Han ken­der VMs hem­me­lig­he­der og har or­ke­stre­ret sig selv og sit hold til at hen­te gul­det og trøj­en.

»Jeg blev en an­den per­son op til VM, men alt aen­dre­de sig på en må­de i den uge, hvor det kø­res. Di­ne ri­va­ler bli­ver di­ne hold­kam­me­ra­ter, al­li­an­cer­ne op­lø­ses, og du skal vi­de helt pra­e­cist, hvem du kan sto­le på. Som kap­ta­jn er du nødt til at ska­be en ny lo­gik for, hvor­dan du kan sam­men­sa­et­te en kol­lek­tiv am­bi­tion for et hold. Alt er magisk den uge, når det lyk­kes. Der vil for al­tid va­e­re uforg­lem­me­li­ge øje­blik­ke før, un­der og ef­ter. På en må­de er du to­talt ude af di­ne nor­ma­le sam­men­ha­en­ge som ryt­ter og ud fra det, skal du bli­ve den bed­ste, du over­ho­ve­det kan va­e­re. VM er det smuk­ke­ste, cy­kel­spor­ten har, kon­den­se­ret ned til én dag,« for­kla­rer den toskan­ske stjer­ne­ryt­ter til We­e­ken­da­vi­sen. EN­KEL­TE ryt­te­re i det­te års fa­vo­rit­felt har, som Bet­ti­ni, de­ci­de­ret ver­dens­klas­se som bund­ni­veau, an­dre kan ram­me plet, hvis da­gen lidt uven­tet bli­ver de­res.

For mu­li­ge vin­de­re har der va­e­ret to ve­je til Inns­bruck: over Vu­el­ta’ens hår­de bjer­ge el­ler via de for­skel­li­ge, sva­e­re en­dagsløb i ef­ter­å­rets be­gyn­del­se. De to for­skel­li­ge må­der at bli­ve klar til den vig­tig­ste søn­dag i cy­kelka­len­de­ren skal så sam­les un­der et lands­holds skrø­be­li­ge he­ge­mo­ni. Et kon­stru­e­ret sam­men­hold, der skal fun­ge­re. Hol­land, Frank­rig, Spa­ni­en, Co­lom­bia og Stor­bri­tan­ni­en stil­ler til start i for­mi­da­belt sta­er­ke op­stil­lin­ger og rum­mer hver isa­er fle­re kap­ta­j­ner, der kan gø­re en for­skel til sidst.

De bed­ste til den kunst på ru­ten i Inns­bruck lig­ner li­ge nu ryt­te­re som Ya­tes-brødre­ne, de to fransk­ma­end Alap­hi­lip­pe og Pi­not, spa­ni­er­ne Mas og Val­ver­de, co­lom­bi­a­ner­ne Lopez og Uran og hol­la­en­der­ne Po­els og Du­moulin. Na­tio­ner med to el­ler fle­re sta­er­ke ryt­te­re, kan la­ve en kni­b­tangs­ma­nøv­re og sa­et­te det sto­re hav af sta­er­ke out­si­de­re i uover­sti­ge­li­ge van­ske­lig­he­der på de sid­ste om­gan­ge. Men selv når det er sket, ven­ter den sid­ste stej­le mur, som in­gen kan gam­b­le sig over. VM i år kan bli­ve et tak­tisk og fy­sisk mester­va­erk skabt af de få, der har no­get til­ba­ge søn­dag ef­ter­mid­dag, når den be­ga­e­re­de trø­je ven­ter på vin­de­ren for en­den af Ren­nweg langs Inn-flo­dens gl­in­sen­de bred­der. Mål­stre­gen lig­ger pra­e­cist pla­ce­ret mel­lem pa­lad­set og te­a­tret i den tyrol­ske al­pe­by. En si­gen­de ram­me for den nye me­ster.

FO­TO: SCAN­PIX

Ru­ten ved VM i Inns­bruck er smuk, men hård, og kul­mi­ne­rer med en gro­tesk stejl stig­ning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.